Brygmagasinet Sept 2003 - Royal Unibrew

højdesyge. På toppen af bjerget er iltindholdet ikke på mere
end 50%, og hovedpine, hurtig puls og opkastninger er indikatorerne
på iltmangel. Når et menneske opholder sig 7.000
meter over havets overflade, begynder kroppen at dø – der er
simpelthen ikke noget, der kan overleve i denne højde i længere
tid.
Hvis uheldet skulle være ude, og der sker en ulykke, så er det
heller ikke en rar tanke, at det tager ca. 2-3 dage at komme til
en satelittelefon. Og hvis man når frem til telefonen, skal ens
forsikring først tjekkes. Hvis den er i orden, bliver der sendt et
redningshold – hvis ikke, så er det bare ærgerligt!
Turen til toppen
To guider, fire kokke og 10 bærere ledsagede Jesper, Jesper,
Kenn og Bjørn op til basecamp, der ligger i 4.800 meters højde.
Højdetræning
inden highcamp.
Opstigningen til basecamp tog 15 dage. Her højdetrænede
gruppen ved at gå 500 meter op ad bjerget, så kroppen kunne
vænne sig til det lavere iltindhold, hvorefter de vandrede
tilbage til basecamp for at sove. Efter to dage med højdetræning
gik turen til highcamp, der ligger i 5.800 meters højde. På
dette tidspunkt havde Jesper Jensen måtte opgive kampen
med bjerget på grund en knæskade.
I highcamp kunne de tre tilbageblevne ikke ignorere hovedpinen
og den hurtige puls, der gjorde det næsten umuligt at
sove, inden de kl. 1 om natten begyndte den endelige opstigning
til toppen. 15-20 meter kunne de gå - så måtte de holde
pause og forsøge at få den vilde puls under nogenlunde kontrol.
Faxe Kondi-entusiasten Kenn var værst ramt af højdesygen,
men trods opkastninger fik han på uforklarlig vis kæm-
De fire venner
med Mera Peak
i baggrunden.
pet sig til toppen, med to halve liter Faxe Kondi i den sparsomme
bagage.
Stolte over bedriften kunne de endelig skåle – både på deres
besejring af bjerget og på Kens kommende faderskab, der bliver
en realitet i september.
- Om vi skal af sted igen? Det tror jeg ikke, siger Bjørn. - Det
var simpelthen for hårdt!
Bjørn Larsen under
Himlens Tag med sin
yndlingsdrik.
17