Se Landsbykataloget her - Åbne Samlinger

Anvendte begreber & definitioner
Adelby er et udtryk, som benyttes i Digitalt Atlas over Kulturmiljøer
i Danmark, det betyder en landsby, som i modsætning
til “-torperne” ikke er opstået ved udflytning.
Forten var før udskiftningen den udyrkede jord, der lå mellem
gårdene i landsbyen. Forten var et fællesareal i landsbyen.
Forten måtte ikke bebygges uden særlig tilladelse fra fæbylavet.
En forteby er en landsby, hvor husene ligger rundt
om fællesarealet i modsætning til en vejby, hvor husene følger
vejen.
Gotisk stil ca. 1250-1550.
Målebord er et bordlignende instrument, hvorpå man i
marken (vha. en kikkertlineal) indtegner terrænpunkterne.
Målebordsblade. De høje målebordsblade er de helt centrale
kort over Danmark. Generelt afspejler de situationen
1842-1862, men for Lollands vedkommende er 2. nymåling
vigtig. De kort afspejler situationen 1887-1899, hvor landsbyerne
ændrede sig drastisk og industrialiseringen, erhvervs-
og boligbyggeri for alvor har taget fat. De lave målebordsblade
kaldes sådan, fordi de er horisontale. De er udgivet i
perioden 1901-1971. Siden 1953 er de kun undtagelsesvis
vedligeholdt.
Landsby er i denne undersøgelse det areal eller ejerlav, som
landsbyfællesskabet omfattede før udskiftningen, dvs. før ca.
1800.
Mindre, rural by er en betegnelse, som anvendes i Digitalt
Atlas over Kulturmiljøer i Danmark til at betegne en tæt, bymæssig
bebyggelse med ingen eller få agrare funktioner. Den
rurale by er opstået af en landsbybebyggelse, der ikke er stor
nok til at være en egentlig by eller købstad. Der indgår servicefunktioner
som butik, telefoncentral, skole el. lign i den
mindre, rurale by.
Prioritering 1 – 2 – 3. 1 er et velbevaret kulturmiljø, 2 er et
delvist bevaret kulturmiljø og udgør størstedelen af de gennemgåede
lokaliteter, og 3 er et meget forstyrret næsten ikke
eksisterende kulturmiljø.
Romansk stil ca.1000-1250.
Stjerneudskiftning: Landsbyens jorder bestod før udskiftningen
af et antal agre, der dyrkedes indenfor et formaliseret
jordfællesskab. Hver bonde havde en del i hver ager, og hans
marker var således spredt ud over hele ejerlavets område.
Ved udskiftningen blev landsbyens jorder ændret til sammenhængende
marker. I de fleste tilfælde blev ejerlavet op-
13