17.07.2013 Views

I H.C. Andersens fodspor i Spanien - Mogens Poulsen International

I H.C. Andersens fodspor i Spanien - Mogens Poulsen International

I H.C. Andersens fodspor i Spanien - Mogens Poulsen International

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Fra Cadiz til Sevilla med tog (13. november 1862)

Først på aftenen 13. november 1862 tog H.C. Andersen og Jonas Collin jernbanen, der var blevet åbnet det

foregående år, og som bragte dem fra Cadiz til Sevilla. Først kørte toget gennem lavland, de sandede

områder, der omgiver bugten mod syd, ned til San Fernando, gennem et landskab oversået med saltværk,

hvor hvide pyramider af salt ragede op som mærkelige monumenter. Senere krydsede toget det blidt

bølgende landskab omkring Jerez, en by, de så på afstand, før de drejede mod nord i retning af Sevilla, hvor

de ankom til banegården kl. 20. Derfra fortsatte de til Plaza Nueva, dækket med appelsintræer, hvor "Fonda

de Londres" skulle være deres logi.

H.C. Andersen i Sevilla (13. til 22. november 1862)

H.C. Andersen opholdt sig i Sevilla i ni dage, fra 13. til 22. november 1862. I løbet af den tid lod han sig

begejstre af byens majestætiske charme, dens haver, paladser, monumenter, storslåede museer og

kunstsamlinger, den afslappede og hjertelige atmosfære i de lokale huse og blandt de mennesker, der

beboede dem. Men mest af alt af de konstante, historiske og litterære referencer, som byen inspirerede til.

Folk i Sevilla siger, at Sevilla har "duende magico", som betyder overnaturlige evner og det fængslede

uden tvivl forfatterens romantiske sjæl. Andersen medbragte introduktionsskrivelser til nogle af de ledende

mænd i Sevilla, herunder markis de la Granja. De modtog ham hjerteligt og sørgede for adgang til

forskellige adelige palæer og bl.a. til Grossererklubben, den eksklusive klub, der samlede de mest

fremtrædende inden for de højere kredse i Sevilla. Andersen fik også kontakt med forskellige udlændinge,

der boede i byen eller var på gennemrejse. Han gik rundt med dem i gaderne og beundrede gård rummenes

bemærkelsesværdige skønhed gennem yderlågerne og de altid åbne døre i husene og de imponerende

indgange til paladserne. Han så domkirken og Alcázar, Hospital de la Caridad og museet, hvor han bestandig

blev forundret over den æstetiske fuldkommenhed i Murillos værker og bevæget af den tragiske realisme

hos Valdés Leal.

Domkirken i Sevilla

Tobaksfabrikken

Den gigantiske barokbygning (1757) med fire

imponerende facader, over hundrede gårdrum og

talrige fæstningsagtige karakteristika (f.eks.

fæstningsgrav, udkigsposter) var tidligere

hovedkvarter for "Compañía Arrendataria de

Tabacos" (tobakskompagniet). Efter klostret El

Escorial er det den største bygning i Spanien.

"Fábrica de Tabacos", hvor hundredevis af

arbejdere, hovedsagelig kvinder, lavede cigarer af

tobak fra Vestindien, var den litterære ramme for

Prosper Merimée's "Carmen", et typisk romantisk,

litterært værk og brugt af Bizet til sin berømte

opera. Andersen så den ikke, men han følte sig

tiltrukket af de litterære forbindelser, den havde.

21

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!