I H.C. Andersens fodspor i Spanien - Mogens Poulsen International

Fra Cadiz til Sevilla med tog (13. november 1862)
Først på aftenen 13. november 1862 tog H.C. Andersen og Jonas Collin jernbanen, der var blevet åbnet det
foregående år, og som bragte dem fra Cadiz til Sevilla. Først kørte toget gennem lavland, de sandede
områder, der omgiver bugten mod syd, ned til San Fernando, gennem et landskab oversået med saltværk,
hvor hvide pyramider af salt ragede op som mærkelige monumenter. Senere krydsede toget det blidt
bølgende landskab omkring Jerez, en by, de så på afstand, før de drejede mod nord i retning af Sevilla, hvor
de ankom til banegården kl. 20. Derfra fortsatte de til Plaza Nueva, dækket med appelsintræer, hvor "Fonda
de Londres" skulle være deres logi.
H.C. Andersen i Sevilla (13. til 22. november 1862)
H.C. Andersen opholdt sig i Sevilla i ni dage, fra 13. til 22. november 1862. I løbet af den tid lod han sig
begejstre af byens majestætiske charme, dens haver, paladser, monumenter, storslåede museer og
kunstsamlinger, den afslappede og hjertelige atmosfære i de lokale huse og blandt de mennesker, der
beboede dem. Men mest af alt af de konstante, historiske og litterære referencer, som byen inspirerede til.
Folk i Sevilla siger, at Sevilla har "duende magico", som betyder overnaturlige evner og det fængslede
uden tvivl forfatterens romantiske sjæl. Andersen medbragte introduktionsskrivelser til nogle af de ledende
mænd i Sevilla, herunder markis de la Granja. De modtog ham hjerteligt og sørgede for adgang til
forskellige adelige palæer og bl.a. til Grossererklubben, den eksklusive klub, der samlede de mest
fremtrædende inden for de højere kredse i Sevilla. Andersen fik også kontakt med forskellige udlændinge,
der boede i byen eller var på gennemrejse. Han gik rundt med dem i gaderne og beundrede gård rummenes
bemærkelsesværdige skønhed gennem yderlågerne og de altid åbne døre i husene og de imponerende
indgange til paladserne. Han så domkirken og Alcázar, Hospital de la Caridad og museet, hvor han bestandig
blev forundret over den æstetiske fuldkommenhed i Murillos værker og bevæget af den tragiske realisme
hos Valdés Leal.
Domkirken i Sevilla
Tobaksfabrikken
Den gigantiske barokbygning (1757) med fire
imponerende facader, over hundrede gårdrum og
talrige fæstningsagtige karakteristika (f.eks.
fæstningsgrav, udkigsposter) var tidligere
hovedkvarter for "Compañía Arrendataria de
Tabacos" (tobakskompagniet). Efter klostret El
Escorial er det den største bygning i Spanien.
"Fábrica de Tabacos", hvor hundredevis af
arbejdere, hovedsagelig kvinder, lavede cigarer af
tobak fra Vestindien, var den litterære ramme for
Prosper Merimée's "Carmen", et typisk romantisk,
litterært værk og brugt af Bizet til sin berømte
opera. Andersen så den ikke, men han følte sig
tiltrukket af de litterære forbindelser, den havde.
21