I H.C. Andersens fodspor i Spanien - Mogens Poulsen International

Cordoba forekom ham at være en stille og søvnig by, fjernt fra den vitalitet, han havde bemærket i Sevilla
og Malaga. Cordoba syntes at leve i længslen efter fortids glans og pragten i den periode, den var
hovedstad for kalifatet med en million indbyggere, seks hundrede moskeer og et hundrede offentlige bade.
Nu oplevede han den som en lille provinshovedstad med knap 60.000 indbyggere og et forfaldent og
forsømt udseende.
Moskeen der blev til domkirke
I sin bog "I Spanien" formulerer Andersen sine indtryk således: "Een Herlighed eier Cordoba endnu fremfor
nogen anden spansk By, det er den store, mærkelige Moskee, nu Byens Domkirke".
Dette verdensberømte monument var det vigtigste, religiøse samlingspunkt for islam i den vestlige verden og
er fortsat en af de største og smukkeste moskeer, der findes. Byggeriet blev påbegyndt i året 785 under den
første emir af Cordoba, Abd-er-Rahman I (756-788) på fundamentet af et romersk tempel,
Den bestod oprindelig af elleve krydsede gange, der blev udvidet ved forskellige lejligheder, sådan at den ved
slutningen af det 10. århundrede (da Al-Mansur var guvernør) dækkede et areal, der var 179 m langt og 129
m bredt - inklusive Patio de los Naranjos (appelsingården). Den blev ændret til en kristen kirke, efter at
kongen af Kastilien, Fernando III (1236), havde erobret byen. Nogle tilpasningsarbejder blev udført i
slutningen af det 15. århundrede, men det var i Carlos V's regeringstid, at det blev besluttet at tilføje en stor
katedral, der skulle skille sig ud ved siden af moskeen. Selv om kejseren selv senere fortrød at have givet
ordre til denne tilbygning, blev arbejdet fortsat og færdiggjort i 1599. Komplekset er hele vejen omgivet af en
mur, befæstet med brystværn og forstærket med støttepiller. En række indgange er spredt hele vejen rundt. I
vestmuren findes den eneste, arabiske indgang, der har overlevet, "Puerta de San Esteban" (Skt. Stefans dør,
8. århundrede).
23