I 1840 vendte han tilbage til det spanske tema, denne gang i form af en tragedie, "Maurerpigen", inspireret af folkeviserne om El Cid, som han formentlig kendte gennem den tyske version. I 1846 bragte hans fortælling, "En Historie fra Klitterne", ham atter tilbage til det spanske tema. Selv om handlingen foregår i Danmark, er hovedpersonen en spansk dreng, og Andersen udstyrer ham med sin egen længsel efter <strong>Spanien</strong>. Historien begynder således: "Dette er en Historie fra de jyske Klitter, men den begynder ikke derovre, nej langt borte, Syd på, i <strong>Spanien</strong>; Havet er Farvel mellem Landene; tænk dig derhen, til <strong>Spanien</strong>!" Dette var H.C. <strong>Andersens</strong> største drøm: at være der, i <strong>Spanien</strong>, en drøm som han afslørede i mange andre, skriftlige værker, især i sin korrespondance. Således skrev han 2. juli 1842 til sin velynder og ven Edvard Collin: "Oh, hvem der var i <strong>Spanien</strong>; det er til at blive grøn af Vrede over ikke at kunne være der!" Ved mange lejligheder udtrykte han sin hensigt og sit ønske om at rejse til <strong>Spanien</strong>, men hans forskellige forpligtelser, og frem for alt hans konstant usikre, økonomiske situation, fik ham flere gange til at udsætte sin beslutning. Endelig i 1862 modtog han uventet et forskud på den nye udgave af sine "Illustrerede Eventyr", som forsynede ham med de nødvendige midler til at begive sig ud på den rejse, han længtes efter. Fire måneder i <strong>Spanien</strong> - 6.september til 23. december 1862 Den rejse, som H.C. Andersen foretog i <strong>Spanien</strong> i månederne fra september til december 1862 sammen med Jonas Collin, var til en vis grad en frustrerende oplevelse for forfatteren. Andersen havde et idealiseret billede af <strong>Spanien</strong>, som han hovedsagelig havde fået gennem værker af romantiske forfattere (Washington Irving, Hackländer, Gautier, Merimée, Balzac osv.) og delvis gennem læsning af encyklopædier om spansk kunst og litteratur. Af denne grund forventede han at finde et eksotisk land, fuld af stormfulde, litterære genklange af romantisk tilsnit. Han blev mødt af en helt anderledes virkelighed. I 1862 var <strong>Spanien</strong> et land i hastig udvikling, der hurtigt overtog de livsstilsformer, der var udbredt i andre europæiske lande. <strong>Andersens</strong> rundtur i landet havde også hovedsagelig de store byer som mål, hvoraf de fleste lå ved kysten (Barcelona, Valencia, Alicante, Malaga, Cadiz, Sevilla), og som på grund af deres intense handelsaktivitet var i tæt kontakt med resten af Europa og åben over for påvirkninger derfra. Kun i Granada og Toledo, to byer, som i højere grad rummede en atmosfære, der fremkaldte fortiden, lod det til, at han fandt det legendariske <strong>Spanien</strong>, som han havde drømt om. I disse byer finder man en varmere, mindre anspændt, mindre nervøs Andersen, der er mere interesseret i sine omgivelser. Desuden fik Andersen næsten ikke nogen kontakt til det virkelige, sociale liv i <strong>Spanien</strong>, bortset fra da han opholdt sig i Madrid, som på grund af sin egenskab af hovedstad tiltrak det meste af landets politiske og intellektuelle liv. Denne mangel på kontakt skyldtes sikkert hans totale ukendskab til det spanske sprog, og at det var svært at finde nogen i <strong>Spanien</strong> på den tid, der kunne tale dansk eller tysk; sprog, som Andersen var mere hjemme i. De mennesker, han mødte, var for det meste udlændinge, hovedsagelig tyskere, der boede i <strong>Spanien</strong> på grund af deres handelsvirksomhed, og som i kraft af deres erhverv heller ikke var i kontakt med den sociale og intellektuelle verden i <strong>Spanien</strong>. Af denne grund blev H.C. <strong>Andersens</strong> opfattelse af spaniere formet som af en kølig og fjern iagttager, der til stadighed udtrykte sit ønske om at forstå den spanske virkelighed, men aldrig kom til det. Ved slutningen af sin rejse giver Andersen udtryk for at være frustreret over den oplevelse. 2
Efter at have tilbragt hele sit liv i den hensigt at komme til at lære <strong>Spanien</strong> at kende når han nu til den konklusion, at han overhovedet ikke kender det. Det er derfor ikke overraskende, at han fra det tidspunkt, bortset fra udgivelsen i 1863 af bogen "I <strong>Spanien</strong>", skrevet ud fra optegnelserne og dagbøgerne fra turene, og gentagelsen i 1865 af det gamle tema med de spanske soldater i Danmark i hans "Da Spanierne var her" (et lystspil i 3 akter af H.C. Andersen), opgav det elskede, spanske tema og aldrig igen skrev om temaer, der var enten direkte eller indirekte beslægtet med <strong>Spanien</strong>. Rejsen fra Danmark til <strong>Spanien</strong>s grænse Da H.C. Andersen besluttede sig for at rejse til <strong>Spanien</strong>, i selskab med Jonas Collin, kørte han igennem Tyskland, Schweiz og Frankrig mest med tog, før han ankom til Perpignan i nærheden af den spanske grænse, hvor de franske jernbaner holdt op. Rejseruten i <strong>Spanien</strong> Rejseruten Gerona Barcelona Valencia Alicante Murcia Cartagena Malaga Granada Gibraltar Tanger Cadiz Sevilla Cordoba Madrid Toledo Burgos Perpignan Gerona 3
Change language