Noter om R

18 Fra scripts til funktioner
Når den samme type beregning skal udføres mange gange, eller man for eksempel skal lave mange
beslægtede grafer, kan man gøre det ved i R Editor at kopiere det “script” (de linjer R-kode) som udfører
én udgave af beregningen og så lave de nødvendige ændringer for at det skal udføre en anden (og tredje,
fjerde, . . . ) udgave af beregningen. Dermed får man et stort script sammensat af mange små næsten
identiske scripts. Man kan imidlertid gøre det lettere og mere overskueligt for sig selv ved i stedet at
definere en funktion med det grundlæggende script der udfører én beregning og så kalde den funktion
hver gang, man har brug for beregningen. Dermed bliver hvad der ellers ville være et stort uoverskueligt
script reduceret til én funktionsdefinition og et antal linjer med kald af funktionen.
Ofte vil man arbejde på den måde at man i første omgang løser én udgave af problemet med helt
konkrete tal og derefter med udgangspunkt i det R-script, man har skrevet, skriver en funktion der løser
problemet “smartere”. De konkrete tal, man brugte i første omgang, ændrer man til parametre således at
man kan variere dem når man kalder funktionen. At indkapsle beregningen i en funktion gør således at
man kan parametrisere sin kode så den kan bruges til at løse mange forskellige udgaver af problemet.
Som eksempel på en beregning man med fordel kan indkapsle i en funktion vil vi bruge fremskrivning
med lineær afbildning som blev udviklet for en model for kaninpopulation i afsnit 16.9. Her endte vi med
at skulle igennem følgende trin for at definere modellen, fremskrive 20 år og opsamle resultaterne i en
matrix V hvor hver søjle indeholder den fremskrevne population for et givet år:
M