Noter om R

indekseringen fib[n] (jvf. afsnit 14.2). Dette sidste udtryk i funktionens krop specificerer funktionens
returværdi, dvs. den værdi man “får ud” når man anvender funktionen — se afsnit 18 for en nærmere
forklaring.
Eksempler på brug:
> fibonacci(6)
[1] 8
> fibonacci(1:10)
[1] 1 1 2 3 5 8 13 21 34 55
Ovenstående beregner først det sjette Fibonacci-tal og derefter de 10 første Fibonacci-tal.
19.3 Betingede udtryk: ifelse
Et if . . . else udtryk som beskrevet i det foregående er beregnet til at operere på kun en enkelt sandhedsværdi
i betingelsen. Hvis betingelsen giver en vektor med mere end én sandhedsværdi vil kun det
første element blive brugt og R vil ydermere give en advarsel. Dette betyder at funktionen fak fra afsnit
19.2.2 i modsætning til R’s indbyggede funktioner ikke virker på en vektor med mere end ét tal: Dels
vil der blive genereret en masse advarsler fordi betingelsen (x==1) giver et vektorresultat når x er en
vektor, dels vil det alene være det første tal i argumentvektoren der vil komme til at styre antallet af multiplikationer.
Det betyder at fak(1:10) simpelthen giver tallet 1, og fak(c(3,4)) giver vektoren
c(6,12), hvilket kun er korrekt i første element.
For at lave en implementation af fakultetsfunktionen der virker på vektorer af tal lige som R’s interne
funktioner kan man i stedet benytte funktionen ifelse. Det er en funktion der tager tre (vektor)
argumenter:
ifelse( v1 , v2 , v3 )
Det første argument v1 skal være vektor af logiske værdier og det andet og tredie to vektorer af samme
længde som v1 (omend den sædvanlige genbrugsregel gælder hvis den ene er for kort). Resultatet er en
vektor af samme længde som v1 sammensat af elementer fra v2 og v3 således at hvor v1 er TRUE tages
elementer fra v2 og hvor v1 er FALSE tages elementer fra v3. Eksempel:
> x x
[1] 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
> 10-x
[1] 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0
> ifelse(x>5, x, 10-x)
[1] 9 8 7 6 5 6 7 8 9 10
Hvis betingelsen v1 er TRUE i alle elementer evalueres v3 slet ikke. Tilsvarende vil v2 ikke blive evalueret
hvis v1 er FALSE i alle elementer. Kun hvis v1 har en blanding af sande og falske elementer evalueres
både v2 og v3.
Vi kan nu implementere fak på en bedre måde:
> fak