Vejledning til det danske Parole-korpus - Det Danske Sprog- og ...

5.1.1
CatGram SsCatGram 3 4 5 6 7 8 9 10 11
Noun N Common C Gender Number Case = = Definiteness
Noun N Proper P - - Case = = -
Substantiver (navneord) udgør som bekendt kerneleddet i substantivgruppen; dog kan denne
20
plads stå tom (jf. også afsnit 5.1.7 om “substantivisk” anvendelse). Substantivgruppen kan
optræde med forskellige syntaktiske ledfunktioner i sætningen, f.eks. som subjekt, objekt,
prædikativ, apposition eller præpositionsobjekt. Substantivkernens adled er enten præled
(determinativer eller attributive adjektiver) eller postled (præpositionsforbindelser,
relativsætninger eller reducerede
relativsætninger). I PAROLE-korpusset er substantiviske
kerneled og deres adled dog ikke automatisk samlet som flerordsforbindelser, men derimod
er
hvert ord, der indgår i substantivgruppen, morfosyntaktisk tagget hvert for sig (jf. afsnit 4.2
om
flerordsforbindelser).
Substantiverne som ordklasse inddeles normalt i appellativer (fællesnavne) og proprier
(egennavne), og tilsammen udgør de den hyppigst repræsenterede ordklasse i PAROLEkorpusset
(med hhv. 52.645/18.960 og 14.261/5.505 tekstord/ordtyper). Der gøres her i
brugervejledningen rede for, hvordan der under korpustaggingen er skelnet mellem (i)
appellativer
og proprier, samt mellem (ii) substantiver og andre ord, der tilnærmer sig deres
funktion. Her kan nævnes f.eks. (a) verbalsubstantiver (jf. afsnit 5.2.5 om gerundium), (b)
participier og adjektiver med “substantivisk” anvendelse, og (c) diverse “udenlandske” ord af
substantivisk karakter (jf. også afsnit 6.3.1 om ord, der er ukendte for DAN-TWOL).
Mht. valget mellem en analyse som appellativ, proprium eller “udenlandsk” ord for et givent
t ekstord har tendensen
under korpustaggingen været at foretrække en mere informativ analyse
(dvs. en analyse, der indeholder flere morfosyntaktiske oplysninge r) frem for en mindre
informativ analyse. Dette har giver følgende generelle præcedens, som vil blive uddybet i de
efterfølgende afsnit:
Appellativ eller proprium?
appellativ > proprium
> udenlandsk ord
NC > NP > XF
understøttes også i en vis udstrækning af skriftsprogets anvendelse af stort begyndelsesbogstav
til proprier (jf. RO96, §12). Dog erkender både Diderichsen, 1968 og RO96, at det i denne
forbind um eller ej: 21
Ifølge den traditionelle definition på forskellen mellem appellativer og proprier betegner de
“beskrivende” appellativer klasser af (mere eller mindre) konkrete eller abstrakte genstande,
mens de “benævnende” proprier betegner bestemte individer tilhørende disse klasser (jf. f.eks.
Diderichsen, 1968, s. 34-41). Denne semantiske skelnen mellem appellativer og proprier
else kan være vanskeligt at afgøre, om et ord faktisk anvendes som propri
Naar man skriver Appellativer med lille Bogstav (som i Dansk efter Anordning af
1948), er det som Regel Navne (og ikke blot ægte Proprier), der skrives med stort. Men
da Begrebet Navne er svært at afgrænse, er det vanskeligt at gennemføre denne Praksis
konsekvent. Diderichsen, 1968, s. 34-5
Proprier
skrives med stort begyndelsesbogstav. Denne regel gælder uanset om de
pågældende proprier mere eller mindre tydeligt består af ord der også kan bruges som
20 Jf. f.eks. Diderichsen, 1968, s. 43-5 eller Jensen, 1985, s. 34.
21 Ifølge Hansen, 1998 fylder reglerne om anvendelse af store og små bogstaver 18% af retskrivningsreglerne i RO96, hvor de
kun fyldte 9% i den sidste retskrivningsordbog før reformen i 1948.
19