Mekanik, Varme, Lyset. - svendaage.dk

kommer altid fra et andet Legeme, hvad Erfaringen viser os.
Kraften selv er usynlig, men Kraftens Eksistens røber sig
for os ved dens Virkninger. Vi kan ikke se Tyngdekraften, men
vi erfarer dens Eksistens ved, at alle Legemer ved Jorden
drages imod den. Fra Jorden udgår der, siger vi så, en Kraft,
der virker på alle Ting i dens Nærhed. Vi kan måle Tyngdekraftens
Størrelse ved den Bevægelse, som den kan give Legemerne,
og denne Bevægelse er nylig omtalt; hvis Legemerne
ved det frie Fald fik en Hastighedsforøgelse i hvert Sekund på
40' i Stedet for på 32', ja så vilde Tyngdekraften være så mange
Gange større, end den i Virkeligheden er, som 40 forholder
sig til 32; den vilde altså være 1 1/4 Gange så stor eller, som
man udtrykker det, en Fjerdedel til så stor.
Men Tyngdekraften kan også måles ved, hvad der kan
holde den i Ligevægt. Hænger man en Spiralfjeder op ved
den ene Ende og en Genstand i Fjederens
anden Ende, så strækkes den ud af
Genstandens Vægt, d. e. af den Kraft,
hvormed Jorden trækker i Genstanden.
Lad os antage, at Viseren på Fjederen
(Fig. 229) peger på Mærket a, når der
intet hænges på den. Hænger man så l
Pund på den, strækkes Fjederen f. Eks.
så langt ud, at Viseren går ned til Mærket
l; der er så åbenbart noget, som
holder Pundsloddet Stangen, og det er
Fjederkraften, Fjederens Spændighed;
Fjederen er bleven strakt og stræber
efter at trække sig sammen igen, den er
spændt så meget, at den virker opad på
Loddet med samme Kraft som den,
hvormed Jorden trækker nedad på det.
Det viser sig nu, at indenfor en vis
Grændse vil Strækningen, o: Forlængelsen
af Fjederen, stå i ligefremt Forhold
til den påhængte Vægt, hvilket vil sige,
at hænges der 2 Pund på, så vandrer
Viseren nedad fra l til 2, et ligeså stort
Stykke, som den før gik fra a til l, og
hænges der yderligere l Pund på, går
Viseren et ligeså stort Stykke ned til
Mærket 3 osv. Er Viseren på 3, så ud-
Fig. 229 øver Fjederen ved sin Spænding en
Kraft opad, der holder Ligevægt med 3
Pund.
Kræfter måles således i de samme Enheder, som Vægten
måles i, d. e. Pund i dansk Mål, Kilogram i det franske eller
internationale Mål.
Et Apparat som det her beskrevne er en Fjede-vægt eller i
al Almindelighed en Kraftmåler (Dynamometer).
Når en Genstand ligger på et Underlag, så kan den blive
trukket eller skubbet hen ad dette Underlag ved Hjælp af en
Kraft, og når man vil måle, hvor stor Kraft der skal hertil, så
kan man benytte en sådan Kraftmåler, som nylig er omtalt, på
den i Fig. 230 viste Måde. Når man begynder at trække, så
strækkes Fjederen ud, Viseren flytter sig hen ad Inddelingerne,
MEKANIK.
men Genstanden rører sig først, når en vis Spænding er fremkommet;
lidt efter at Bevægelsen er indtrådt, slappes Fjederen
altid lidt igen, fordi der skal mindre Kraft til for at holde Genstanden
end for at sætte den i Bevægelse. Medens Tingen
trækkes jævnt hen ad Underlaget, peger Viseren, når Underlaget
er nogenlunde ens i Glathed overalt, meget nær på samme
Delingsstreg på Apparatets Målestok, lad os sige på 3. Da skal
Fig. 230
der altså en Kraft på 3 Pd. til for at holde Tingen i Bevægelse;
og Kraftens Størrelse beror slet ikke på, om man trækker Genstanden
et kort eller et langt Stykke.
Holder man op med at trække, så standser Genstanden og
bliver liggende. Medens den blev trukket afsted, virkede der to
Kræfter på den, nemlig Fjederkraften og Gnidningsmodstanden,
og disse holdt hinanden Stangen. Så længe Fjederkraften
er mindre end Gnidningsmodstanden, så bliver Tingen liggende,
men er den akkurat ligeså stor, får vi den jævne Bevægelse.
En jævn Bevægelse får vi altså ikke alene, når en Genstand
bevæger sig uden Påvirkninger udefra (se Sp. 186), men også
når der er Påvirkninger udefra, som holder hinanden i Ligevægt.
Havde Fjederkraften været den eneste Kraft, så vilde
Genstanden have fået en stadig voksende Bevægelse, og dette
vil også være Tilfældet, når Gnidningsmodstanden er mindre
end Fjederkraften.
Det blev sagt, at en Kraft, der virker på et Legeme, altid
hidrører fra et andet Legeme, hvorfra Kraften udgår. Undertiden
er dette andet Legeme i umiddelbar Berøring med det
første, hvilket således gælder, når vi har med Gnidningsmodstand
at gøre, hvor da Underlaget eller i det Hele det, som det
bevægede Legeme er i Berøring med, er det andet Legeme,
hvorfra Kraften (Gnidningsmodstanden) udgår. Men i andre
Tilfælde rører de to Legemer, mellem hvilke der er Kraftvirkning,
ikke ved hinanden. Jorden trækker ikke alene i de Ting,
som ligger på den, men også i de Ting, som er hævede op over
den. Det besynderlige i, at ét Legeme (Jorden) kan trække i et
andet Legeme, som den ingen hverken synlig eller på anden
Måde kendelig Forbindelse har med, har man ingen fuld Forklaring
på. Et lignende Forhold har vi i de magnetiske og
elektriske Kraftvirkninger; en elektrisk Strøm virker således på
en Magnetnål i dens Nærhed, med hvilken den ikke synes at
have nogensomhelst Forbindelse.
Spænder man et Tæppe ud ved de fire Hjørner og lægger
en Genstand ned på Tæppet i Midten, bøjer Tæppet sig noget
ned, og netop så meget, at det får en Spænding stor nok til at
kunne udøve et Tryk opad på Genstanden, som netop
205 206