Mekanik, Varme, Lyset. - svendaage.dk

Porøsitet derved, at de kan gennemtrænges af Farvestoffer. —
Ved at udsætte Vædsker i tynde Metalbeholdere for et stærkt
indre Tryk, har man fået Vædsken til at sive ud igennem
Metallet, uden at dette har
slået Revner; kun for
Glas' Vedkommende har
man ikke kunnet påvise
nogen Porøsitet ad den
Vej. — Hælder man et
højt, snevert Glasrør
omtrent halvt fuldt af
Vand og dernæst omtrent
lige så meget Sprit langsomt
og forsigtigt ovenpå
(man lader det løbe ned
ad Glassets Inderside, medens
man holder det lidt
skråt), så kan man se en
ret skarp Grændse imellem
de to Vædsker ;
mærker man sig nu —
ved at klæbe en Stump
Papir på Glasset —hvor
Sprittens Overflade står,
Fig. 199
og man så blander
Vædskerne sammen,
hvilket kan ske ved at lukke for Glasset med Hånden og
vende det nogle Gange op og ned, så opdager man, at
Vædskens Overflade kommer til at stå lidt under Mærket.
Vædskerne er altså porøse, Dele af den ene har fået Plads i
den andens Porer.
HVILE OG BEVÆGELSE. INERTIENS LOV.
En Sten, der ligger på Vejen, siger man, er i Ro eller Hvile;
den forandrer ikke sin Plads i Forhold til Jordoverfladen.
Men den flytter sig dog i Rummet, thi Jorden drejer sig om
sin Akse, én Gang i Løbet af et Døgn, og Jorden går omkring
Solen med en Fart af ca. 4 Mil i Sekundet. Også Solen drejer
sig omkring en Akse igennem dens Midte, og den har en
Bevægelse i Rummet henimod Stjernebilledet Herkules. Intet
Steds er der altså absolut Hvile! Når vi siger, at en Ting er i
Ro, er det kun i Forhold til andre, som vi betragter som værende
i Ro, f. Eks. den faste Jordskorpe. Al Hvile er altså
relativ, og således er det også med al Bevægelse.
En Ting kan være i Hvile i Forhold til nogle Ting, i Bevægelse
i Forhold til andre.
Når jeg står stille på et Skib, der glider langs et Bolværk,
så er jeg i Hvile i Forhold til Skibsdækket, men i Bevægelse i
Forhold til Bolværket. Hvis jeg imidlertid spadserer hen ad
Dækket fra Skibets Forende til Agterstavnen og netop med
samme Fart, som Skibet glider fremad med, så bliver jeg ud
for samme Sted på Bolværket; jeg er altså i Bevægelse i
Forhold til Skibsdækket, men i Hvile i Forhold til Bolværket.
Når en Ting er i Hvile, kommer den ikke af sig selv i Bevægelse,
og når en Ting er i Bevægelse, forandrer den ikke af
sig selv sin Bevægelse; den søger i dette sidste Tilfælde at
blive ved med at gå lige ud, stadig med samme Fart.
Den første Del af vor Sætning er der ingen, der studser
ved, hvorimod man måske nok vil sætte et lille
MEKANIK.
Spørgsmålstegn ved den anden Del; men tænker vi nærmere
efter, så svinder Forundringen.
Når man triller en Kugle hen ad en Vej, så bliver dens
Fart stedse mindre, og sluttelig kommer Kuglen til at ligge
stille; her har der imidlertid været Virkninger udefra, som
hæmmede Kuglens Bevægelse, nemlig Gnidningen imod
Vejen og Modstand fra de Småstene, der ligger på Vejen;
endvidere er der en Luftmodstand at regne med. — Trilles
Kuglen hen ad et Gulv, så kan den holde sig meget længere i
Bevægelse, og trilles den hen ad en glat Isflade, så vedbliver
den mange, mange Gange længere, før den standser; Hindringen
udefra er da reduceret betydelig, og vi kan da slutte, at
var der slet ingen Hindringer, vilde Hastigheden forblive
uformindsket.
En Bevægelse, hvor Hastigheden hele Tiden er den samme,
siges at være jevn. Hastigheden måles ved Vejlængden,
som Legemet tilbagelægger i l Sekund — når intet andet
Tidsrum nævnes. En Ting går med 5 Fods Fart, når den gennemløber
5' i hvert Sekund.
Jevne Bevægelser uden ydre Påvirkninger er dog næsten
ukendte, fordi man sjeldent bliver helt fri for Hindringer,
navnlig Luftmodstanden. Men Jordens egen Akseomdrejning
er dog en sådan jevn Bevægelse; vel er Jorden omgivet af et
Luftlag, men dette holdes ind til Jorden af Tyngdekraften,
ligesom en Stol, et Bord osv., og Lufthavet følger med Jorden
under dennes Bevægelser. En næsten jevn Bevægelse af
lignende Art kan man skaffe sig med en Snurre som den i Fig.
200 afbildede: En tung Bly skive med Stålakse, der ender
forneden i en poleret Spids,
med hvilken Snurren kan
stilles på et Urglas eller en
lille Porcellænsskål eller
lign., som man har kittet
fast i en Træfod. En halv
Timestid kan dette Apparat
holde sig i Gang, når det
først ved Hjælp af et Snorløb
er sat i en kraftig Omdrejning.
Som ovenfor sagt: en Fig. 200. En Snurre
Ting forandrer ikke af sig
selv sin Hvile- eller sin Bevægelsestilstand; den er træg, der
skal noget udefra til, for at den skal komme i Bevægelse, hvis
den er i Hvile, eller til at forandre dens Bevægelse både i
Henseende til Hastighed og til Retning. Dette noget, der skal
påvirke Tingen udefra, kalder man en Kraft.
Sætningen om en Tings Tilbøjelighed til at blive i den
Hvile eller den Bevægelse, den en Gang har, hedder Inertiens
Lov; også: Ligegyldighedens eller Træghedens Lov.
Lad os nævne nogle Eksempler.
En Lommekniv lægges på en Bog, som ligger på Bordet;
giver man Bogen et rask Stød fra Siden, kører Bogen noget
hen ad Bordet, men Kniven bliver omtrent på sin Plads i
Rummet, og den falder så ned, når Bogen er kørt hen under
den; lidt trækkes Kniven dog nok med Bogen på Grund af
Gnidning.
Hovedet på en Hammer eller på en Økse kan man få til at
sidde fast på Skaftet ved at tage fat på dette, vende Hovedet
nedad og så slå Skaftet op imod et Bord eller lign.;
185 186