Mekanik, Varme, Lyset. - svendaage.dk

den Side, der vender ud imod os, går fra venstre til højre, og på
Bagsiden fra højre til venstre. Vi vil nu have denne Akse drejet
fra Stillingen Å om i Stillingen BB (i Papirets Plan), og vi stiller
os da det Spørgsmål: hvorledes skal vi virke ind på Aksen for
at få den til at foretage denne Drejning? Når Aksen er drejet, så
har jo også Skiven fået en ny Stilling i Rummet, angivet ved
den punkterede Kreds i Figuren. Dette fordrer, at et Punkt a på
Skiven, der vender ud imod os, fra at have en Bevægelse ab har
fået en Bevægelse ac dette sker derved, at a ved Påvirkning
udefra har fået en Bevægelse ad opad, hvilken Bevægelse i
Forening med Bevægelsen ab frembringer en ny Bevægelse ae
i den forlangte skrå Stilling (se Sp. 228 o. flg.). Punktet a' på
Skivens Bagside skal fra at have Bevægelsen a'b vandret til-
Fig. 311. En Snurre.
venstre have den skråt nedefter gående Bevægelse a'c'; dette er
muligt derved, at man oppefra giver a' en Bevægelse a’d’
nedefter, hvilken Bevægelse »sammensat« med den oprindelige
Bevægelse a'b' giver Bevægelsen a'c’ Nu har vi det: Påvirkningen
udefra skal være således, at Forsiden (a) løftes og Bagsiden
(a') sænkes, men dette Mål opnår man jo ved at påvirke Aksens
øverste Del med et Tryk indefter. Altså omvendt: et Tryk foroven
på Aksen indefter bringer Aksen til at vige ud til Siden,
og denne Vigen ud til Siden sker i vor Figur til Venstre, d. v. s.
netop i den Retning, som Bagsiden (a') af Skiven bevæger sig i.
— Tingen hører måske nok til de sværere at forstå, men læser
man det langsomt en Gang til igennem, og tænker man sig
rigtig det hele i Rummet — man kan jo også lave sig en lille
Model til Hjælp — så går det nok.
Fig. 311 viser en Snurre, der med sin Fod er stillet op på et
Stativ; denne Snurre vil, når den ikke er sat i Gang, selvfølgelig
falde ned, når man slipper den; men er den sat i hurtig Rotation,
falder den ikke ned, den bliver på Stativet, men dens Omdrejningsakse
beholder ikke hele Tiden den samme Stilling;
Snurren svinger rundt på sin Spids, idet Aksen beskriver en
Kegleflade i Luften, så længe Rotationshastigheden
MEKANIK.
er nogenlunde ens. Og dette forstår vi nu let efter det, vi nylig
har lært: Tyngdekraften vil jo nemlig søge at vælte Snurren
ned, og Tyngdekraften virker altså ganske på samme Måde
som et Tryk skråt nedefter på Aksens øverste Del; Aksen følger
imidlertid jo ikke dette Tryk, men viger ud til Siden. Stadig
virker Tyngden til at vælte Aksen, og stadig viger denne ud til
Siden. Det må da gå som beskrevet. — Således bevæger en
Top sig jo også.
Fig. 312 og 313 viser os Snurren sat let bevægelig ind i en
Fig. 312. En Snurre på et Stykke Sejlgarn.
Ring; man holder på Ringen, medens man ved et rask Tag
trækker det på Aksen viklede Sejlgarn af. Vil man dreje Apparatet,
medens man holder det i Hånden, og det løber rundt, så
mærker man tydelig den Modstand, der ovenfor (S. 255) er talt
om. Har den ene af de små Kugler, som findes udenpå Ringen
lige i Flugt med Snurrens
Akse, en lille
Indskæring, så kan
man, når Snurren er
sat i hurtig Gang,
sætte den op at ride på
et Stykke Sejlgarn og
få den til at flytte sig
frem og tilbage på
Sejlgarnet ved at løfte
eller sænke den Hånd,
som man holder
Sejlgarnet med. Og
man kan få Apparatet
til at flytte sig hen ad
Kanten på et tyndt
Glas (Fig. 313).
En Snurre som
den her omtalte koster
c. 50 Øre; for 10 Øre
kan man købe sig en
Fig. 313. En Snurre på et Vandglas.
lille Snurre som den i Fig. 314 viste. Den består af en Jernnål,
om hvilken der sidder en hul Metalkugle løst, og på Nålen
sidder et Træhåndtag. Tager man Fig. 313. En Snurre på et
Vandglas. dette i Hånden, lægger Kuglen an imod Ærmet, et
Tæppe eller andet sådant, og fører Apparatet med et rask Tag
hen ad dette, så kommer Kuglen til at løbe hurtig rundt uden
om Pinden, og stiller man Snurren ned på Gulvet, holder den
sig længe oprejst.
Fig. 315 viser en syngende Snurre; under Rotationen drives
Luften i Snurrens Indre ud igennem side hullerne, der ligger
257 258