Mekanik, Varme, Lyset. - svendaage.dk

På det faststående Kar S's Dækplade D er der befæstet to
Fig. 317. Centrifuge
Rør, der bøjer om og går med tilspidsede Mundinger ned i
Centrifugerummet, således som det tydelig ses på Figuren; den
ene Rørspids (den til venstre) går til det Rum, hvor der samler
sig, Fløde, og den anden Rørspids (den til højre) udmunder
lige over Skillepladen og tjener til at bortføre Mælken, som
under Omdrejningen tvinges op bag Skillepladen og ud over
denne og under Låget.
Man fører under Centrifugens Omdrejning den søde Mælk
i et Rør ned til Centrifugens Bund, og igennem de to Rør
foroven strømmer da henholdsvis Fløden og Skummetmælken
bort. Skumningen går så hurtig, at hvad der ved den ældre
Metode tog Timer, det tager nu Minutter.
I den svenske Centrifuge Separatoren (de Laval) er der ingen
Medbringervinger på Beholderens Indervæg, men i Stedet
for er Beholderen opfyldt med en Stabel af omvendte, bundløse,
dybe Bliktallerkener i ringe Afstand fra hinanden. Mælken,
der stømmer ned i Centrifugen, deles derved i en Masse tynde
Lag, og det viser sig, at Skumningsevnen i dette Apparat er
meget stor.
Centrifugerne løber så hurtig rundt, at der gøres 4—7 Tusinde
Omdrejninger i Minuttet.
På mange andre beslægtede Områder har Centrifugen fået
Anvendelse.
I store Vaskerier (Hospitaler, Stiftelser osv.) tørres Tøjet i
Centrifuger; indenfor et større, faststående cylindrisk Kar
findes et Kar dannet af stærk Metaltrådnet, og heri lægges
Tøjet; under dette Trådkars Rotation slynges Vandet ud af
Tøjet.
Bl. a. anvendes Centrifugesystemet til Skrælning af Kartofler,
hvor dette skal ske i store Masser; det indre Trådkars
Inderside er skærpet således, at Skallen på Kartoflerne i Karret
flyver af i små Stumper; en Skæppe Kartofler kan på den Måde
skrælles i nogle få Minutter.
GNIDNING (FRIKTION).
Når man sætter en Ting i Bevægelse henad en vandret Flade,
så skulde den efter Inertiens Lov (Sp. 185) blive ved med
MEKANIK.
at gå lige ud med uformindsket Fart, thi Tyngden virker jo
lodret, altså tværs på den vandrette Flade, og den vil derfor
hverken fremskynde eller hæmme Farten. Dog formindskes
Hastigheden, hvad Erfaringen lærer os, og ofte er den meget
hurtig tilintetgjort, således f. Eks. når man skyder til en Kasse,
en Stol osv. der står på Gulvet. Vil man i sådanne Tilfælde
vedligeholde Bevægelsen, er der intet andet for, end at man må
lade en Kraft stadig virke på Tingen; så kan man nok holde
den i en jævn Bevægelse. Denne Kraft bruges altså til at overvinde
den Hindring, der åbenbart er til Stede for Bevægelsen;
denne Hindring kalder man Gnidningsmodstand eller Friktion.
Man mærker denne Hindring, dels når man vil sætte et Legeme,
der er i Hvile, i Bevægelse hen over et andet, dels når man
vil vedligeholde en Bevægelse af det hen over et andet.
Gnidningsmodstanden hidrører fra, at Legemerne ikke er
absolut hårde og glatte; deres Overflader er mer eller mindre
ujævne eller ru, og jo mere ru de er på Berøringsfladerne, desto
større er Gnidningsmodstanden. En Ting, der ligger på en
anden, vil altid bore sig lidt ned deri og kan ikke føres frem
over den uden at trykke andre Partier ned, hvad der skal Arbejde
til for at gøre; og Ujævnhederne gør, at man stadig under
Bevægelsen må løfte Tingen lidt, med mindre Ujævnhederne
slides af; til begge Dele medgår der Arbejde. Sp. 205 og 206 er
der nævnt et Eksempel på, at man holder et Legeme i Bevægelse
henad et Bord ved Hjælp af en Kraft på 3 Pd.; denne
Kraft bruges ene og alene til at overvinde Gnidningsmodstanden
og er altså et Mål for dennes Størrelse. Den Gnidning, der
er Tale om i dette Tilfælde (se Fig. 230), er en glidende Gnidning:
Legemet glider henad Underlaget. I Modsætning hertil
har man den rullende Gnidning, der er betydelig mindre. I
Vogne bruges Hjul, for at Gnidningen imod Gader og Veje
skal blive lille, men om Vinteren, når man har Sne på Gader og
Veje eller Is på Vandet kan Hjulene ombyttes med Kælker
eller Meder.
Når en tung Ting skal flyttes, kan man lægge Ruller under
for at formindske Gnidningen og således lette Arbejdet; når en
Fig. 318.
Vogn kører ned ad en Bakke, kan man omvendt hæmme den
stærke Fart, der let vilde opstå, ved at lade Hjulet løbe ind på
en Klods (Fig. 319), hvorved Gnidningen fra at være rullende
laves om til at være glidende; en sådan Indretning er en Bremse.
Bremsen kan imidlertid også klemmes ind til Hjulet på et
eller andet Sted af dens Omkreds, og ved Hjulets Gnidning
imod den hæmmes dets lette Omdrejning. Gnidningen vil man
altså snart gøre lille, snart stor; som yderligere Eksempler på
261 262