Mekanik, Varme, Lyset. - svendaage.dk

More documents

Recommendations

Info

viser et Møllehjul, der kommer til Anvendelse, når der ikke er noget stort Fald til Stede, men ellers en ret rigelig Vandmængde. Ved et såkaldt Stigbord dæmmer man op for Vandet og lader det strømme ind forneden på Hjulet, som er forsynet med Skovle eller en Slags Skufler, der tager imod Vandet og helst må være formede så-ledes, at Vandet ikke ligefrem udøver Stød på Hjulet. Et sådant Hjul er et Underfaldshjul i Modsætning til det Overfatdshjal, der er afbildet i Fig. 341, og som benyttes, når man har et højt Fald til sin Rådighed. Vandet ledes da i en Rende hen til Hjulets øverste Parti, og denne Rende gyder Vandet ud i Skovlene heroppe på Hjulet; ved Vandels Vægt føres da Hjulet rundt, og Skovlene helder deres Vandindhold ud for neden, så at Skovlene på den anden Halvdel af Hjulet ingen Vand fører. En tredje Art Vandhjul er Brysthjul, hvor Vandet ledes ind i Skovlene på Siden af Hjulet. Endelig er der de såkaldte Strømhjul, der har Skovle, som ligefrem er Plader, der går lige ud fra Hjulkransen uden at være bøjede; disse Strømhjul lægges ud på en Pram i en Flod eller Å, således at Skovlen rager ned i Vandet, og ved dettes Tryk imod Skovlene drejes Hjulet rundt. Et Dampskib drives enten frem ved to Hjul, et på hver Side af Skibet og med en fælles Akse; Hjulene ligner de nys omtalte Strømhjul; — eller ved Hjælp af Dampskibsskruen, der sidder bag i Skibet på en Aksel i Skibets Længderetning, og den er dannet af 4 Skrueblade, der alle er bøjede noget efter en Vindelflades Form; drejes Skruen rundt af Skibets Maskineri, vil Vandets Modstand imod pludselig at give Plads for Skruebladene være den Kraft, der driver Skibet afsted, og om det bliver frem eller tilbage, det beror på den Retning, i hvilken Omdrejningen sker. OPDRIFT I VÆDSKER (ARCHIMEDES's LOV). Når en Ting er nede i Vand, synes den os lettere, end når den er oppe i Luften. Man kan let prøve det med en Sten, man tager op af Vandet; den bliver straks tungere, når den passerer Vandoverfladen. Hvori ligger nu det? I Fig. 342 er afbildet et Kar med Vand, og nede i dette Vand tænker vi os en firkantet Klods, hvis to Sideflader er vandrette, de andre fire lodrette. Vandet trykker ind på alle seks Flader og tvers ind på dem alle. På Oversiden d går Trykket nedad, på Undersiden c går Vandets Tryk opad, og på de fire lodret stillede Flader går Trykkene vandret. Trykket nedad på Fig. 342. Oversiden d er mindre end Trykket opad på Undersiden c, thi Trykket på en Flade beror på dennes Afstand fra Overfladen (se Sp. 265—266); Trykket nedad på d er netop lig Vægten af den Vandsøjle, der ligger lige over d, som altså når fra d op til Overfladen n; Trykket opad på c er så stort som Vægten af den Vandsøjle, der kunde nå fra c MEKANIK. op til Overfladen, når Klodsen var borte, og blot Fladen c blev tilbage og beholdt samme Plads i Vædsken. (Man må endelig huske på, at Vædskens Tryk opad på Fladen c slet ikke beror på, hvor langt c er fra Karrets Bund; Karrets Dybde er ganske ligegyldig; det er alene c's Afstand fra Overfladen, der har Indflydelse på Trykkets Størrelse). Det er da nu let at forstå, at det, som Trykket opad på c er større end Trykket nedad på d, netop er så meget, som det Vand vejer, der kunde indtage Legemets Plads. Dette Overskud af Tryk opad kalder man for Opdrift, og da Tyngdekraften (ə:Legemets egen Vægt) jo søger at trække Legemet nedad, så ser vi, at Tyngdekraften bliver modarbejdet af Opdriften — af Vandets Tryk på Legemet — så at det altså forekommer os, at Legemet vejer mindre i Vandet end i Luften, og efter hvad her er forklaret er denne tilsyneladende Vægtformindskelse netop så stor som det, den Vandmasse vejer, som Legemet har fortrængt. Trykkene på de to og to modsatte Sider, der har en lodret Stilling (f. Eks. på a og på b), de er lige store og går imod hinanden, så at de ingen Betydning får. Vi har ganske vist udledet Læren om Opdriften — den såkaldte Archimedes'ske Lov — alene for en firkantet Klods, men den gælder om alle Legemer, hvilke Former de end har, og det kan let godtgøres ved Forsøg. Vi vil anstille sådanne Forsøg med en Vinkelbismer, der i én Skikkelse er afbildet i Fig. 266 (Sp. 227) og her vises med Fig. 343. et lidt andet Udseende (Fig. 343). Skålen eller Pladen, som den Ting, der skal vejes, skal anbringes på, bæres af en lodret Stang, der holdes af to parallele, drejelige Stænger; Indretningen ses så tydelig af Figuren, at videre Forklaring er overflødig. Stangen, på hvilken Skålen sidder, har en Krog for neden. Dernæst bruger vi til Forsøget et Glaskar med Udløb, således som det ses i Fig. 344; et ombøjet, snævert Glasrør h klemmes ved Hjælp af en Prop eller en Metal- 277 278 Fig. 344.
trådsbøjle fast til Glassets Rand, således at Rørets ydre Munding er lidt lavere end Glaskarrets Rand. Ved Brugen af dette lille og simple Apparat bærer man sig altid således ad: man fylder Karret næsten helt til Randen med Vand og suger ved Rørets Munding, så at man får Vandet til at løbe ud igennem Røret; dette Udløb sagtner snart, sker derpå i rask faldende Dråber og standser tilsidst helt; Vandet står da ved Rørets frie Munding med en skarp begrændset Flade, hvilken er i Højde med Overfladen i Karret. Hvis man så vil helde mere Vand i Karret, begynder Udløbet straks påny og standser igen på samme Måde, og når det er standset, så er der nøjagtig løbet en så stor Vandmængde ud, som man heldte mere i Karret. Man gør så Forsøget f. Eks. med en Sten, binder en fin Tråd om den og hænger den op i Vinkelbismerens Krog; af Visernes Stilling på Buen erfarer man, hvad Stenen vejer, lad det være 32 Kvint. Dernæst stiller man et Glas med Vand hen ved Vægten, således at Stenen kommer til at hænge helt ned i Vandet (Fig. 345); man ser da Viseren gå et Stykke tilbage på Buen, så at Stenen synes at være bleven lettere: Vandet bærer noget af Stenens Vægt. Hvis Viseren nu står på 23 Kvint, så har Stenen åbenbart tabt 9 Kvint i Vægt; dette er altså Opdriftens Størrelse. Så tager vi Stenen af Vægten og tørrer den om hyggelig. Derpå bruger vi et eller andet let Bægerglas, som vi stiller op på Vægtens Skål, og af Viserens Udslag bestemmer vi dets Vægt; lad det være 7 Kvint. Dette Bægerglas b anbringes så under Udløbsrøret på det i Fig. 344 afbildede Kar, hvilket vi har fyldt med Vand på den beskrevne Måde, og derpå lader man Stenen forsigtig plumpe ned i Karret (Fig. 346); der løber da en Del Vand ud i Bægerglasset, og når Udløbet er til Ende, stiller man igen Bægerglas- Fig. 346. Fig. 345. set op på Vægtens Skål. Da vil man af Viserens Stilling se, hvormeget Glasset og Vandet tilsammen vejer, og det vil — med de her nævnte Taleksempler — vise sig at være 16 Kvint; da Glasset alene vejede 7 Kvint, så må Vandet veje de 9 Kvint. NATUREN OG DENS KRÆFTER. Men 9 Kvint var jo netop Stenens Vægttab i Vand, og dermed er det altså godtgjort, at Stenen taber netop så meget i Vægt ved at komme i Vand, som den Vandmængde vejer, som Stenen fortrænger. Rumfang og Vægtfylde. Når man ved Vejningsforsøg har fået at vide, hvor meget et Legeme taber i Vægt ved at vejes i Vand i Stedet for i Luften, så kan man let regne ud, hvor stort Rumfang Legemet har. Stenen, vi nylig havde med at gøre, tabte 9 Kvint i Vægt ved at komme ned i Vandet, og 9 Kvint er altså Vægten af det Vand, der indtager samme Rum som Stenen. Nu ved vi imidlertid (Sp. 190), at l Kubiktomme Vand meget nær vejer 3 ½ Kvint; en Vandmasse, der vejer 9 Kvint, må da rumme så mange Kubiktommer som det Antal Gange 3 ½ går op i 9; det bliver imellem 2 og 3 Gange, nøjagtig 2 4/7, og Stenens Rumfang er derfor 2 4/7 Kubiktommer. En anden Ting kan man også få at vide af Forsøget. Stenen selv vejer 32 Kvint, det samme Rumfang Vand vejer 9 Kvint, altså er Stenen så mange Gange tungere end Vand, som 9 går op i 32; 32 divideret med 9 giver 3 5/9, og Stenen er altså 3 5/9 Gange så tung som Vand. Man siger, at Stenens Vægtfylde er 3 5/9, idet man ved en Tings Vægtfylde forstår det Antal Gange, Tingen vejer mere, end det samme Rumfang Vand vejer. I efterfølgende Tabel er nogle Stoffers omtrentlige Vægtfylde angivet: Platin 21 Aluminium 2 ½ Guld 19 1/3 Glas 2 ½ Bly 11 1/3 Is 9/10 Sølv 10 ½ Kork ¼ Kobber 8 ¾ Kviksølv 13 ½ Jern 7 ½ Vand 1 Zink 7 Petroleum 6/7 Diamant 3 ½ Sprit 4/5 Meningen er altså den, at f. Eks. et Stykke Bly vejer 11 1/3 Gange så meget som et ligeså stort Rumfang Vand; l Kubikfod Bly vejer altså 11 1/3 X 61 Pund 83 Kvint, hvilket er meget nær 700 Pund — Medens l Pot Vand vejer 2 Pund, vejer l Pot Sprit ca. 4/5 X 2 Pund, hvilket er 1 3/5 Pund. 279 280 Legemer, der flyder på Vand. Når en Ting, der er lettere end Vand — et Stykke Træ eller Kork f. Eks. — bringes ned i Vand og slippes løs, vil det stige til Vejrs, thi Tingens egen Vægt er da mindre end Opdriften, d. v. s. der er ikke så stort Drag nedefter på det som Tryk opefter. En sådan Ting lægger sig da i Vandskorpen med noget under og noget over Overfladen; da må Legemets Vægt være ligeså stor som Opdriften, og Opdriften er nu lig Vægten af det Vand, der fortrænges af den Del af Legemet, som er under Vandet. Et Stykke Kork lægger sig højere op på Vandet end et Stykke Træ, fordi det er lettere, og derfor ikke skal fortrænge en forholdsvis så stor Vandmasse, når dennes Vægt skal være lige stor med Korkens Vægt. I Henhold hertil vil et Skib veje netop så meget, som det Vand vejer, det fordriver; hvis man altså af Skibets Form, Størrelse og Dybtgående kan beregne det Rumfang, som er under Vandfladen så kan man deraf beregne Vægten af,
Page 1 and 2: Mennesker beskæftigede med at sæt
Page 3 and 4: det hele kommer derved i Bevægelse
Page 5 and 6: — Disse to Forlængelser Å' og B
Page 7 and 8: Tilfælde er Proppen så tyk, at de
Page 9 and 10: vandret. — En såkaldet Trolddukk
Page 11 and 12: stor for de små Legemers Vedkommen
Page 13 and 14: er lig med Genstandens Vægt; tager
Page 15 and 16: Multiplicerer man på hver Side Lod
Page 17 and 18: Ved Roning kommer Vægtstangsprinci
Page 19 and 20: Håndsving således, at man vikler
Page 21 and 22: Opstanderen fast anbragt Bue med In
Page 23 and 24: HD (den lodrette Plade EF i Fig. 26
Page 25 and 26: Som Eksempel vil vi tage Skråplane
Page 27 and 28: Længde; skal dette Pendul udføre
Page 29 and 30: se ud kommer på det rene med, at T
Page 31 and 32: hvor meget den lette Træstang i de
Page 33 and 34: forlade Jorden gjør Vandet ikke, d
Page 35 and 36: hvor Kraften er et Tryk udefra Bane
Page 37 and 38: idet dets Overflade altid stiller s
Page 39 and 40: langt fra Aksen, og til Gengæld st
Page 41 and 42: det første skal nævnes i Maskiner
Page 43 and 44: plansleben, og som indvendig forove
Page 45 and 46: dannet af en Valdnøddeskal, to Has
Page 47: står da i Forbindelse med et vandf
Page 51 and 52: Ægget til i denne Blanding at forb
Page 53 and 54: til Renden af det Glas, man helder
Page 55 and 56: Undersiden rører ved Vandet, Overs
Page 57 and 58: Vil man blæse en stor Sæbeboble,
Page 59 and 60: det snevre. Loven er i al Almindeli
Page 61 and 62: Dersom man drejer Røret om i en sk
Page 63 and 64: angives naturligvis også i Centime
Page 65 and 66: eholderen (C) findes ved Tårnets F
Page 67 and 68: Borgmester i Magdeburg; hans oprind
Page 69 and 70: er et lufttæt sluttende Stempel me
Page 71 and 72: Karret, slukkes. (Et Glasør, kan m
Page 73 and 74: En Montgolfiére gik første Gang o
Page 75 and 76: ikke så stort et Tryk; Luften, som
Page 77 and 78: lukket med en Hane; efterhånden so
Page 79 and 80: d. v. s. bort fra Lydgiveren, meden
Page 81 and 82: Fjedrene giver hver sin Tone, og St
Page 83 and 84: Længde. Vi vil gøre Forsøget. Ma
Page 85 and 86: opefter, og jo højere Vædskesøjl
Page 87 and 88: Når Temperaturen i Luften om Efter
Page 89 and 90: Dag ligesom sitrer. — Holder man
Page 91 and 92: Isen kunne smelte denne og således
Page 93 and 94: hørt op, da man tog Flasken af Ild
Page 95 and 96: får Legemerne mærkelig nok tildel
Page 97 and 98: fra Ovnen, og Kulden ved Vinduet er
Page 99 and 100:
ligt og retter sig efter, hvor og h
Page 101 and 102:
d. v. s. at få Vandet i Kedlen opv
Page 103 and 104:
Damprøret, er Centrifugal-Regalato
Page 105 and 106:
pumpen, det tilbage til Kjedlen igj
Page 107 and 108:
LYSKILDER OG LYSETS UDBREDELSE. Lys
Page 109 and 110:
Forskellige Kunststykker, således
Page 111 and 112:
levne samlede igen på dette Sted;
Page 113 and 114:
have et virkeligt Billede på Linse
Page 115 and 116:
Hovedet for ikke at generes af Dags
Page 117:
til (ved N), og Fig. 530 forestille
show all

Mekanik, Varme, Lyset. - svendaage.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?