Mekanik, Varme, Lyset. - svendaage.dk

More documents

Recommendations

Info

endnu i Reglen Pundet som Vægtenhed; der går nøjagtig 2 Pund på 1 Kilogram. 1 Pund deles i 100 Kvint, og da 1 Pund er ligeså meget som 500 gram, så er 1 Kvint – 5 Gram. Lad os med det samme omtale Længdemålene. I Paris opbevares også en Meterstang, hvis Længde man er bleven enig om, er 1 Meter, og af den er der lavet Kopier, som forskellige Lande har fået for deraf at lave nye Efterligninger, der kan gå i Handel og Vandel. 1 Meter deles i 10 Decimeter eller 100 Centimeter eller 1000 Millimeter. Heraf følger, at der f. Eks. går 10 Centimeter på 1 Decimeter. – I Danmark bruges en Fod eller en Alen som almindeligt Længdemål. 1 Alen er lig 2 Fod, og da der går 24 Tommer på en Alen går der 12 Tommer på en Fod. Der er den Sammenhæng imellem Meter og Fod, at 1 Meter er godt og vel 3 1/6 Fod, nærmest 38 ¼ Tomme. Da bliver 1 Ctm. nærmest 3/8 Tomme. Tænker man sig en Tærning, der er 1 Decimeter på hver Led, så er dens Rumindhold det vi kalder 1 Kubik-decimeter. En Tærning der på hver led er 10 Gange mindre, altså kun 1 Centimeter, dens Rumdindhold hedder 1 Kubikcentimeter, og af sådanne går der 10X10X10 eller 1000 på 1 Kubikdecimeter. 1 Fod er jo 12 Tommer, og på 1 Kubikfod går der da 12X12X12 eller 1728 Kubiktommer. – En Vædskemængde, der kan rummes i en tærningformet Beholder, der i indvendig Mål er 1 Decimeter på hver Led, siges at have et Rum på en Liter, og dette Rummål er meget MEKANIK Fig. 204 nær det samme som det, der i Danmark kaldes en Pot; Forskellen er i alt Fald meget ringe. Nu er der den Sammenhæng imellem Rummål og Vægtmål, at 1 Liter Vand vejer 1 Kilogram, altså 1 Pot Vand vejer meget nær 2 Pund. 1 Kubikfod Vand vejer 61 Pund 83 Kvint, 1 Kubiktomme Vand godt 3 ½ Kvint. – På 1 Liter går der jo 1000 Fig. 203 Kubikcentimeter, på 1 Kilogram 1000 Gram; altså vejer 1 Kubikcentimeter Vand 1 Gram. TYNGDEPUNKTET. Når man slår en Sten i Stykker og Stumper, så viser Erfaringen, at enhver nok så lille Stump har Vægt; d. v. s. Jorden udøver et Drag i den, thi den vil falde, når der ingen Hindringer er herfor. Dette Drag på hver enkelt Stump, det udøvede Jorden naturligvis også, medens Stenen var hel; og dog forholder Stenen sig, som om Jorden kun trak med én Kraft i den. Der er et Punkt i et Legme, hvori det kan synes, at Tyngden alene virker, og dette Punkt kalder man Tyngdepunktet; ethvert Legme har et Tyngdepunkt og kun ét. Lad os tænke os et Legme ophængt ved et af dets Punkter (A) i en Snor (Fig. 205), og vi overlader det ganske til sig selv. Det stiller sig da således, som om der virkede kun én Kraft på det, og denne Kraft må virke et Sted i Forlængelsen Å´ nedefter af Ophængningssnoren MA. – Vi ophænger så Legmet ved et af dets andre Punkter B (Fig. 206) på samme Måde, og når det er kommen i Ro, må Tyngden virke som én Kraft i Forlængelsen BB' af Snoren. 189 190
— Disse to Forlængelser Å' og BP krydser hinanden i et Punkt T, og det er Tyngdepunktet. Vilde vi ophænge Legemet på lignende Måde i et tredje, et fjerde Punkt o. s. v., så vil i alle disse Tilfælde Forlængelsen nedefter af Ophængningssnoren gå igennem det samme Punkt T. Imidlertid er det ikke altid muligt at få Tyngdepunktet af Fig. 205 Fig. 206 et Legeme fundet bestemt på denne Måde, fordi man ikke kan følge Snorforlængelsen ned igennem Legemets Indre. Er Legemet fladt, en Plade f. Eks., så lader Bestemmelsen af Tyngdepunktet sig dog foretage på denne Måde. Vi tager en Træplade af en hvilkensomhelst Form med Fig. 207. En Plades Tyngdepunkt findes nogle små Huller nær Kanten. Igennem et af Hullerne stikker vi en Strikkepind, holder denne vandret i Hånden, og Pladen vil da stille sig i en bestemt Stilling; vi tager da en fin Snor med et Lod i i Hånden og holder Snoren tæt ind til Strikkepinden, så at den hænger ned lige foran Pladen. Langs Snoren, medens den hænger således, tegnes der en Linje, f. Eks. med Blyant, på Pladen. NATUREN OG DENS KRÆFTER. Vi gentager Forsøget, idet vi bruger et af de andre Huller. De to Blyantslinjer overskærer hinanden i et Punkt. Vi benytter et tredje, et fjerde Hul, og det viser sig, at alle Blyantslinjerne skærer hinanden i det samme Punkt. Når Pladen hænger ved et af sine Huller på Strikkepinden, og den så svinges lidt ud til Siden, bliver det nævnte Skæringspunkt ført ud i en Bue, der krummer sig opefter; slippes Pladen, falder den tilbage og får efter nogle Svingninger sin gamle Stilling igen. Det Sted i Pladen, som ligger indenfor Skæringspunktet halvvejs ind i Pladen, er da Pladens Tyngdepunkt. Pladen forholder sig, som om hele dens Vægt var samlet i dette Punkt, og derfor stræber dette altid så langt ned som muligt. Pladens Tyngdepunkt kunde man også finde ved at holde en Lineal således, at dens skarpe Kant vender opad og så lægge Pladen ned på denne Kant; man skyder Pladen henover Kanten, indtil den så nær som muligt balancerer, og da mærker man på Pladens Underside der, hvor Linealen går hen under den. Pladen drejes dernæst noget rundt og bringes atter til at balancere på Kanten. Det Sted, hvor Kanten nu krydser den Linje, om hvilken Pladen før vuggede, angiver da Tyngdepunktets Plads. Får man en Blyant eller et Penneskaft til at balancere på Æggen af et Knivsblad, ligger Tyngdepunktet lige oven over Æggen. Medens Pladen let kan komme i Ro, når den hænger på Strikkepinden, er det næsten umuligt at få den til at balancere på Linealens skarpe Kant. I det første Tilfælde er Tyngdepunktet nemlig under Ophængningen (Strikkepinden), men i det sidste Tilfælde over den (Lineal- C' kanten), og Tyngdepunktet søger jo altid nedad. Lad os se lidt nærmere herpå. I Fig. 208 er en Plade drejelig om en Akse c, der ligger lodret oven over Tyngdepunktet s, og Pladen er derfor i stadig Ligevægt; drejer man den ud til Siden, Fig. 208. Stadig Ligevægt. så kommer Tyngdepunktet om i en anden Stilling, s´ der ligger højere end s, og Tyngdekraften, der virker lodret nedad (antydet ved Pilen), vil da føre Pladen tilbage til dens gamle Stilling. I Fig. 209 ligger omvendt Pladens Tyngdepunkt lodret oven over Omdrejningsaksen; ved en nok så lille Drejning ud til Siden vil Tyngdepunktet gennemløbe en Bue ss´ der går nedefter, og Tyngden, der virker lodret nedad, vil da føre Pladen længere bort fra den oprindelige Stilling; denne var en ustadig Ligevægt. 191 192
Page 1 and 2: Mennesker beskæftigede med at sæt
Page 3: det hele kommer derved i Bevægelse
Page 7 and 8: Tilfælde er Proppen så tyk, at de
Page 9 and 10: vandret. — En såkaldet Trolddukk
Page 11 and 12: stor for de små Legemers Vedkommen
Page 13 and 14: er lig med Genstandens Vægt; tager
Page 15 and 16: Multiplicerer man på hver Side Lod
Page 17 and 18: Ved Roning kommer Vægtstangsprinci
Page 19 and 20: Håndsving således, at man vikler
Page 21 and 22: Opstanderen fast anbragt Bue med In
Page 23 and 24: HD (den lodrette Plade EF i Fig. 26
Page 25 and 26: Som Eksempel vil vi tage Skråplane
Page 27 and 28: Længde; skal dette Pendul udføre
Page 29 and 30: se ud kommer på det rene med, at T
Page 31 and 32: hvor meget den lette Træstang i de
Page 33 and 34: forlade Jorden gjør Vandet ikke, d
Page 35 and 36: hvor Kraften er et Tryk udefra Bane
Page 37 and 38: idet dets Overflade altid stiller s
Page 39 and 40: langt fra Aksen, og til Gengæld st
Page 41 and 42: det første skal nævnes i Maskiner
Page 43 and 44: plansleben, og som indvendig forove
Page 45 and 46: dannet af en Valdnøddeskal, to Has
Page 47 and 48: står da i Forbindelse med et vandf
Page 49 and 50: trådsbøjle fast til Glassets Rand
Page 51 and 52: Ægget til i denne Blanding at forb
Page 53 and 54: til Renden af det Glas, man helder
Page 55 and 56:
Undersiden rører ved Vandet, Overs
Page 57 and 58:
Vil man blæse en stor Sæbeboble,
Page 59 and 60:
det snevre. Loven er i al Almindeli
Page 61 and 62:
Dersom man drejer Røret om i en sk
Page 63 and 64:
angives naturligvis også i Centime
Page 65 and 66:
eholderen (C) findes ved Tårnets F
Page 67 and 68:
Borgmester i Magdeburg; hans oprind
Page 69 and 70:
er et lufttæt sluttende Stempel me
Page 71 and 72:
Karret, slukkes. (Et Glasør, kan m
Page 73 and 74:
En Montgolfiére gik første Gang o
Page 75 and 76:
ikke så stort et Tryk; Luften, som
Page 77 and 78:
lukket med en Hane; efterhånden so
Page 79 and 80:
d. v. s. bort fra Lydgiveren, meden
Page 81 and 82:
Fjedrene giver hver sin Tone, og St
Page 83 and 84:
Længde. Vi vil gøre Forsøget. Ma
Page 85 and 86:
opefter, og jo højere Vædskesøjl
Page 87 and 88:
Når Temperaturen i Luften om Efter
Page 89 and 90:
Dag ligesom sitrer. — Holder man
Page 91 and 92:
Isen kunne smelte denne og således
Page 93 and 94:
hørt op, da man tog Flasken af Ild
Page 95 and 96:
får Legemerne mærkelig nok tildel
Page 97 and 98:
fra Ovnen, og Kulden ved Vinduet er
Page 99 and 100:
ligt og retter sig efter, hvor og h
Page 101 and 102:
d. v. s. at få Vandet i Kedlen opv
Page 103 and 104:
Damprøret, er Centrifugal-Regalato
Page 105 and 106:
pumpen, det tilbage til Kjedlen igj
Page 107 and 108:
LYSKILDER OG LYSETS UDBREDELSE. Lys
Page 109 and 110:
Forskellige Kunststykker, således
Page 111 and 112:
levne samlede igen på dette Sted;
Page 113 and 114:
have et virkeligt Billede på Linse
Page 115 and 116:
Hovedet for ikke at generes af Dags
Page 117:
til (ved N), og Fig. 530 forestille
show all

Mekanik, Varme, Lyset. - svendaage.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?