Mekanik, Varme, Lyset. - svendaage.dk

det Vand, som fortrænges af Skibet, og dette er da tillige
Vægten af selve Skibet i Forening med alt det, der er derpå.
Ved et lille Forsøg vil vi nu godtgøre Rigtigheden af denne
Lov om Legemer, der flyder på Vand. Vi bruger da igen
Vinkelbismeren (Fig. 343) og det i Fig. 344 afbildede Kar;
endvidere et let Bægerglas (b, Fig. 347) og et i den ene Ende
lukket Glasrør (Reagensglas) s med så mange Hagl i, at det
Fig. 347.
synker et godt Stykke ned i Vand i lodret Stilling. Karret med
Udløbsrøret er fyldt med Vand, som det ovenfor er beskrevet.
Op på Vægtens Skål eller Plade stiller man Bægerglasset b)
og Glasrøret med Hagl i; man ser efter på Inddelingen, hvor
meget disse Ting i Fællesskab vejer. Derpå stiller man Bægerglasset
b ind under Karrets Udløbsrør og anbringer derpå
Glasrøret s på Vandet; derved løber der en Del Vand ned i b,
og når dette Udløb er standset, stilles b igen op på Vægten;
Viseren går da ud til samme Inddeling som før, hvad der
oplyser os om, at det udløbne, af s fortrængte Vand vejer nøjagtig
det samme, som s selv vejer.
Også ved en anden Betragtning end ved en Undersøgelse
af Trykforholdene, således som vi har gjort Sp.277—278, kan
man ræsonnere sig til Archimedes's Lov om Opdriften. Et Kar
med Vand har en vis Vægt, og en Sten har en vis Vægt; man
binder Stenen i en Snor og holder den ned i Vandet, uden at
den rører ved Bunden; derved stiger Vandet lidt højere op i
Karret, og for Karrets Vedkommende må dette være det samme,
som om man i Stedet for at holde Stenen ned i Vandet
havde heldt en Vandmængde ned deri, hvis Rumfang netop er
det samme som Stenens Rumfang. Ved en sådan Påheldning
af Vand måtte imidlertid Karrets Vægt forøges; den bliver
altså også forøget, når Stenen holdes ned deri; men da den
samlede Vægt af Sten og Kar med Vand jo ikke kan forandres,
fordi den første bringes ned i det sidste, så kan vi slutte,
at Stenen må have en ligeså stor Vægtformindskelse, og dette
er jo Loven. — Og at Karret vinder i Vægt, når man holder en
Ting ned i Vandet, det kan man let vise ved at stille et Glas
med Vand på den ene Side af en Vægtskål og afbalancere;
blot man stikker en Finger ned i Vandet
MEKANIK.
(uden at røre ved selve Glasset), går denne Side af Vægtskålen
nedad.
Vi har i det foregående stadig talt om Vand, men det gælder
altsammen naturligvis lige godt om alle Vædsker. Det, der
bestemmer, hvor stor Opdriften eller det tilsyneladende Vægttab
er, det er disse to Ting: det nedsænkede Legemes Rumfang
og Vædskens Beskaffenhed d. v. s. hvor tung den er.
Hvad taber mest i Vægt ved at komme i Vand: l Kubikfod
Jern eller l Kubikfod Aluminium? — De taber lige meget,
nemlig det, som l Kubikfod Vand vejer, og det er ca. 62 Pd.
— l Kubikfod Jern vejer ca.7 ½ X 62 Pd , hvilket er ca. 465
Pd., men nedsænket i Vand kun ca. 403 Pund.
Når er Vægttabet størst for en Sten, enten den ligger nede
ved Bunden eller den er nær Vandets Overflade? Det er ganske
det samme i disse to Tilfælde!
Jo tungere en Vædske er, desto større er et Legemes Opdrift
i den; et Legeme, der synker tilbunds i én Vædske, kan
lægge sig i Overfladen af en anden. En Jernnøgle synker til
Bunds i Vand, men flyder på Overfladen af Kviksølv.
Vi anstiller følgende simple Forsøg: i Glasset A heldes
rent Vand og i Glasset B Vand, hvori der er opløst en hel Del
Salt; når man lægger et Æg på det rene Vands Overflade,
synker det til Bunds, hvorimod det godt kan flyde på Overfladen
af det salte Vand; dette er altså tungere end Ægget, hvorimod
det rene Vand er lettere end Ægget. Man tager så et
tredje Glas C, som rummer mere end de to andre Glas tilsammen;
i C helder man først det salte Vand fra B og derpå ganske
langsomt og forsigtigt, medens C holdes skråt, det rene
Vand fra A; når man da forsigtig bringer Ægget ned i C, synker
det ned igennem Vandet, til det når den næsten usynlige
Skilleflade imellem det og det nedenunder liggende salte
Fig. 348. Et Æg i ulige tunge Væsker.
Vand; her tager Ægget Plads, således at det dels går ned i
Saltvandet, dels rager op i det rene Vand. Rører man rundt
med en Pind i Glasset C, blandes de to Vædsker let, og da vil
man som Regel se, at Ægget enten stiger langsomt op til
Overfladen eller synker langsomt til Bunds; man kan dog få
281 282