Klik for at se document.

Recommendations

Info

Pise Pise er betegnelse for en byggemetode, hvor lerjorden stampes i en forskalling. Pisemetoden anvendes til opbygning af såvel bærende som ikke bærende murværk. Metoden bygger på den kendsgerning, at lerjord, stampet fast sammen, opnår en stor trykstyrke og en god tæthed. Det er vigtigt at lerjorden har den rigtige sammensætning og vandindhold, ellers opnås ikke de ønskede resultater. Forskallingen kan udformes på utallige måder - det særlige ved pise- lerjord er, at det stampes tørt. Det bevirker at forskallingen umiddelbart efter stampningen kan fjernes/ flyttes, således at bygningen opstampes fortløbende. En pisevæg er karakteriseret ved en tydelig lagdeling dels vil det være muligt at se aftegninger fra forskallingen og dels vil de enkelte stampelag af 5 til 15 cm højde ses tydeligt i selve lerjorden. Lerjorden skal være sammensat af alle fraktioner (sten, grus, sand, silt og ler) i en nogenlunde ensartet og jævn fordeling. Lerindholdet bør ligge på 8 til 20/25%. Vandindholdet skal højst være det optimale (normalt omkring 1015%) Tørrumvægten i stampet tilstand bør være omkring 2000 kg/m3. Trykstyrken skal min. være 15kg/cm2. Pisevæggen har et minimalt svind - HVIS vandindholdet er korrekt. Stampningen kan ske med håndstampere, men bedst og hurtigst med maskinstampere. Litteraturliste og adresser : Lerjord som byggematriale, vejledning, Byggeriets Udviklingsråd 1993 Halm som byggematriale, Rolf Jacobsen Gaia Tjørne 10 Pressede lersten Pressede lersten fremstilles ved at den tørre, stenfrie lerjord komprimeres /presses i en form. Presningen kan ske manuelt ved stampning eller ved brug af pressemaskiner. De pressede sten opnår som hovedregel en større trykstyrke og en større tæthed i overfladen end adobesten. Pressede stens rumvægt bør ligge på værdier, svarende til pise, d.v.s. fra 1700 til 2000 kg/m3 - tørvægt. Lerjorden bør bestå af en ligelig fordeling af ler (8 til 25% ) , silt, sand og grus, og vandindholdet bør ligge i området omkring det optimale. Trykstyrken ligger over 20 kg/cm2. Pressede lersten anvendes til opmuring af såvel bærende som ikke bærende murværk. Landsforeningen Økologisk Byggeri Dannebrogsgade 8 A 8000 Århus C tlf 86763612 Københavns Miljø- og Energikontor Blegdamsvej 4B 2200 København N TIL 35373636 e-mail: kmek@sek.dk www.sek.dk/kmek/kmek.htm udgivet med støtte fra Den Grønne Fond Herefter følger et indscannet dokument med generelle oplysninger vedr. projektet.
Varmeisolering Isolering Isolering mod varmetab er et af de vigtigste og simpleste tiltag, husejeren kan gøre for at mindske husets miljøbelastning. Er det teknisk muligt at isolere godt, er det nærliggende at udnytte denne mulighed, før der tænkes på andre tiltag i form af mindre forurenende varmeanlæg etc. Papir-isolering I Danmark har der gennem de sidste 40-50 år næsten næsten udelukkende været brugt mineraluld til isolering af bygninger, men i de senere år er et alternativ i form af celluosefibre blevet kendt herhjemme. I USA, Tyskland og Sverige er produktet langt mere kendt og anvendt. Papir-isolering anvendes på samme vis som mineraluldsgranulat i ydervægge og på lofter. Produktet, består ofte af genbrugspapir, der er imprægneret mod råd og brand med mineralske salte: borsalte (borsyre og borax) og aluminium-hydroxid. Fremstillingsenergien er ca. 13 gange mindre end for minera luld og de fleste andre isoleringsprodukter. Papirisoleringen optager og afgiver fugt (hygroskopisk) i ligevægt med omgivelserne. Selvom fugtindholdet stiger i papirisolering, forringes isoleringsevnen ikke så meget som ved feks. mineraluld. Disse forhold betyder, at husets konstruktioner kan opbygges uden dampspærre, man skal dog være opmærksom på at den indvendige lufts fugtighed skal bremset på den varme side af isoleringen evt. ved en dampbremse bag ved de indvendige gibsplader. Der er også mindre attraktive aspekter ved papirisolering. Ved ind blæsningen af papiruld i huses konstruktion kan der opstå støvgener, som kræver, at der bæres beskyttelsesmasker. Støvgenerne kan mindskes ved at fugte papirisoleringen. De midler, som papirisoleringen er imprægneret med, regnes for at høre til de mindre skadelige for mennesker. Ud over cellulosefibre kan træ anvendes i form af savsmuld eller høvlspån, kork, træbeton, træfiber plader, halm, hør, bomuld og murdækkende planter Høvlspåner og savsmuld er ikke almindelig tilgængeligt på markedet som færdigt isoleringsprodukt, og anskaffelse hos trævirksomheder samt evt. imprænering er noget, man selv må forsøge sig med. Varmeledningsevne (Lambda - værdi) Varmeledningsevne også kaldes Lambda-værdien er et tal, der udtrykker, hvor godt en materiale leder varme. Et materiales lambda-værdi angiver hvor stor varmemængde, målt i Wh. der i løbet af en time passerer gennem materialet på 1 m 2 med en tykkelse på 1m, når temperaturforskellen mellem de to flader er 1 grad C. 11 Generelt om varmeisoleringsmaterialer I handelen fås isoleringsmaterialer enten som granulat, måtter eller plader. Fordelen ved granulat er, at det har en fortrinlig evne til at tætne omkring de forskellige bygningsdele, men modsat er der risiko for sætninger af løsfyldet, særligt for de vandsugende isoleringsmaterialer på grund af forøget vægt ved fugtoptagelse. Herved forringes isoleringsevnen. Konstruktionerne skal opbygges, så det er muligt at fylde eller blæse isoleringsmaterialet ned i konstruktionerne, og der skal sikres mulighed for efterfyldning, hvis der sker sætninger af isoleringen. Ved isoleringsmåtter og plader kan der være risiko for, at de udvider sig eller trækker sig sammen ved fugtoptagelse og fugtafgivelse, hvorved der opstår revner mellem isolering og bygningsdele. Isoleringsevnen forringes, og der opstår en kuldebro. Placeringen af plader og måtter skal foretages omhyggeligt for at undgå revner. Er der tale om flere lag skal de opsættes/lægges med forskudte samlinger. Der er to væsentlige forhold, der har betydning for valg af isoleringsmateriale er isoleringsevne og brandfarlighed.
Page 1 and 2: Det økologiske kolonihavehus De ø
Page 3 and 4: Træ Dette er et indscannet dokumen
Page 5 and 6: Dette er et indscannet dokument ved
Page 7 and 8: Græstag Dette er et indscannet dok
Page 9: Ler-vægge Dette er et indscannet d
Page 15 and 16: Oliemaling Dette er et indscannet d
Page 19 and 20: Passiv Solvarme Den simpleste form
Page 23 and 24: Biobrændsel Biobrændsel er brænd
Page 25 and 26: Komposttoilet på Kløvermarken »
Page 27 and 28: Koldkompostering Koldkompostering k
Page 29 and 30: Kløvermarken På Kløvermarken lø
Page 31 and 32: Når du sorterer dit affald, er du
Page 33: Opsamling og havevanding Regnvandsb

Klik for at se document.

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?