Klik for at se document.

Recommendations

Info

Silikatmaling Silikatmaling er en forholdsvis ny malingstype set i forhold til mange af de øvrige teknikker omtalt. Den kom i produktion for lidt over 100 år siden. Malingen består af vandglas (kaliumsilikat) og mineralske farvestoffer. Silikatmalingen bruges på puds, beton og tegl, og den danner en kemisk binding til underlaget, der er meget slidstærk. Moderne silikatmalinger er ofte tilsat kunstharpiks, men det er den rene silikatmaling, der skal benyttes. Lak Olielak kan fremstilles af linolie og naturharpiks. Lakfarve laves som oliemaling, men med tilsætning af olielak i stedet for en del af linoliefernissen. En fed olielak kan anvendes udendørs, mens en mere mager lak (mere harpiks i forhold til olie) anvendes indvendig. Lakkerne anvendes som regel til sidste gang strygning for at give emnet glans og øge slidstyrken. Lakkerne kan købes færdigblandet. Trætjære Det er meget sjældent at se trætjære på almindelige huse, selvom det er en af de ældste behandlinger til udvendigt træværk. Tjæren indeholder imprægneringsstoffer og naturlige olier. Den danner en vandafvisende overflade, som beskytter mod nedbrydning af træværket. Samtidig er den åben for vanddampe, således at træet kan udtørre. Til fremstillingen bruges fyr (særlig harpiksholdig), birk, ask eller bøg. Tjære på bøgetræsbasis er den mindst sundhedsskadelige, da indholdet af de kræftfremkaldende PAH'er (polyarornatiske hydrocarboner) er lavest. Trætjære må kun anvendes udendørs. Trætjære købes færdiglavet. Mest almindelig er den industrielt fremstillede tjære, men det er muligt at finde traditionelt fremstillet tjære fra tjæremiler. De traditionelle tjærer er mindre rene (kan indholde kul og sodpartikler) og mere tyktflydende. En af de bedste tjærer laves af gamle fyrretræsstubbe. Tjæren er lys brunlig efter opstrygning, men kan farves med pigmenter. Holdbarheden er typisk 3-5 år. Litteraturliste og adresser : 20 Opskrifter på gamle gennemprøvede, smukke og miljøvenlige malingstyper til bygninger. Søren Vadstrup, Nordisk Center til Bevarelse af Håndværk, Rådvad 40 2800 Lyngby tlf 45807908 Maling video kan lånes på K.M.E.K. 16 Kalk Kalkning er vel nok en af de ældste overfladebehandlinger, man har brugt. Og den er fortsat aktuel, selv om den ikke anvendes så ofte mere. 'Kalkning skal ske inden pinse, plejer man at sige. Vendingen grunder sig i, at kalkningen skal ske med en vis fugtighed i luften, men den er ofte tolket, som at man skal kalke en gang årligt inden pinse, men det behøver man ikke. Hvis det er nødvendigt at kalke hvert år, skyldes det, at kalkningen er udført forkert eller er påført et ikke egnet underlag (cernentpudset mur).Rigtigt udført er kalken holdbar, og en udvendig kalkning af en mur pudset med kalkmørtel kan meget vel holde i op til 10 år. Kalkning kan udføres såvel indvendigt som udvendigt, kalken er meget diffusionsåben og tillader fugt at vandre uhindret gennem overfladerne. Til kalkning anvendes bedst langtidslagret kulekalk, og den kan købes i alle byggemarkeder og i Brugsen på landet. Det er også muligt at købe færdigblandede farvede kalk blandinger hos firmaet Skandinavisk Jurakalk. Til kalken skal kun tilsættes vand, så det er en meget billig overfladebehandling. Vil man forbedre vedhæftningsevnen, kan man tilsætte kasein (f.eks. skummetmælk eller gammeldags kærnemælk). Farvet kalk laves med jordfarver eller jernvitriol. Sidstnævnte virker som bekæmpelsesmiddel mod algevækst. Ved kalkning skal foregå våd i våd og bunden skal være fast og afrenset for andre malingstyper. Bejdse Bejdse farver træets overflade samtidig med, at strukturen i træet ikke dækkes. Der skelnes mellem to typer bejdse, kemisk og vandbaseret. Den kemiske bejdse giver farve til træværket gennem en kemisk reaktion, mens vandbejdsen giver farve ved afsætning af pigmenter på overfladen. Man kan selv fremstille bejdse. Informationblade om bygningsbevaring, Miljørninisteriet, planstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø. tlf. 39271100 Informations blade Grøn Information Fiolstræde 17, 2 sal 1171 København K tlf 33136688 Københavns Miljø- og Energikontor Blegdamsvej 4B 2200 København N Tlf. 35373636 e-mail: kmek@sek.dk www.sek.dk/kmek/kmek.htm udgivet med støtte fra Den Grønne Fond Herefter følger et indscannet dokument med generelle oplysninger.
Dette er et indscannet dokument vedr. Solfanger Varmebehovet i boliger er i løbet af dette århundrede faldet med 75%. Jo bedre vi isolerer vores boliger, jo mindre varmeanlæg er nødvendige. Varmeanlæg til rumopvarmning og varmtvandsproduktion baseret på de nyeste teknologier inden for vedvarende energikilder som sol, vind og biomasse er i dag et reelt alternativ eller supplement til de traditionelle opvarmningsformer: olie, gas og el. I en solfanger omsættes solens strålingsenergi til varme. Dette sker både ved direkte solindfald på fangeren og ved den diffuse stråling fra himmelen. Selv på dage uden solskin produceres der varme. Et solvarmeanlæg kan dække behovet for varmt brugsvand om sommeren med næsten 100% og på årsbasis med 50-70%. Anvendes solvarmeanlægget endvidere til rumopvarmning ved hjælp af gulvvarme er den totale dækningsgrad til varme 30-40% på årsbasis. Anlægget består af en solfanger forbundet til en lagertank via et rørsystem. I rørsysternet cirkulerer væske (evt. frostsikret), der overfører varmen fra solfanger til lagertank gennem en varmeveksler. I en væskesolfanger omsættes solens energi til varme i 17 selve solfangeren, hvor en mørk plade absorberer varmen og overfører den til den forbipasserende væske. Absorberen, der kan være påført forskellige belægninger for at mindske varmetabet, sidder i en isoleret kasse og er dækket af et lag glas eller gennemsigtigt kunststof. Varmelageret er typisk en vandfyldt isoleret stålbeholder med et volumen på ca. 40-60 L/M 2 solfanger. Varmen fra solfangeren overføres til lagertanken via en varmeveksler i tanken. Gennem en ekstra varmeveksler i den øverste halvdel af lagertanken kan der overføres supplerende varme fra f.eks. gas- eller brændefyr. I sommerperioden er fyret slukket og suppleringsvarmen kommer i stedet fra et el-varmelegeme.
Page 1 and 2: Det økologiske kolonihavehus De ø
Page 3 and 4: Træ Dette er et indscannet dokumen
Page 5 and 6: Dette er et indscannet dokument ved
Page 7 and 8: Græstag Dette er et indscannet dok
Page 9 and 10: Ler-vægge Dette er et indscannet d
Page 11 and 12: Varmeisolering Isolering Isolering
Page 15: Oliemaling Dette er et indscannet d
Page 19 and 20: Passiv Solvarme Den simpleste form
Page 23 and 24: Biobrændsel Biobrændsel er brænd
Page 25 and 26: Komposttoilet på Kløvermarken »
Page 27 and 28: Koldkompostering Koldkompostering k
Page 29 and 30: Kløvermarken På Kløvermarken lø
Page 31 and 32: Når du sorterer dit affald, er du
Page 33: Opsamling og havevanding Regnvandsb

Klik for at se document.

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?