Klik for at se document.

Dette er et indscannet dokument vedr.
Solceller
En solcelle omsætter lysets stråler til elektricitet ved hjælp af det, man
kalder den fotoelektriske effekt. Det er en teknologi, der er meget
robust og driftsikker. Fremstillingsprisen på solceller er i dag så tilpas
rimelig, at solceller til strømforsyning er relevant i mange
sammenhænge især, hvor man ikke har forbindelse med det offentlige
el-net I Danmark er det f.eks. i kolonihaver og fritidshuse, i både og
campingvogne m.v. Her bruges solcellerne til drift af lys, radio og
fjernsyn via opladning af 12 volts batterier. Solceller udnyttes bedst
der, hvor der er et relativt lille energibehov, som overvejende ligger i
sommermånederne.
Solcellemodulerne kan tilsluttes elnettet ved at indskyde en
vekselretter og en forbrugsmåler samt andet nødvendigt udstyr mellem
solceller og nettet.
Ved ikke nettilsluttede anlæg kobles solcellerne direkte til
forbrugsapparatet eller til et akkumulatorlager. Akkumulatorerne er
ikke almindelige bilbatterier, men specielle akkumulatorer, der kan tåle
kraftige afladninger. Uden nettilslutning er forsyningssikkerheden
afhængig af akkumulatorkapacitet og -tilstand. Anlægget kan f.eks.
bruges til at drive pumper, og ventilatorer og til belysning.
Ved helt eller delvist at nøjes med 12 volt spænding på husets
ledningsnet kan noget ledningsarbejde laves uden hjælp fra autoriseret
elinstallatør og dermed billiggøres.
Solceller fremstilles af grundstoffer silicium, som bl.a. findes i sand.
Stoffet skal igennem en lang og
Litteraturliste og adresser:
KMEK's bibliotek
Energihåndbogen OVE's forlag
Herefter følger et indscannet dokument med generelle oplysninger om projektet.
21
bekostelig fremstillingsproces før det kan bruges til solceller.
Solcellerne kan fremstilles med forskellig struktur (krystallinsk/amorf).
De krystallinske er de mest effektive, og det er dem, der hovedsagelig
anvendes i de typer solfangere, vi bruger her i Danmark. l teorien kan
solceller udnytte ca. 40% af solenergien til strøm, men i praksis ligger
den effektive udnyttelse på 15% for krystallinske solceller.
Ved projektering af et solcelleanlæg er der mange ting at tage højde
for, hvis man ønsker en optimal løsning.
Først må man gøre sig klart, hvor meget energi man ønsker at bruge fra
solcelleanlægget. Dernæst må man opgøre det samlede daglige forbrug
i Ampere Timer (Ah). Udfra det samlede daglige og ugentlige forbrug
kan man udregne den samlede energilagerkapacitet. Man skal tage
højde for, hvor mange dage uden solanlægget skal kunne fungere. Til
slut kan man beregne, hvor mange solcellemoduler man skal bruge for
at få produceret tilstrækkelig energi.
Hældningsvinklen og kompasretningen for solcellemoduler har stor
betydning for den indstrålede effekt. I Nordeuropa er den optimale
hældningsvinkel mellem 35 og 40 grader, og panelerne skal helst
orienteres mod syd. Et typisk solcellepanel, Siemens M55S, har en
maksimal effekt på 53 W ved en spænding på ca. 13,8 V, og måler
fysisk 1,3 m0,32m.
Et sommerhusanlæg kan f.eks. opbygges af to 55 W solcellepaneler, en
regulatorbox og et 100 Ah akkumulatorbatteri. Et sådant anlæg kan
levere tilstrækkelig energi til lys, TV og et mindre køleskab i
sommermånederne.
Solstrålingen udenfor jordens atmosfære, solarkonstanten, er ca. 13 5 0
W/m2. Ved jordens overflade er solintensiteten i Danmark omkring
1000 W/m2 på en klar sommerdag.
Silicium solceller har en teoretisk virkningsgrad på ca. 28% og en
praktisk virkningsgrad på 14 til 16% (1992). Ved anvendelse af andre
halv ledermaterialer og andre fremstillingsmåder kan virkningsgraden
øges.
Københavns Miljø- og Energikontor Blegdamsvej 4B 2200
København N Tlf. 35373636
e-mail: kmek@sek.dk www.sek.dk/kmek/kmek.htm
udgivet med støtte fra Den Grønne Fond