Klik for at se document.

Dette er et indscannet dokument vedr.
Valg af træ
Fagsprog Inden for alle fag findes en
række fagudtryk, som det er værd at
kende. Her er ord, begreber og gode
råd som er nyttige, når du handler i
byggemarkedet og trælasthandelen.
Brædder, planker, tømmer og
lægter er handelsbetegnelser for savet
træ. Savskåret betyder at træets
overflade er ru efter opskæringen på
savværket med fx. rundsav eller
båndsav. Høvlet vil sige at træets ru
overflade er gjort glat og plant ved
maskinhøvling. Pløjet vil sige, at et
bræt er forsynet med fer og not og
dermed kan sættes sammen med de
tilsvarende
nabobrædder til en lukket flade.
Pløjede brædder er som regel høvlede,
men også uhøvlede brædder kan pløjes
og benævnes da rupløjet. Planskåret
betyder, at et bræt er skåret af
stammen med fladerne parallelt med
årerne. Går årerne på tværs, kaldes
brættet retskåret.
Marvsiden er den side af et bræt, som
har vendt ind mod træets centrum,
marven.
Splintsiden er den side af brættet som
har vendt ud mod træets barkside.
Kerneved dannes i træets centrum,
kernen, og kan indeholde
konserverende stoffer, der hos en
række træarter øger træets
modstandsevne overfor
mikroorganismer og svampeangreb.
Veddet udenom kernen kaldes
splintved. Vankant er den del af
stammens overflade, som kan
forekomme på savskåret træ i form af
runde kanter med spor af bark. En
anden betegnelse for det samme er
bomkant. Der er regler for i hvilket
omfang vankant må forekomme på
savskåret træ. Revner i træ
fremkommer, når veddets fibre er
adskilt i fiberretningen og langs
marvstrålerne. Er revnerne små kaldes
de ridser. Harpiks fra fyr og gran
sveder især ud fra træet i varmt vejr.
Harpiksholdigt træ er normalt godt
træ. Når harpiksen er stivnet kan den
skrabes væk. Mindre harpiksrester kan
fjernes med en spritklud. Blåsplint er
splintved, som er angrebet og
misfarvet af blåsplintsvarripe. De
nedbryder ikke træet og har derfor
ingen betydning for styrken. Men de
kan være medvirkende til en uens
optagelse af imprægnering,
træbeskyttelse og maling, så
overfladen bliver uensartet.
Træarter
Indendørs kan alle træarter anvendes
(undtagen Thuja). Her er det primært
træets udseende og evt. slidstyrke, som
har betydning. Udendørs bør der i
højere grad tages hensyn til de
forskellige træarters særlige
egenskaber fx. fugtfølsomhed og
selvbeskyttende egenskaber. Ved at
vælge den rette træart og udforme
trækonstruktionen rigtigt er
anvendelsen af imprægneringsmidler
ofte unødvendig.
5
Skovfyr
Skovfyr er den mest anvendte træart i
Danmark. Den er stærkere end
rødgran, men i praksis sidestilles fyr
og gran. Kerneveddet, der er
mørktgulligt til rødbrunt, har en
naturlig beskyttelse, der giver kernetræ
af fyr en god holdbarhed i fri luft uden
jordkontakt (40-85 år). Holdbarheden i
jord er derimod begrænset (5- 10 år).
Splintveddet har en åben porøsitet, der
gør skovfyr let at imprægnere, men
som samtidig betyder at det
uimprægnerede træ er mere
fugtfølsom og derfor nedbrydes
hurtigere i fugtigt miljø.
Rødgran
Rødgran anvendes på linie med
skovfyr. Svensk og finsk gran har
færre knaster og er normalt mere
tætvokset end fx. dansk gran. Granens
kerne er ikke naturligt beskyttet som
skovfyrs kerneved. Derfor er der i
praksis ingen forskel på kerne- og
splintveddets holdbarhed. Da rødgrans
celler er lukkede kan rødgran
vanskeligt imprægneres. Derfor er den
også mindre fugtfølsom. Det gør
granbrædder særligt velegnede til
facadebeklædninger. Uden jordkontakt
er rødgrans holdbarhed på linie med
kernetræ af fyr og lærk (40-70 år) I
jordkontakt er holdbarheden derimod
begrænset (5- l 0 år) .
Lærk
Lærkens styrkeegenskaber er bedre
end hos fyr og gran. Den er også
hårdere og mere sprød, og har tendens
til at vride sig når den tørrer. Lærk er
mere modstandsdygtig end fyr og
gran. I kontakt med jord holder
kernerig lærk ofte længere end
fyrkerne (S- l 5 år). Fri af jord er den
på linie med gran og fyrkerne (40-90
år).
Eg
Eg er den af vore europæiske træarter,
som har den længste holdbarhed i
jordkontakt, når der udelukkende
anvendes kernetræ (15 -25 år).
Kerneveddet er overordentligt
modstandsdygtigt overfor råd, svamp
og insekter, fordi det fra naturens hånd
er konserveret med bl.a. garvestoffer.
Splintveddet har derimod en væsentlig
kortere levetid.
Western Red Cedar/Thuja Western
Red Cedar vokser på vestkysten af
USA og Canada. Det er en let træart,
der styrkemæssigt er svagere end gran.
Veddet varierer fra lys brunt til
grågyldent. Kernetræet af Western
Red Cedar har en god holdbarhed i
jord (15-25 år). Fri af jord er den
overordentlig holdbar (50-120 år).
Thuja findes i Danmark i meget
begrænsede mængder og i kvaliteter,
der ikke er på højde med western red
cedar.
Douglas
Douglas fra danske skove anvendes
hovedsageligt til trægulve. Anvendt
udendørs er dens holdbarhed i og
overjord som lærk På grund af træets
garvestofindhold kan jern og fugt
medføre en blåfarvning af veddet.
Teak
Teak er blandt de mest holdbare
træarter til udendørs anvendelse. Teak
er vejrbestandig og overfladen bliver
med tiden sølvgrå hvis ikke træet
overfladebehandles med træolie.
jordkontakter holdbarheden på linie
med trykimprægneret træ (25-50 år).
Fri af jord er teak overordentlig
holdbar (60-150 år).