Klik for at se document.

Ler-vægge
Dette er et indscannet dokument vedr.
LER
Vi benytter igen ubrændt ler i Danmark i dag, men det var
almindeligt helt til starten af dette århundrede. I bl.a.
andelssamfundet i Hjortshøj ved Århus har man imidlertid taget
materialet i brug igen, p.g.a. dets klare økologiske fortrin. Egnet
lerjord, dvs. fortrinsvis moræneler findes mange steder i
Danmark på selve byggegrunden og kan med få og simple
behandlinger bruges direkte i byggeri. Lervægge er tunge
vægge og derfor gode til akkumulering af varme specielt i
forbindelse med passiv solvarme. Rigtigt opført kan
bygningerne holde i mange år, og der findes eksempler på flere
hundrede år gamle lerhuse i Danmark. Lerjordsbyggeri er
billigt, hvis der benyttes jord fra byggepladsen, men prisen
stiger, hvis lerjorden skal transporteres til byggepladsen. Vægge
af lerjordsblokke er dyrere i materialeindkøb end stampede
vægge, men generelt er udgiften til evt. arbejdslønninger den
udslagsgivende faktor. Lervægge tåler ikke samme tryk som
almindeligt teglstensbyggeri, og lervægge skal beskyttes mod
vejrliget. Da lerjordsbyggeri er arbejdskrævende, er det en
byggeform først og fremmest for selvbyggere.
Enhver anvendelse af lerjord må forventes at kræve
bygningsmyndighedernes godkendelse, for at et projekt kan
gennemføres, evt. dokumentation i form af beregninger og
forsøgsbyggeri. Mange selvbyggere vil nok afholde sig fra et
sådant byggeri, ikke alene p.g.a. den store arbejdsindsats der
kræves, men også p.g.a. besværlighederne med fremskaffelse af
dokumentation.
For den almindelige husejer er bygning med lersten, blokke
eller plader interessant, Dansk producerede lersten kan købes
med produktdokumentation hos firmaet Økotech ved Århus,
eller kontakt Veksø Handelsstation tlf. 47170314. Stenene kan
bl.a. fås i målene l x b x h: 295 mm x 140 mm x 90 mm og 235
mm x 110 mm x 60 mm, og de vejer fra 3 til 7 kg pr. stk. Der
fås også sten, blokke eller plader med snittet træ eller halm.
Lerstenene anvendes på samme måde som letklinkerblokke og
teglsten og er anvendelige til opmuring af bærende vægge i
almindelige enfamiliehuse. Lerstens trykstyrke er på linie med
de svageste normalt anvendte teglsten, dvs.. som stenklasse 5.
9
Derfor kan det være nødvendigt med tekniske beregninger af
konstruktionerne, som de indgår i. Som opmuringsmørtel kan
anvendes kalkmørtel, lermørtel eller lerkalkmørtel.
Overfladebehandlingen kan foretages med lermørtel eller
lerkalkmørtel, eller muren kan stå som blank mur behandlet
med limfarve.
Der fremstilles lerblokke med forskellige tilslag med det formål
at binde jordpartiklerne sammen, samt mindske svind og
fugtoptag. Tilsætning kan være plantefibre (halm eller træ),
cement eller kalk. Såfremt der er egnet materiale på
byggegrunden, kan lerstenene evt. fremstilles på stedet ved
hjælp af en mekanisk lerpresse, enten håndbetjent eller vha..
hydraulik eller lufttryk. Til det enkelte byggeri er det dog som
før omtalt sin sag at sørge for dokumentation for blokkene og
anskaffe en maskine, så det mest enkle er at købe færdige
blokke. Ubrændte traditionelle mursten kan købes hos nogle
teglværker, og de egner sig fortrinsvis til indvendige ikke
bærende skillevægge p.g.a. lerets sammensætning.
En anden lerjordsbyggemetode, som er aktuel under danske
forhold, er pisé-metoden. Her stampes lerjord fast sammen til
en væg med relativ stor trykstyrke og tæthed. Der opbygges en
forskalling, hvor lerjorden hældes i, og der stampes med håndeller
maskinstampere. Der findes flere forskellige
forskallingssystemer. Ved væggens udtørring i fri luft hærder
den, men den stampede væg skal holdes afdækket for nedbør og
kræver et tørt klima under opførelsen.
Wellerwåndeteknikken er ikke så følsom over for fugt under
opførelse som de fleste andre metoder. Opbygningen af væggen
sker ved, at fed lerjord æltet med halm i et bestemt forhold,
kastes op på fundamentet i mange lag uden forskalling. Når
væggen er tør afrettes den med en spade til en lige væg eller til
den form, der nu ønskes. Væggens styrke er ikke så god som
ved pisemetoden.