Klik for at se document.
Klik for at se document.
Klik for at se document.
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Oliemaling<br />
Dette er et indscannet dokument vedr.<br />
Malings-typer<br />
Oliemaling har været anvendt siden 1600-tallet. Hovedingredien<strong>se</strong>rne i<br />
malingen er en tørrende olie, pigmenter og et fyldstof. Olien kan være<br />
sojaolie, olivenolie, fiskeolie og kinesisk træolie, men oftest anvendes<br />
linolie (olie fra hørplanten). Den har en særlig god tørreevne.<br />
Oliemalingen er ikke specielt diffussionsåben. Malingen er med lidt<br />
øvel<strong>se</strong> let <strong>at</strong> påføre, behagelig <strong>at</strong> arbejde med, slidstærk, drøj i brug og<br />
dermed billig. Nogle kan få gener som hovedpine og irrit<strong>at</strong>ion af<br />
luftveje og øjne ved brug af malingen. Generne skyldes afgasning af<br />
<strong>for</strong>skellige stoffer i malingen under tørring. Kendskabet til dis<strong>se</strong><br />
<strong>for</strong>hold er dog meget sporadisk. Linolien kan fås i <strong>for</strong>skellige<br />
kvaliteter. Bedst er den koldpres<strong>se</strong>de. Den rå linolie er meget langsomt<br />
tørrende, 3-6 døgn, men ved kogning af olien (Linoliefernis) nedsættes<br />
tørretiden. Ved en endnu kraftigere opvarmning uden lufttilgang fås<br />
standolie, der er en stærkere olie. For <strong>at</strong> fremme tørringen kan tilsættes<br />
et sikk<strong>at</strong>iv. Herved vil tørketiden <strong>for</strong> en linoliefernis nedsættes til<br />
12-18 timer. Oliemalingen har en god holdbarhed (op til 20 år),<br />
linolien trænger godt ind i underlaget (ved påføring i tynde lag), og ved<br />
oliens iltning, varme og solens ultraviolette stråler <strong>for</strong>øges dens<br />
rumfang op til 20%, således <strong>at</strong> olien trykkes ind i underlaget og hænger<br />
godt fast. Der skabes herved en vandafvi<strong>se</strong>nde overflade. Oliefilmen<br />
kan oplø<strong>se</strong>s af sæbe, amoniakvand og n<strong>at</strong>ronlud. Ved brug af malingen<br />
skal der nogle gange grundes, hvilket kan ske med ren linolie, inden<br />
malingen påføres. Ved flere lag maling skal der, hvis der anvendes<br />
<strong>for</strong>skellige blandinger, altid stryges med en mager blanding inderst og<br />
den fedeste blanding yderst.<br />
Emulsionsmaling<br />
Emulsionsmalingen er en gammel opfindel<strong>se</strong>, der kan spores helt<br />
tilbage til før middelalderen. Malingen kaldes også tempera og nogle<br />
typer kaldes <strong>for</strong> kompositionsmaling. I emulsionsmaling blandes olie<br />
og vand. De kan ikke oplø<strong>se</strong>s i hinanden. Olien findes fin<strong>for</strong>delt i<br />
vandet i <strong>for</strong>m af små dråber. Tilsætning af en emulg<strong>at</strong>or<br />
15<br />
modvirker <strong>at</strong> olien og vandet skilles ad, og under brug af malingen er<br />
det nødvendigt <strong>at</strong> omrøre jævnligt. Bindemidlet i malingen kan<br />
<strong>for</strong>uden olie være animalsk lim (fremstillet af kogte hudrester eller<br />
dyreknogler), ka<strong>se</strong>inlim (ostestof) og æg. Farverne kommer fra<br />
<strong>for</strong>skellige pigmenter i <strong>for</strong>m af mineraler fra n<strong>at</strong>uren (<strong>for</strong>skellige<br />
jordfarver), eller de er syntetisk fremstillet. Efter malingens påføring<br />
<strong>for</strong>damper vandet, hvorefter der sker en kemisk sammenbinding af<br />
farvestoffet og olien der langsomt iltes. Malingen er herefter<br />
uoplø<strong>se</strong>lig i vand. De fleste emulsionsmalinger er meget slidstærke og<br />
giver på træværk en m<strong>at</strong> overflade, men da de kan laves på mange<br />
måder, er deres egenskaber også <strong>for</strong>skellige, hvad angår holdbarhed,<br />
slidstyrke, glans, imprægnering<strong>se</strong>vne og tørretid (nogle typer er<br />
hurtigttørrende), men de har det til fælles <strong>at</strong> de er billige, særligt når de<br />
fremstilles hjemme.<br />
Limfarve<br />
Limfarver har været almindelig og brugt siden middelalderen.<br />
Limfarver består af et bindemiddel af plantelim fremstillet af<br />
kartoffel-, rug-, hvede- eller majsstivel<strong>se</strong> eller cellulo<strong>se</strong>lim (tapetklister<br />
af træstof) samt af farvepigmenter og et fyldstof (kridt). Limfarver er<br />
ikke vandbestandige og kan i nogen grad smitte af, de bør der<strong>for</strong> kun<br />
benyttes på lofter og vægge indendørs og kun på steder, der ikke er<br />
uds<strong>at</strong> <strong>for</strong> hård fysisk kontakt. Limfarve ba<strong>se</strong>ret på ka<strong>se</strong>in smitter dog<br />
ikke af. På flader, der er uds<strong>at</strong> <strong>for</strong> fugt, kan opstå bakterievækst i limen<br />
til skade <strong>for</strong> indeklimaet. I handelen kan købes hvid limfarve<br />
fremstillet af islandsk mos (mosfarve) til pud<strong>se</strong>de lofter. Mosfarve<br />
smitter af ved berøring. Limfarven er let <strong>at</strong> afvaske, før maling af ny<br />
og evt. anden farve.