Klik for at se document.

Recommendations

Info

Litteraturliste og adresser Diverse bøger fra Træbranchens Oplysningsråd Lyngby Kirkestræde 14 2800 Lyngby tlf. 45280333 4 Vægge af træ Konstruktiv træbeskyttelse mod biologisk nedbrydning nr.20 Arbejdsraport fra Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K tlf. 32660100 Ydervægge kan også opføres helt i træ, dvs. med en yderbeklædning af lodrette- eller vandrette brædder, men hvor også de bærende dele og den indvendige beklædning er af træ. Den mest almindelige konstruktion i træ er bindingsværket, dog ikke i traditionel forstand med synlige bjælker som stolper og remme og med lerklinede eller udmurede mellem tømmert, men i konstruktioner hvor bindingsværket udfyldes med isoleringsmatriale og beklædes med brædder. Der er tale om en let konstruktion med et minimum af matrialeforbrug. Til vægbeklædningen indendørs kan næsten alle træarter bruges, men træ der kan afgive skadelige dampe af formaldehyd som f.eks. thuja bør undgås. I følge bygningsreglementet for småhuse skal ydervæggene opfylde kravene til en BDbygningsdel 30. Dette betyder at væggen ikke må bryde sammen eller gennembrænde inden for 30 minutter. Landsforeningen Økologisk Byggeri Dannebrogsgade 8 A 8000 Århus C tlf 86763612 Københavns Miljø- og Energikontor Blegdamsvej 4B 2200 København N TIL 35373636 e-mail: kmek@sek.dk www.sek.dk/kmek/kmek.htm udgivet med støtte fra Den Grønne Fond Herefter følger et indscannet dokument med generelle oplysninger vedr. projektet.
Dette er et indscannet dokument vedr. Valg af træ Fagsprog Inden for alle fag findes en række fagudtryk, som det er værd at kende. Her er ord, begreber og gode råd som er nyttige, når du handler i byggemarkedet og trælasthandelen. Brædder, planker, tømmer og lægter er handelsbetegnelser for savet træ. Savskåret betyder at træets overflade er ru efter opskæringen på savværket med fx. rundsav eller båndsav. Høvlet vil sige at træets ru overflade er gjort glat og plant ved maskinhøvling. Pløjet vil sige, at et bræt er forsynet med fer og not og dermed kan sættes sammen med de tilsvarende nabobrædder til en lukket flade. Pløjede brædder er som regel høvlede, men også uhøvlede brædder kan pløjes og benævnes da rupløjet. Planskåret betyder, at et bræt er skåret af stammen med fladerne parallelt med årerne. Går årerne på tværs, kaldes brættet retskåret. Marvsiden er den side af et bræt, som har vendt ind mod træets centrum, marven. Splintsiden er den side af brættet som har vendt ud mod træets barkside. Kerneved dannes i træets centrum, kernen, og kan indeholde konserverende stoffer, der hos en række træarter øger træets modstandsevne overfor mikroorganismer og svampeangreb. Veddet udenom kernen kaldes splintved. Vankant er den del af stammens overflade, som kan forekomme på savskåret træ i form af runde kanter med spor af bark. En anden betegnelse for det samme er bomkant. Der er regler for i hvilket omfang vankant må forekomme på savskåret træ. Revner i træ fremkommer, når veddets fibre er adskilt i fiberretningen og langs marvstrålerne. Er revnerne små kaldes de ridser. Harpiks fra fyr og gran sveder især ud fra træet i varmt vejr. Harpiksholdigt træ er normalt godt træ. Når harpiksen er stivnet kan den skrabes væk. Mindre harpiksrester kan fjernes med en spritklud. Blåsplint er splintved, som er angrebet og misfarvet af blåsplintsvarripe. De nedbryder ikke træet og har derfor ingen betydning for styrken. Men de kan være medvirkende til en uens optagelse af imprægnering, træbeskyttelse og maling, så overfladen bliver uensartet. Træarter Indendørs kan alle træarter anvendes (undtagen Thuja). Her er det primært træets udseende og evt. slidstyrke, som har betydning. Udendørs bør der i højere grad tages hensyn til de forskellige træarters særlige egenskaber fx. fugtfølsomhed og selvbeskyttende egenskaber. Ved at vælge den rette træart og udforme trækonstruktionen rigtigt er anvendelsen af imprægneringsmidler ofte unødvendig. 5 Skovfyr Skovfyr er den mest anvendte træart i Danmark. Den er stærkere end rødgran, men i praksis sidestilles fyr og gran. Kerneveddet, der er mørktgulligt til rødbrunt, har en naturlig beskyttelse, der giver kernetræ af fyr en god holdbarhed i fri luft uden jordkontakt (40-85 år). Holdbarheden i jord er derimod begrænset (5- 10 år). Splintveddet har en åben porøsitet, der gør skovfyr let at imprægnere, men som samtidig betyder at det uimprægnerede træ er mere fugtfølsom og derfor nedbrydes hurtigere i fugtigt miljø. Rødgran Rødgran anvendes på linie med skovfyr. Svensk og finsk gran har færre knaster og er normalt mere tætvokset end fx. dansk gran. Granens kerne er ikke naturligt beskyttet som skovfyrs kerneved. Derfor er der i praksis ingen forskel på kerne- og splintveddets holdbarhed. Da rødgrans celler er lukkede kan rødgran vanskeligt imprægneres. Derfor er den også mindre fugtfølsom. Det gør granbrædder særligt velegnede til facadebeklædninger. Uden jordkontakt er rødgrans holdbarhed på linie med kernetræ af fyr og lærk (40-70 år) I jordkontakt er holdbarheden derimod begrænset (5- l 0 år) . Lærk Lærkens styrkeegenskaber er bedre end hos fyr og gran. Den er også hårdere og mere sprød, og har tendens til at vride sig når den tørrer. Lærk er mere modstandsdygtig end fyr og gran. I kontakt med jord holder kernerig lærk ofte længere end fyrkerne (S- l 5 år). Fri af jord er den på linie med gran og fyrkerne (40-90 år). Eg Eg er den af vore europæiske træarter, som har den længste holdbarhed i jordkontakt, når der udelukkende anvendes kernetræ (15 -25 år). Kerneveddet er overordentligt modstandsdygtigt overfor råd, svamp og insekter, fordi det fra naturens hånd er konserveret med bl.a. garvestoffer. Splintveddet har derimod en væsentlig kortere levetid. Western Red Cedar/Thuja Western Red Cedar vokser på vestkysten af USA og Canada. Det er en let træart, der styrkemæssigt er svagere end gran. Veddet varierer fra lys brunt til grågyldent. Kernetræet af Western Red Cedar har en god holdbarhed i jord (15-25 år). Fri af jord er den overordentlig holdbar (50-120 år). Thuja findes i Danmark i meget begrænsede mængder og i kvaliteter, der ikke er på højde med western red cedar. Douglas Douglas fra danske skove anvendes hovedsageligt til trægulve. Anvendt udendørs er dens holdbarhed i og overjord som lærk På grund af træets garvestofindhold kan jern og fugt medføre en blåfarvning af veddet. Teak Teak er blandt de mest holdbare træarter til udendørs anvendelse. Teak er vejrbestandig og overfladen bliver med tiden sølvgrå hvis ikke træet overfladebehandles med træolie. jordkontakter holdbarheden på linie med trykimprægneret træ (25-50 år). Fri af jord er teak overordentlig holdbar (60-150 år).
Page 1 and 2: Det økologiske kolonihavehus De ø
Page 3: Træ Dette er et indscannet dokumen
Page 7 and 8: Græstag Dette er et indscannet dok
Page 9 and 10: Ler-vægge Dette er et indscannet d
Page 11 and 12: Varmeisolering Isolering Isolering
Page 13 and 14: Dette er et indscannet dokument ved
Page 15 and 16: Oliemaling Dette er et indscannet d
Page 19 and 20: Passiv Solvarme Den simpleste form
Page 23 and 24: Biobrændsel Biobrændsel er brænd
Page 25 and 26: Komposttoilet på Kløvermarken »
Page 27 and 28: Koldkompostering Koldkompostering k
Page 29 and 30: Kløvermarken På Kløvermarken lø
Page 31 and 32: Når du sorterer dit affald, er du
Page 33: Opsamling og havevanding Regnvandsb

Klik for at se document.

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?