De videregående uddannelser

De videregående uddannelser
De videregående uddannelser
4 De videregående uddannelser 71
4.1 Indledning 72
4.2 Hvad er entreprenørskabsundervisning
i de videregående uddannelser? 72
4.3 Afgrænsning 75
4.4 Metode 75
Erhvervsakademier og
professionshøjskoler 75
Maritime uddannelser,
kunstneriske og kulturelle uddannelser
samt universiteterne 77
Særlige aktiviteter 77
4.4 Undervisning på de videregående
uddannelser 77
Erhvervsakademier 83
Professionshøjskoler 84
De maritime uddannelser 89
De kunstneriske og kulturelle uddannelser 92
Universiteterne 97
4.5 FFE-YE konkurrenceforløb:
Start Up Programme 109
4.6 Særlige aktiviteter 111
4.7 Opsummering 114
71
2011 2010/ 2012
2011

72 De videregående uddannelser
4.1 Indledning
De videregående uddannelser i Danmark dækker over professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser, maritime
uddannelser, de kunstneriske og kulturelle uddannelser samt universitetsuddannelserne. Uddannelserne udbydes på 9
erhvervsakademier, 11 professionshøjskoler, 11 maritime institutioner, 11 kunstneriske og kulturelle uddannelsesinstitutioner291samt
8 universiteter.
0%
Figur 4.1
Erhvervsakademier Professionshøjskoler Maritime uddannelser De kunstneriske og kulturelle uddannelser Universiteter
5.421
21.425 62.258 144.409
2.389
10%
Ovenstående figur 4.1 giver et overblik over de fem forskellige uddannelsessegmenter med sammenlagt 235.902 studerende.
Langt størstedelen af de studerende, nemlig 61 pct., på de videregående uddannelser er i gang med en universitetsuddannelse,
9 pct. af de studerende på et erhvervsakademi, mens 26 pct. går på en professionsuddannelse. Den
samlede bestand af studerende på de maritime samt de kunstneriske og kulturelle uddannelsessegmenter er relativt
lave, svarende til henholdsvis 1 pct. og 2 pct. af det samlede antal studerende på de videregående uddannelser. Der er
således stor forskel på størrelsen af uddannelsessegmenterne målt på antal studerende. Det samlede antal studerende
er steget med ca. 18.000 siden sidste studieår, og det gælder især andelen af erhvervsakademistuderende og universitetsstuderende.
Den seneste kortlægning af entreprenørskab i de videregående uddannelser, der dækkede studieåret 2010/2011, viste,
at 8,7 pct. 302af de studerende deltog i undervisning med entreprenørskabsindhold. I dette års opgørelse vil vi udover at
se på udviklingen i antal fag og kurser også fokusere på, hvilke uddannelsesområder der især har taget entreprenørskab
til sig i undervisningen.
4.2 Hvad er entreprenørskabsundervisning i de videregående uddannelser?
På det videregående uddannelsesniveau kan kernefagligheden entreprenørskab foldes ud i specifikke kurser og fag,
hvor den studerende indføres i de bagvedliggende tanker og teorier om innovation, designprocesser, vækst og forretningsudvikling.
Dette betyder ikke, at entreprenørskab ikke også som på de andre niveauer i uddannelsessystemet kan
indgå i andre fag som element eller som metode. Det handler i de videregående uddannelser stadig om også at stimulere
de studerendes foretagsomhed og undervise i det, der kaldes entreprenøriel kapacitet. 313
29. Danmarks Designskole, Kunstakademiets Arkitektskole og Kunstakademiets Konservatorskole er nu fusioneret til Det Kongelige Danske
Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK). I denne kortlægning fastholdes dog opdelingen i tre enheder for at
kunne sammenligne tallene med de tidligere års opgørelser.
30. Pga. nye informationer om kurser samt opdatering af antallet af indskrevne studerende på institionerne er denne andel korrigeret i f
orhold til kortlægningen af 2010/2011.
31. Hindle, K. (2007): Formalizing the concept of entrepreneurial capacity. Refereed Proceedings of the 2007 ICSB World Conference.
Finland
2011 2012
20% 30% 40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%

De videregående uddannelser
Entreprenøriel kapacitet bygges op af viden, evner og erfaring. Der ligger i begrebet kapacitet et fremtidigt handlings-
potentiale, som i forbindelse med en entreprenør må ses som hans eller hendes evne til på baggrund af viden og evner
at kunne identificere og skabe muligheder, som vedkommende kan/vil handle på i fremtiden. Gennem den viden og de
evner, den studerende erhverver sig under en entreprenørskabsuddannelse, oparbejder han/hun den erfaring og kompetence
til at kunne se og skabe muligheder, som kan udnyttes i fremtiden. Entreprenøriel kapacitet indebærer således,
at entreprenøren har kompetencen til at bruge sine ressourcer til at skabe, se og udnytte muligheder og på den måde
omdanne dem fra at være ideer til at blive håndfaste resultater.
Det gode undervisningsprojekt i entreprenørskab tager højde for, hvad entreprenørskab er i en konkret uddannelsessammenhæng
inden for det givne fagfelt. I sammenhæng hermed kan Shane og Venkataraman’s forståelse af entreprenørskab324skabe
et overblik over, hvad det er, der kan arbejdes med i entreprenørskabsundervisningen inden for
forskellige fagområder og inden for en faglig kategori. I fordansket form er der tale om:
• Hvorfor, hvornår og hvordan muligheder for skabelse af varer og service opstår.
• Hvorfor, hvornår og hvordan nogle mennesker – og ikke andre – opdager og udnytter disse muligheder.
• Hvorfor, hvornår og hvordan forskellige måder at agere på bliver brugt i udnyttelsen af entreprenørielle muligheder.
Undervisererfaringer viser, at der er behov for at nytænke undervisningsformer og stil, når entreprenørskab integreres
som fag. Følgende dimensioner tænkes derfor med, når det handler om didaktik og pædagogik i entreprenørskabsundervisningen:
• Den praktiske dimension, der kan handle om involvering af aktører fra praksisfeltet.
• Studenterinvolvering, hvor der arbejdes med måden, hvorpå de studerende bliver involveret i undervisning og
graden heraf.
• Tværfaglighed, der er måden hvorpå der arbejdes med andre fagdiscipliner og graden heraf.
• Den internationale dimension, som henviser til udnyttelsen af international viden og erfaringer.
Som på de andre niveauer i uddannelsessystemet er entreprenørskabsundervisning særligt tilpasset de studerendes udviklingstrin
på de videregående uddannelser. Igennem uddannelsessystemet fra 0. klasse til ph.d.-niveau er der udover
den gradvise opbygning af ny viden i forhold til den lærendes udviklingstrin også en stigende fokus på entreprenørskabsfagligheden.
Entreprenørskabsfagligheden ligger således på et højt niveau på de videregående uddannelser. Bladene
i nedenstående blomst afspejler tilsvarende de generelle forhold, der gælder for entreprenørskabsundervisningen på
dette niveau i uddannelsessystemet.
32. Shane and Venkataraman (2000), The Promise of Entrepreneurship as a Field of Research: “the study of sources of opportunities; the
processes of discovery, evaluation and exploitation of oppurtunities; and the set of individuals who discover, evaluate and exploit them”.
73
2011 2012

74 De videregående uddannelser
2011 2012
Undervisningens
status
Kan enten være et ECTSgivende
fag i sig selv eller
Kultur og ledelse være integreret som
Entreprenørskabskultur skabes metode i et fagfagligt fag.
på institutionen, når ledelsen
fokuserer på rammer og målrettede
incitamenter. Ildsjæle er helt centrale
for udviklingen af fag, viden og
partnerskaber på tværs af institutioner
lokalt, nationalt
Omverdenen
Undervisere og studerende
forholder sig aktivt, undersøgende
til muligheder og behov i ind- og
udland, samarbejdspartnere, netværk
og økonomiske ressourcer.
Der involveres rollemodeller.
Figur 4.2
og globalt.
Studerende
Udvikler kompetencer, så de
kan sætte handling bag egne idéer
og bibringe innovative løsninger.
De anspores til at være åbne for
muligheder, vurdere muligheder og
sætte egne kompetencer i spil
med andres i fx teams og
netværk.
Entreprenørskab er, når der bliver
handlet på muligheder og gode idéer,
og disse bliver omsat til værdi for andre.
Den værdi der skabes, kan være af
økonomisk, kulturel eller social art.
Underviser
Underviseren formidler,
guider, rådgiver samt motiverer.
Underviseren søger kongruens mellem
de kompetencer de studerende
skal udvikle, valg af metoder og
eget værdigrundlag for at skabe
autentiske læringsforløb
Rammer
Rammerne kan rumme og
understøtte varieret undervisning.
Undervisningen omfatter fx både
undervisning på uddannelsesinstitutionen
og aktiviteter uden for
undervisningens traditionelle
rammer
Metode
Undervisningen kan variere
mellem oplæg, vejledning og en
mere coachende form. Metoder
vælges ud fra et mål om, at de studerende
agerer mulighedsorienteret,
kreativt og værdiskabende igennem
konkrete handlinger i
omverden.
Indhold
Der arbejdes med entreprenørskab
og/eller intraprenørskab,
der tones forskelligt,
da undervisningen finder sted på
forskellige fagretninger. Et særligt
kendetegn er at indholdet
er multi-diciplinært.

4.3 Afgrænsning
På de videregående uddannelser dækker kortlægningen følgende:
De videregående uddannelser
• Undervisning på de danske erhvervsakademier, professionshøjskoler, maritime uddannelsesinstitutioner, de
kunst-neriske og kulturelle uddannelsesinstitutioner samt på universiteterne i studieåret 2011/2012 og udviklingen
fra 2009/2010
• Konkurrence udbudt af FFE-YE: Start Up Programme
• Særlige aktiviteter - Antal deltagere i Venture Cup og andre konkurrencer, camps, Opfindertjenesten, FFE-YE
støttede projekter samt undervisningsaktiviteter i studentervæksthuse.
I denne kortlægning af entreprenørskab i de videregående uddannelser vil vi se på udbuddet af entreprenørskabsfag og
-kurser i den formelle undervisning samt antal deltagere i disse. Det er således en kvantitativ opgørelse.
Deltagere i særlige aktiviteter som har karakter af undervisning men ligger udover den formelle undervisning, bliver
som hovedregel ikke talt med i den samlede opgørelse. Der gives et overblik over aktiviteterne, men deltagere kan ikke
tilskrives de enkelte institutioner, og tælles ikke med i den samlede opgørelse. Dette er for at kunne sammenligne med
tidligere års data.
Det er i udarbejdelsen af kortlægningen tilstræbt at give et samlet overordnet overblik over situationen på de videregående
uddannelser. Men det kan naturligvis ikke afvises, at udbud på enkelte uddannelsesinstitutioner, uddannelser og
kurser er overset i arbejdsprocessen.
Ny information og viden kan være årsag til, at tal afviger ift. kortlægningsrapporten for studieåret 2010/2011.
Information om fag og kurser på de videregående uddannelser samt kategoriseringen af dem findes i bilag 8-12, som
kan downloades fra FFE-YE’s hjemmeside. 331
4.4 Metode
På de videregående uddannelser har tilgangen til dataindsamlingen varieret afhængigt af område. I de følgende afsnit vil
metoden for de enkelte områder blive gennemgået.
Erhvervsakademier og professionshøjskoler
Første fase i indsamling af data fra erhvervsakademier og professionshøjskoler for 2011/2012 har som tidligere bestået i
en systematisk gennemgang af hjemmesider og information, som er tilgængelig på nettet. Uddannelser, fag og moduler
på erhvervsakademierne og professionshøjskolerne, som indeholdt elementer af entreprenørskab, innovation og iværksætteri,
er blevet noteret i et skema sammen med de oplysninger, som var tilgængelige.
33. http://www.ffe-ye.dk/videncenter/entreprenoerskab-fra-abc-til-phd.aspx
75
2011 2012

76 De videregående uddannelser
Nøgleord,
søgeord
• Entreprenørskab/
Entrepreneurship
• Iværksætteri
• Innovation
• Intraprenørskab/
Intrapreneurship
• Idégenerering/
ideas
• Forretningsplan/
Business plan
2011 2012
I anden fase har vi kontaktet uddannelsesinstitutionerne, hvor de indledningsvis fik
tilsendt et skema med de informationer, som vi havde på uddannelser, fag og moduler.
Herefter indgik vi i en dialog om, hvorvidt vi havde inkluderet al relevant information.
Den manglende information, som fx antal deltagende studerende, kontaktpersoner osv.
blev herefter udfyldt af de respektive institutioner.
Deltagerne i Start Up Programme, som tilbydes til alle studerende på de videregående
uddannelser med undtagelse af universiteterne, registreres i kortlægningen på deres
respektive institutioner. Data på deltagerne hentes fra FFE-YE’s registreringslister.
Erhvervsakademiuddannelser bliver udbudt både på erhvervsakademier og professionshøjskoler,
og tilsvarende bliver professionsuddannelser også udbudt på både
professionshøjskoler og enkelte erhvervsakademier. I denne kortlægning vil vi bringe
tal for dels hvor mange kurser og fag der udbydes på de enkelte institutioner, dels hvor
stor udbredelsen er på de enkelte uddannelsestyper.
I 2009/2010 kortlægningen blev antallet af entreprenørskabsstuderende ikke afgrænset
til studieåret men opgjort ift. studerende på uddannelserne. For ikke at give et
skævt billede vises i denne udgave derfor kun udviklingen over de seneste to studieår
2010/2011 og 2011/2012 i oversigterne over udbredelsen på erhvervsakademier og
professionshøjskoler. I de samlede opgørelser angives samme antal i 2009/2010 som
blev registreret i 2010/2011 for at kunne give et samlet billede af udviklingen på de
videregående uddannelser over de tre studieår.
Maritime uddannelser, kunstneriske og kulturelle uddannelser samt
universiteterne
Der er i lighed med fremgangsmåden på de øvrige niveauer benyttet en første afsøgning
og elektronisk søgning på institutionernes hjemmesider til at identificere entreprenørskabsfag
på de maritime uddannelser, kunstneriske og kulturelle uddannelser samt
på universiteterne. Se nøgleord i faktaboksen.
I anden fase er institutionernes studieordninger og fagbeskrivelser gennemgået og
nærlæst i forhold til indhold af entreprenørskab.
En egentlig identificering og kategorisering af kurser/fagmoduler med entreprenørskabsindhold
er herefter foretaget ved hjælp af en særlig model, som har været benyttet
siden 2006 i kortlægningen af entreprenørskabsfag på universiteter i Øresundsregio-
nen og på alle Danmarks universiteter. 341
34. Øresund Entrepreneurship Academy: Uddannelsesrapport. Entrepreneurship på högskolor og
universiteter i Øresundsregionen. http://www.oresund.org/entrepreneurship/about-us/other-reports.
Forsknings- og Innovationsstyrelsen: Kortlægning af iværksætter og entreprenørskabskurser ved de 8
danske universiteter – 2009. Innovation: Analyse og evaluering 17/2009.

De videregående uddannelser
Denne model tager højde for mangfoldigheden af fag og det forskellige fokus, der er i fagene. I mange fag er der ele-
menter af entreprenørskab; men hvad er det egentlig, der afgør, om et fag kan defineres som et entreprenørskabsfag, og
hvor megen fokus skal der være på området? Modellen viser, hvor fagets faglige fokus ligger, hvilken fase i den entreprenørielle
proces undervisningen tager udgangspunkt i og hvilke pædagogiske metoder, der bliver anvendt.
Modellen er udviklet til brug for identificering af entreprenørskabsundervisning på universitetsniveau, men er en dynamisk
model, der har vist sig også at være anvendelig på de maritime samt de kunstneriske og kulturelle uddannelser.
For hvert kursus på universiteterne er udarbejdet et ”stjernekort”, som illustrerer kursets fokus på fagligt indhold, den
entreprenørielle fase og pædagogiske metode. Herefter er underviseren eller den kursusansvarlige blevet kontaktet og
bedt om at verificere kategoriseringen, eller i tilfælde af uoverensstemmelser, er FFE-YE gået i dialog med vedkommende
for at få et så korrekt billede som muligt af kurset. I de fleste tilfælde har uoverensstemmelserne i kategoriseringen
skyldtes, at de oplysninger, der var tilgængelige, ex kursusbeskrivelsen, ikke har været dækkende eller mangelfulde
i forhold det egentlige indhold i faget. Det skal bemærkes, at denne verificering af kategorisering kun er foretaget på
universiteternes kurser, ikke på de maritime eller de kunstneriske og kulturelle uddannelser.
Kurserne er registreret i forhold til indhold af entreprenørskab eller innovation, dog med fokus på førstnævnte. Hele
uddannelser er generelt ikke inkluderet, det er derimod de enkelte kurser indeholdt i uddannelserne. Kurser på universiteterne
er inkluderet fra bachelorniveau til forskerniveau (ph.d.), inklusiv kurser udbudt til executives (erhvervsaktive med
bachelor eller graduate eksamen). Disse er inkluderet, fordi de er med til at give et samlet billede af det enkelte universitets
entreprenørskabsprofil. For en nærmere forklaring af kategoriseringsmodellen, se venligst bilag 7.
Særlige aktiviteter
Registrering af deltagere i særlige aktiviteter bygger på information og data fra de forskellige udbydere: Venture Cup,
studentervæksthuse og regionale projekter. Som hovedregel tælles kun aktiviteter med som er af undervisningskarakter
og af en vis varighed (min. 1 lektion).
4.4 Undervisning på de videregående uddannelser
Kortlægning af undervisningen på de videregående uddannelser viser, at af de ca. 236.000 studerende er andelen, der
deltager i entreprenørskabsfag og –kurser samlet steget med 1,3 procentpoint over de seneste tre studieår fra 8,3 pct. i
2009/2010 til 9,6 pct. i 2011/2012.
77
2011 2012

78 De videregående uddannelser
Andel af alle studerende på de videregående uddannelser, som deltager i entreprenørskabsundervisning
Figur 4.3
12%
10%
8%
6%
4%
2%
0%
I de efterfølgende afsnit afdækkes, hvor stor udbredelsen er på de 5 forskellige uddannelsessegmenter:
• Erhvervsakademier
• Professionshøjskoler
• De maritime uddannelser
• De kunstneriske og kulturelle uddannelser
• Universiteterne
2011 2012
2009/10 2010/11 2011/12

Erhvervsakademier
De videregående uddannelser
En erhvervsakademiuddannelse er et selvstændigt, afrundet forløb, der sigter mod et specifikt erhvervs- eller profes-
sionsområde. Uddannelserne er kategoriseret som korte videregående uddannelser og indeholder normalt et praktikop-
hold på mindst 3 måneders varighed og uddannelserne består derfor både af teori og praktik. En erhvervsakademiud-
dannelse varer mellem 1,5 år og 2,5 år som fuldtidsstudie.
Man kan blive optaget på en erhvervsakademiuddannelse med enten en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse.
Har man taget en faglig uddannelse, kan en erhvervsakademiuddannelse derfor være et godt bud på en videreuddannelse.
De 9 erhvervsakademier samt antal indskrevne studerende
Institutioner Studerende
Københavns Erhvervsakademi (KEA) 4.229
Copenhagen Business Academy (CPHB) 4.206
Erhvervsakademi Aarhus (EAAA) 3.261
Erhvervsakademi Lillebælt (EAL) 2.910
Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) 2.587
Erhvervsakademi Dania (EADA) 1.600
Erhvervsakademi Sydvest (EASV) 1.001
Erhvervsakademi Kolding (EAK) 921
Erhvervsakademi Midtvest (EAMV) 710
I alt 21.425
Note: Elevtal fra Undervisningsministeriets opgørelse fra okt. 2009
Tabel 4.1
Erhvervsakademiuddannelserne udbydes på 9 erhvervsakademier, hvor der i alt er indskrevet 21.425 studerende.
Herudover udbydes enkelte erhvervsakademiuddannelser på professionshøjskolerne VIA University College, University
College Nordjylland og Metropol. I dette afsnit kortlægges kurser og fag på erhvervsakademierne uanset uddannelsestype
(erhvervsakademiuddannelse eller professionsbachelor) samt deltagelse i disse. Herudover gives et overblik over,
hvor mange elever fra akademiuddannelserne der deltager i entreprenørskabsundervisning.
Kortlægningen bestræber sig på at differentiere mellem formel undervisning i entreprenørskab gennem kurser, fag og
moduler og den ekstra-curriculære del, hvor den entreprenørielle aktivitet sker uden for undervisningen. Som hovedprincip
indgår kun den formelle undervisning i den samlede opgørelse af entreprenørskabsstuderende. For at se en oversigt
over kurser på de enkelte uddannelsesinstitutioner, som indgår i kortlægningen, henvises til bilag 8. 361
36. Findes til download på http://www.ffe-ye.dk/videncenter/entreprenoerskab-fra-abc-til-phd.aspx
79
2011 2012

80 De videregående uddannelser
Antal entreprenørskabskurser
Erhvervsakademi Sydvest og Erhvervsakademi Kolding er i 2011/2012 kommet med på listen over udbydere af entrepre-
nørskabskurser, så alle erhvervsakademiers elever nu har mulighed for at deltage i denne slags undervisning.
Antal entreprenørskabskurser på erhvervsakademierne i 2010/11 og 2011/12
Figur 4.4
20
16
12
8
4
0
Kurserne udbydes generelt på alle uddannelsesområder, men især på det økonomisk-merkantile område. I alt blev der
i 2011/2012 udbudt 96 kurser mod 53 i 2010/2011; dette svarer til en stigning på 81 pct. eller tæt på en fordobling. Det
er især på Erhvervsakademi Sjælland, der ses en stor stigning i antallet af kurser, men generelt er der sket en stigning i
udbuddet på erhvervsakademierne.
Af de 9 erhvervsakademier er det igen Erhvervsakademi Aarhus, der udbyder flest entreprenørskabskurser (18), med
Erhvervsakademiet Lillebælt umiddelbart efter med 17.
Antal deltagere i entreprenørskabsundervisning
Det samlede antal studerende, der deltog i ECTS-givende entreprenørskabskurser på erhvervsakademierne i 2011/2012
er her opgjort til 4.324. 372Dette er en stigning på hele 31 pct. fra de 3.292383studerende, der blev registreret i 2010/2011.
Af nedenstående figur 4.5 fremgår deltagelsen i entreprenørskabskurser på de enkelte erhvervsakademier.
37. 80 af disse studerende var deltagere i Start Up Programme.
38. Dette tal afviger fra tal i kortlægningsrapporten 2010/2011. Det skyldes, at en aktivitet, der blev registreret som undervisning, reelt var en
særlig ikke-ECTS givende aktivitet, som nu ikke medregnes.
2011 2012
EAAA EAL EADA EAMV CPHB KEA EASJ EASV EAK
2010/2011
2011/2012

Antal entreprenørskabsstuderende pr. erhvervsakademi
Figur 4.5
1.200
1.000
800
600
400
200
0
EADA CPHB EAAA EASJ KEA EAK EAL EAMV EASV
De videregående uddannelser
En sammenligning mellem figur 4.5 og den foregående figur 4.4 afslører, at antallet af studerende ikke logisk følger
antallet af udbudte kurser. EA Dania (EADA), der udbød 7 kurser og dermed var en af institutionerne med færrest entre-
prenørskabskurser, ligger her i top med over 1.000 deltagere. Dette skyldes, at Dania har gennemført et introforløb, som
alle studerende kunne deltage i. I andre tilfælde har der ikke været søgning til kurser, fx har 3 efteruddannelsesforløb på
EA Aarhus ikke haft studerende. På EA Lillebælt skyldes faldet i antal studerende bl.a., at Eksport og teknologi uddannelsen
ikke blev oprettet i 2011/2012. Den største stigning i antal entreprenørskabsstuderende ses på Erhvervsakademi
Sjælland, hvor det i 2011/2012 er knap 500 flere studerende, der deltager i entreprenørskabsundervisning.
Andel deltagere i entreprenørskabsundervisning
2010/2011
2011/2012
De 4.324 studerende på erhvervsakademierne, der har fulgt et entreprenørskabskursus i studieåret 2011/2012, svarer til
20 pct. af det samlede antal studerende på erhvervsakademierne mod 22 pct. i 2010/2011. Faldet i andelen af entreprenørskabsstuderende
skyldes det samlede øgede antal af studerende ved erhvervsakademierne.
Af nedenstående figur 4.6 fremgår, hvor stor en andel af alle studerende på de enkelte institutioner, der deltager i entreprenørskabsundervisning.
Der er her fortsat ikke skelnet mellem erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.
81
2011 2012

82 De videregående uddannelser
Andel entreprenørskabsstuderende på de 9 erhvervsakademier
Figur 4.6
Som det ses af figur 4.6 er der sket et fald i andelen af entreprenørskabsstuderende på EA Dania, Copehagen Business
Academy og EA Lillebælt i forhold til studieåret 2010/2011. Til gengæld er andelen status quo på KEA og steget på de
øvrige 5 akademier.
Det skal bemærkes, at entreprenørskabsaktiviteter, som ligger uden for kurser og fag, ikke er medregnet her.
Entreprenørskab i erhvervsakademi-uddannelser
Som tidligere nævnt udbydes erhvervsakademiuddannelser også på professionshøjskoler. Ser vi på, hvor mange elever
i erhvervsakademi-uddannelser og ikke institutioner, der deltager i entreprenørskabsundervisning, ligger det samlede tal
på 3.768 i 2011/2012 mod 2.387 i 2010/2011. Figur 4.7 viser, hvordan de studerende fordeler sig på de fem forskellige
fagområder.
Antal entreprenørskabsstuderende i erhvervsakademi-uddannelser
Figur 4.7
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0
3.000
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
2011 2012
EADA EAAA EAMV CPHB EAK EASJ EASV KEA EAL
Økonomisk
Merkantil
Teknisk IT-fagligt Designfagligt
Bio- og
lab.teknisk
2010/2011
2011/2012
2010/2011
2011/2012

De videregående uddannelser
Det økonomiske-merkantile område er klart det største, hvad angår entreprenørskabsundervisning, idet hele 71 pct. af
de studerende går på denne uddannelse. Herefter følger det tekniske område med 17 pct. og det it-faglige område med
11 pct. af de studerende. Der er færre studerende på det designfaglige område i 2011/2012, der deltager i entreprenørskabsundervisning
end i 2010/2011. Alt i alt er der sket en stigning i antal entreprenørskabsstuderende i erhvervsakademiuddannelserne
på hele 58 pct.
Opsummering - Erhvervsakademier
I alt blev der på landets erhvervsakademier i 2011/2012 udbudt 96 entreprenørskabskurser mod 53 i 2010/2011; der er
således tale om en væsentlig stigning på 81 pct. i antallet af udbudte kurser over de seneste 2 studieår. Der er ikke sket
en helt tilsvarende stigning i antal studerende, men deltagelsen er dog steget med 31 pct. fra de 3.292391studerende, der
blev registreret i 2010/2011 til 4.324 studerende i 2011/2012. Det svarer til, at 20 pct. af det samlede antal studerende
på erhvervsakademierne har deltaget i entreprenørskabsundervisning. Der er sket et lille fald i denne andel idet det
samlede antal studerende ved erhvervsakademierne er øget betragteligt. Udbuddet af kurser er størst på Aarhus Erhvervsakademi
og Erhvervsakademi Lillebælt. Derimod har Erhvervsakademi Dania og Copenhagen Business Academy
flest studerende igennem et kursus. Dermed ses ingen direkte sammenhæng mellem antallet af udbudte kurser og antal
deltagende studerende.
I forhold til andelen af studerende på de enkelte erhvervsakademier som tager et entreprenørskabskursus, er det EA
Dania, der ligger absolut i top med 63 pct. Det er altså godt over halvdelen af de studerende, der deltager i entreprenørskabsundervisning
på EA Dania. På Aarhus Erhvervsakademi, EA Midtvest og Copenhagen Business Academy gælder
dette ca. en fjerdedel af de studerende.
Antal deltagere i entreprenørskabskurser på erhvervsakademierne
Figur 4.8
5.000
4.000
3.000
2.000
1.000
0
2010/11 2011/12
Erhvervsakademierne udbyder først og fremmest erhvervsakademiuddannelser, men enkelte udbyder tillige professionsbacheloruddannelser
såvel som efteruddannelse. Inden for erhvervsakademiuddannelserne, som også udbydes på
nogle få professionshøjskoler, er der i alt 3.768 entreprenørskabsstuderende i 2011/2012, hvoraf hovedparten tager en
uddannelse inden for det økonomiske-merkantile område. Det er 71 pct. af de studerende i entreprenørskabskurser, der
går på en uddannelse inden for dette område, herefter følger det tekniske område med 17 pct. og det it-faglige område
med 11 pct. af de studerende.
39. Dette tal afviger fra tal i kortlægningsrapporten 2010/2011. Det skyldes, at en aktivitet, der blev registreret som undervisning, reelt var en
særlig ikke-ECTS givende aktivitet, som nu ikke medregnes.
83
2011 2012

84 De videregående uddannelser
Professionshøjskoler
En professionshøjskole er en videregående uddannelsesinstitution, der primært udbyder mellemlange videregående
uddannelser, som giver en professionsbachelorgrad. Uddannelsen tager 3,5 år og består både af en praktisk og en
teoretisk del. Derudover udbyder professionshøjskoler også diplomuddannelser, efteruddannelser og kurser. På VIA
University College, University College Nordjylland og Professionshøjskolen Metropol er det desuden muligt at tage en
erhvervsakademiuddannelse.
På de enkelte uddannelser på professionshøjskolerne er der forskellige adgangskrav. Generelt for alle uddannelser er, at
de gymnasiale uddannelser, hhx, htx, stx og hf giver adgang til uddannelserne.
De 11 professionshøjskoler og antal indskrevne studerende
Institutioner Studerende
VIA University College (VIA) 15.860
Professionshøjskolen UCC (UCC) 8.517
Metropol 8.428
University College Sjælland (UCSJ) 6.785
University College Lillebælt (UCL) 6.510
University College Syddanmark (UC-Syd) 5.488
University College Nordjylland (UCN) 5.488
Ingeniørhøjskolen i Aarhus (IHA) 1.829
Danmarks Medie og Journalisthøjskole (DMJ) 1.651
Ingeniørhøjskolen i København (IHK) 1.369
Den frie Lærerskole (DFL) 333
I alt 65.740
Note: Elevtal fra Undervisningsministeriets EAK tabel, 2011
Tabel 4.2
Kortlægningen bestræber sig som tidligere nævnt på at differentiere mellem formel undervisning i entreprenørskab
gennem kurser, fag og moduler og den ekstra-curriculære del, hvor den entreprenørielle aktivitet sker uden for undervisningen.
Som hovedprincip indgår kun den formelle undervisning i talmaterialet. For at se en oversigt over kurser på de
enkelte uddannelsesinstitutioner, som indgår i kortlægningen, henvises til bilag 9.
Antal entreprenørskabskurser
I figur 4.9 gives et samlet overblik over antallet af entreprenørskabskurser på de 11 professionshøjskoler i studieåret
2011/2012. Der er sket en stigning i antallet på stort set alle institutioner. På Danmarks frie Lærerhøjskole har vi dog
fortsat ikke kunnet registrere nogen entreprenørskabsundervisning.
2011 2012

Antal entreprenørskabskurser på de 11 professionshøjskoler
Figur 4.9.
80
70
60
50
40
30
20
10
0
De videregående uddannelser
VIA UCN UCL UCSJ IHK UC-Syd Metropol UCC IHA DMJ DFL
2010/2011
2011/2012
I alt har vi registeret 148 entreprenørskabskurser fordelt på de 11 professionshøjskoler i studieåret 2011/2012 mod 79 i
2010/2011. Der er således tale om næsten en fordobling af antallet af kurser over de tre studieår.
Det ses, at VIA University College, som den største professionshøjskole, også er langt den største med hensyn til udbuddet
af entreprenørskabskurser. Hele 68 kurser blev registeret i studieåret 2011/2012. Det skal dog nævnes, at flere af
kurserne var diplomkurser, som ikke blev oprettet. På de efterfølgende placeringer ser vi UC Nordjylland og UC Lillebælt
med henholdsvis 24 og 10 kurser.
85
2011 2012

86 De videregående uddannelser
Antal deltagere i entreprenørskabsundervisning
Nedenstående figur 4.10 viser antallet af studerende i entreprenørskabskurser fordelt på institutionerne i de to studieår
2010/2011 og 2011/2012. I alt deltog 7.184401studerende i entreprenørskabsundervisning i 2011/2012. Det er en stigning
på 83 pct. fra de 3.923 studerende, der blev registreret for 2010/2011, og antallet svarer til 11,5 pct. af alle studerende
på professionshøjskolerne.
Antal entreprenørskabsstuderende pr. professionshøjskole
Figur 4.10
4.500
4.000
3.500
3.000
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
Som det var tilfældet med udbuddet af antal kurser, ligger VIA igen i top, hvad angår antallet af entreprenørskabsstude-
rende. Hele 3.831 studerende på VIA har haft et entreprenørskabskursus i studieåret 2011/2012; der er således sket en
fordobling over det seneste studieår. UCN har øget antallet af entreprenørskabsstuderende væsentligt og ligger her som
nummer to. Det har ikke været muligt at registrere nogen entreprenørskabstuderende på Den frie Lærerskole.
Andel deltagere i entreprenørskabsundervisning
Figur 4.11 viser, hvor stor en andel af de studerende på den enkelte professionshøjskole, der deltager i entreprenørskabsundervisning.
40. 34 af disse studerende deltog i Start Up Programme
2011 2012
VIA UCN UCC Metropol UCL IHK UCSJ DMJ UC-Syd IHA
2010/2011
2011/2012

Andel studerende i entreprenørskabsundervisning på de 11 professionshøjskoler
Figur 4.11
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0
VIA UCN IHK UCC DMJ IHA Metropol UCL UCSJ UC-Syd
De videregående uddannelser
2010/2011
2011/2012
Det er knap en fjerdedel af alle VIA University College’s studerende, som deltager i entreprenørskabsundervisning.
Andelsmæssigt er det også her UCN, der ligger på en andenplads. Ingeniørhøjskolen i København (IHK) har et rimelig
beskedent antal entreprenørskabsstuderende (206), men disse udgør dog 15 pct. af alle institutionens studerende.
Entreprenørskab i professionsbachelor-uddannelser
Ser vi på antal deltagere i entreprenørskabsundervisning i professionsbachelor-uddannelser, ser billedet ud som vist i
nedenstående figur 4.12. Der er tale om mere end en fordobling i antallet af studerende i professionsbacheloruddannelserne,
som deltager i entreprenørskabsundervisning, idet det samlede antal er gået fra 2.474 i 2010/2011 til 5.874 i
2011/2012.
Antal entreprenørskabsstuderende i professionsbachelor-uddannelser
Figur 4.12
1.800
1.600
1.400
1.200
1.000
800
600
400
200
0
Design-
fagligt
Pædagogisk
Sundheds- Økonomisk- Teknisk Samfunds- Medie- og
fagligt Merkantilt
fagligt komm.
IT-fagligt Tværfagligt/
andet
2010/2011
2011/2012
87
2011 2012

88 De videregående uddannelser
Det er især det designfaglige område, der gør sig gældende, idet 28 pct. af de studerende i entreprenørskabskurser
går på en uddannelse, der tilhører dette område. Fag og kurser på dette område ligger hovedsageligt på VIA. Også i de
pædagogiske og de sundhedsfaglige uddannelser er der nu væsentlig flere studerende, der deltager i entreprenørskabsundervisning.
På det pædagogiske område deltager næsten lige mange studerende fra pædagoguddannelsen som fra
læreruddannelsen. Inden for det sundhedsfaglige område er det især fysioterapistuderende, der deltager i entreprenørskabsundervisning.
Opsummering - Professionshøjskoler
I 2011/2012 var antallet af entreprenørskabskurser næsten fordoblet i forhold til studieåret 2010/2011. I alt har vi registeret
148 entreprenørskabskurser fordelt på de 11 professionshøjskoler mod 79 i 2010/2011. Antallet af studerende
er tilsvarende steget med hele 83 pct. fra 3.923 studerende i 2010/2011 til 7.184 studerende i 2011/2012. Det svarer til
11,5 pct. af alle studerende på professionshøjskolerne. Ved sidste måling var det 6,7 pct. 411af de studerende, der deltog i
entreprenørskabsundervisning.
Både mht. udbud af entreprenørskabskurser og antal deltagere er VIA University College klart i front. Dette er dog ikke
så bemærkelsesværdigt, da VIA også er landets største professionshøjskole. Tilsvarende erhvervsakademierne er
mange professionshøjskoler inde i en positiv udviklingsproces mht. udbuddet af entreprenørskabsfag, hvilket ses tydeligt
af denne kortlægning af studieåret 2011/2012.
Antal deltagere i entreprenørskabskurser på professionshøjskolerne
Figur 4.13
8.000
7.000
6.000
5.000
4.000
3.000
2.000
1.000
0
I forhold til uddannelsesområder er der flest studerende på det designfaglige område, der deltager i entreprenørskabs-
kurser. Herefter følger det pædagogiske område, hvor entreprenørskabskurser bliver udbudt til både pædagogstude-
rende og lærerstuderende. Entreprenørskab har også vundet godt indpas på det sundhedsfaglige område, hvor både
fysioterapeut- og ergoterapeutstuderende nu deltager i entreprenørskabsundervisning.
41. Korrektion ift. kortlægningsrapporten 2010/2011.
2011 2012
2010/11 2011/12

De maritime uddannelser
De videregående uddannelser
De maritime uddannelser udbydes på 9 skoler samt to skoleskibe og omfatter uddannelser til skibsofficer, skibsfører,
maskinmester, skibsmaskinist, skipper, skibsmekaniker, skibsassistent og erhvervsfisker. Uddannelserne befinder sig på
flere uddannelsesniveauer – fra et grundlæggende erhvervsrettet niveau til professionsbachelorniveau. I denne kortlægning
bliver der ikke skelnet mellem maritime ungdomsuddannelser og maritime videregående uddannelser.
De 11 uddannelsesinstitutioner, antal indskrevne studerende
Institutioner Studerende
Fredericia Maskinmesterskole 211
Københavns Maskinmesterskole 327
Marstal Navigationsskole 137
MARTEC 277
Nyborg Søfartsskole 29
SIMAC 572
Skagen Skipperskole 137
Skoleskibet Danmark 80
Skoleskibet Georg Stage 63
Svendborg Søfartsskole 52
Århus Maskinmesterskole 494
I alt 2.379
Note: Antal studerende pr. 1. oktober 2010
Tabel 4.3
I de maritime uddannelser er der det sidste par år blevet sat ekstra fokus på entreprenørskabsundervisning på baggrund
af, at entreprenørskab på de maritime professionsbacheloruddannelser blev skrevet ind i regeringens strategi for
uddannelse i entreprenørskab i maj 2009. I 2012 udarbejdes nye uddannelsesbekendtgørelser, hvori entreprenørskab er
inkluderet i viden/færdigheder/kompetencer på forskellige niveauer i forhold til uddannelsernes placering i kvalifikationsrammen.
Det er dog fortsat i begrænset omfang, at der er blevet undervist i entreprenørskab i 2011/2012, som denne kortlægning
vil vise.
Antal entreprenørskabskurser
Af nedenstående figur 4.14 ses, at det fortsat ikke er alle de maritime uddannelsesinstitutioner, der udbyder entreprenørskabsfag
eller –kurser. I alt blev der udbudt 13 kurser i 2011/2012 mod 9 i 2010/2011. En ny institution i denne sammenhæng
er SIMAC, der i 2011/2012 udbød kurset Innovation & Entreprenørskab samtidig med, at de studerende også fik
tilbuddet om at deltage i FFE-YE’s Start Up Programme.
89
2011 2012

90 De videregående uddannelser
Antal entreprenørskabskurser på de maritime uddannelser
6
5
4
3
2
1
0
350
300
250
200
150
100
50
0
2011 2012
KM FM AAM MARTEC SIMAC
OBS: Kun institutioner, som udbyder entreprenørskabskurser optræder i figuren
Figur 4.14
KM FM AAM MARTEC SIMAC
2009/10
2010/11
2011/12
Det er fortsat de tre maskinmesterskoler, der udbyder flest entreprenørskabskurser.
Antal deltagere i entreprenørskabsundervisning
I alt deltog 565 studerende421på de maritime uddannelser i entreprenørskabsundervisning. Dette svarer til næsten en
fjerdedel (24 pct.) af alle de studerende og er samtidig en stigning fra 2010/2011 på 55 pct. Over de seneste tre studieår
er antallet mere end fordoblet.
Antal entreprenørskabsstuderende på de maritime uddannelser
OBS: Deltagerantallet på MARTEC bygger på et estimat.
Figur 4.15
2009/10
2010/11
2011/12
Af ovenstående figur 4.15 fremgår fordelingen af studerende i entreprenørskabsundervisning på de forskellige institutioner.
Her er det igen Københavns Maskinmesterskole, der gør sig bemærket ved at have flest studerende i entreprenørskabskurser.
Andel deltagere i entreprenørskabsundervisning
Ser man på, hvor stor en andel af studerende på de enkelte institutioner, der deltager i entreprenørskabsundervisning,
ser det tilsvarende positivt ud for Københavns Maskinmesterskole. Her er det nu alle (98 pct.) af skolens studerende,
som deltager i entreprenørskabsundervisning.
42. 12 af disse deltog i Start Up Programme

Andel entreprenørskabsstuderende på de maritime uddannelsesinstitutioner
Figur 4.16
De videregående uddannelser
Både Københavns og Fredericia Maskinmesterskole har været involveret i udvikling af nye entreprenørskabs- og iværksætterkurser,
som vi nu ser implementeret. For at se en oversigt over kurser på de enkelte uddannelsesinstitutioner, som
indgår i kortlægningen, henvises til bilag 10.
Opsummering – Maritime uddannelser
På de maritime uddannelser mangler entreprenørskabsundervisning endnu at blive integreret i undervisningen på en del
af institutionerne. På trods heraf ses en meget positiv udvikling både i antal kurser og deltagerantal. Det er nu knap en
fjerdedel af alle de studerende, nemlig 565 studerende, der deltager i entreprenørskabsundervisning. Over de seneste
tre studieår er dette antal mere end fordoblet. På Københavns Maskinmesterskole er det nu alle studerende, der deltager
i entreprenørskabskurser. Med SIMAC er antallet af institutioner, der udbyder entreprenørskabskurser, nu øget til 5
og med de nye uddannelsesbekendtgørelser vil fokus på området sandsynligvis blive øget på de resterende institutioner
og skoleskibe.
Antal deltagere i entreprenørskabskurser på de maritime uddannelser
Figur 4.17
120%
100%
80%
60%
40%
20%
0
600
500
400
300
200
100
0
KM FM MARTEC AAM
SIMAC
2009/10 2010/11 2011/12
2009/10
2010/11
2011/12
91
2011 2012

92 De videregående uddannelser
De kunstneriske og kulturelle uddannelser
De kunstneriske og kulturelle videregående uddannelsesinstitutioner tilbyder uddannelser inden for arkitektur, design,
billedkunst, musik, film, teater og dans samt konservering og informationsvidenskab. Der er de seneste år foretaget en
række fusioner, så der i studieåret 2011/2012 var tale om 11 institutioner. 431I denne opgørelse vil de tre enheder under
det fusionerede Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering dog fortsat blive
holdt adskilt for at kunne sammenligne med de foregående års kortlægning.
De 11 kunstneriske og kulturelle uddannelsesinstitutioner samt antal indskrevne studerende
Institution Studerende
Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur,
Design og Konservering (KADK)
- Danmarks Designskole (DKDS): 706
- Kunstakademiets Arkitektskole (KA): 1.025
- Kunstakademiets Konservatorskole (KS): 96
1.827
Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) 793
Arkitektskolen Aarhus (AAA) 758
Det Jyske Musikkonservatorium (DJM) 409
Designskolen i Kolding (DK) 400
Det Kgl. Danske Musikkonservatorium (DKDM) 365
Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole (SMKS) 250
Rytmisk Musikkonservatorium (RMC) 219
Kunstakademiets Billedkunstskoler (KAB) 186
Statens Teaterskole (STS) 118
I alt 5.421
Tabel 4.4
De kunstneriske og kulturelle videregående uddannelser varer 4-6 år. De fleste af disse uddannelser er opbygget som
bachelor- og kandidatuddannelser på linje med universitetsuddannelserne. Uddannelserne inden for scenekunst og film
er generelt 4-årige uddannelser.
Kunstneriske og kulturelle studerende bliver generelt trænet i at tænke innovativt, kreativt og i at arbejde selvstændigt
og har derfor mange muligheder for at udvikle entreprenørielle kompetencer. Men der har ikke indtil nu været en stærk
tradition for at arbejde med entreprenørskab som selvstændig disciplin på de kunstneriske uddannelser eller for at kommercialisere
kunstneriske produkter og koncepter i sammenhæng med uddannelsesforløb.
43. 2. juni 2011 blev Danmarks Designskole fusioneret med Kunstakademiets Arkitektskole og Kunstakademiets Konservatorskole til Det
Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK). Af de herefter 11 institutioner blev det i forbindelse
med regeringsdannelsen oktober 2011 besluttet at overføre følgende 4 uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet til Ministeriet for
Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser: Det Kgl. Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Arkitektskolen
Aarhus, Designskolen Kolding og Det Informationsvidenskabelige Akademi.
2011 2012

Antal entreprenørskabskurser
De videregående uddannelser
De studerende på de kunstneriske uddannelser møder en lang række uddannelseselementer, der rummer iværksæt-
terelementer, og hele kulturen omkring projektundervisningen og dens indhold er tæt knyttet til iværksættertænkning.
Antallet af specifikke entreprenørskabskurser eller den andel af studerende, der deltager i disse, giver således ikke et
helt dækkende billede af, hvor meget og hvordan de studerende opnår forudsætninger for at tænke i iværksætterbaner.
I kortlægningen af entreprenørskab på de kunstneriske og kulturelle uddannelser lægges vægt på, at der udover innovation
og kreativitet også er fokus på andre elementer af entreprenørskab. Modellen, som benyttes på universitetsniveau,
er i disse uddannelser også blevet brugt til at identificere entreprenørskabskurser på de kunstneriske og kulturelle
uddannelsesinstitutionerne, men der er ikke foretaget en egentlig kategorisering af kurserne.
Udover kurser og uddannelser på de enkelte institutioner har vi registreret tilbud fra CAKI - Center for Anvendt Kunstnerisk
Innovation, som er et væksthus for de kunstneriske uddannelser i København. CAKI udbyder flere tværinstitutionelle
kurser, som har et varierende antal deltagere fra de kunstneriske uddannelsesinstitutioner.
På Arkitektsskolen Aarhus udbydes entreprenørskabskurser til de studerendende gennem Karriereværkstedet. 441Derfor tælles disse kurser også med i opgørelsen.
44. Karriereværkstedet drives af 3 partnere: ARK:IDEA, InSpe og Karrierevejledningen.
93
2011 2012

94 De videregående uddannelser
I studieåret 2011/2012 er der registreret 22 deciderede entreprenørskabskurser på de kunstneriske og kulturelle ud-
dannelsesinstitutionerne. Det er en ganske lille stigning fra 2010/2011. Af nedenstående figur 4.18 ses fordelingen af
kurserne på de 13 institutioner.
Entreprenørskabskurser på de kunstneriske og kulturelle videregående uddannelser
Figur 4.18
6
5
4
3
2
1
0
På de fleste institutioner er der ikke sket nogen ændring i antal kurser fra registreringen i 2010/2011. Dette gælder dog
ikke IVA, som har udbudt 4 kurser i 2011/2012 mod 2 kurser i 2010/2011. Entreprenørskab er i løbet af de sidste år
opdyrket som nyt fagområde på IVA, og der udbydes nu flere kurser både på bachelor- og kandidatniveau. Endvidere er
entreprenørskab blevet introduceret på IVA’s internationale kandidatuddannelse såvel som IVA’s master-uddannelse. På
Rytmisk Musik Konservatorium (RMC) blev der kun udbudt 1 kursus i 2011/2012 mod 2 i 2010/2011. Her er der nu en
sammenlægning af kurser i gang, som betyder, at de to tidligere kurser samles i et kursus, Innovation og markedsføring,
fra foråret 2013. På Det Jyske Musikkonservatorium er entreprenørskab nu skrevet ind i studieordningerne, så både
bachelor- og kandidatstuderende deltager i entreprenørskabskurser.
Af figur 4.18 fremgår, at entreprenørskab fortsat ikke bliver udbudt som specifikke kurser på Kunstakademiets Skoler for
Arkitektur og for Konservering. Kunstakademiets Skole for Arkitektur anvender CAKI’s aktiviteter som led i særligt målrettet
undervisning i iværksætteri. Fraværet af specifikke entreprenørskabskurser giver således ikke et helt korrekt billede
af, hvor meget og hvordan de studerende i arkitektuddannelsen forberedes på at tænke i iværksætterbaner.
Siden 2009/2010 er antallet af kurser steget med ca. en tredjedel, og med CAKI’s udbud af kurser er der nu skabt bedre
muligheder for de studerende i forhold til at erhverve sig entreprenørielle kompetencer.
I opgørelsen over antal entreprenørskabsstuderende vil deltagerne i CAKI’s kurser blive talt med på de enkelte undervisningsinstitutioner.
Antal deltagere i entreprenørskabsundervisning
I 2011/2012 deltog i alt 1.591 studerende i entreprenørskabsundervisning. Dette antal svarer til 29 pct. af alle 5.421
studerende ved de kunstneriske og kulturelle uddannelser. Der er således klart flere studerende, der deltager i specifikke
entreprenørskabskurser ved de kunstneriske og kulturelle uddannelser, end det var tilfældet i 2009/2010, hvor der blev
registreret 988 studerende.
Af nedenstående figur 4.19 fremgår fordelingen af deltagere på de enkelte institutioner.
2011 2012
DKDS AAA IVA DJM DK DKDM KAB DDF SMKS STS RMC
KA KS
2009/2010
2010/2011
2011/2012

De videregående uddannelser
Deltagere i entreprenørskabskurser på de kunstneriske og kulturelle videregående uddannelser 451
Figur 4.19
Der er fortsat flest deltagere i entreprenørskabsundervisning på Arkitektskolen Aarhus og Kunstakademiets Skole for
Design (DKDS). Med indskrivningen af entreprenørskab i studieordningerne for alle studerende på Det Jyske Musikkon-
servatorium (DJM) er antallet her øget betydeligt. Det samme gælder Det Kgl. Danske Musikkonservatorium (DKDM),
hvor alle bachelorstuderende nu skal deltage i et entreprenørskabsmodul hvert år.
Andel deltagere i entreprenørskabsundervisning
Nedenstående figur 4.20 viser, hvor stor en andel entreprenørskabsstuderende udgør af det samlede antal studerende
ved uddannelsesinstitutionerne. På Det Jyske Musikkonservatorium er det 66 pct. af alle studerende og også på Arkitektskolen
Aarhus, Designskolen Kolding og Det Kgl. Danske Musikkonservatorium (DKDM) er det nu over halvdelen af de
studerende, der deltager i entreprenørskabsundervisning.
Andel af studerende ved de kunstneriske og kulturelle uddannelser, der deltager i entreprenørskabsundervisning
Figur 4.20
700
600
500
400
300
200
100
0
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0
AAA DKDS DJM DK DKDM IVA KAB DDF SMKS STS RMC KA KS
AAA DKDS RMC IVA DJM DK DDF SMKS DKDM KAB STS KA KS
For at se en oversigt over kurser på de enkelte uddannelsesinstitutioner, som indgår i kortlægningen, henvises til bilag
11.
45. 6 deltagere i Start Up Programme kom fra det kunstneriske uddannelsesområde.
2009/2010
2010/2011
2011/2012
2009/2010
2010/2011
2011/2012
95
2011 2012

96 De videregående uddannelser
Opsummering – De kunstneriske og kulturelle uddannelser
I 2011/2012 er der i alt identificeret 22 kurser med entreprenørskabsindhold på de kunstneriske og kulturelle videregåen-
de uddannelser samt flere tværinstitutionelle kurser udbudt af CAKI. Det er blot et enkelt kursus mere end i 2010/2011,
men til gengæld er entreprenørskab nu indskrevet i flere studieordninger, så fx alle bachelor- og kandidatstuderende
på Det Jyske Musikkonservatorium får entreprenørskabsundervisning og alle bachelorstuderende på Det Kgl. Danske
Musikkonservatorium skal deltage i et entreprenørskabsmodul om året.
Det samlede antal studerende, der deltog i entreprenørskabskurser i 2011/2012, var 1.591, hvilket svarer til 29 pct. af
alle studerende i de kunstneriske og kulturelle uddannelser. Det er altså nu knap en tredjedel af disse studerende, der
deltager i entreprenørskabsundervisning. Der er således klart flere studerende, der deltager i specifikke entreprenørskabskurser
ved de kunstneriske og kulturelle uddannelser, end det var tilfældet i 2009/2010, hvor der blev registreret
988 studerende.
På 4 institutioner er det nu over halvdelen af de studerende, som deltager i entreprenørskabsundervisning: Det Jyske
Musikkonservatorium, Arkitektskolen Aarhus, Designskolen Kolding og Det Kgl. Danske Musikkonservatorium.
Nedenstående figur 4.21 viser udviklingen i antal deltagere over de seneste 3 studieår.
Antal deltagere i entreprenørskabskurser på de kunstneriske og kulturelle videregående uddannelser
Figur 4.21
2.000
1.500
1.000
500
0
2011 2012
2009/10 2010/11 2011/12

Universiteterne
De videregående uddannelser
På de otte danske universiteter udbydes bachelorforløb, kandidatforløb og en ph.d.-grad. Den såkaldte 3+2+3-model.
Hertil kommer voksenuddannelser, som diplomuddannelser og masteruddannelser. Herunder ses en oversigt over universiteterne
samt antal indskrevne studerende, tabel 4.5.
De 8 universiteter samt antal indskrevne studerende 461
Universitet Studerende
Københavns Universitet (KU) 40.712
Aarhus Universitet (AU) 36.093
Syddansk Universitet (SDU) 18.763
Copenhagen Business School (CBS) 15.617
Aalborg Universitet (AAU) 14.702
Danmarks Tekniske Universitet (DTU) 8.873
Roskilde Universitet (RUC) 7.982
IT-Universitet (IT-U) 1.667
I alt 144.409
Tabel 4.5
På universiteterne ydes der fortsat en stor indsats for at styrke undervisningen i entreprenørskab og motivere flere studerende
til at starte egen virksomhed. Der oprettes nye fag og uddannelser med fokus på entreprenørskab og oprettes
centre og andre initiativer, som støtter entreprenørskabskulturen ved de enkelte institutioner.
Denne kortlægningsrapport er nummer 3 i rækken, som dækker et helt studieår, og vi kan derfor vise udviklingen over
tid.
Der anvendes samme metode i denne kortlægning som i tidligere, hvilket gør tallene umiddelbart sammenlignelige.
Øresund Entrepreneurship Academy har udviklet en kategoriseringsmetode, som anvendes for at kunne identificere
kurser som entreprenørskabsfag i en egentlig kortlægning af udbuddet. Denne metode er anvendt og forfinet gennem 4
år. Modellen er blevet beskrevet og forklaret i afsnittet Metode samt i bilag 7.
Antal entreprenørskabskurser
Helt overordnet har de otte danske universiteter udbudt 224 entreprenørskabskurser og -fag i studieåret 2011/2012.
Dette er et lille fald fra de 226 kurser, der blev registreret i 2010/2011. Det er i efterårssemestret, der er sket et fald i
udbuddet. I nedenstående figur 4.22 ses udviklingen i antal kurser samt opdelingen pr. semester.
46. dkuni.dk - Universiteternes statistiske beredskab 2011 (F.studieaktivitet) + antal ph.d.-studerende (I.Forskeruddannelse) 2011
97
2011 2012

98 De videregående uddannelser
Samlede udbud af entreprenørskabskurser, semesteropdelt
Figur 4.22
Der er få udsving i fordelingen af kurser på universiteterne. Det er fortsat SDU, Aarhus Universitet og CBS, der udbyder
flest kurser, som det fremgår af nedenstående figur 4.23
Antal kurser på de 8 danske universiteter
Figur 4.23
250
200
150
100
50
0
60
50
40
30
20
10
0
På Københavns Universitet er antallet af kurser øget mest, mens det nærmest er status quo på resten af universiteterne
undtagen SDU og RUC. På sidstnævnte er antallet af kurser faldet; på RUC er udbuddet af kurser næsten halveret, idet
antallet er gået fra 15 til 8 kurser. Det er annonceret, at der oprettes en kandidatuddannelse i socialt entreprenørskab i
forårssemestret 2013, så antallet vil givetvis stige i 2012/2013. Stigningen på KU fra 18 til 23 kurser kan skyldes det øgede
fokus på entreprenørskab med oprettelsen af det tværinstitutionelle samarbejde mellem KU, DTU og CBS: CIEL. 471
47. Copenhagen Innovation and Entrepreneurship Lab: www.ciel-lab.dk
2011 2012
Samlet studieår
2009/10
Samlet studieår
2010/11
Samlet studieår
2011/12
SDU AU CBS KU DTU AAU RUC IT-U
Sommerkurser
Forårssemester
Efterårssemester
2009/2010
2010/2011
2011/2012

Antal studerende i klasseværelset
De videregående uddannelser
En opgørelse af hvor mange studerende, der i princippet er pr. kursus på det enkelte universitet, viser et lidt andet bil-
lede, som det ses af nedenstående figur 4.24. Man kan af diagrammet se, hvor mange studerende der ville være på det
enkelte kursus, hvis alle studerende valgte et entreprenørskabskursus. Figuren illustrerer således forholdet mellem antal
kurser og universiteternes størrelse. Det er bedst at ligge så lavt som muligt – jo færre studerende pr. kursus, des bedre.
Antal studerende pr. kursus ud af det samlede antal indskrevne studerende
Figur 4.24
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
I denne måling ser det bedst ud for de studerende på IT-U, hvor der er 238 studerende pr. kursus. Mens der på KU i
princippet ville være 1.770 på holdet, hvis alle studerende på universitetet skulle have adgang til et entreprenørskabskursus.
Det øgede antal kurser på KU viser her en tydelig effekt i faldet af antal studerende. Tilsvarende er der med faldet i
antal kurser på RUC nu langt flere potentielle studerende pr. hold.
Figur 4.24 giver således et indtryk af, hvor mange studerende, der skal deles om et kursus på det enkelte universitet,
altså hvor stor trængsel der i princippet er i klasseværelset, hvis alle studerende skulle deltage i et entreprenørskabskursus.
Samtidig fortæller det også noget om de studerendes valgmuligheder.
Totalt set er der 645 studerende pr. entreprenørskabskursus, hvis alle 144.000 studerende skulle gå på et.
Det kræver altså et væsentligt større udbud af kurser på alle universiteterne, hvis alle studerende skal kunne deltage i
entreprenørskabskurser med en rimelig holdkvotient. Dette gælder også, selvom de studerende fik mulighed for at vælge
fagene på andre tidspunkter i deres studietid.
Kategorisering af kurser
IT-U CBS SDU DTU AU AAU RUC KU
Studerende pr. kursus 2009/10
Studerende pr. kursus 2010/11
Studerende pr. kursus 2011/12
I kortlægningen er benyttet en kategoriseringsmodel for at kunne afgøre, hvilke fag der kan defineres som entreprenørskabsfag.
Det er almindeligt anerkendt, at entreprenørskab dækker over mange vidensområder og discipliner. Denne
model tager højde for mangfoldigheden af fag og det forskellige fokus, der er i fagene.
Nedenstående tabel 4.5 giver et overblik over, hvordan fokus fordeler sig på kurserne både rent fagligt og pædagogisk
samt i den entreprenørielle livscyklus. Tabellen viser både, hvor meget fokus der er på de forskellige kategorier, og
hvordan fordelingen er på de forskellige kategorier og faser. Tabellen opstår ud fra en akkumulering af hvert enkelt fags
fokus.
99
2011 2012

100 De videregående uddannelser
I princippet kunne hver enkelt celle i denne tabel indeholde (224 kurser x 3 stjerner=) 672 stjerner i studieåret 2011/2012.
Det kan dog ikke forventes, at et enkelt fag har fuldt fokus på alle fire faglige kategorier. Til gengæld kan et fag dække
flere faser i den entreprenørielle proces og derved have tre stjerner i fx både Idea og Beginning. Ideelt set burde det enkelte
fag have tre stjerner i alle pædagogiske kategorier. Ingen af de fire metoder er i opposition til hinanden, og underviseren
ville med fordel kunne benytte sig af alle fire metoder, for at de studerende kunne få den fulde læring ud af kurset.
For at gøre de absolutte akkumulerede tal sammenlignelige på tværs af studieårene er tallene angivet i procent af det
maksimalt mulige antal stjerner. På den måde kan en ændring af fokus i kurserne identificeres uden, at antallet af kurser
i det enkelte studieår influerer.
Samlede andel stjerner for entreprenørskabskurserne på universiteterne 481
Phases/
Categories
Tabel 4.6
Det ses af tabellen, at der overordnet set fortsat er størst fokus på de faglige kategorier Intrapreneurship og Entrepreneurship,
som sammen udgør de klassiske kategorier inden for entreprenørskabsundervisning. Det handler om udvikling,
strukturering og implementering af idéer til projekter i eksisterende og nye virksomheder.
Der er i 2011/2012 øget fokus på Entrepreneurship i de tidligere faser, Idea og Beginning, men mindre fokus i de sene
faser, hvor det handler om vækst (Growth) og drift (Running). Det er bemærkelsesværdigt, at det for Entrepreneurship
gælder, at der klart er størst fokus på Beginning. Der lægges altså mere vægt på at forme idéen til et projekt, eventuelt
formulere en forretningsplan, end på den kreative proces eller det, som følger efter. En del kurser kategoriseres både
som Intrapreneurship og Entrepreneurship. Fokus er også øget på Intrapreneurship i Beginning. Alt i alt ser det ud til, at
de studerende får størst indsigt og kompetencer i opstart af en virksomhed eller et innovationsprojekt og fokus er langt
sjældnere på Growth, altså hvordan virksomheden vækster.
Fokus på Finance og Law ligger også især i Beginning og Idea, altså der hvor projektet skal gøres til forretning og etableres,
rettigheder osv. skal sikres. Der ses dog, at der i 2011/2012 er mindsket fokus i alle faserne i kategorien Finance.
Til gengæld er der øget fokus på Law i både Idea og Beginning.
Der ses ikke i nogen af de faglige kategorier et øget fokus i vækst og drift faserne. Her er der generelt et mindsket fokus
eller status quo.
På det pædagogiske og didaktiske område er der stort fokus på at involvere de studerende i undervisningen (Student
participation). De studerende inddrages mest muligt i undervisningen ved, at der fx tages udgangspunkt i deres egen
idé, som formuleres til en forretningsplan. Projekt og gruppearbejde ligger også i denne kategori. Der lægges størst vægt
48. High lightede felter indikerer stigning fra 2010/2011.
2011 2012
Intrapreneurship Entrepreneurship Finance/ VC Law Practical dimension Student participation Interdisciplinary International
09/10 10/11 11/12 09/10 10/11 11/12 09/10 10/11 11/12 09/10 10/11 11/12 09/10 10/11 11/12 09/10 10/11 11/12 09/10 10/11 11/12 09/10 10/11 11/12
Idea 37% 40% 39% 28% 33% 36% 8% 9% 9% 14% 13% 15% 30% 33% 37% 43% 49% 52% 19% 22% 20% 22% 24% 26%
Beginning 36% 40% 42% 41% 42% 45% 18% 18% 17% 16% 14% 15% 40% 37% 42% 53% 54% 59% 23% 22% 21% 28% 27% 30%
Growth 9% 9% 8% 11% 11% 8% 5% 5% 4% 6% 5% 5% 12% 10% 9% 16% 15% 11% 6% 8% 5% 12% 11% 9%
Running 5% 6% 4% 3% 5% 3% 3% 3% 2% 3% 3% 2% 6% 6% 5% 7% 9% 6% 4% 6% 4% 7% 6% 4%

De videregående uddannelser
på involvering af de studerende i Idea og Beginning, som en naturlig følge af, at det også er her, fokus er størst i de
faglige kategorier. Der er sket en stigning fra sidste måling i involveringen af de studerende i både idéfase og startfase.
Det kunne tyde på, at der er oprettet flere kurser, der indebærer, at de studerende lærer at idégenerere og skrive forretningsplaner.
Der er øget fokus på, at de studerende skal bringes i kontakt med virkeligheden, altså praksis i erhvervslivet. Dette sker
ofte i form af gæsteforelæsere fra virksomheder, brug af cases eller egentlige praktikophold. Der er mange muligheder,
og det er en væsentlig fordel for de studerende allerede i studietiden at opbygge viden, kompetencer og netværk i
forhold til en senere karriere som selvstændig eller innovativ medarbejder.
Det tværfaglige perspektiv har stadig svært ved at vinde indpas på trods af, at det også er en vigtig dimension i undervisningen.
At kunne arbejde flere fagligheder sammen og bruge hinandens fagligheder på tværs, er en vigtig kompetence
for de studerende at møde arbejdslivet med. Der er sat flere initiativer i gang for at ændre på dette, og der arbejdes på
flere universiteter på at gøre det muligt og tilladt at søge kurser på ”fremmede” studieretninger. Det tværinstitutionelle
samarbejde CIEL mellem DTU, KU og CBS er et af disse initiativer.
Der er i 2011/2012 øget fokus på den internationale dimension i undervisningen, hvilket eksempelvis kan indebære,
at de studerende er en blandet gruppe nationaliteter, og at dette bliver udnyttet positivt af underviseren. Det kan også
indebære undervisning i internationale forhold. Det er positivt, at fokus er øget på dette område med de perspektiver, der
ligger i at uddanne til det globaliserede samfund.
101
2011 2012

102 De videregående uddannelser
Fordeling af kurser på uddannelsesområder
Langt hovedparten af entreprenørskabskurserne (71 pct.)udbydes på de samfundsvidenskabelige uddannelser, som det
fremgår af nedenstående figur 4.25. Herefter følger Teknisk videnskab, Naturvidenskab og Humaniora. På Sundhedsvidenskab
er det under 1 pct. af kurserne, der bliver udbudt. Fordelingen stemmer meget godt overens med fordelingen på
handelshøjskoler (CBS og AU) og Danmarks Tekniske Universitet. Det ses altså også i denne opgørelse, at det stadig er
inden for det klassiske entreprenørskabsområde, at hovedparten af kurser udbydes.
0%
Samfundsvidenskkab Teknisk videnskab Naturvidenskab Humaniora Sundhedsvidenskab
Figur 4.25
Fordeling af entreprenørskabskurser på niveau
Som det fremgår af nedenstående figur 4.26, er der fortsat en stor overvægt af kandidat-kurser i forhold til kurser udbudt
på andre niveauer. Det vil sige, at de fleste kurser udbydes til studerende, der allerede har etableret en basisviden og
kompetencer på deres særlige fagområde. Der er dog sket et lille fald i antallet af kandidatkurser, mens der er sket en
lidt større stigning i antallet af kurser på bachelorniveau.
Antallet af ph.d.-kurser er faldet med et enkelt fra de 14491udbudte kurser i 2010/2011. Det har stor betydning for entreprenørskabsmiljøet
på universiteterne, at der udbydes endnu flere kurser til ph.d.-studerende, hvis niveauet inden for
entreprenørskabsforskning og -undervisning skal opretholdes og udvikles på sigt.
Fordeling af udbudte entreprenørskabskurser på niveau
Figur 4.26
10%
160
140
120
100
80
60
40
20
0
49. Korrektion fra Kortlægning 2010/2011 pga. nye informationer.
2011 2012
20% 30% 40%
50%
60%
70%
80%
90%
Bachelor Kandidat Ph.d. Executive
Skoleår 2009/2010
Skoleår 2010/2011
Skoleår 2011/2012
100%

Antal entreprenørskabsstuderende
De videregående uddannelser
I studieåret deltog i alt 9.181 studerende på de 224 entreprenørskabskurser, som blev udbudt på de danske universite-
ter. Dette er en stigning på 7,3 pct. fra de 8.557 501 studerende, der blev registreret i 2010/2011. I alt udgør de godt 9.000
entreprenørskabsstuderende 6,4 pct. af alle universitetsstuderende i 2011/2012. Af nedenstående figur 4.27 fremgår
antal deltagere i entreprenørskabsundervisning pr. semester. Det ses, at hovedparten af de studerende fortsat følger
entreprenørskabskurser i efterårssemestret, og at det er en stigende andel trods de lidt færre udbudte kurser. Sommerkurser
er øget i popularitet. Her var antallet af udbudte kurser det samme som i 2010/2011.
Samlede antal entreprenørskabsstuderende på de 8 universiteter
Figur 4.27
Figur 4.28 viser fordelingen af studerende pr. universitet, og hvordan udviklingen har været over de seneste 3 studieår.
Deltagere i entreprenørskabskurser på de enkelte universiteter
Figur 4.28
10.000
8.000
6.000
4.000
2.000
0
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
Samlet studieår
2009/10
Samlet studieår
2010/11
Samlet studieår
2011/12
Det er i 2011/2012 SDU, som har flest entreprenørskabsstuderende, og antallet er steget betragteligt siden 2010/2011.
Også på CBS er antallet steget dog knap så kraftigt, mens det på Aarhus Universitet er faldet siden 2010/2011 og
endda også i forhold til niveauet i 2009/2010. På DTU er antallet faldet fra 2010/2010, så det i 2011/2012 ligger lidt over
2009/2010 niveau. På RUC er antallet også faldet men dog bemærkelsesværdigt lidt i forhold til, at udbuddet af kurser
er halveret siden 2010/2011. For de andre universiteter gælder, at antallet er steget. På Aalborg Universitet er antallet
steget støt over de 3 studieår på trods af, at antallet af udbudte kurser har været det samme i 2010/2011 og 2011/2012.
50. Korrektion fra Kortlægning 2010/2011 pga. nye informationer.
Sommerkurser
Forårssemester
Efterårssemester
SDU CBS AU DTU AAU KU IT-U RUC
Studerende pr. kursus 2009/10
Studerende pr. kursus 2010/11
Studerende pr. kursus 2011/12
103
2011 2012

104 De videregående uddannelser
KU er knap nået op på 2009/2010 niveau efter et fald i 2010/2011, mens antallet på IT-U igen er steget og nu er over
2009/2010 niveau.
Elevdeltagelsen er her opgivet i reelle tal og siger ikke noget om, hvordan tallet forholder sig til universiteternes størrelse,
altså det samlede antal indskrevne studerende på det enkelte universitet. Dette bliver undersøgt i det følgende afsnit.
Andel deltagere i entreprenørskabsundervisning
Det absolutte antal entreprenørskabsstuderende fra forrige afsnit giver et overblik over, hvilke universiteter som umiddelbart
er nået længst på området. Ved at relatere antallet af entreprenørskabsstuderende til det pågældende universitets
samlede antal studerende kan billedet gøres mere nuanceret.
Det samlede antal entreprenørskabsstuderende på 9.181 svarer til 6,4 pct. af det samlede antal indskrevne studerende
på de danske universiteter. I studieåret 2009/2010 var andelen af entreprenørskabsstuderende 6,0 pct. 512I den sammenhæng
skal det bemærkes, at det samlede antal indskrevne studerende på universiteterne er steget med 15.000 studerende
i forhold til 2009. Hvis det samlede antal studerende lå på samme niveau som i 2009, ville andelen af entreprenørskabsstuderende
være 7,0 pct.
Af nedenstående figur 4.29 ses, hvor stor andelen af entreprenørskabsstuderende er på det enkelte universitet i
2011/2012 og de foregående 2 studieår. På det mindste af universiteterne, IT-U, er det nu flere end hver femte studerende,
der deltager i entreprenørskabsundervisning. På CBS og SDU, som er mellemstore universiteter med henholdsvis
16.000 og 19.000 studerende, er det er godt hver tiende studerende, der tager entreprenørskabskurser. På DTU, som er
et mindre universitet med 9.000 studerende, er det lige knap 10 pct., der deltager i denne slags kurser.
51. Korrektion ift. Kortlægning 2010/2011 pga. nye informationer.
2011 2012

Andel entreprenørskabsstuderende på det enkelte universitet
Figur 4.29
25%
20%
15%
10%
5%
0
IT-U CBS SDU DTU AAU AU RUC KU
De videregående uddannelser
Deltagelsesandelen hænger naturligt sammen med, hvor mange kurser der udbydes på det enkelte universitet, og hvor
stor opmærksomheden er omkring emnet. På handelshøjskoler er det oftest den forretningsmæssige del, der tiltrækker
studerende. Som teknisk universitet har DTU mange ”opfindertyper”, som er interesserede i produktudvikling og innovation.
Søgningen til kurserne er også præget af traditioner, kulturen og miljøet på de enkelte universiteter. På de to største
universiteter KU og Aarhus Universitet er andelen på hhv. 1,9 pct. og 4 pct., hvilket kan hænge sammen med det brede
udbud af uddannelser.
For halvdelen af universiteterne, IT-U, SDU, Aalborg Universitet og KU, ses en stigning i andelen af entreprenørskabsstuderende.
På DTU er der sket et fald fra 2010/2011 på 4 procentpoint, mens der på de resterende universiteter ses
mindre fald.
Kønsfordelingen på landsdeltagerne i entreprenørskabskurser
I kortlægningen af 2010/2011 så vi for første gang på kønsfordelingen blandt deltagerne i entreprenørskabskurserne på
universiteterne. Fordelingen i entreprenørskabsundervisningen lå da på 57 pct. mænd og 43 pct. kvinder; i 2011/2012
var 59 pct. mænd og 41 pct. kvinder. Der er altså nu flere mænd blandt deltagerne i entreprenørskabsundervisning.
Af nedenstående figur 4.30 fremgår, at det ikke er på alle 8 universiteter, at der er sket en stigning i andelen af mænd
i 2011/2012. På RUC og på DTU er andelen af kvinder i entreprenørskabskurser steget; mest på DTU hvor der i
2011/2012 var 29 pct. kvinder mod knap 25 pct. i forrige måling. Der er dog fortsat en meget stor andel mænd (71
pct.), hvilket svarer nogenlunde til den generelle kønsfordeling på universitetet, som ligger på 73 pct. mænd og 27 pct.
kvinder. 521Med den viden in mente er kønsfordelingen blandt entreprenørskabsstuderende på DTU i højere grad et
udtryk for den generelle kønsfordeling på stedet, end det er en specielt bemærkelsesværdig ulige fordeling.
DTU og IT-U er de eneste to universiteter, hvor andelen af kvinder i entreprenørskabsundervisning er højere end den
generelle andel af kvinder på universiteterne. På IT-U er der størst forskel, idet knap 42 pct. af de entreprenørskabsstuderende
er kvinder, men blot 30 pct. af alle studerende på universitetet er det.
Det er fortsat på RUC, at andelen af kvinder i entreprenørskabskurser er højest nemlig 55 pct. og andelen nærmer sig
den generelle andel af kvinder på universitetet, der ligger på 60 pct.
52. Kilde: DTU - Profil af de studerende, Nyoptag sommer 2007.
Studerende pr. kursus 2009/10
Studerende pr. kursus 2010/11
Studerende pr. kursus 2011/12
105
2011 2012

106 De videregående uddannelser
På Aarhus Universitet er andelen af kvinder i entreprenørskabskurser faldet; fra at udgøre halvdelen af de studerende
udgør de i 2011/2012 blot 40 pct. Der er nu stor forskel på kønsfordelingen i disse kurser og fordelingen blandt de studerende
generelt.
På Københavns Universitetet er der lige mange mænd og kvinder i entreprenørskabskurserne, men generelt er der flest
kvinder blandt de studerende på universitetet.
Andel kvinder i entreprenørskabskurser ift. samlede andel kvinder på universiteterne
Figur 4.30
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Opgørelsen viste et fald i andelen af kvinder i entreprenørskabsundervisning. En sammenligning af to studieår giver dog
ikke grundlag nok for at sige noget om udviklingen i kønsfordelingen på entreprenørskabskurserne; med kortlægningen i
2012/13 kan man måske begynde at se en tendens.
Opsummering - Universiteterne
Kortlægningen viser, at der i 2011/2012 blev udbudt 224 entreprenørskabskurser på de otte danske universiteter. Der er
således udbudt 2 kurser mindre end i 2010/2011. Til gengæld er både antal af studerende i kurserne og andelen blandt
alle universitetsstuderende steget.
På Københavns Universitet er antallet af kurser øget mest, mens det nærmest er status quo på resten af universiteterne
undtagen på SDU og RUC. På sidstnævnte er antallet af kurser faldet.
På trods af stigningen i antal kurser udbudt på Københavns Universitet er landets største universitet stadig ikke blandt
de universiteter, der udbyder flest. Det er til gengæld de tre andre store universiteter: Syddansk Universitet, CBS og
Aarhus Universitet.
Hvis alle studerende på universiteterne skulle have adgang til et entreprenørskabskursus ville der blive trængsel i klasseværelserne
med i gennemsnit 645 studerende pr. hold. Dette tal følger naturligt udbuddet af kurser, og trængslen
på holdene på det enkelte universitet fluktuerer afhængigt af hvor mange kurser det enkelte universitet udbyder. Der
kræves et væsentligt større udbud af kurser på alle universiteterne, hvis alle studerende skal kunne deltage i entreprenørskabskurser
med en rimelig holdkvotient. I denne måling ser det bedst ud for de studerende på IT-U, CBS og SDU,
hvor der var mellem 238 og 375 på holdene. På KU ville der i princippet være 1.770 studerende på holdet, hvilket er en
væsentlig forbedring fra 2010/2011.
2011 2012
RUC KU CBS IT-U AAU AU SDU DTU
Andel kvinder på uddannelsesinstitutionerne
Andel kvinder i gennemsnit i entreprenørskabskurser 2010/2011
Andel kvinder i gennemsnit i entreprenørskabskurser 2011/2012

De videregående uddannelser
Fokus i kurserne har ikke ændret sig væsentligt fra 2010/2011. Kategoriseringen af kurserne viser, at der fortsat er størst
fokus på de klassiske områder såsom idéudvikling og forretningsplan både i forhold til at starte en ny virksomhed og i
etablerede virksomheder. Andelen af udbudte kurser med fokus på vækst og drift er dog faldet og ligger en del lavere
end i de andre faser. Dette område er netop der, hvor mange nystartede virksomheder kommer til kort, så større fokus
her ville være positivt. Der er en lille smule større fokus på jura, men ellers ses ikke større udsving mht. finansiering og
jura; der er fortsat ikke stort fokus på disse områder.
Med hensyn til de pædagogiske metoder har underviserne i lighed med de foregående år størst fokus på at involvere
de studerende og at kurserne er praksisnære, og fokus er her øget. Det handler i høj grad om, at der bruges cases i
undervisningen, men kan også indebære besøg af gæsteforelæsere fra erhvervslivet eller besøg i virksomheder og organisationer.
Det tværfaglige perspektiv har sværere ved at vinde indpas, og der er endda mindre fokus i 2011/2012 end
i 2010/2011. Den internationale dimension får stigende opmærksomhed, hvilket er positivt i forhold til de perspektiver,
der ligger i at uddanne til det globaliserede samfund.
Langt hovedparten af entreprenørskabskurserne (71 pct.) udbydes på de samfundsvidenskabelige uddannelser. Herefter
følger teknisk videnskab, naturvidenskab og humaniora. På sundhedsvidenskab er det under 1 pct. af kurserne, der
bliver udbudt.
Den største del af kurserne udbydes fortsat på kandidat-niveau; det vil sige, at de fleste entreprenørskabsstuderende
har basisfagligheden på plads inden de uddannes i entreprenørskab. Der er dog sket et lille fald i antallet af kandidatkurser,
mens der er sket en lidt større stigning i antallet af kurser på bachelorniveau.
107
2011 2012

108 De videregående uddannelser
Antallet af ph.d.-kurser er fortsat lille. Blot 13 ud af de 224 kurser udbydes til ph.d.-studerende.
I studieåret deltog i alt 9.181 studerende i de 224 entreprenørskabskurser, som blev udbudt på de danske universiteter.
Dette er en stigning på 7,3 pct. fra de 8.557532studerende, der blev registreret i 2010/2011. I alt udgør de godt 9.000 entreprenørskabsstuderende
6,4 pct. af alle universitetsstuderende i 2011/2012. I den sammenhæng skal det bemærkes,
at det samlede antal indskrevne studerende på universiteterne er steget med ca. 10.000 studerende i forhold til 2010 og
omfatter i 2011 ca. 144.000 studerende. Sommerkurser er øget i popularitet, men det er stadig om efteråret, at de fleste
studerende deltager i entreprenørskabskurser og også her, de fleste kurser bliver udbudt.
Antal deltagere i entreprenørskabsundervisning
Figur 4.31
9.000
8.500
8.000
7.500
7.000
Ser man på, hvor stor en andel entreprenørskabsstuderende udgør af det enkelte universitets samlede antal indskrevne
studerende, er det på det mindste af universiteterne, IT-U, at andelen er størst; her er det nu flere end hver femte studerende,
der deltager i entreprenørskabsundervisning. På CBS og SDU, som er mellemstore universiteter med henholdsvis
16.000 og 19.000 studerende, er det godt hver tiende studerende, der tager entreprenørskabskurser. På DTU,
som er et mindre universitet med 9.000 studerende, er det lige knap 10 pct., der deltager i denne slags kurser. På de to
største universiteter, KU og Aarhus Universitet, er andelen på hhv. 1,9 pct. og 4 pct., hvilket kan hænge sammen med
det brede udbud af uddannelser.
For halvdelen af universiteterne, IT-U, SDU, Aalborg Universitet og KU, ses en stigning i andelen af entreprenørskabsstuderende.
På DTU er der sket et fald fra 2010/2011 på 4 procentpoint, mens der på de resterende universiteter ses
mindre fald.
Opgørelsen af fordelingen af mænd og kvinder, der deltog i entreprenørskabsundervisning, viste et fald i andelen af kvinder.
I kortlægningen af 2010/2011 så vi for første gang på kønsfordelingen blandt deltagerne i entreprenørskabskurserne
på universiteterne. Fordelingen i entreprenørskabsundervisningen lå da på 57 pct. mænd og 43 pct. kvinder, mens det i
2011/2012 var 59 pct. mænd og 41 pct. kvinder. En sammenligning af to studieår giver dog ikke grundlag nok for at sige
noget om udviklingen i kønsfordelingen på entreprenørskabskurserne; der skal en længere tidsperiode til for at man kan
begynde at se en tendens.
53. Korrektion fra Kortlægning 2010/2011 pga. nye informationer.
2011 2012
2009/10 2010/11 2011/12

4.5 FFE-YE konkurrenceforløb: Start Up Programme
De videregående uddannelser
På de videregående uddannelser udbyder FFE-YE konkurrenceforløbet Start Up Programme, som er en entreprenør-
skabskonkurrence og inspiration til et undervisningsforløb. Start Up Programme 543 henvender sig til studerende på korte
og mellemlange videregående uddannelser; herunder uddannelser på erhvervsakademierne, professionshøjskolerne, de
kunstneriske og kulturelle uddannelser samt de maritime uddannelser.
Start Up Programme er et entreprenørskabsforløb med konkurrencer, mødet med omverdenen og inspiration til undervisning
i entreprenørskab. I forløbet arbejdes der med at opbygge et entreprenørielt mindset hos den studerende, hvor
det centrale er at tænke i muligheder og foretagsomhed gennem innovation og opstart af virksomhed eller organisation.
Elementerne i forløbet kan integreres i ECTS-givende fag, hvor der undervises i entreprenørskab og innovation eller
som en metode, der lægges omkring et fagligt fag. Læringsmæssigt er der i forløbet lagt op til, at de studerende progressionsmæssigt
arbejder sig igennem teamdannelse, innovation og kreativitet, idéudvikling, værdiskabelse samt organisering
af iværksætterprocessen.
I Start Up Programme er konkurrencerne delt op i kategorier, der appellerer til hele uddannelsesretninger, således at
underviseren har mulighed for at knytte uddannelsens fag direkte på en af kategorierne. Kategorierne er samtidig åbne
for, at studerende fra samme undervisningsforløb kan involvere sig i forskellige kategorier. Kategorierne er også åbne
for, at studerende på tværs af uddannelser og fag kan finde sammen i studenterteams.
54. Mere information her: www.ffe-ye.dk
109
2011 2012

110 De videregående uddannelser
De fire kategorier:
• Sundhed & Velfærd; velfærdsteknologi, velfærdsydelser, sundhedsforebyggelse, biokemi, miljø etc.
• Produkt & Teknologi; industrielt design, devices, hardware etc.
• Mobil & Web; apps, web services, søgemaskiner etc.
• Samfund & Mennesker; undervisning, læring, institutionskoncepter, konsulentydelser, serviceydelser, turisme, kultur
etc.
Første forløb i konkurrencen er en idé- og innovationskonkurrence, mens andet forløb er et Danmarksmesterskab, der
gør det muligt at finde et dansk studenterteam, der kan gå videre i Junior Achievement - Young Enterprise Europe Enterprise
Challenge (Europamesterskab).
Deltagerne i Start Up Programme er registreret i det samlede antal studerende for de enkelte uddannelsesinstitutioner.
I 2011/2012 deltog i alt 75 studerende fra 7 institutioner i konkurrenceforløbet. Det er en meget klar stigning fra
2010/2011, hvor 43 studerende deltog i Danmarksmesterskabet.
2011 2012

4.6 Særlige aktiviteter
De videregående uddannelser
I lighed med de andre uddannelsesniveauer gennemføres der på de videregående uddannelser en række aktiviteter,
som ikke nødvendigvis er en del af den formelle undervisning. Universitetsstuderende kan fx vælge at deltage i konkurrencen
Venture Cup og de aktiviteter organisationen arrangerer eller andre
forretningsidékonkurrencer. Herudover er der på rigtigt mange uddannelsesinstitutioner nu etableret studentervæksthuse
eller andre initiativer, der er med til at skabe miljøer med fokus på entreprenørskab. I det følgende bliver der givet
eksempler på disse. Endelig er der også etableret regionale projekter som fx Udvind & Vækst i Region Nordjylland, som
arbejder på alle niveauer af uddannelsessystemet for at fremme entreprenørskab og eksempelvis CIEL i København,
der arbejder tværinstitutionelt på KU, DTU og CBS.
I alt har vi registreret 13.497 deltagere i disse særlige aktiviteter. Deltagerne bliver ikke inkluderet i kortlægningens
samlede antal entreprenørskabsstuderende, idet aktiviteterne ikke er ECTS-givende, hvilket er grundlæggende for, at
aktiviteter kan inkluderes i opgørelsen.
Venture Cup
Venture Cup 554 er etableret som en konkurrence for universitetsstuderende og opererer på alle landets universiteter.
Samtidig inspirerer og hjælper organisationen de studerende med idéudvikling i forbindelse med konkurrencen gennem
motiverende events, workshops og netværksmuligheder. Til forskel fra Start Up konkurrencen, arbejder Venture Cup
udelukkende med universitetsuddannelserne og dette sker i altovervejende grad uden for den formelle undervisning.
I studieåret 2011/2012 deltog 1.410 studerende i konkurrencen Venture Cup. I konkurrenceforløbet bliver deltagerfeltet
efterhånden skåret ned og mere intensive kurser og camps bliver afholdt for de tilbageværende. Herudover har 5.118
studerende 565 deltaget i Venture Cups andre aktiviteter af undervisningskarakter.
Camps, Opfindertjenesten samt FFE-YE støttede projekter
Et eksempel på en camp er her hentet fra Erhvervsakademi Aarhus, hvor 65 studerende fra fem forskellige uddannelser
(fra agrarøkonom, finansøkonom, multimediedesigner, fysioteraupeut og markedsføringsøkonom) deltog i 48 timers
camp, hvor de udviklede innovative ideer til årets tema: ”Hvad skal udkantsdanmark leve af på lang sigt?” De studerende
var taget til Øers Maritime Ferieby, hvor de blev sat sammen i tværfaglige teams, som hver især skulle udvikle innovative
ideer og løsninger til årets problemstilling. I de 48 timer blev der skabt et inspirerende undervisningsmiljø, som bød på
både sjov og udfordring, og hvor de studerende fik konkret erfaring med gruppe- og innovationsprocesser. De engagerede
studerende fik hjælp fra otte motiverede innovationsguider, som gav gode råd og kyndig vejledning i alle 48 timer.
Vi har fået viden om camps med i alt 155 deltagere.
Opfindertjenesten, som varetages af Teknologisk Institut tilbyder også studerende fra de videregående uddannelser
muligheden for at deltage i idéudvikling, modeltilvirkning og kommercialisering i deres regi. Opfindertjenesten er et tillæg
til Opfinderrådgivningen og er fra 2011 finansieret på en årlig bevilling fra Uddannelsesministeriet. I studieåret 2011/2012
er der gennemført undervisning for 100 studerende fra de videregående uddannelser.
55. Mere information her: www.venturecup.dk
56. De 1.410 konkurrencedeltagere er en del af disse.
111
2011 2012

112 De videregående uddannelser
FFE-YE har siden starten i 2010 støttet projekter med formålet at udvikle nye entreprenørskabsfag og –kurser. En del
af dem er allerede udmøntet i regulære undervisningstilbud, som derfor er registreret i denne kortlægning som formel
undervisning. Herudover er der i projekterne registreret forskellige undervisningaktiviteter, eksempelvis pilotforsøg, som
involverede 632 studerende i 2011/2012.
Udover de nævnte kategorier af aktiviteter ud over den almindelige undervisning har vi registreret det, vi vælger at kalde
extra curriculære aktiviteter. Det er eksempelvis deltagelse i Symposium for Biotech Research arrangeret af SBE-DTU,
som er den største forening i Danmark for studerende med interesse for Bioteknologi. På dagen deltog mere end 20
virksomheder, organisationer og universitetscentre, alle med den fælles interesse, at få dansk biotek til at stå stærkere
men også for at promovere entreprenørskab og innovation blandt studerende. Med hjælp fra Venture Cup, BioBusiness
and Innovation Program og iGEM kunne de studerende møde de rette folk til ikke blot at få udviklet en idé, men også at
få den realiseret som en start-up virksomhed. I løbet af dagen blev der afholdt diverse forelæsninger, samt en posterkonkurrence,
hvor de studerende fik mulighed for at vise deres projekter frem for deltagerne på dagen – og selvfølgelig
også dommerne. Mere end 30 grupper deltog med projekter på alt fra bachelor til ph.d. niveau i håb om at vinde en af de
fire kategorier. Under aftenreceptionen og som afslutning på symposiet, blev vinderne kåret. I denne aktivitet deltog 290
studerende. I alt har vi registreret 1.694 deltagere i sådanne extra curriculære aktiviteter.
Studentervæksthuse
Mange videregående uddannelsesinstitutioner har nu etableret studentervæksthuse eller inkubatorer. Studentervæksthuse
stiller typisk en fysisk arbejdsplads til rådighed, rådgivning samt udbyder diverse kurser og workshops.
I Region Midtjylland er VIA University College nu i gang med at etablere 7 væksthuse i et projekt finansieret bl.a. af EU’s
Socialfond og de kommuner, hvor uddannelsesinstitutionen har afdelinger. Projektet er således forankret i kommunernes
erhvervsstrategi. Idéen er, at studentervæksthusene skal løfte både de studerende og de byer, studentervæksthusene
ligger i. Det betyder også, at studentervæksthusene vil blive tonet efter den erhvervsprofil, der gør sig gældende i de
enkelte områder. Eksempelvis er Holstebro kendetegnet ved at have fokus på ernæring og sundhed, mens Horsens har
fokus på vedvarende energi og jordvarme.
2011 2012

De videregående uddannelser
Et eksempel på et allerede etableret initiativ er Studentervæksthus Aarhus på Aarhus Universitet. Det er et inkubator-
miljø for studerende, som gerne vil stifte bekendtskab med den entreprenørielle proces og starte egen virksomhed. Der
er forskellige tilbud i Studentervæksthuset. Alle er extracurriculære og sætter ind på forskellige niveauer af afklarethed i
forhold til iværksætteri. Studentervæksthuset fokuserer på at skabe værdi med faglighed og har udviklet forskningsbaserede
processer, der understøtter de studerende hele vejen fra inspiration over de tidlige afklaringsfaser til virksomhedsopstart
og vækst.
I København er studentervæksthuset CSE Lab fx etableret på CBS i regi af Copenhagen School of Entrepreneurship
(CSE), der arbejder målrettet på at styrke iværksætteritalenter på universiteterne og hjælpe dem med at afprøve ideer
og starte egen virksomhed. CSE arbejder tæt sammen med forsknings- og uddannelsesinitiativer på universiteterne i
Hovedstadsregionen, og især på CBS. Blandt andre arrangementer og initiativer, faciliterer CSE konferencer, sparring og
workshops for undervisere med det formål at gøre iværksætteri til en integreret del af undervisningen på universiteterne.
Dette var blot nogle få eksempler på studentervæksthuse som ikke blot bidrager til at skabe miljøer på uddannelsesinstitutionerne,
men også tilbyder udviklende aktiviteter af uddannelsesmæssig karakter til de studerende. I alt deltog 5.437
studerende i studentervæksthusenes aktiviteter i 2011/2012. Det skal bemærkes, at vi ikke tidligere har foretaget en
systematisk indsamling af disse data, og at vi ikke kan garantere, at alle aktiviteter af denne slags er registreret.
Opsummering – Særlige aktiviteter
I tillæg til den formelle ECTS-givende undervisning på de videregående uddannelser gennemføres en række aktiviteter,
som også er lærerige for de studerende at deltage i mht. at opnå entreprenørskabskompetencer. Det gælder eksempelvis
deltagelse i Venture Cup og andre forretningsidékonkurrencer, innovation camps og studentervæksthusarrangementer.
Som noget nyt har vi indhentet information om disse aktiviteter og opgør her antallet af deltagere i dem. Det
drejer sig om i alt 13.500 studerende, der kommer fra alle de videregående uddannelser. Dette antal vil ikke indgå i den
overordnede opgørelse men giver en indikation af, at der er opstået en kultur omkring entreprenørskab på uddannelsesinstitutionerne.
113
2011 2012

114 De videregående uddannelser
4.7 Opsummering
I denne kortlægning af udbredelsen af entreprenørskabsundervisning på de videregående uddannelser i studieåret
2011/2012 bygger analysen på data om følgende:
• Undervisning på de danske erhvervsakademier, professionshøjskoler, maritime uddannelsesinstitutioner, de
kunstneriske og kulturelle uddannelsesinstitutioner samt på universiteterneKonkurrence udbudt af FFE-YE: Start Up
Programme
• Særlige aktiviteter - Antal deltagere i Venture Cup og andre konkurrencer, camps, Opfindertjenesten, FFE-YE
støttede projekter samt undervisningsaktiviteter i studentervæksthuse.
Entreprenørskabsundervisning er i løbet af de seneste tre studieår fra 2009/2010 til 2011/2012 blevet mere udbredt på
de videregående uddannelser. Det er i 2011/2012 22.719 studerende svarende til 9,6 pct. af alle 236.000 studerende,
der deltager i entreprenørskabskurser. Dette er en stigning på 1,3 procentpoint fra 2009/2010 57 . 1 Den største stigning er
sket over det seneste år og dette på trods af, at der nu er væsentlig flere studerende, der går på en videregående uddannelse;
dette antal er steget med 18.000 i samme periode.
De studerende fordeler sig på erhvervsakademier, professionshøjskoler, maritime uddannelser, kunstneriske og kulturelle
uddannelser samt på universiteterne.
Mht. til registrering af kurser og studerende på erhvervsakademier og professionshøjskoler anvendes samme tal for
studieåret 2009/2010 som for 2010/2011, fordi registreringen i det studieår er blevet mere præcis. Vi kan derfor vise
udviklingen over de seneste 3 studieår rimelig præcist i nedenstående figur 4.31.
Fordelingen af deltagere i entreprenørskabskurser på videregående uddannelser
Figur 4.31
25.000
20.000
15.000
10.000
5.000
0
Entreprenørskabsundervisning er i 2011/2012 udbredt til alle landets 9 erhvervsakademier. Vi har således registreret, at
udbuddet af kurser er øget til 96, og at kurserne er rimeligt fordelt over alle institutioner, dog med Erhvervsakademi Aarhus
og Erhvervsakademi Lillebælt som de absolut største udbydere. I alt deltog 4.324 studerende i entreprenørskabskurser,
hvilket er en stigning på 31 pct. fra 2010/2011. Der er flest entreprenørskabsstuderende på Erhvervsakademi
57. Det skal bemærkes, at der er foretaget korrektioner i tallene ift. tidligere kortlægninger, både pga. mere præcis registrering på erhvervsakademier
og professionshøjskoler, nye oplysninger om undervisning, og opdateret tal fra Undervisningsministeriets databaser vedr. elevbestand
på institutionerne.
2011 2012
Samlet studieår
2009/10
Samlet studieår
2010/11
Samlet studieår
2011/12
Universiteter
Kunstneriske & kulturelle uddannelser
Maritime uddannelser
Professionshøjskoler
Erhvervsakademier

De videregående uddannelser
Dania, og det er også dette akademi, der har den største andel entreprenørskabsstuderende ud af alle institutionens
studerende, nemlig 63 pct. Det er klart det øknomiske-merkantile område, der er dominerende blandt erhvervsakademiuddannelsers
entreprenørskabsstuderende.
På landets 11 professionshøjskoler er der i 2011/2012 sket en stigning i antallet af entreprenørskabskurser på stort
set alle institutioner. Vi har registreret 148 entreprenørskabskurser i studieåret 2011/2012 med i alt 7.184 studerende.
Dette svarer til, at 11,5 pct. af de godt 62.000 studerende på landets professionshøjskoler har gennemgået et entreprenørskabskursus
i studieåret 2011/2012. Således er antallet steget med 83 pct. over de seneste to studieår. Både mht.
udbud af entreprenørskabskurser og antal deltagere er VIA University College den største.
I forhold til uddannelsesområder er der flest studerende (28 pct.) på det designfaglige område, der deltager i entreprenørskabskurser.
Herefter følger det pædagogiske område (23 pct.), hvor entreprenørskabskurser bliver udbudt til både
pædagogstuderende og lærerstuderende. Entreprenørskab har også vundet godt indpas på det sundhedsfaglige område
(19 pct.), hvor både fysioterapeut- og ergoterapeutstuderende nu deltager i entreprenørskabsundervisning.
På de maritime uddannelser mangler entreprenørskabsundervisning endnu at blive integreret i undervisningen på en del
af institutionerne. På trods heraf ses en meget positiv udvikling både i antal kurser og deltagerantal. Det er i 2011/2012
knap en fjerdedel af alle de studerende i de maritime uddannelser, nemlig 565 studerende, der deltager i entreprenørskabsundervisning.
Over de seneste tre studieår er dette antal mere end fordoblet. På Københavns Maskinmesterskole
er det nu alle studerende, der deltager i entreprenørskabskurser.
Det er i 2011/2012 1.591 svarende til 29 pct. af alle studerende ved de kunstneriske og kulturelle uddannelsesinstitutioner,
der deltager i et af de 22 entreprenørskabskurser enten udbudt af de enkelte institutioner herunder Karriereværkstedet
på Arkitektskolen Aarhus eller af CAKI.
Der er således klart flere studerende, der deltager i specifikke entreprenørskabskurser ved de kunstneriske og kulturelle
uddannelser end det var tilfældet i 2009/2010, hvor der blev registreret 988 studerende.
115
2011 2012

116 De videregående uddannelser
På 4 institutioner er det nu over halvdelen af de studerende, som deltager i entreprenørskabsundervisning: Det Jyske
Musikkonservatorium, Arkitektskolen Aarhus, Designskolen Kolding og Det Kgl. Danske Musikkonservatorium.
Kortlægningen viser, at der i 2011/2012 blev udbudt 224 entreprenørskabskurser på de otte danske universiteter. Der er
således udbudt 2 kurser mindre end i 2010/2011. Til gengæld er både antal af studerende i kurserne og andelen blandt
alle universitetsstuderende steget.
I studieåret 2011/2012 deltog i alt 9.181 studerende i de 224 entreprenørskabskurser, som blev udbudt på de danske
universiteter. Dette er en stigning på 7,3 pct. fra de 8.557582studerende, der blev registreret i 2010/2011. I alt udgør de
godt 9.000 entreprenørskabsstuderende 6,4 pct. af alle universitetsstuderende i 2011/2012. I den sammenhæng skal det
bemærkes, at det samlede antal indskrevne studerende på universiteterne er steget med ca. 10.000 studerende i forhold
til 2010 og omfatter i 2011 ca. 144.000 studerende. Sommerkurser er øget i popularitet, men det er stadig om efteråret,
at de fleste studerende deltager i entreprenørskabskurser, og også her de fleste kurser bliver udbudt.
På trods af en stigning i antal kurser udbudt på Københavns Universitet er landets største universitet stadig ikke blandt
de universiteter, der udbyder flest. Det er til gengæld de tre andre store universiteter: Syddansk Universitet, CBS og
Aarhus Universitet.
Langt hovedparten af entreprenørskabskurserne (69 pct.) udbydes på de samfundsvidenskabelige uddannelser. Herefter
følger teknisk videnskab, naturvidenskab, humaniora og sundhedsvidenskab, hvor det er under 1 pct. af kurserne, der
bliver udbudt.
Analysen viser, at der generelt er flere mænd end kvinder, der deltager i entreprenørskabsundervisning på de danske
universiteter, så fordelingen følger ikke den generelle kønsfordeling blandt universitetsstuderende. I 2010/2011 kortlægningen
så vi for første gang på kønsfordelingen blandt deltagerne i entreprenørskabskurserne på universiteterne.
Fordelingen lå da på 57 pct. mænd og 43 pct. kvinder, mens det i 2011/2012 var 59 pct. mænd og 41 pct. kvinder. Der er
således en større andel mænd på kurserne i 2011/2012. En sammenligning af to studieår giver dog ikke grundlag nok for
at sige noget om udviklingen i kønsfordelingen på entreprenørskabskurserne; der skal en længere tidsperiode til for at
man kan begynde at se en tendens.
58. Korrektion fra Kortlægning 2010/2011 pga. nye informationer.
2011 2012

De videregående uddannelser
På de videregående uddannelser udbyder FFE-YE konkurrenceforløbet Start Up Programme til studerende på er-
hvervsakademierne, professionshøjskolerne, de kunstneriske og kulturelle uddannelser samt de maritime uddannelser.
Konkurrencedeltagerne er talt med i opgørelsen på de enkelte institutioner. I 2011/2012 deltog i alt 75 studerende fra 7
institutioner i konkurrenceforløbet. Det er meget klar stigning fra 2010/2011, hvor 43 studerende deltog i Danmarksmesterskabet.
Ser vi på, hvor stor andelen af entreprenørskabsstuderende er i de enkelte uddannelsessegmenter ses, at det er på de
kunstneriske og kulturelle uddannelser, at andelen er størst og har været det samtlige 3 år, hvor kortlægningen er foretaget.
I 2011/2012 udgør de studerende på de maritime uddannelser næsten en fjerdel af alle studerende i dette segment
og har således overhalet erhvervsakademierne hvor det nu er hver femte studerende, der deltager i entreprenørskabskurser.
På professionshøjskolerne er andelen steget væsentligt, mens det ser ud til at være betydeligt vanskeligere at
øge andelen på universiteterne. Det skal bemærkes, at der på universiteterne skal antalsmæssigt langt flere studerende
til for at rykke på procentsatsen, idet antallet af universitetsstuderende er langt højere end antallet af studerende i de andre
segmenter. Det er 144.500 ud af de 236.000 studerende på de videregående uddannelser, der går på universitetet.
Af nedenstående figur 4.32 fremgår udviklingen i andelen af studerende på de forskellige uddannelsessegmenter, som
deltager i entreprenørskabsundervisning.
Udvikling i deltagelsen i entreprenørskabsundervisning
Figur 4.32
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0
2009/10 2010/11 2011/2012
Universiteter
Kunstneriske & kulturelle uddannelser
Maritime uddannelser
Professionshøjskoler
Erhvervsakademier
Det skal bemærkes, at det estimerede antal deltagere for erhvervsakademier og professionshøjskoler sandsynligvis
er sat for højt i 2009/2010, idet der er brugt tal for 2010/2011. Udviklingskurven for de to segmenter er derfor ikke helt
retvisende i første periode.
Det er vanskeligt at sige noget entydigt om denne fordeling af de entreprenørskabsstuderende. De forskellige segmenters
og enkelte institutioners udbud af uddannelser og disses karakter, eksempelvis hvor merkantilt rettede de er, eller
hvor praktisk betonede de er, spiller givetvis ind i forhold til deres udbud af entreprenørskabsundervisning. Hertil kommer
kultur og traditioner og institutionernes åbenhed over for dette forholdsvis nye undervisningsområde.
Andelen af studerende på de videregående uddannelser, som har deltaget i entreprenørskabsundervisning nærmer sig
10 pct. og har været stigende over de seneste tre studieår. Se nedenstående figur 4.33.
117
2011 2012

118 De videregående uddannelser
Andel entreprenørskabsstuderende i de videregående uddannelser
Figur 4.33
12%
10%
8%
6%
4%
2%
0%
Udover den formelle undervisning udbudt af uddannelsesinstitutionerne sættes der mange aktiviteter og initiativer i gang
for at styrke de studerendes lyst til og kompetencer inden for entreprenørskab. I dette års kortlægning har vi beskrevet
en række aktivtiteter under overskriften Særlige aktiviteter. Heri indgår bl.a. Venture Cup og andre forretningsidékonkurrencer,
innovation camps og studentervæksthusarrangementer. Vi har viden om, at i alt 13.500 studerende, der kommer
fra alle de videregående uddannelser, har deltaget i disse aktiviteter. Dette antal indgår ikke i den overordnede opgørelse,
fordi vi ikke har tilsvarende tal for de foregående år, og fordi de ikke er ECTS-givende, men det giver en indikation
af, at der er opstået en kultur omkring entreprenørskab på uddannelsesinstitutionerne.
2011 2012
2009/10 2010/11 2011/12