Kapitler af - Rundetaarn

Legationen og J. H. E. Bernstorff' s Højrehaand, beskyldte ham for at have forfalsket
Anbefalinger, og Legationspræsten kaldte ham Der liederliche. Kunstnerne reiste
videre til Rom, hvor Mandelberg og Wiedewelt blev Venner af Winkelmann og
drak Genzanovin hos Raphael Mengs. Muller traadte i Opposition. Det vakte en
ikke ringe Opsigt, da han 1756 i Kirken Sant' Ignazio gik over til Katolicismen.
Han endte sine Dage som Munk i et Kloster og skal være bleven meget gammeL
Den Stilling, som oprindelig hjemme var tiltænkt MUller, tilfaldt nu Mandelberg.
1758 ankom han til København, og da Kassen med hans Malerier var bleven
forsinket undervejs, malede han straks tre Stykker, af hvilke en Kamp mellem
Tyrkere og Kristne blev antaget som Medlemsstykke til Akademiet. I Paris havde
han udført 21 Billeder (Kopier af Samtidens franske Kunstnere) til det Bernstorff'ske
Palæ. Mandelberg blev stærkt beskæftiget, smykkede Hoffets og Adelens Gemakker
i de forskellige Slotte med Dørstykker og Loftsbilleder. Hele Mytologien udfoldede
sig gennem hans flittige Pensel i Bernstorff'ernes, Schimmelmann' ernes og Moltke'rnes
Sale. Odysseus kælede for Circe, Neptun steg op af Havet, Amfitrite kom
sejlende paa en Delfm. Hjemme malede han Staffelibilleder med Valpladser og
Rytterkampe, men ogsaa galante Hyrdescener og Optrin fra Iliaden.
Man overdrog Mandelberg at gøre Udkast til Dekorationerne ved Christian
VII' s Formælingsindtog, og da Enkedronning Sophie Magdalene døde, tegnede
han Castrum Doloris. Paa Købmagergade var Kunstneren endnu ugift - han ægtede
først 1781 Datteren af en menig Soldat - og der herskede i Hjemmet en hyggelig
Uorden. Blandt hans nærmeste Omgang var fra Dagene i Paris og Rom Johannes
Wiedewelt, der kom for at drøfte med ham og Peder Als sine Planer for
en Sarkofag for Frederik V. Peder Als, ogsaa en Ven fra Winkelmann-Dagene i
Rom, havde malet Mandelberg' s Portræt.
Fra Købmagergade Nr. 3 l vendte Rokokomaleren tilbage til Charlottenborg,
hvor han blev boende til sin Død i 1786.