Kapitler af - Rundetaarn

til sin Mands Begravelse. Men hun led af opsvulmede Ben og havde tre Gange i
Baden brugt Kur for at afhjælpe Ondet. Det var desuden en meget kold Dag, det
blæste, og Sneen føg. Mørket faldt paa, før Ligtoget satte sig i Bevægelse, og baade
Antonio Salieri og Gottfried van Swieten, to afMozart's nærmeste Venner, vendte
om allerede ved Stubentor. Konstanze havde Undskyldninger nok. Dertil kom, at
Mozart ved sin Død ikke nær havde naaet den Berømmelse, der senere blev ham
til Del. Langtfra. Han havde ikke engang naaet den, da Konstanze indlod sig i Forholdet
til Nissen. Men Berømmelsen var undervejs. Den indhentede hende med
Stormskridt i Ægteskabet. Men da var det lovlig sent at tage Enkesløret paa
igen. Naa heldigvis, Nissen havde intet imod at være Enkens Mand. Han syntes
ligefrem at kunne lide det.
Georg Nicolaus Nissen var Søn af en Købmand i Haderslev, og hans Mor var
født Zoega. (Den berømte Numismatiker og Arkæolog var hans kødelige Fætter).
Ildebrand og andet Uheld berøvede Forældrene Evnen til at sørge standsmæssigt
for Barnets Opdragelse, og det blev derfor to bedrestillede Morbrødre, som fik den
nemme og flittige Dreng i Huset. Først Provst Vilhad Zoega i Møgeltønder, senere
Postkasserer, Justitsraad Georg Zoega i København. Postkassereren boede mellem
Store og Lille Færgestræde, der hvor Fortunstrædet munder ud, og i en Alder af
14 Aar kom Nissen til ham, iført Provstens omsyede Bukser. Han skulde læse til
Student, men samtidig - for ogsaa at gøre Nytte - være Skriverdreng paa Kontoret.
Eksamen tog han 1778 og deponerede næste Aar ved Universitetet. Desværre
mente han sig i Besiddelse af en poetisk Aare. Boghandler Chr. Gottlob Prof t havde
Butik paa Børsen, men boede i samme Hus som Justitsraadens, maaske tør man formode,
at unge Nissen har standset ham paa Trappen og bedt ham i Det almindelige
danske Bibliotek optage sine digteriske Forsøg. Tidsskriftet var ingenlunde ringe,
Johannes Ewald lod sine Digte trykke deri. I de følgende Aar virkede Nissen som
en altfor flittig Skribent med Ballader i den skottiske Maner, Guner og Signild,
Otar og Svane, Alfur og Malford ...
Svend Alfur var saa skiøn en Helt
I Ynglings Rosenalder,
Som Vidar stærk og kiek i Felt,
Og giev og god som Balder ...
og den Slags Vers gjorde ham i litterære Kredse temmelig berygtet, indtil Jens
Baggesen i lvlinerva Juli 1785 tog Livet af Balladebarden. Nissen, der kunde skære
23