14 Aar og bragte ham 60.000 Rigsdaler i Medgift. Den kongelige Bastard, Christian V's Halvbroder, Ulrik Frederik Gyldenløve, kørte selv som Kusk den gyldne Karosse, forspændt med 6 Heste, der bragte Barnebruden fra Fædrenehjemmet til Nicolaj Kirke, hvor Vielsen fandt Sted. Halvandet Aar senere døde Cathrine Nansen. Hun havde skænket sin Gemal en Datter, som fire Maaneder gammel trolovedes med en Søn <strong>af</strong> Greve Mogens Frijs. Endnu ved Ægteskabets Indgaaelse havde Peder Schumacher været saa klog at tage en borgerlig Kone. Thi lige Børn lege bedst! Nu rykkede Adelens Damer efter Tur op i Himmelsengen som Elskerinder, og erotiske Udskejelser sled paa den <strong>af</strong> Arbejde stærkt overbebyrdede Statsmand. Rhinskvinhandlerens og Vinstueejerens Søn fra Løvstræde lige om Hjørnet var født med et Guldæble i sin Haand. Han var ikke tilfreds med Stillingen som Rigets første Borger. I Mai 1671 udnævntes han til Geheimeraad og Excellence og i Juli samme Aar - efter forskellige Godstransaktioner - til Greve <strong>af</strong> Griffenfeld, samtidig med at hans fædrene Vaaben smykkedes med Hjelm, Krone og Griff. Moderen, Marie Motzfeld, viljestærk, handlekr<strong>af</strong>tig og begavet, styrede nu Huset for ham paa Købmagergade, og det var næppe efter hendes Sind, at det blev ført med Glans som et Hof. Aften efter Aften holdtes straalende Selskaber. Folk, som kom forbi, hørte sød Musik og saa Lysekronerne brænde. Hver Dag Kl. II - fortæller Gyldenløve's Lakaj, Matthias Skaanlund - havde Greven <strong>af</strong> Griffenfeld saa stor Opvartning, at der udenfor Palæet var snart lige saa mange Karosser som udenfor Kongens Slot Kl. 12. Hans Liberi var blaat, med hvidt, rødt og sort. Sølv- og Guldsnore gik paa Slangevis. Naar han kørte til Slottet, løb Lakajer foran Vognen med Sølvkaarder i Hænderne. Peder Griffenfeld bar ikke Allongeparyk, men sit eget lange Haar. Han virkede stærkt paa Kvinder, og da han var et godt Parti, havde alle Hoffets Gifteknive travlt. Som anden Hustru fik han Tilbud om en Hertuginde <strong>af</strong> Augustenborg, og Enkedronning Sofie Amalie stod bagved Planen. Men hans Sanser var optændt <strong>af</strong> en anden, endnu fornemmere Dame, Prinsessen <strong>af</strong> Tarent, en Slægtning <strong>af</strong> Dronning Charlotte Amalie og paa Besøg ved Hoffet. Han lod haanligt Hertuginden <strong>af</strong> Augustenborg sidde i Korsør uden at <strong>af</strong>hente hende, og fornærmet vendte hun om. Matthias Skaanlund skriver: Gud regere dem, som saaledes ophøjes, at de tænke paa Gud og skikke sig efter Tiden. (Denne var en Vintappersøn). Hvo, som staar, se, han ej falder. Peder Griffenfeld faldt, og han faldt haardt. Christian V vilde ligesom Ludvig XIV være sin egen Førsterninister. I August 1675 skrev han i det berømte Advar- 32
Da den lidCl1skabelige Dallle hørte 0111 hans l1ær forestaael1de Ægteskab med Cathrine Nanse/l, Borgmesterens Sø/1I1edatter, reiste hUII et Uvejr.
- Page 1 and 2: Kapitler af K0BMAGERGADES HISTORIE
- Page 3 and 4: Indhold Et Vandløb siver mod Stran
- Page 5 and 6: Inde i Landet - der, hvor ida g Ves
- Page 7 and 8: de nordtyske Byer. Mens den endnu l
- Page 9 and 10: etydeligste Købstad. 1500 havde de
- Page 11: Nu var det forbi med Det blaa Hus -
- Page 14 and 15: Rækker af tændte Tællelys i Vind
- Page 16 and 17: 1890 asfalteredes Købmagergade sam
- Page 18 and 19: Legationen og J. H. E. Bernstorff'
- Page 20 and 21: tilberedt hos en Kollega, Bagermest
- Page 22 and 23: Den 14. August 1722 fik den franske
- Page 25 and 26: terede man Stillinger, Lejligheder
- Page 27 and 28: Enkefru Mozart og hendes Mand KUN E
- Page 30 and 31: Konstanze var praktisk, derfor pass
- Page 32 and 33: Købmagergade, Konstanze med sin f
- Page 34 and 35: sen's Tilskyndelse. Han var den, de
- Page 36 and 37: Konstanze tilegnede Frederik V!' s
- Page 40 and 41: selsbrev til Rigskansleren, at denn
- Page 43 and 44: Auktion var berammet til 28. Novemb
- Page 45 and 46: Da de Berlingske Arvingers Bogtrykk
- Page 49 and 50: Københavnere af den lidt ældre Sk
- Page 51 and 52: Jomfru Thielo og hendes Elsker, Rus
- Page 54 and 55: Vor Liv blev som en Drøm, og Verde
- Page 56: HI/n h1ev tidlig modelI , og i hend
- Page 59 and 60: Et Hus med mange Skæbner PAA DET N
- Page 61 and 62: hvoraf de ni endnu var i Live. Pull
- Page 63 and 64: unge Mennesker, der havde faaet en
- Page 66 and 67: Schiøtt, træt af at have givet en
- Page 68 and 69: H. C. AndersenJs Forlægger EN MAND
- Page 70 and 71: hen. Men Traditionerne flyttede ikk
- Page 73 and 74: Post- og Gæstgivergaard. Den store
- Page 75 and 76: A. W. Hauch løftede sin hvide Stav
- Page 78 and 79: vilhelm's Barndom Navnene, de, som
- Page 80 and 81: aabnet. Indtil Kl. IO Vægterpibern
- Page 82 and 83: Solodanser Daniel Krum, Søn af Det
- Page 84: Gæstespil paa Folketeatret, iført
- Page 89 and 90:
Hos Barokkens berømte Billedhugger
- Page 91:
at have gjort Vrøvl- kun den ene i
- Page 94 and 95:
forliges. Men Christian stod i et s
- Page 97 and 98:
gik han paa Kunstakademiet og reist
- Page 99 and 100:
Den 2. Oktober aflagde Peter den St
- Page 101 and 102:
og Nørreport. Teltenes Rækker str
- Page 103 and 104:
derne havde han spidse Sko med Mess
- Page 106 and 107:
hed. Thi de akademisk dannede Skues
- Page 108 and 109:
tiaarig Knægt op, Ludvig Phister,
- Page 110:
Forklæde - tilberedte en stærkt k
- Page 113 and 114:
ikke vise sig i Forværelset, han e
- Page 115 and 116:
foran Skrivebordets Klatpapirsunder
- Page 117:
L. Levison junr. udsender denne Bog