Kapitler af - Rundetaarn

etydeligste Købstad. 1500 havde den henimod 10,000 Indbyggere. Man sagde ikke
længere Kjødmangerboderne, men Kjødmangerstræde. Kort Tid efter Reformationen
flyttedes Kjødmangerboderne til Skindergade, hvor Bryggernes Laugshus laa
paa Graabrødreklosterets Grund. Her lod Staten opføre tolv Slagterboder, som i
1581 hver gav to gamle Daler i Leje. Boderne blev liggende paa dette Sted, til de
ved Englændernes Bombardement 1807 blev ødelagt og ikke senere genopbygget.
Men Ordet Kjødmanger blev i Tidens Løb af Københavnerne fordrejet til Købmager,
som ikke betyder noget som helst, og de Mennesker, der idag siger Købmagergade,
aner vel for de 99 Procents Vedkommende intet om, hvorfra Navnet
kommer.
De oldenborgske Konger boede nu hyppigt i København, og med dem fulgte
Adelen. Langs Købmagergade groede efterhaanden fornemme Renaissancegaarde
op. De lerklinede Smaahuse forsvandt. Ogsaa den Badstue, der laa i Nærheden af
Amagertorv. Købmagergade vandt mere og mere Betydning som en af Byens
Hovedfærdselsaarer og tog ganske Luven fra Nørregade. 1580 fik København sin
første Vandledning. Den førtes fra Lundehussøen ind til Byen, og Fontainens Rende
fodrede de offentlige »Springvand« paa Gammeltorv, Amagertorv og Købmagergade.
Da 1727 den første Postgaard i Hovedstaden blev oprettet, var det paa Købmagergade
i et Hus, der laa, hvor senere Kronprinsensgade blev ført igennem. Postgaarden
brændte dog allerede næste Aar.
Den 20. Oktober 1728 slog Flammer ud afTaget paa Signe salig Boye Hansen's
Hus paa Hjørnet af St. Clemensstræde og Vestervold, omtrent der, hvor idag B. T.
Centralen ligger. En Efteraarsstorm rasede fra Sydvest, og Ilden bredte sig hurtigt.
Tre Dage varede Branden. Da Røgen omsider drev bort, saa man, at en Trediedel
af København laa i Ruiner. Fem Kirker var ødelagt: Vor Frue, St. Peder, Helliggeist,
Trinitatis og Reformert. Raadhus, Bispegaard, Universitetet stod med gabende
Vindueshuller. lalt havde Ilden udhulet 1500 Bygninger, 14-15.000 blev husvilde,
mange Borgere havde mistet alt, hvad de ejede.
Købmagergade var lagt i Aske, naar lige undtages Strækningen mellem Silkegade
og østergade paa Østsiden og de nederste fem-seks Gaarde mod Amagertorv
paa Vestsiden. Frederik IV betragtede Branden som Guds Straf, fordi han havde
levet et syndigt Liv og giftet sig med Anna Sophie Reventlow. Københavnerne saa
mere nøgternt paa det, de tog fat paa Genopbygningen og bragte den forbavsende
hurtigt til Afslutning. Hidtil havde Købmagergade været præget af Renaissanccn i
de mange adelige Palæer ... vi ved meget lidt om, hvordan Gaden dengang saa
6