Kapitler af - Rundetaarn

gik han paa Kunstakademiet og reiste 1878 paa en flere Aars Studietur til Miinchen,
Wien og Italien. Navnlig i Wien lagde han sig efter Teatermaleriet, som der stod
højere end noget andet Sted. Keiser Franz Joseph's store Operahus paa Ringen var
jo berømt for sine Pragtiscenesættelser, hvortil Karl Brioschi og Burkhardt og
Kautzky leverede Forvandlingerne for aabent Tæppe. I Wien blev Carl Lund ogsaa
forlovet med Franziska Schafrath, som fulgte efter ham til Danmark og holdt Bryllup
med ham i hans Fødeby Odense.
Carl Lund vendte hjem 1882 og malede kort Tid efter de første Scenebilleder
til det nye Dagmarteater. De var det eneste, der gjorde Lykke paa den mislykkede
Aabningsaften, navnlig Aftenrøden over sneklædte Bjerge i Suppe's saare kedelige
Operette Let Kavalleri. 1895 døde Valdemar Giillich, og Carl Lund haabede nu at
blive Teatermaler ved Det kgl. Han konstitueredes og udførte ogsaa Dekorationerne
til Gluck's Opera Orfeus og Eurydike. Gravlunden med de alvorlige sorte Cypresser
fIk Ros. Men fastansat blev han ikke. Man foretrak Thorolf Pedersen, Søn
af H. C. Andersen-Illustratoren Vilhelm Pedersen. Denne Skuffelse: At han ikke
kom ind, havde Carl Lund svært ved at glemme, skønt Tilværelsen saamænd bød
ham Succes nok udenfor. Alle Privatscenerne havde efterhaanden Bud efter ham,
og paa Trinitatis Kirkeloft malede han Aktskifterne i de store Udstyrsstykker paa
folkelige Teatre og den komplicerede Dekoration, hvormed han hver Sommer
overraskede Københavnerne i Tivoli. Her blev Aladdin til og Prinsessen og det halve
Kongerige, her laa de mægtige Lærreder udspændt, der under aaben Himmel skulde
hensætte Folk til Skræppeskoven, Elverhøj, Nordpolen, Den gamle Købstad eller
en Sejltur med 0resundsbaaden fra Havnegade til Helsingør, mens Sol og Regnbyger
skiftede over Skibets Sejldugstag. Journalisterne fandt altid Carl Lund med
sin lille Silkekalot ved Arbejdet, han var myreflittig, og naar de saa havde faaet
Nyheden - og dengang var det en Sensation at komme først med, hvad Tivoli til
Sommer vilde byde paa - kunde Carl Lund ikke tilbageholde sin Bitterhed mod
Teatret paa Kongens Ny torv. Hvad nyttede det, at han hvert Aar overgik sig selv
i Tivoli, naar det var paa Nationalscenen, han vilde virker Sine sidste Sæsoner tilbragte
Carl Lund ikke paa Trinitatis Kirkeloft. Hans Ven Ivar Schmidt overlod
ham Malersalen i Det Ny Teaters Kuppel, højt over Vesterbro.