Dyrk Din EgEn maD - Økologisk Landsforening

mennesker, mad og miljø
ForårsopskriFter
med byg
TesT af
Grillpølser
Tip Til diT køkken:
Guide Til sæsonens
råvarer
MedleMsMagasin for økologisk landsforening / nr. 14 forår 2011
Tema:
økologiske
haver
Frank Erichsen brænder for det simple liv:
Dyrk Din EgEn maD
forår 2011 / økologisk 1

Grøn Balance er en ny serie produkter til dig, der passer godt på dig selv og miljøet.
Alle Grøn Balance fødevarer er økologiske og bærer enten det danske Ø-mærke eller
det grønne europæiske mærke. Begge mærker er din garanti for økologi. Der findes
også en lang række Grøn Balance vaske- og rengøringsprodukter. De er deklarerede
i samarbejde med Astma-Allergi Danmark og bærer alle, pånær skyllemiddel,
Svanemærket. I nær fremtid får du endnu flere muligheder for at få en grøn dag.
DEKLARERET I SAMARBEJDE MED
Astma-Allergi
Danmark
Enkelte butikker fører begrænset sortiment.
Ha’ en grøn dag!
Grøn Balance forhandles hos

FÅ JORDFORBINDELSE
I DIN EGEN HAVE
AF PAul Holmbeck, DirEkTØr i Økologisk lanDsForEning
Har du en indre bonderøv eller en gartner i maven? Bliver
du glad af at få jord – en lille del af Jorden – under
neglene og skabe sunde, rene fødevarer eller økologisk
haveæstetik? Så er du præcis som flere og flere andre
danskere, der ønsker jordforbindelse.
Økologisk giver dig i dette nummer en smagsprøve
på økologisk havebrug, fx med praktiske råd til at
dyrke bønner, kartofler og gulerødder. Du kan hente
endnu mere viden og inspiration hos vores venner i
foreningen Praktisk Økologi, i Den Økologiske Have og
på bybi.dk, hvor du kan plukke inspiration til at blive
city-biavler. Aarstiderne har også succes med Haver til
Maver – skoleundervisning i øko-haver. Et koncept de
er ved at udvide til Odense og Odder.
Haver er giftig politik
Der er også politik i danskernes baghaver. Giftig politik.
Havefolket spreder hvert år over 70 tons pesticider og
mosmidler. En del af de giftige midler kan ende i grundvandet,
fordi de siver nemt ned gennem bl.a. flisearealer
og gårdspladser med grus. Det kan du
også læse mere om her i magasinet.
Der skal noget til for, at jeg vil blande mig i, hvad
andre gør i deres have, fx da naboen bankede sin kone
(ikke nogen af mine nuværende naboer, skal jeg skynde
mig at sige). Men brugen af sprøjtegift er en fælles sag,
og jeg er på helt linje med Danmarks Naturfredningsforening
(DN), vandværkernes organisation Danva og
flere andre: Mange af midlerne skal forbydes.
Miljøminister Karen Ellemann mener, at EU ikke vil
tillade et forbud. Det burde Danmark arbejde for. I mellemtiden
har Det Økologiske Råd et godt forslag: Havebrugere,
som ønsker at bruge sprøjtegift, skal gøre det
samme som konventionelle landmænd: Tage et kursus!
De skal også – vil jeg tilføje – undervises i alternativer
til sprøjtegift. Gerne betalt via en ny, tårnhøj afgift på
gift og kunstgødning til de private haver.
Tjek Det Økologiske Danmarkskort
Sammen med DN har Økologisk Landsforening også
lanceret Det Økologiske Danmarkskort, som du finder
på forsiden af www.okologi.dk. Her kan du bl.a. se,
hvordan det står til med din kommunes brug af sprøjtegift
på sine landbrugsarealer. Du kan også se, hvordan
den prioriterer økologi i den offentlige bespisning. Vi
og DN tilbyder gratis rådgivning til kommuner, der vil
omlægge deres bespisning eller landbrugsarealer
til økologi. Giv derfor meget gerne din mening
til kende hos din kommune: Det giver god
medvind til arbejdet for økologien.
Vælg havevejen
Du kan også vælge at gå direkte i haven og
komme i tættere kontakt med den levende
jord, og de skiftende årstider, ved at spise fødevarer,
du selv har sået, passet og høstet.
Det vil også give dig indblik i nogle af de
udfordringer, økologiske landmænd
bokser med i det daglige, eksempelvis
ukrudt, skadedyr, sortsvalg
og opbygning af jorden.
Og måske er du endda en
af dem, der kan spare
udgiften til et dyrt
stresskursus.
REDAKTION: Ansv. redaktør: Steffen Borch, sb@okologi.dk. Redaktør: Peter Nordholm Andersen, pna@okologi.dk. SKRIBENTER UD OVER REDAKTØREN: Louise Nyvang, lny@okologi.
dk. Anne Faigh Rydell, pna@okologi.dk. Christina Damgaard-Sylvest, Christina@vildskud.dk. Julie Hey/Mad&Mere, info@madogmere.dk/www.madogmere.dk. FOTOGRAFER: Martin
Dam Kristensen (forside), www.martindamkristensen.dk. Sofie Amalie Klougart, www.sak-photo.dk. Peter Nordholm Andersen, pna@okologi.dk. Christina Damgaard-Sylvest,
christina@vildskud.dk. Jesper Glyrskov, www.glyrskov.dk. Uggi Kaldan (leder), kaldan.dk. ILLUSTRATION (s. 12-13): Louise Pommer Lykkegaard, lpl@okologi.dk. LAYOUT: Rikke
Thorsen, rikke.thorsen@datagraf.dk. TRYK: Datagraf (har EMAS-certifikat), www.datagraf.dk. Papiret i magasinet er naturligvis miljømærket. Oplag: 30.000 styk. ANNONCER:
DG Media, tlf.: 70 27 11 55. UDGIVER: Økologisk Landsforening. MEDLEMSKAB/ABONNEMENT: Økologisk Landsforening, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj. Tlf.: 87 32 27 00.
Medlemskab: 250 kr. for resten af 2011. Abonnement: 350 kr. pr. år. Kan betales via www.okologi.dk. NÆSTE NUMMER: Økologisk nr. 15 udkommer 27. juni 2011.
NORDISK MILJØMÆRKNING
541 Tryksag 166
forår 2011 / økologisk 3
Foto: uggi kalDan

Dyrk økologien på Din altan eller i Din have:
TEma om HaVEr:
6 Familien er ankeret i min have – portræt af Frank Erichsen
10 Bonderøvens bedste bønner – Frank Erichsens råd om tre bønnesorter
12 Kickstart en økologisk køkkenhave
14 Peters praktiske paradis – reportage fra en kartoffel-fan
16 Iben giver planterne et økologisk liv – besøg i en farverig kolonihave
20 Guide: Dyrk den gode smag på din altan
22 Havefolkets pesticider truer grundvandet
maD og opskriFTEr:
26 Test: To pølseeksperter smager grillpølser
30 Økologernes hofretter: Lars Skyttes rabarber
38 Tre opskrifter med den kernesunde kornsort byg
44 Sæsonguide: Tip til asparges, mango, radiser, spinat og spirer
DEbaT, nyT og ViDEn:
24 Nyt & noter
20
Guide: Dyrk den
gode smag på
din altan + mere
viden om økologiske
haver.
6 Portræt af Bonderøven,
det populære alternativ
til Søren Ryge.
34 Politisk debat om offentlige indkøb
42 Økologisk undersøger: Kan der være e-numre i økologiske varer?
48 Foreningens sider – bl.a. om den genvalgte formand Evald Vestergaard
51 5 hurtige til miljøminister Karen Ellemann (V)
16
Besøg Iben Vorgaards kolonihave,
hvor der er plads til
blomster, mad og vilde dyr.
30
rendyrket rabarberglæde
Læs om gartner Lars Skyttes
rødglødende passion for de
røde stænger – og få hans
bedste rabarberopskrift.
Indhold
26
Test af grillpølser
Økologisk pølsemand og
ditto slagter har smagt
på pølser, du nemt kan
finde i handlen. Deres
dom: Der er gode økoråvarer
til din grill.

ARLA HAMONIE ® ARLA HARMONIE ØKOLOGISK MÆLK.
® ØKOLOGISK MÆLK.
På et økologisk landbrug må må man man ikke ikke bruge bruge sprøjtemidler og kunstgødning og kunstgødning på mar- på
kerne. markerne. Og det Og har det sine har fordele. sine fordele. For eksempel For eksempel er der fundet kan der 30% være ere vilde 30% plantearter flere vilde
og plantearter sommerfugle og sommerfugle omkring en på økologisk en økologisk mark mark og 8 gange og 8 gange så mange så mange regnorme regnorme i jorden.
i jorden. Økologiske Økologiske malkekøer malkekøer får udelukkende får 100% økologisk foder fra foder økologiske året rundt. landbrug. Så jo mere Så jo
mere økologisk økologisk mælk mælk du drikker, du drikker, jo mere jo mere kan kan du være du være med med til at til gavne at gavne naturen. naturen.
Læs mere på arla.dk/harmonie
Vidste du, at der er fundet 8 gange så så mange regnorme på på en en økologisk mark?
GODT FOR DIG. GODT FOR NATUREN.
forår 2011 / økologisk 5

Portræt af Bonderøven
familien er ankeret i min have
Forventningens
glæde forsvinder
med supermarkedet,
og at alt er
tilgængeligt fra
drivhuskomplekser
i Sydspanien.
- frank erichsen
Ud over 600 ha køkkenhave har
Frank Erichsen dyr som geder
og gæs på sin gård. Hans første
bog udkommer i maj og handler
bl.a. om at holde gæs.
6
økologisk / forår 2011

Frank Erichsen gik til have, da han var dreng, på sin blå mandag
var han i botanisk have, og nu er han i fuld gang med at plante
sin vildtvoksende glæde for selvforsyning i sine egne børn.
Ordene strømmer ud af Frank. Havehistorierne
er begyndt undervejs i retning af Kastaniegården
forbi snedækkede februar-marker. Den 27-årige
selvforsyner har netop afleveret sin søn Johan
på to år i vuggestuen i en forblæst djurslandsk
stationslandsby og samlet journalisten op i bilen.
Frank – eller Bonderøven, som DR2 har døbt
ham – har taget hul på sine barndomsminder.
Hovedparten af minderne involverer en have,
et værktøj eller en krop i udendørs arbejde.
- En rigtig have? Det var sådan en som min
mors eller min mosters i Sønderjylland. De havde
70 centimeter mellem kartoffelrækkerne, så der
væltede ukrudt op. Hele sommeren gik de og
hakkede, hakkede og hakkede med lugejernet.
Det var vist ikke altid en stor fest for dem at gå i
haven, men på den anden side var det også for
galt at lade noget gå til spilde, beretter Frank.
Trods fuldtidsarbejde holdt hele familien stædigt
fast i den selvforsyningsånd, der var en del
tekst: pETEr norDHolm anDErsEn Foto: marTin Dam krisTEnsEn og soFiE amaliE klougarDT
af deres opdragelse – og den kultur, Frank voksede
op i. Så meget, at Frank kom til at hade jordbær
med fløde. For hele familien dyrkede dem.
- Nu kan jeg jo ikke få jordbær nok, og mit udgangspunkt
er også et helt andet. Jeg skal trives
med det, jeg laver. Og det gør jeg. Alt, hvad jeg
laver, har noget med selvforsyning at gøre, siger
han med lige dele glæde og stolthed i stemmen.
opdraget i selvforsyningsånden
Frank har nu bænket sig ved stuebordet på
Kastaniegården. Her når han kun at sidde et kort
øjeblik, før hans kone Theresa parkerer deres fire
måneder gamle datter Alma hos ham. Med Alma
i favnen udstråler Frank lidt ekstra af den store
begejstring for livet, han er brændt så pokkers
godt igennem med i programmerne på DR2.
Datteren spiller måske en større rolle for den
bundløse haveglæde, end man lige skulle tro. Det
kommer den kendte tv-vært selv tilbage til.
Franks beDste
havetip
pardans mellem løg og gulerødder
Frank har haft stort held med at plante løg
og gulerødder side om side. Det har store
økologiske fordele: løgene forvirrer nemlig
gulerodsfluen med deres kraftige duft, og
guleroden forstyrrer løgfluen. Samtidig
bruger planterne ikke hinandens gødning,
fordi guleroden henter sin næring dybt
nede, mens løget tager, hvad det skal
bruge, i jordens øverste lag. Frank anbefaler,
at plante tæt mellem rækkerne, så der
ikke kommer så meget ukrudt. Sørg også
for at høste fra en ende af – og husk at
dække hullerne til, evt. med kaffegrums.
Figentræ i toget
- Det er en stående joke blandt tv-folkene fra DR,
at jeg gik til have, da jeg var dreng. Jeg var
nemlig aktiv i 4H – en bondeforening for børn på
landet, hvor vi blev undervist og tegnede vores
egne haveplaner. Der kom også en konsulent
ud og så på mit havestykke to gange om året,
fortæller Frank om en af de utallige begivenheder,
der har hjulpet ham med at skubbe sig selv
ind på selvforsyningens hylde.
I folkeskolen fastholdt Frank og en af hans
venner den atypiske haveglæde godt hjulpet
af deres lærerinde i bl.a. biologi og sløjd.
- Det var altafgørende for, at vi ikke blev
slugt af strømmen og begyndte at spille håndbold
i stedet. For eksempel var vi på lejrtur til
Bornholm. Min ven og jeg købte figentræer, som
vi syntes, var helt fantastiske. Vi ville selvfølgelig
slæbe dem med hele vejen hjem i toget til
Jylland. Vores lærerinde bakkede os fuldt op i
forår 2011 / økologisk 7

Portræt af Bonderøven
det, og så sad vi der med træerne strittende ud
i togvognen, husker Frank, der i samme åndedræt
lige får nævnt, at han brugte en pæn del
af sin blå mandag i Botanisk Have i Århus for
at se på træer og planter, alt imens skolekammeraterne
var i Tivoli Friheden.
mødet med seymour
Helt afgørende var den 11-årige Franks opdagelse
af John Seymour’s ”Håndbog i selvforsyning”,
som han snublede over på skolebiblioteket.
- Tegningerne på omslaget tiltrak mig, og da
jeg åbnede Seymour’s bog, viste en hel verden
af nye muligheder sig foran mig. Det ti minutters
frikvarter viste sig hurtigt at være alt for kort,
så det var nødvendigt at låne den. Da der jo ikke
var andre, der bestilte bogen, blev det – som jeg
husker det – nogle meget lange lån.
Dengang var processer helt centrale for
8
mit kød
Er god smag til
spisEbordEt
Venlig hilsen
To af Frilands engagerede landmænd
økologisk / forår 2011
Frank. Så han læste Seymour lige som sine Anders
And-blade: Han kiggede på billederne og
konkluderede så bagefter historien ud fra dem.
- John Seymour har på alle måder været et
forbillede for mig. Hans evne til i alt, hvad han
skriver, at inddrage store perspektiver, egne
eventyr og humor, gør hans værk så forståeligt.
sæsontanken og the hungry gap
Selv om Frank i næsten ekstrem grad har båret
barndommens selvforsyningsånd med sig, så er
”spild” ikke en synd i hans have. Tværtom.
- Om sommeren bugner frugttræerne af overskud,
og så plukker vi det, vi kan bruge – og lader
resten falde ned. Jeg nyder æblernes forfald, og
at nogle fugle eller rådyr rydder op, siger Frank
og må lade Theresa overtage en utilfreds Alma
med en ble, der er langtfra stadig er ren.
- Vi kan også tillade os stor ødselhed om sommeren.
Vi har fx så mange tomater, at vi kan lave
en hel bradepande – kun med de allerbedste.
Til gengæld har vinteren det, Frank kalder the

hungry gap – i gamle dage det tidspunkt på vinteren,
hvor dyrene ude på landet begyndte at
spise af stråtagene på grund af fodermangel.
- Vi er ikke fundamentalister og køber da lidt
ekstra om vinteren, for eksempel er der havnet
øko-tomater fra supermarkedet i vores vindueskarm
derovre. Men afsavn er nu altså ingen skade
til. Glæden over, at det er forår lige om lidt. Den
forventningens glæde forsvinder med supermarkedet,
og at alt er tilgængeligt fra drivhuskomplekser
i Sydspanien.
planterne giver børn ballast
Sæsonforståelsen er ”hel central” for Frank og
Theresas husholdning, hvor ord som ”genbrug”,
”godt udbytte” og ”egne frø” er på mode.
- Jeg tror på, at det giver mine børn en stor
ballast at have set, hvor tingene kommer fra,
og at se deres forældre blive helt vilde, når de
spiser årets første jordbær af egen høst, siger
Frank med ekstra begejstring i stemmen.
Ved køkkenbordet har Theresa været ganske
fordybet i at bage en kage med vinterens sidste
hengemte gulerødder fra haven. Nu kigger hun
fra det åbne køkken hen mod Frank.
- Børnene fanger hurtigt det med haver. Det
er bare så magisk for os – og efterhånden også
for Johan - at et lille frø kan blive så stor en
plante i løbet af bare én sommer, siger Theresa.
Frank er helt enig. Han vender tilbage til den
rolle, som Alma og resten af familien har fået for
hans haveglæde.
- For mig er det bedste anker og den største
opmuntring til selvforsyning min familie. At kaste
sig ud i et sådan livsprojekt, uden at andre
end en selv fik glæde af det, ville være meningsløst.
At gøre det for dem giver mening.
Skee Ismejeri & Irma modtager Børsens Fødevarepris
Skee Ismejeri, som udelukkende producerer Fairtrade is, er
blevet hædret med Børsens Fødevarepris, der gives til produkter
af en særlig høj kvalitet.
Jerseyødeis i fem varianter; chokolade, hindbær, hyldeblomst,
jordbær og vanilje. 500 ml. I Irma fra kr. 35,-
Den Fairtrade-certicerede Vanilje is fra Skee Ismejeri blev et
af de ni produkter, der blev hædret med Børsens Fødevarepris
2010-11. Dommerne var imponerede over isens kvalitet og
det faktum, at den scorede højt på bæredygtighedsparametre
som Økologi og Fairtrade.
kastaniegården,
DjurslanD
Frank og Theresa tilstræber at være selvforsynende
– i hvert fald med frugt og grønt.
Den ca. 600 ha økologiske køkkenhave omkring
gården forsyner dem med kartofler,
grønkål og gulerødder mm. Fra drivhusene
flyder bl.a. tomater ind i husholdningen, når
sæsonen tillader det. Se mere på www.dr.dk/
bonderoeven. Frank Erichsens program er nu
flyttet fra DR2 til DR, hvor årets første episode
blev sendt onsdag 23. marts kl. 20. Det
kører otte uger i træk frem til midt i maj. De
næste otte udsendelser kommer i efteråret.
Dagbladet Børsen skriver:
”Den rene smag var også et afgørende element, da Skee Ismejeri
k diplom for sin tindrende, rene vanilleis. Den er helt og holdent
uden tilsætningsstoer, hvilket er uhyre sjældent. Isen indeholder
ganske enkelt kun økologisk mælk, øde og æg, samt Fairtradecerticeret
vanilje og rørsukker. ”
Skee Ismejeri har produceret is siden 1999 og er verdens
første isproducent, der udelukkende producerer Fairtrade is.
forår 2011 / økologisk 9

Ny bog i maj: ”Det enkle liv”
Bonderøvens bedste bønner
Frank Erichsen springer sidst i maj ud som forfatter, når ”Det enkle liv – skridt på vejen mod
selvforsyning” udkommer. Et af bogens kapitler handler om at dyrke bønner. Her får du
gode råd om tre bønnesorter, Frank har haft både smagsglæde og stort udbytte af at dyrke.
3
1
2
buskbønner
Den bønnetype, vi får mest ud af i vores køkkenhave. Buskbønner
er meget følsomme over for kulde. De kan derfor ikke sås udenfor,
før jorden er 12-14 grader varm, hvilket vil sige i sidste halvdel
af maj. Jeg sår næsten altid inde, men kender flere, der sår ude,
og som får fine resultater på bønner, der er sået så sent som
sidst i juni. Jeg planter/sår mine bønner i en rækkeafstand på ca.
50 cm og med 30 cm mellem planterne. Så skal du ikke luge mere
end et par gange, før planterne lukker af for lyset. I løbet af en
sæson kan du høste flere gange, før bønnerne bliver for store.
De må ikke få for store kerner. Høsten fra de cirka 30 buske får
enderne nipset af, hvorefter de blancheres og fryses. For så
at dukke op flere gange om ugen til vinterens aftensmåltider.
Hestebønner
En meget hårdfør bønnetype. Du kan anvende de friske skud, de
små bælge og frøene som både rå og tørret. Så dem ude, så snart
jorden er bare nogenlunde klar. Jeg har sået frø så tidligt som først
i marts, før den sidste frost var ovre. Hemmeligheden er at så frøet
dybt, helt ned til 15 cm kan fint gå. Jeg sår mine hestebønner med
en rækkeafstand på 30-40 cm og en afstand mellem planterne på
10-15 cm. Efterhånden som bønnerne vokser, skal der luges. Og så
skal de bindes op, da de ellers bukker under for blæst. Vi synes, at
de modne bønner er bedst og høster derfor først, når bælgene er
store. Derefter koger vi bønnerne og smutter frøet ud af dens skal.
Vi spiser dem med smør på eller stegt i olie med hvidløg.
stangbønner
Da vi ikke har været så gode til at få det store udbytte brugt, er det
ikke hvert år, at stangbønnerne finder vej til min have. Buskbønnerne
står nemlig i fuld bæring samtidig. Stangbønnen er en klatreplante,
som skal have noget at vokse op ad. Enten et enkelt skelet, som pil,
bambus eller andet træ. Et hegn, legehus eller snore fra tagudhænget
kan også bruges. Gør sig bedst ved at blive sået indenfor i marts/april.
Plant dem ud i maj med en rækkeafstand på 60-70 cm og en afstand
mellem planterne på ca. 25 cm. Efterhånden som bønnerne kommer
frem, skal du plukke dem. Bliver bønnerne for store, bliver de meget
træge og kan derfor lige så godt blive hængende, indtil du sidenhen
kan høste frøene inden i bælgene. Dem kan du så tørre og gemme.
Frank om sin FØrsTE bog
- Efterhånden har jeg afprøvet meget af det, der står
i John Seymour’s bog om selvforsyning. Derfor føler
jeg nu, at jeg kan bidrage med yderligere erfaringer
og endda afkræfte noget af det, Seymour har skrevet.
Min bog er også en konsekvens af et ønske om
at komme mere til bunds, end jeg kan på tv. For de
seere, der måske har fået en øjenåbner, har bogen
en række brugbare tips, som de kan bygge videre på.
10 økologisk / forår 2011
Altså blot nogle retningslinjer, der kan sætte dem i
gang. Bogen har seks kapitler: Et om at dyrke æbler,
et om bønner, et om drivhuse, et om gæs, et om økser
og et om hø. At alt om dyrehold, jordbrug og
håndværk endnu ikke er beskrevet, er et udtryk for,
at jeg ikke ønsker at skrive om noget, jeg endnu ikke
har nok erfaringer med. Bogen er da forhåbentlig
også ”blot” den første i en lang række af bøger.
redigeret AF: pETEr norDHolm anDErsEn Foto: soFiE amaliE klougarT
1
3
Ifølge Frank Erichsen har bønner en fantastisk egenskab: Via en symbiose med nogle bakterier, er de i stand
til at binde luftens kvælstof. I en økologisk have kan bønner derfor berige din jord med næring udefra.
2

½ MØMS
½ MØMS på økologien. Det er
DISCOUNT på en ny måde. I KIWI minipris får du Danmarks største udvalg af økologiske varer til
discountpris. Og du sparer endda det halve af momsen på dem alle
sammen. Det kalder vi ½ MØMS. Få et økologi KØRT ved kassen, og vis
discount på en ny måde det, når du handler – så får du rabatten med det samme.
Læs mere på www.kiwiminipris.dk
DISCOUNT PÅ EN NY MÅDE
15591_220x280_halv_moms.indd 1 14/03/11 10.56

kicksTarT din køkken
Her er en overkommelig haveplan, hvor du højst skal
kigge til planterne en gang om ugen for at luge lidt, når
alt er anlagt. Den økologiske have har fire kvadratiske
bede på 125 x 125 cm samt et lille bed til krydderurter.
3 træffere
Milepæle – årets gang
12 økologisk / forår 2011
i
en økologisk
have
Hvert år roterer du afgrøderne fra bed til bed. Der skulle
gerne gå fire år mellem, at der står kål, kartofler, ærter og
bønner samme sted. Sådan en rotationsordning kaldes for
sædskifte. Det er med til at opbygge jorden samt at hjælpe
dig med at undgå skadedyr, sygdomme og jordtræthed.
Du bruger ingen sprøjtemidler. Får dine tomater utøj, så bekæmper
du det i stedet med rovmider, du fx kan købe via
nettet. En fuglekasse i et træ er også godt mod skadedyr.
Kunstgødning bruger du heller ikke. Ekstra næring til jorden
kommer fra naturlige kilder: En god kompostbunke,
gerne mikset med et par spande dyremøg. Dyrk også gerne
ikke-spiselige planter som fx rødkløver, der er god til at fiksere
næringsstoffer fra luften. Graves ned før blomstring.
februar/marts:
frøkatalogerne er udkommet. Tid
til at drømme. Begynd at forspire
– det er en fordel. læg fx kartofler
et lyst sted uden direkte
sol. vindueskarmens sol reserverer
du til små (spagnum-)potter med
frø fra fx gulerødder og porrer.
tekst: pETEr norDHolm anDErsEn illustrAtion: louisE pommEr lykkEgaarD
beD 1: Nye kartofler + rucola.
En tidlig kartoffelsort som
Hamlet eller Solist lægges i begyndelsen
af april. De bør dog
forspire indendøre, da det forkorter
væksttiden. Læg dem i
tre rækker med 38-50 cm mellem
rækkerne og mindst 25 cm
mellem knoldene. Dæk bedet
med plast, indtil planterne rører
ved den. Derefter fiberdug. Så
gerne rucola mellem rækkerne
i kampen mod ukrudtet. Efter
kartoflerne kan du så buskbønner
eller sene sommerblomster.
beD 4: Spidskål + sætteløg +
rødbeder. Fire spidskål udplantes
bagest i bedet i april. Lad de
nederste blade stå, når hovedet
høstes – så får du nye hoveder.
Foran kålene er der plads til fem
rækker med skiftevis løg og rødbeder.
Sættes også i april med
15-20 cm mellem rækkerne.
april/maj:
så-og plantetid! Giv gerne
jorden kompost m. hønsemøg,
nogle uger før du sår og
planter ud. det giver dine
planter ekstra næring.

have
beD 1
beD 4
beD 2
beD 3
Juli/august:
høsttid! i løbet af forsommeren har du
med jævne mellemrum luget, hyppet dine
kartofler og givet drivhuspeberne lidt
ekstra næring, fx brændenældeudtræk.
får dine kartofler skimmel, så fjern
toppene, så snart du får øje på den.
Pilene viser, at afgrøderne får
nyt bed hvert år. At rotere afgrøderne
kaldes sædskifte.
urtezonen
september/oktober:
forbered foråret. fyld fx kompostbeholderen med naturens
genbrugsmaterialer, så komposten bliver klar til
næste sæson. fyld den gerne på én gang. du må gerne
vende den 1-2 gange, da det genaktiverer en varmeproces,
hvor mange ukrudtsfrø dræbes. findel sejt eller
groft materiale med spade eller kompostkværn.
Haveplan over økologisk køkkenhave
beD 2: Spinat + porrer + gulerødder.
Spinat sås så tidligt som muligt
og høstes i løbet af maj. Først
i juni laver du skiftevis rækker
med udplantede porrer og såede
gulerødder. Du kan forspire porrer
i en bakke fra sidst i marts
eller købe udplantningsplanter.
Overdæk med fiberdug/bionet
mod duer og generende insekter.
beD 3: Ærter + salat. Længst
væk fra middagssolen sås en
dobbeltrække ærter på hegn
først i april. Foran er der plads
til tre rækker med forskellige
salatsorter, som er forspiret til
2-4 cm høje planter. Sæt gradvist
nye, små forspirede salatplanter,
efterhånden som du høster.
Når ærterne er høstet i juli,
kan du også udplante ny salat.
urtezonen med persille, dild
osv. får et lille bed for sig selv.
Du kan oftest se på frøpakkerne,
hvornår du evt. skal forspire, og
hvornår de kommende smagsforstærkere
skal i jorden.
læs mere på havelyst.Dk
Ideen til denne haveplan stammer fra
Peter Norris, der har sin egen havedagbog
på www.havelyst.dk. Opret
en gratis profil i 30 dage eller meld
dig ind i øko-haveforeningen Praktisk
Økologi, der står bag websiden. Søg
på ”Norris Intensiv”. Nede i kommentarerne
(15. februar 2011) har redaktør
Peter Nordholm Andersen fået Peter
Norris til at forenkle sit udspil, som
du ser frugten af her på siderne.
forår 2011 / økologisk 13

Havereportage fra Ølstykke tekst: pETEr norDHolm anDErsEn Foto: annE FaigH ryDEll og pETEr norDHolm anDErsEn
Peters praktiske paradis
35 økologiske bede med alt
fra broccoli til ærter. Peter
Norris rådyrker sammen med
sin kone Lisbet råvarerne til
de helt store spiseoplevelser,
ikke mindst smagen af de
første kartofler.
Havepassionen blusser for alvor op, da Peter
Norris nævner sine forårskartofler. Hans store
veltrænede fingre samler sig nænsomt om usynlige
små knolde med sårbar skræl, mens han en
solrig junidag sidder på sin terrasse og øser af
sin store havelyst til vordende havefolk.
- Gør, hvad du kan for at få kartofler tidligt på
året. Efter en lang vinter er du sulten efter noget
nyt, siger han indtrængende.
Allerede midt i februar sætter lysten efter
friske knolde Peter Norris i gang med at forspire
kartofler indendørs. Omkring 1. april ryger de i
jorden med lidt møg omkring i et par af bedene.
Beskyttet af drivbænke af isolerende plast, som
holder på varmen og fremmer planternes vækst.
knolde, smør, salt - og intet andet
Cirka midt i maj griber Peter Norris greben og
graver længselsfuldt den første grønne top op
med knoldestørrelser fra valnød til hønseæg.
- Når de står kogte på spisebordet, bliver byttet
nøje afmålt mellem Lisbet og mig: ”Èn til dig.
Én til mig.” Vi spiser dem med skræl, smør og
lidt salt – intet andet. Og med stor andægtighed.
14 økologisk / forår 2011
Peter Norris virker som om, at han et kort øjeblik
sidder og smager intenst på forårets første kartoffelhøst.
Så kommer han til sig selv:
- For en havedyrker er det virkelig en spidsoplevelse.
1675 kvadratmeter havelyst
Kartoflerne er langtfra det eneste, haven byder
på. Den har et omfang, der viser stor havelyst.
Omkring parcelhuset har Peter og Lisbet
skabt Ølstykkes pragtstykke. Det er delt op i
hønsegård, frugt-, pryd- og nyttehave. En parcel
på 1675 m2 , der aldrig har set en giftsprøjte.
I nyttehavens 35 højbede står rækker af
saftspændte planter. Løg med sine himmelstræbende
toppe. Grøn og rød salat på række. Ærter
klar til at blive spist fra bælgen i bare tæer.
Mens den nuværende efterlønner og tidligere
børnepsykolog viser rundt, udpeger Peter Norris
de velsmagende venner i hans velvoksne spisekammer.
Den pegende negl med en jordrand,
som sikkert er frisk det meste af sommeren.
- De seneste 20 år har vi stort set ikke købt
grønt og frugt. Det giver mig stor livskvalitet at
Peter Norris har specialiseret
sig i at dyrke sin køkkenhave
intensivt - bl.a. ved at plante
løbende samt tæt i sine bede.
dyrke mine egne grøntsager. Det føles grundlæggende
meningsfuldt at producere sin egen mad,
både for mig personligt, og også i en større miljømæssig
sammenhæng, siger Peter Norris.
Første år gav 140 kilo gulerødder
Det første spadestik til haveglæde a la Norris
blev taget i 1983. Både Peter og Lisbet havde
ganske vist læst en del i ”Den selvforsynende
have” af John Seymour, men som bekendt er
der ofte et langt stykke fra teori til praksis.
- Vi havde stort set ingen haveerfaring, da vi
gik i gang med at grave bede. Og vi havde heller
ikke begreb om, hvad vi egentlig kunne lide at
spise, fortæller Peter Norris.
Måske tog antallet af frøposer lidt overhånd,
i hvert fald blev første års gulerodshøst på over
140 kilo. Selv om parret spiste og spiste for at
følge med, anede de til sidst ikke, hvad de skulle
gøre med så mange gulerødder.
- Lige siden har vi eksperimenteret med, hvad
vi kan lide. For eksempel kan vi ikke døje smagen
af aubergine, mens tomater smager skønt. Lige
præcis i dag har jeg plukket sommerens første

Et træ skygger for aftensolen
i familien Norris’
køkkenhave. Ifølge Peter
vil det være bedst for
udbyttet at fælde træet,
men Lisbet vil fortsat
gerne nyde synet af det.
bøftomat, som jeg glæder mig til at sætte tænderne
i aften, siger Peter Norris.
De kunne havne i en tomatsalat med hvidløg,
forårsløg og en dressing af olivenolie, balsamico
og basilikumpesto.
En overdådig spinathøst har også ført til, at
ægteparret i løbet af foråret 2010 har afprøvet
cirka 25 forskellige retter med spinat.
Peters spinat-favorit er bagte æg ”florentine”,
en ”herlig og hurtig frokostret”: Lav en rede af
smørdampet spinat i små portionsskåle. Slå et
æg ud i fordybningen, og kom et par skefulde
creme fraiche ovenpå. Krydr med salt, peber og
revet ost. Giv det 20 min. i ovnen ved 175 grader.
start med en lille have
Peter Norris bruger et avanceret system på sin
iPhone for at holde styr på bedene og de over 40
forskellige afgrøder, som dyrkes hvert år. Han
har også sin månedlige havekalender, hvor opgaver
lige fra at så forårsløg til at komme vinterdække
over gulerødderne sirligt er listet op.
Planlægningen fører til, at parcellens køkken
hele året har adgang til en stor vifte af afgrøder,
Fakta om Familiens have
Peter og Lisbet Norris deler et hus og grund på i alt
1672 m2 . Alt dyrkes økologisk. Haven er opdelt i en
prydhave tæt på huset, en køkkenhave på ca. 300
m2 i midten, og bagest et større areal med frugthave,
høns og bistader. Haven er lang og smal, ca.
20 x 80 meter. Huset ligger i den ene ende og i den
modsatte ende løber Værebro Å. Ud over havelysten
har parret også fundet tid til at få fem børn, der alle
er flyttet hjemmefra. Peter Norris har også været
aktiv i Landsforeningen Praktisk Økologi, der arbejder
for at fremme økologisk dyrkning og levevis.
fordi høsten er delt op i faser. Fx har Peter tre
bede med ærter, en tidlig forspiret sort, som
plantes i jorden samtidig med, at resten af
bedet tilsås. Derudover sår han to andre bede
med senere sorter med en måneds mellemrum.
Så er der høst fra sidst i juni til september.
Kompliceret? Ja, og Peter afviser også, at så
stor en haveplan er noget for en begynder.
- Start med et lille areal, som du inddeler i
fire bede, så du får styr på sædskiftet – så kan
du altid bygge videre, siger Peter Norris, der
har udtænkt haveplanen på side 12-13.
grej-tip fra peters have:
brug bionet
Peter Norris dækker nogle af sine
bede af med bionet. Porrerne
beskyttes mod porremøl. Gulerødderne
mod gulerodslarverne. Og
kålene mod kålsommerfuglens
larver. – Det er 100 procent effektivt,
og du kommer problemerne
med skadedyr til livs. Men husk,
at nettet skal dække helt, så ingen
åbninger inviterer eksempelvis en
sommerfugl ind, siger Peter.
Salat er en af de afgrøder, Peter og Lisbet er glade
for. Husets fordør sender et klart signal om, at her
bor folk, der i det hele taget er glade for haver.
Hans vigtigste tip er dog at tage udgangspunkt i
det grønt, du og familien bedst kan lide – og det
må gerne være nye kartofler, grønne bønner, salat
og ærter, som er dyre at købe.
Igen kommer Peter ind på sin kæphest.
- Afgrøderne smager i øvrigt overraskende
meget bedre, når de er helt friske, konstaterer
han og kommer i tanke om en begivenhed.
- Vi havde nogle bekendte til aftensmad,
som er vant til supermarkedets blomkål. Da de
smagte dem fra vores have, kunne de ikke tro
deres egne smagsløg.
forår 2011 / økologisk 15

Havereportage fra Odense
iben giver planterne
et økologisk liv
Blomster, salater, urter,
vilde dyr og ikke mindst
Iben Vorgaard får masser
af økologisk næring i en
lille kolonihave, der giver
hende stor livskvalitet.
Solen stråler ned fra en koboltblå sommerhimmel
på 400 m2 kolonihave, der putter sig imellem
dannebrogsflag og veltrimmede hække.
Sollyset blander sig med et velduftende væld
af højbede, farvestrålende blomster, en mindre
køkkenhave og et drivhus.
En grøn oase dyrket på økologi og lyst, fortæller
Iben Vorgaard, mens hun viser rundt i haven,
hvor hun bor med sin mand om sommeren.
- Haven er et helle. Da vi købte den for ti år
siden, havde jeg aldrig arbejdet med haver før.
Men jeg opdagede, at det er afstressende for
mig. Det er svært at beskrive, men jeg oplever
det som meditativt at ordne mine bede, at så,
luge og følge planternes vækst. Det manuelle
arbejde giver mig ro i sindet. En aften kan jeg
også stå og lave mad i det lille køkken. Hmm. Så
mangler jeg lige nogle friske krydderurter, og så
kan jeg bare gå ud og hente dem. Det kan virkelig
give mig en lykkefølelse, fortæller Iben.
Deler sin kål med sommerfuglene
I samme afslappede ånd praktiserer Iben en ud-
16 økologisk / forår 2011
tekst: annE FaigH ryDEll / pETEr norDHolm anDErsEn Foto: pETEr norDHolm anDErsEn
videt form for dyrevelfærd. Eksempelvis hænger
der et sommerfuglehus på husgavlen, der skal
lokke de små, flaksende væsener til. Dog er hendes
spidskål samtidig slået fejl denne sæson. Det
mislykkedes nemlig at bekæmpe sommerfuglenes
larver, der i bogstaveligste forstand havde
bidt sig fast i kålen.
- Jeg tager ikke sommerfuglehuset ned af
den grund. Der skal være plads til sommerfugle
i min have, for der bliver færre og færre af dem
i naturen. Det gør mig glad at dyrke haven på
naturens præmisser, og så er udbyttet fra haven
sekundært. Jeg må dog indrømme, at jeg blev
ærgerlig over, at det mislykkedes med kålene,
men så handler det om at tænke nyt og finde
frem til en bæredygtig løsning, siger Iben.
Som en mulighed nævner hun et meget fintmasket
bionet, der spændes ud over bedet og
kan holde insekterne væk på en naturlig måde.
Dræbersnegle var dråben
Iben har dog en grænse for, hvilke dyr, der er velkomne.
En sæson var den fynske haveforening
Arbejdet i haven løfter Iben Vorgaard ind i en
meditativ stemning, hvor hun kobler helt af.
slemt plaget af de slimede dræbersnegle.
- Vi var virkelig hårdt angrebet, og jeg kunne
ikke undgå at træde på dem hele tiden. Det er
slet ikke rart med bare tæer. Dengang var jeg
meget fristet til at bruge et sneglemiddel eller
andre skrappe sager – men jeg har læst på Naturstyrelsens
hjemmeside, at kemiske bekæmpelsesmidler
kan gå ud over andre snegle. Jeg
kan også forestille mig, at det kunne gøre skade
på de mange pindsvin og fugle, der kommer i
haven. Så den slags bruger jeg ikke af princip,
understreger Iben.
I stedet samler hun hver enkelt dræbersnegl
op i en spand og hælder kogende vand på dem.
- Så dør de hurtigt og forholdsvist smertefrit.
Derefter graver jeg dem ned, fordi lugten af
døde snegle kan tiltrække nye.
Problemet med dræbersneglene er dog til
dels gået i sig selv igen, i hvert fald i og omkring
Ibens haveforening.
- Og det siger mig, at naturen på en forunderlig
måde ofte finder en metode at regulere sig
selv på, filosoferer Iben.

Sneglehegnet omkring
salatbedet har stået distancen
i Ibens have. Det
holder nemlig sneglene
og deres slimede spor
væk fra den lækre salat.
Finder naturlig balance
Ibens nøglemission er netop at finde en balance,
hvor dyr, mennesker og dyrkede planter kan trives
side om side. I drivhuset nyder hun lyden af
tudser og kvækkende frøer, der har slået sig ned.
Hun sørger for, at de altid har adgang til vand i
bunden af drivhuset, til gengæld hjælper de med
at æde insekter. Alligevel er der nu gået spindemider
i nogle af hendes planter. For at løse den
udfordring på en naturnær måde, har hun bestilt
nogle rovmider, der kan rette op på ubalancen.
De naturlige virkemidlers kunst dyrkes også
andre steder i haven. I skyggen bag kolonihavehuset
står en beholder med en tyktflydende væske
af vand og brændenælder, Iben har plukket
i et moseområde ”fri for bilos og sprøjtegifte”.
Væsken er et alternativt supplement til hendes
krukker og særligt næringskrævende planter,
som fx de grønne pebre i drivhuset.
- Jeg blander først én del gødning med ti dele
vand, inden jeg vander, og det virker faktisk godt.
Det er et tip, jeg har fået via foreningen Praktisk
Økologi, som jeg er medlem af. På deres hjem-
oDense
ibens have i roerskov haveforening
Det meste af sommeren bor Iben Vorgaard med sin
mand i kolonihavehuset på ca. 35 m2 . Det er ulovligt
at bruge sprøjtemidler i haveforeningen, der ligger
oven på arealer, der forsyner Odense med vand.
Deres have på i alt 400 m2 ligger tæt på et moseområde,
så Iben har ofte besøg af fasaner, pindsvin
og egern. Hun fodrer også et væld af fugle og synes,
at det er fantastisk, at der kan være sådan et dyreliv
med Odense lige om hjørnet.
mesider oekologi.dk og havelyst.dk har jeg ofte
fundet gode råd og tips, siger hun.
ikke alt er født økologisk
Nethandel har været en stor åbenbaring for
Iben, der er begyndt at købe økologiske frø på
websider som solsikken.dk, fuglebjerggaard.dk
samt urtegartneriet.dk. Alligevel har det ikke
været muligt at skaffe alle frø og planter økologisk.
Eksempelvis er Ibens stauder, der dominerer
store dele af haven, født konventionelle.
- Haven er et blomstrende åndehul, og derfor
vil jeg ikke undvære mine mange blomster,
grej-tip fra ibens have:
byg et sneglehegn
Omkring Ibens salatbed vogter et omtrent 15
cm høj hegn af galvaniseret stål. Hegnet har
hindret dræbersnegle i at sætte deres slimede
spor på salaterne, som dermed bliver uspiselige.
Hegnet er købt via www.nytognyttigt.dk.
Her er set en startpakke med 10 meter hegn
inklusive hjørner til 699 kr. Oven i prisen
kommer eventuel forsendelse.
Det er ikke lykkes Iben at finde økologiske varianter
af alle hendes frø og blomster som denne akeleje.
Hun garanterer dog, at alle hendes planter får en
økologisk tilværelse i haven, hvor insekter og
sommerfugle også har et frirum.
som bier og insekter får til at summe af liv.
Til gengæld har hun beriget jorden med økologisk
hønsegødning for at tilføre sine planter
og blomster ekstra næring.
Iben smiler.
- På den måde giver jeg blomsterne
et økologisk liv.
Siden magasinet Økologisk besøgte Iben i juni 2010
er haven udvalgt til at være en af de flotteste i den
fynske hovedstad – den har nemlig fået kolonihaveprisen
Odense Bys Ærespræmie 2010.
forår 2011 / økologisk 17

Havereportage fra Odense
18 økologisk / forår 2011
Jeg kan bruge lang tid på
at sidde og se på biernes
færd fra blomst til blomst.
De kan have imponerende
nektar- og pollenmængder
på deres ben og bagkrop.
Jeg tænker ofte, at det er
utroligt, at de stadig kan
flyve. Jeg er jo i det hele
taget betaget af bier.
- iBen vorgaard
En humlebi summer i én af Ibens
farvestrålende buske. Et væld
af røde, tragtlignende blomster
lyser op på det, der enten er en
rødklokke- eller dronningebusk.
Iben er lidt usikker, da busken
stod i kolonihaven, da hun og
manden overtog den.

- et naturligt valg

Guide: Kom i gang med økologien
dyrk den gode sMag På altanen
Du behøver ikke store arealer for at få glæde af friske krydderurter
og grøntsager. Nogle krukker på en solrig altan er nok til at
forsyne dig med tomater, chili, salater og radiser. Her er tips til
altan, bøger og websteder, der kan udvide din øko-horisont.
sTarT cHili inDE
Chiliplanten kræver varme og lys. Derfor er det en god
ide at starte den indenfor i en såbakke. Den skal helst
have 24-26 grader for at spire, så du kan fx sætte den
i vindueskarmen over radiatoren eller et andet varmt
sted. Når planten har vokset sig stor, plantes den over i
en 5-10 liters spand eller krukke, som kan sættes på altanen.
Den skal mindst have 16-17 grader for at vokse, men
tager ikke skade af, at temperaturen falder yderligere i
en kortere periode. Tag den gerne ind om natten.
bliV klogErE på nETTET
www.solsikkEn.Dk og www.urTEgarTnEriET.Dk er eksempler på netbutikker med et bredt udvalg af økologiske frø inden for grøntsager, krydderurter og
blomster. På www.oEkologi.Dk, webside for Landsforeningen Praktisk Økologi, finder du en stor linksamling om havebrug. I kalenderen kan du se, hvornår
der afholdes fx økologiske havekurser. Foreningen driver også www.HaVElysT.Dk. Den Økologiske Have i Odder åbner havelågerne til påske: På www.EcogarDEn.Dk
kan du følge med i besøgshavens arrangementer. Fx er der plantebyttedag 30. april, hvor du kan gøre en god handel med stauder, urter og buske.
20 økologisk / forår 2011
FriskE urTEr på alTanEn
Krydderurter som timian, purløg, oregano, basilikum
og rosmarin er nemme at holde og kan
klare sig på en solrig altan, så snart risikoen for
frost er drevet over. Kom dræn som lecanødder
eller potteskår i bunden af potten eller altankassen.
Planterne kan drukne, hvis du ikke dræner
potter eller altankasser, fordi overskydende
vand ikke kan løbe fra. Klip gerne blomsterne af
urterne - det hjælper planten med at trives.
planT om - uDEn aT planTEn opDagEr DET
En spagnum- eller en såkaldt Jiffypotte kan
give dine planter en god start. Potten er 100
procent nedbrydelig, og rødderne kan vokse ud
gennem pottevæggen. Det vil sige, at du kan
plante hele potten ud, fx i en spand eller krukke
på altanen. Derved undgår du at slå planten
ud af potten og give den et omplantningschok.
God til større frø som agurk, tomat og græskar.
Set på www.solsikken.dk under Tilbehør.
3
tekst: louisE nyVang
goDE bØgEr om
Øko-HaVEr:
”DET ØkologiskE DriVHus”
aF lars lunD (2008).
Få tips til at vælge den rigtige type
drivhus, også til altanen og den lille
grund, når du vil dyrke økologiske
grøntsager. Gyldendal, 137 s., vejl.
pris: 299 kr.
”DEn nyE komplETTE HånDbog
i sElVForsyning” aF JoHn
sEymour (2010).
Den klassiske bog, der første gang
blev udgivet i Danmark i 1980, er lidt
af en bibel for mange havefolk. Den
er skrevet af en legende inden for
selvforsyning og bl.a. anbefalet af
Bonderøven. Gyldendal, 307 s., vejl.
pris: 299,95 kr.
”isabEllas sTorE bog om
kØkkEnHaVEn” (2011).
Få tips til planlægning af en smuk og
anvendelig køkkenhave, og lær mere
om både planter, økologi og have-
arbejdets udfordringer og triumfer.
Politiken, 252 s., vejl. pris: 300 kr.
OBS!
www.bogprisEr.Dk Har buD på, HVor Du FinDEr bØgEr billigsT
muligT. Fx Er sEymour’s bog sET Til 239,96 kr. inkl. lEVEring.

smike.dk
De fl este hudplejemærker
roser sig selv.
Vi lader andre om det.
Der er hele tre uvildige mærker der siger god for Derma Eco: Svanemærket,
Astma-Allergi Danmarks mærke og det økologiske Ecocert mærke. Hvor meget
det kræver at få disse 3 mærker kan du læse mere om på www.derma.dk
FOR FREMTIDENS SKYLD
forår 2011 / økologisk 21

Baggrund: Sprøjtegift i haverne
havefolkets sPrøjtegifte
TruEr DrikkEVanDET
22
økologisk / forår 2011
Danskerne brugte i 2009 næsten 75 tons pesticider i
deres haver. Stofferne siver nemmere ned til grundvandet
fra blandt andet flise- og grusarealer. Sprøjtegiftene
forurener derfor nemmere grundvandet, end når en
landmand bruger dem på sin mark. Alligevel vil miljøministeren
stadig ikke forbyde havefolkets giftforbrug.
Endelig. Forår. Planter og ukrudt spirer frem.
Også i indkørslen og på flisegangen, hvor hver
tredje haveejer tyr til pesticider for at smide de
ubudne gæster på porten. Det viser i hvert fald
en undersøgelse fra 2009 i syv kommuner på
Københavns Vestegn.
Tal fra Miljøstyrelsen viser også, at havefolket
samme år købte i alt 74,2 tons pesticider. Dermed
faldt forbruget lidt i forhold til 2008, men
efter flere års stigning. Og selv om havefolket
kun står for to procent af det samlede pesticidforbrug,
så kan netop deres forbrug vise sig at
have ekstra store konsekvenser.
Direkte ned i grundvandet
Flere eksperter, Økologisk har talt med, har
samme vurdering: Der kan være stor risiko for at
forurene grundvandet, når fru Hansen sprøjter
med pesticider på sin terrasse og i indkørslen.
En af eksperterne er seniorforsker Walter
Brüsch fra GEUS, der forsker og rådgiver i geovidenskabelige
spørgsmål.
– Selv om landbruget står for 98 procent af
pesticidforbruget, så finder vi lige så ofte pesticider
i grundvandet under byerne – ofte endda
i højere koncentrationer. Vores resultater tyder
på, at især brug på flise- eller grusbelagte indkørsler
og terrasser kan være problematisk. Her
siver giftstofferne lettere ned i grundvandet,
fordi der mangler en rodzone, som stofferne kan
binde sig til, forklarer Walter Brüsch.

GlyphosaT i
GrundvandeT
En rapport fra GEUS viste i januar, at der
i ni ud af 635 prøver var fund af pesticidet
glyphosat i grundvandet. Vel at
mærke i mængder over den tilladte
grænseværdi. Glyphosat er det aktive
stof i bl.a. sprøjtegiften Roundup.
unødig risiko at tage
Også hos Danmarks Tekniske Universitet er man
bekymret over h avefolkets forbrug af pesticider.
– Der er en øget risiko for at forurene grundvandet,
hvis man doserer forkert og bruger midlerne
på grus eller fliser, hvor der er hurtigere
nedsivning til dybere lag i jorden, siger Hans
Jørgen Albrechtsen, forsker ved DTU Miljø.
Han mener, at der slet ikke er behov for at
bruge pesticider i private haver.
– Når der oven i købet er risiko for at forurene
grundvandet, så skal man gøre sig nogle grundige
overvejelser, inden man finder giften frem. Det
mest fornuftige ville være at begrænse det mest
muligt, lyder det fra Hans Jørgen Albrechtsen.
Han påpeger dog, at forureningen af grundvandet
under byerne også skyldes det offentliges
brug af pesticider. Det er dog faldet fra 28,8
tons aktivt stof i 1995 til 5,1 tons i 2006, hvor
seneste opgørelse blev lavet. Altså mindre end
en sjettedel af, hvad havefolket brugte i 2009.
Tjekker ikke på fliser
Undersøgelserne fra GEUS har fået Miljøstyrelsen
til at reagere. Dog er ukrudtsmidler som for
eksempel Roundup - der er fundet rester af i
grundvandet - stadig tilladt til privat brug.
Miljøstyrelsen risikovurderer hvert enkelt
pesticid ud fra bestemte retningslinjer og ud fra
undersøgelser, som virksomhederne indsender.
– Vi har også et varslingssystem, der tester
pesticiderne på landbrugsjord, men dog ikke på
eksempelvis fliser og grusbelægninger, forklarer
biolog Steen Marcher fra Miljøstyrelsen.
Ifølge styrelsens retningslinjer er der overordnet
set ikke risiko for forurening af grundvandet
fra de bebyggede områder. Og når man
hidtil ikke har lavet risikovurderinger her, så er
begrundelsen, at områderne typisk er for små.
– Der kan være et problem, men vi har ikke set
tilstrækkelig dokumentation for, at grundvandet
er mere sårbart under bebyggelse. På baggrund
af GEUS’s udtalelser har vi dog sat gang i nye
undersøgelser. De skal belyse risikoen for nedsivning
af pesticider og fastlægge årsagen til fund
af glyphosat i grundvandet. Vi griber ind, hvis
bestemte anvendelser skulle vise sig at udgøre
et problem for grundvandet, siger Steen Marcher.
Forbyd private at sprøjte
Behovet for nye undersøgelser undrer sekretariatsleder
hos Det Økologiske Råd, Christian Ege.
Han har i flere år argumenteret for et forbud
mod havefolkets pesticidforbrug.
– Der er fri passage for pesticider ved brug
på grus og fliser. Det er der ikke nogen tvivl om.
Derfor er der større grund til være opmærksom
på de privates forbrug, siger Christian Ege.
Han mener, at også haveejerne skal bidrage
til, at vi har et rent miljø, men at det ”selvfølgelig
ikke må skygge for de 98 procent af pesticidforbruget,
som kommer fra landbruget”.
Det synspunkt deler Carl-Emil Larsen, direktør
i Danva, interesseorganisationen for alle, der
arbejder professionelt med vand og spildevand.
– Vi så også gerne et forbud. Selvom der står
på etiketten, hvordan stoffet skal blandes og
doseres, så er der stor risiko for, at private haveejere
tænker: Lidt er godt, meget er meget godt.
Og dermed udleder langt flere gifte, end det er
nødvendigt, siger Carl-Emil Larsen.
miljøministeren vil ikke lave forbud endnu
Det rokker dog ikke ved holdningen hos miljø-
tekst: louisE nyVang
minister Karen Ellemann (V). Hun vil endnu ikke
lave et forbud mod et eneste af stofferne.
– Jeg har noteret mig, at Christian Ege mener,
at det bør forbydes lige her og nu. Den kritik er
jeg lydhør overfor, men min tilgang til forbud
er, at jeg først skal have dokumentationen fuldstændig
i orden. Derfor har jeg bedt Miljøstyrelsen
lave en samlet undersøgelse, forklarer
Karen Ellemann over for Økologisk.
Hun oplyser, at Miljøstyrelsen rent faktisk skal
se nærmere på haveejeres brug af glyphosat,
som er aktivstoffet i blandt andet Roundup.
– Der kan være en bekymring over de fund,
som er under byerne. Det har jeg også noteret
mig. I den samlede undersøgelse, som Miljøstyrelsen
foretager, er hensigten også at få viden
om haveejernes brug på blandt andet indkørsler
og på terrasser, siger Karen Ellemann.
Hun nævner også, at Miljøministeriet i løbet
af foråret laver en informationskampagne, der
skal vise havefolket nogle grønne alternativer
til sprøjtemidler som Roundup.
Ege: Forbud er muligt via Eu
Det får dog ikke Christian Ege fra Det Økologiske
Råd til at læne sig tilfreds tilbage i stolen.
– Vi vil fortsætte med at presse på, så kommunerne
kan få lov til at forbyde pesticider til
privat brug. Sidste år påstod regeringen, at det
var EU-stridigt, når en kommune ville forbyde
pesticider i private haver. Det er dog muligt at
gøre på måder, som EU vil acceptere. For eksempel
ved at kræve en uddannelse som betingelse
for at måtte sprøjte.
MilJøsTyrelsen advarer Mod pesTicider
• ”Pesticider er giftstoffer og skal bruges med omtanke, for erfaringsmæssigt ved vi, at nogle af sprøjtemidlerne
havner i grundvandet. Så – hvorfor bruge sprøjtemidler i haven, når du kan bekæmpe ukrudt
og skadedyr effektivt med naturens egne midler.”
• ”Alle pesticider skal godkendes i Miljøstyrelsen, inden de må bruges i Danmark. Det sker kun, hvis der
ikke er en uacceptabel risiko for mennesker og miljø, når midlet anvendes. Det kan dog ikke fuldstændig
udelukkes at sprøjtemidler på lang sigt kan have en effekt på miljøet, man i dag ikke kender til bunds.”
Kilde: www.mst.dk/Borger/Temaer/Haven/Pesticidfri_have (5. marts 2011)
forår 2011 / økologisk 23

Nyt & noter
Morgenmad på dørtrinnet
Aarstiderne kan fremover bringe din morgenmad til døren. Kassen
indeholder mejeriprodukter, brød, frugt og bl.a. firkornsmysli,
fransk æblejuice, biodynamisk minimælk og maltrugbrød fra Emmerys.
Du får også opskrifter med i kassen, der har et indhold,
som passer til 2 personer i en uges tid. Eller til 3-4 dage for en
familie på 4 personer. 295 kr. Se www.aarstiderne.com.
kartofler, grønne babyer og madspild
Politikens Forlag udgiver i april
Kille Ennas ”Kartofler på bordet”
med 80 lækre opskrifter med kartofler,
168 s., 250 kr. Samme forlag
står bag ”Kræs – førstehjælp til
familier med kræsne børn”, hvori
Lone Spliid og Pernille Skjødt uddeler
tips, tricks og 50 nemme
24 økologisk / forår 2011
opskrifter, 152 s., 200 kr. Lindhardt
og Ringhof har også en ny udgivelse,
der papiret lyder spændende:
I ”Vild med hverdagen” præsenterer
Louisa Lorang 70 lette og
lækre hverdagsretter, der kan
laves i en fart, 160 s., 250 kr. Endelig
er også Gyldendal aktuel
kemikAlier
går i Arv
med ”Stop Spild Af Mad – en kogebog
med mere”. Den har gode råd
om at undgå madspild, og hvordan
du dermed kan hjælpe til med at
skåne miljøet, 191 s., 299 kroner.
Apropos spild: Du finder ofte
bøgerne billigere end den vejl.
pris via www.bogpriser.dk.
PLEJ HÅRET
med avocado
Ny svanemærket hårplejeserie fra
Zenz Organic Hair med naturlige
ingredienser som økologisk, koldpresset
avocadoolie og aloe vera,
som ifølge producenten giver et
sundt hår. Det kan du købe dig til
hos alle Zenz frisørsaloner og via
zenz.dk. Men det er ikke gratis:
Vejl. priser fra 198 kr. Find nærmeste
salon på zenzorganic.com.
De forureningsstoffer som en kvinde Philippe Grandjean var forskningsleder
optager gennem hele livet - altså ikke på projektet og er professor i miljø-
blot under graviditeten - vil overføres medicin ved Syddansk Universitet.
til et foster, når hun bliver gravid. Det - Ophobningen af forurening kan
viser ny dansk forskning, hvor man har en kvinde faktisk kun komme af med
indsamlet prøver fra 100 nyfødte og ved at blive gravid. Og det er meget
deres mødre. Forskerne sporede hele uheldigt, da fosteret er særligt sårbart
87 kemikalier i kvinderne og deres for skadelige påvirkninger under den
børn – blandt andet pesticidrester. tidlige udvikling, påpeger forskeren.

Forhandles i helsekostbutikker
Tema om amaranth
“Inkaernes vidunderkorn”
nye lækre amaranthprodukter
Nyhedsbrev
Bliv opdateret med nye produkter og lækre opskrifter, tilmeld dig på
www.helios.dk

Test: Pølser til grillen
oksekrydderpølse fra
hanegal
Fås i Kvickly og Super Brugsen til 39,95 kr. for pakke
med 300 gram. Kilopris: 133,16 kr.
26 økologisk / forår 2011
Økologisk
tester
Økologisk har blindtestet seks forskellige økologiske grillpølser. Niveauet er højt, lyder
smagsdommen fra vores smagsdommere, der begge er bidt af en gal pølse. De var
især vilde med pølserne med urter. Hver pølse kunne få op til seks Ø-mærker.
SPEGEPØLSE-SMAG
claus: Den ser meget mørk ud, men det kan
også betyde, at den er meget kødfuld. Uha,
den er overdænget af hvidløg og noget
stærkt chili-lignede krydderi. Smagen
er sådan lidt spegepølse-agtig.
Jens: Den ser meget tør ud. Kunne godt
virke som en pølse, der smuldrer. Den smager
også lige så tør, som den ser ud. Det
kan dog skyldes, at der er meget kød i, og
det er positivt. Skindet virker sejt, og jeg
bryder mig ikke så meget om smagen, som
er meget domineret af hvidløg. Den er lidt
kedelig, men der er ikke en finger at sætte
på kødet, og den mætter garanteret.
Dom: fra begge smagsdommere
holder en høj standard
grillpølse med spinat og
broccoli fra defco
Fås i Føtex og Bilka til 39,95 kr. for pakke med 400 gram.
Kilopris: 99,88 kr.
GUF TIL GRILLEN
claus: Flot farve, dejlig mørk i det, hvor det
grønne (fra spinat/broccoli, red.) giver spil.
Smagen er meget nuanceret. Man kan virkelig
smage råvarerne. Det er også en meget
mager pølser, og det giver plus i min bog.
En lækker pølse at grille en sommeraften.
Jens: Den ser spændende og lækker ud. Det
ser ud som om, at der er masser af urter i,
og det smager også sådan. Jeg elsker den
her smag, det fungerer rigtig godt, og der er
heller ikke meget fedt i den. Eftersmagen er
dog noget syrlig – hen ad eddike. Det trækker
lidt ned for mig.
Dom: / (Claus/Jens)
fjerkræspølse med ramsløg
fra hanegal
Fås i Kvickly og Super Brugsen til 39,95 kr. for
pakke med 300 gram. Kilopris: 133,16 kr.
VELLYKKET VOKSENPØLSE
claus: Har en fin brun farve, og igen skinner
det grønne (ramsløg, red.) igennem.
Det får den til at se spændende ud. God
tykkelse. Umiddelbart måske en anelse
for pebret, men det skaber samtidig en
god eftersmag. Tilpas saltet. Dejlig saftig.
Jens: En god voksenpølse, sådan en rigtig
lækker allround-pølse. Den har en eftersmag
af krydderier på en meget behagelig
måde. Det er næsten sådan, at urterne
skygger for kødsmagen, men det gør ikke
så meget. Jeg tror, at den er lavet på fjerkræ,
og det er altså ikke nemt at lave en
god kylligepølse.
Dom: fra begge
smagsdommere

Vores smagsdommere
claus christensen er uddannet
i ernæring og indtil videre
Danmarks eneste økologiske
pølsemand. Vognen holder
lige ved Rundetårn i det indre
København. Claus’ favoritpølse
til grillen er en sønderjysk
ringriderpølse med masser
af stærk sennep til. Læs
mere om hans øko-pølsevogn
i Økologisk nr. 11, s. 14-17. Det
finder du i magasinarkivet
på www.okologi.dk/okologisk.
Jens slagter er manden
bag Slagteren på Kultorvet i
København, som kun sælger
økologisk kød, samt restauranten
Kultorvet No. 5. Hans
egen yndlingspølse til grillen
er lavet af lam, okse og
tomat, som han spiser med
groft brød til. Pølsen er fra
egen produktion, og du kan
købe den i Jens’ butik. Tjek
www.kultorvet.dk.
Middagspølse på svin og okse
fra friland
Fås i Irma til 39,95 kr. for pakke med 360 gram.
Kilopris: 110,97 kr.
LIGE TIL UNGERNE
claus: Får en flot brun farve på grillen, som er
lidt mørkere end en klassi sk pølse. Virker som
en kvalitetsvare, men den er lidt for gummi-
agtig i knækket og smager overraskende tørt.
Jens: Jeg synes, at den er for tynd, men den er
lige til ungerne - en skidegod børnepølse. Den
har en behagelig røgsmag, og den overrasker
faktisk meget positivt. Kødet er meget finthakket,
men der er faktisk bid i. Den bliver ikke for
svampet.
Dom: / (Claus/Jens)
-
tekst: annE FaigH ryDEll Foto: pETEr norDHolm anDErsEn
oksekødspølse m. ramsløg fra aalbæk specialiteter
Fås i Føtex til 45 kr. for pakke med 400 gram. Kilopris: 112,50 kr.
KVALITETSPØLSE MED SPRØDT SKIND
claus: Ser god ud, når den ligger på grillen. Det grønne (ramsløg, red.) giver ligesom
et andet spil, og den smager virkelig lækkert. En kedelig pølse er fuld af
salt, og det er den her ikke. Den har også en god, appetitvækkende duft.
Jens: God og fyldig smag. Man kan smage, at det er kvalitetskød, og at den ikke
er fyldt med mel og vand. Løgsmagen fungerer også godt, ligesom i stort set alle
pølser. Skindet er dejligt sprødt, og konsistensen er saftig uden at være vandet.
Dom: fra begge smagsdommere
frankfurter fra aalbæk specialiteter
Fås i Føtex til 45 kr. for pakke med 400 gram. kilopris: 112,50 kr.
FRANKFURTER MED KLASSE
claus: Den smager rigtig godt. Jeg vil gætte på, at den er lavet
med en blanding af okse og svin. Konsistensen er også tilpas,
ikke for fin og slet ikke sej. Jeg er meget positiv – og da særligt
over, at den er så sprød i skindet.
Jens: Den ligner en rigtig, traditionel frankfurter, og den smager
rigtig fint røget. En traditionel pølsevognspølse med klasse.
Den er slet ikke tør, hvilket også har noget at gøre med dens
tykkelse. Tykke pølser har let ved at bevare saften.
Dom: / (Claus/Jens)
forår 2011 / økologisk 27

Test: Pølser til grillen
FoTo: siF mEinkE
Rene RåvaReR · Ren foRnøjelse
28 økologisk / forår 2011
3 skArPe
Til claus cHrisTEnsEn
HVilkEn pØlsE Fra TEsTEn oVErraskEDE Dig mEsT?
Kvaliteten er overraskende god i næsten alle de produkter, vi har prøvesmagt. Det
har ellers knebet for industrien at lave noget håndværksmæsssigt godt. Pølserne
med ramsløg og urter er jeg særligt positiv stemt overfor. Når der findes pølser som
dem, vi har smagt i dag, er der slet ingen grund til at købe ikke-økologiske pølser.
THIse vesTeRHavsosT
en berømthed
1
Hvis du ikke allerede har smagt og oplevet den premierede
Vesterhavsost fra Thise Mejeri, er det vist din egen skyld.
Osten har gået sin sejrsgang over hele landet og bliver
nydt hele døgnet. Fra det hastige morgenbord
over frokosten til døgnets allersidste bid eller
som afslutning på gourmetmiddagen.

2 HVaD Er bEDsT aT sErVErE 3
HVorFor Er Økologi VigTigT For Dig som
sammEn mED grillpØlsEr?
pØlsEmanD?
Der er så mange lækre råvarer om
sommeren, så kast dig ud i at lave
salater med nye danske grøntsager
og bær, fx spidskål med hindbær. Min
yndlingsopskrift er en let og lækker
kartoffelsalat, som jeg har hugget fra
Tina Scheftelowitz og hendes kogebog
”Kaffeslabberas”. Du skal bruge
1 kilo nyopgravede kartofler, som du
koger møre. Rist så 2 spsk. sesamfrø,
indtil de er let gyldne. Dernæst snitter
du et bundt forårsløg, presser et
fed hvidløg og hakker ca. 125 gram
Kalamata-oliven. Til sidst laver du
en dressing af reven skal fra en økocitron,
2 spsk. citronsaft, 2 spsk.
olivenolie samt havsalt og peber. Det
hele blendes sammen i en skål. Og
så er der mums til fire personer.
Det er sund fornuft. At se på økologi som noget
elitært er underligt, og det er også derfor, jeg har
min pølsevogn. Pølsen trækker automatisk et smil
frem på læberne, fordi det vel ligger dybt i den
danske kultur, at vi skal have en pølse en gang
imellem. På min egen måde prøver jeg at vise
mine kunder, at økologi er for alle. Det hører ingen
steder hjemme, at der kan være pesticider i maden.
forår 2011 / økologisk 29

Økologernes hofretter
Rendyrket
rabarberrenæssance
30 økologisk / forår 2011
Rabarberen har haft et ry som en djævelsk sur spise, men det knokler
Lars Skytte for at lave om på. Den økologiske gartner fra Fyn gravede med
egen spade 10 lastbilscontainere rabarber af en sød sort op i 1990’erne,
som siden er blevet populær blandt forbrugere og gourmetkokke.
skyTTEs garTnEri
I Dømmestrup på Midtfyn høster Skyttes
Gartneri årligt ca. 50.000 bundter á otte
stængler rabarber. Mange bliver solgt i
bundter til Coop’s forretninger, andre ryger
til en lille produktion på Strynø, hvorfra
de kommer tilbage på glas som rabarberchutney
og rabarberkompot. Rabarbersaft
og -brændevin fremstilles også hos små,
lokale samarbejdspartnere. De forarbejdede
produkter kan købes hos fynske specialbutikker
eller via www.skyttes.com. På
gartneriet, der omfatter 30 ha, dyrker Lars
Skytte også navnlig frilandssalater samt
asparges, bladselleri, fennikel og porrer.
Rabarberstænglerne er i marts kun 10 cm høje
og langt fra salgsklare endnu. Alligevel kan Lars
Skytte ikke længere holde sig væk. Han må bare
ud på marken for at beundre sin kommende høst.
– Jeg trækker faktisk nogle af de allermindste
op. Jeg kan slet ikke lade være. De smager lidt
bedre, er lidt mere sprøde, men endnu for små
til at sælge. Der er en utrolig glæde ved at spise
sæsonens allerførste rabarber, fortæller Lars
Skytte, der tabte sit hjerte til den syrlige grøntsag
for knap 20 år siden.
– Rabarberen er jeg jo bidt af. Den er noget
helt særligt, og det er der rigtigt mange grunde
til. Nok især fordi det er sæsonens allerførste
grøntsag. Der sker simpelthen et eller andet:
Wauw, lærken synger, viben er kommet, og de
her planter, der ligner knyttede næver, springer
lynhurtigt op af jorden, forklarer Lars Skytte
om sin fascination.
Ti lastvognscontainere
Det stod ikke skrevet i rabarberblade, at Lars
Skytte skulle blive en af Danmarks tre rabarber-
avlere med salg af stængler, saft, kompot, chutney
og brændevin. Faktisk var det noget af en
tilfældighed, at økologen blev ramt af rabarberfeberen.
Og det var endda en feber, som var
ved at slå ham helt ud, inden han for alvor
kom i gang med produktionen.
– I begyndelsen af 1990’erne så jeg en annonce,
hvori Svansø Marmeladefabrik søgte
en økologisk rabarberavler. Sammen med en
kollega købte jeg Svendborg Vinrabarber på
Tåsinge. Vi gravede dem alle sammen op med
spade og fyldte over ti lastvognscontainere. Det
var ved at tage livet af mig, husker Lars Skytte.
Til trods for knokleriet var interessen fra
Svansø i mellemtiden pludselig dalet voldsomt,

og de nyudsprugne rabarberavlere stod uden
kunder at sælge de mange vognlæs rabarber til.
god til grillpølsen
Men siden fik rabarberen sin renæssance. Først
kom interessen fra gourmetkokke og madskribenter
og senere fulgte en bredere interesse i
befolkningen, som Lars Skytte er glad for.
– Først fra år 2000 kom der rigtigt gang i
salget. Men så har jeg også været heldig med
at ride på en bølge af interesse, fortæller Lars
Skytte, der er stolt af sit eget produkt.
– Svendborg Vinrabarber har jo den her helt
fantastiske røde farve. Når den er så rød, kan vi
ikke høste så meget af den, men det vinder vi til
Vidste du at ...
Rabarberplanten stammer fra Kina og Rusland og findes i
over 70 forskellige sorter. Planten er flerårig, og derfor kan
du høste på den i 5-10 år. Den behøver en kold sæson for at
blomstre, hvilket gør den ideel til det nordlige klima. Lars
Skytte høster sine rabarber fra midt i april til Skt. Hans, derefter
skal planten have ro og samle kræfter til næste sæson.
gengæld ind på kvaliteten. Den er meget frisk
og sprød, og den er ikke trevlet, forklarer Lars
Skytte.
I hans eget køleskab står der altid rabarberchutney
på egen vinrabarber, fordi den både kan
bruges til kød-, fiskeretter og ost. Sågar til en
grillpølse om sommeren.
– Rabarber spiser jeg naturligvis tit. Jeg har
faktisk lige drukket et glas rabarbersaft. Den har
en blød og afrundet smag, selv om der er syre i.
Den smag bliver jeg aldrig træt af.
tekst: louise nyvAng Foto: cHrisTina DamgaarD-sylVEsT
Lars Skytte har her
en opskrift til dig, som
med hans egne ord
”er meget, meget lækker”.
rabarbErkagE mED
manDlEr og kokos
500 g rabarber
100 g sukker
1
/2 tsk vanilje
50 g mandler
50 g mel
1
/2 tsk bagepulver
150 g sukker
125 g kokosmel
125 g smør
1 æg
Rabarberne snittes i 2 cm’s stykker og
lægges på et smurt fad. Bland sukker,
vanilje og smuttede, groft hakkede
mandler. Hæld massen over rabarberne.
Bland mel, bagepulver, sukker og kokosmel.
Smuldr smør i, tilsæt ægget, rør let
sammen, og fordel nu massen over de
to andre lag. Gør det hurtigt, så smøret
ikke når at blive blødt og varmt, så får
du en mere knasende topdej. Giv kagen
ca. 25 min. i ovnen ved 200 grader.
Overfladen på kagen skal være gylden.
Servér gerne med flødeskum eller
creme fraiche på toppen.
Flere
rabarberopskrifter
www.dk-kogebogen.dk
- søg på rabarber
forår 2011 / økologisk 31

Det er hårdt at tjene penge.
Få mest muligt ud af dem.
Alle skal ha’ råd til økologi

Politik: Øko-debat på generalforsamlingen
kan ØkologiEn VinDE VED ValgET?
Der var smidt økologisk krudt i den politiske trykkoger, da fødevare minister Henrik Høegh
(V) mødte oppositionens fødevareordførere på årets ØLF-generalforsamling. Slaget stod
især om offentlige køkkeners indkøb af økologi, hvor de to politiske blokke er helt uenige.
Fødevareminister Henrik Høegh (V) har fået
ordet og præsenterer sit udspil ”Økologi-vision”.
- Vi har gjort os mange tanker, og så er det
altid spændende at komme ud og prøve dem af.
Og det får han så sandelig mulighed for. For
ved siden af ham sidder et panel af fødevareordførere
fra Christiansborg i valgkampshumør. Pia
Olsen Dyhr (SF), Bjarne Laustsen (S), Christian
Hansen (Fokus) og René Christensen (DF). Og foran
ham ca. 130 medlemmer af Økologisk Landsforening
med store ambitioner for økologien.
Fødevareministeren oplyser, at der sammen
med økologi-visionen følger 100 millioner kr.
2011-2015. Og at han også har sat 2,4 milliarder
kr. af i den landbrugspolitiske strategi Grøn
Vækst. En strategi, der skal fordoble det økologiske
areal inden år 2020. Det går imidlertid
trægt med at udvide arealet, og oppositionen har
– ligesom ØLF – meldt ud, at hans økologi-vision
har gode elementer, men er for slap.
Høegh vil ikke tvinge økologien ind ...
Så kommer Henrik Høegh til ”det vi nok ikke
bliver enige om lige med det samme”, som han
præsenterer den offentlige indkøbspolitik, der
årligt omfatter mere end fire mia. kroner.
- Økologien skal kunne sælge sig selv. Jeg vil ikke
tvinge folk til at købe den. Det synes jeg faktisk
er lidt nedværdigende. Jeg vil gerne lave rammerne,
men det er mig inderligt imod at sige
til folk: ”Nu SKAL I købe”. Jeg vil hellere være
med til at overbevise ledelsen i børnehaven eller
byrådet om, at de selv skal vælge det til – er de
overbeviste, så er det den rigtige vej, siger han.
... men det vil oppositionen
Pia Olsen Dyhr (SF) er slet ikke enig.
- Henrik Høegh går galt i byen, når han kun
vil gå frivillighedens vej. Vi ved, at økologien er
det rentable landbrug – hvorfor skal vi så støtte
det andet så massivt? Derfor skal vi kigge på,
hvordan vi kan øge efterspørgslen gennem det
offentlige. Som en målsætning foreslår vi derfor,
at 60 procent af de offentlige madindkøb bliver
økologiske varer, siger Pia Olsen Dyhr.
34 økologisk / forår 2011
Bjarne Laustsen (S) har tidligere meldt ud, at et
mål på 50 procent skal være nået 4-5 år efter en
vedtagelse i Folketinget. Og pengene skal komme
fra en omlægning af EU’s landbrugsstøtte, så
kommunerne kan betale regningen. Der kommer
dog ingen konkrete tal fra ham under debatten.
Fokus - økologiens vagthund
Christian Hansen har stiftet partiet Fokus, der
”har økologi som mærkesag og mission”, som
han formulerer det, da han får ordet.
- Vi skal have 70 procent økologiske fødevarer
i de offentlige køkkener over en 4-årig periode.
Og de sidste 30 procent i den næste, siger
Christian Hansen, mens duften af stegt valgflæsk
breder sig. Til salens fryd dog af øko-varianten.
Christian Hansen understreger også, at han
vil agere som en slags vagthund for økologien.
- Jeg vil love jer, at jeg vil fastholde S og SF
i deres økologi-løfter, hvis Fokus er i Folketinget.
skarpe skud fra salen
Efter runden gennem panelet er der tid til
spørgsmål fra salen. Ét af dem er fra Søren
Larsen. Han fortæller i den trådløse mikrofon, at
han tidligere leverede øko-varer til det offentlige.
tekst og Foto: pETEr norDHolm anDErsEn
- Men deres budget er nu så presset, at økologiske
varer ikke længere er en mulighed for dem.
Hvad vil I gøre ved det?
Som svar på spørgsmålet nøjes fødevareministeren
i store træk med at konstatere:
- Jeg ved godt, at jeg er i fjendeland med
mine principper. Men dem holder jeg altså fast i.
Pia Olsen Dyhr (SF) siger først, at hun nu
”gerne vil sige noget kontroversielt”.
- Jeg tror ikke, at vi kun skal have økologi i
Danmark, for enten er man økolog, eller også
er man industri-landmand. I dag er det et miskmask,
men vil man eksempelvis producere svin
i højhuse, så vil vi regulere det som en industri,
siger Pia Olsen Dyhr.
Og så slår hun igen fronterne på plads: Staten
bør gå foran i de offentlige indkøb.
- Jeg tror ikke på, at vi skal overlade det til
markedet – eller Gud, for den sags skyld. Staten
skal styre det.
Det var 3. år i træk, at Økologisk Landsforening
holdt generalforsamling på Hotel Svendborg i
marts. Ca. 29 timer med et virvar af debatter,
udvalgsmøder og en fest, hvor 30-året for den
økologiske foreningsbevægelse blev beskålet.

Vox pop
hvad fik du ud af debatten?
mArtin mortensen,
pædagogstuderende og
uddannet økologisk landmand
Debatten flyttede ikke så
frygteligt meget på mine
holdninger. Den største
overraskelse var Christian
Hansen, som gjorde et godt
indtryk. Hans parti, Fokus,
kendte jeg ikke i forvejen.
Under debatten opfordrede
én fra salen politikerne til
at føre signalpolitik på økologi-området.
Jeg er meget
enig. Det er vigtigt, at politikerne
viser vejen, fx i de
offentlige indkøb, og ikke
bare lader markedet styre.
Jeg har tidligere stemt på
SF, men jeg synes, at politikerne
lefler for meget for
vælgerne og giver køb på
deres holdninger. Så der er
jeg ved at rykke over mod
Enhedslisten, der går 100
procent ind for økologi –
også selv om deres politik
måske ikke er så realistisk
som de andre partiers.
36 økologisk / forår 2011
mAnnA silvA,
studerer international
miljøpolitik på RUC
Jeg kan love dig, at jeg ikke
stemmer på Henrik Høegh.
Det er ikke nok bare at lade
markedet bestemme. Det
er ikke forbrugerne, der
skal bestemme, om vi skal
have rent drikkevand. Politikerne
i panelet sagde alle,
at økologi er vigtig, men
graver man lidt dybere, så
er der altså kæmpestore
forskelle på de to politiske
blokke. Regeringen siger
ganske vist, at de vil fordoble
det økologiske areal
inden 2020, men de er
langt bagefter delmålene.
De siger ét, men handler
ikke efter det. Jeg har et
konkret forslag til politikerne,
der kan hjælpe økologien:
Indfør et mærke på
sprøjtede, konventionelle
varer, der siger: ”Kan indeholde
pesticidrester”. Ligesom
på appelsiner, som er
overfladebehandlede.
Lige efter den økologipolitiske debat på generalforsamlingen spurgte vi
fem tilfældige medlemmer, hvad det gav dem at lytte til Henrik Høegh
og folketingspolitikerne – og om argumenterne rykkede noget hos dem.
kirsten
moeslund sivertsen,
køkkenchef i Region Sjælland
På hospitalerne i Region
Sjælland har vi de sidste to
år oplevet effektiviseringer.
I køkkenerne havde vi tidligere
et mål om 50 procent
bæredygtige varer som fx
økologi-, fair trade- og frilandsmærker.
Det kan vi
ikke holde længere. Der
bruges kun økologiske råvarer,
hvis de ikke er dyrere
end de konventionelle. Så
vi kan ikke gå den frivillighedens
vej med økologien,
som regeringen opfordrer
til. Hvis folketinget vedtog
en politisk målsætning om
60 procents økologi i de
offentlige køkkener, så ville
vi også føre den ud i livet.
Men kommer kravet uden
medfølgende midler, så har
vi et problem, når vi er ude
i en økonomisk krise som
nu. Vores økonomi er hårdt
presset, og vi har altså et
stort ansvar for, at den
hænger sammen.
Folmer Pedersen,
økologisk landmand/
Stenagergård
Jeg har været økolog siden
1982, så jeg kender det
økologi-politiske landskab
ret godt. Debatten var præget
af, at der snart er valg.
Hvis bare en tiendedel af
det, de siger, bliver til noget,
så er det højt sat. Min
bekymring er: Skal vi fordoble
det økologiske areal,
så er det ikke sikkert, at
forbrugerne kan følge med
og efterspørge økologiske
varer nok. Jeg vil også
helst gå frivillighedens vej,
lige som regeringen. Men
skal arealet fordobles, så
bliver vi nødt til at have de
offentlige indkøb med. Den
borgerlige regering har
ikke lavet meget på området,
men ministerens vision
er god. Endelig er der kommet
noget godt fra regeringen,
og det skal de prises
for. Jeg synes, at det lyder
ambitiøst – så nu må vi se
efter valget.
tekst og Foto: pETEr norDHolm anDErsEn
kirsten ForsingdAl,
landmandskone/Kroagergård
Tidligere stemte jeg på
Venstre, men det er slut.
De har ikke gjort det godt,
og fx er det for dårligt, at
de ikke lader til at kunne
gennemføre de mål for
økologien, de har sat i Grøn
Vækst. Målene er ellers
gode, så dem skulle de
have holdt fast i. SF gjorde
det godt i denne debat. De
vil det samme som os, der
brænder for økologien. Fx
fordele EU-midlerne på en
anden måde, så det fremmer
et grønnere og mere
økologisk landbrug. Da jeg
blev født, var stort set alle
landmænd økologer uden
at vide det. I løbet af min
barndom så jeg en dag den
første landmand køre med
sprøjten. Han var helt gul
af sprøjtemidlerne – og han
levede i øvrigt heller ikke
så længe. Dengang vidste
man ikke bedre. Men i dag
er vi altså blevet klogere.

Økologiske
originaler.
Stadig fuld
af kampgejst.
Tilbage i 1972 gik Urtekram foran i kampen for økologien. Og
vores kampånd hænger stadig ved. Kald os bare økologiske
originaler, men vi vil have en bæredygtig verden og udvikle
produkter, der tager stilling. Hvert år sætter vi for eksempel
nye ambitiøse mål for, hvordan vi kan reducere vores energiforbrug.
Vi vil have varme fra halmballer og el fra vindmøller
og vandkraft. Og vi betaler vores medarbejdere for at cykle
på arbejde. Læs mere på www.urtekram.dk.
Økologiske originaler

Opskrifter
brug byg
- og byg Forårsstemningen oP
Kornsorten byg har fået nyt liv med den nordiske
bølge, som er skyllet ind i vores gourmetkøkken. Her
er tre opskrifter med en duft af byg og forår, der kan
gøre gourmetretter til hverdagsmad. Til fire personer.
38 økologisk / forår 2011
ForårsbygoTTo
mED pErlEbyg
3 dl perlebyg
2 små skalotteløg
1 fed hvidløg
3 spsk. smør
1 dl hvidvin
6-8 dl hønsebouillon
8 (nye) kartofler, kogte
1 bundt asparges
100 g sukkerærter/ friske ærter
1 bundt karotter
1 bundt forårsløg
50-70 g fastmodnet ost, fx parmesan
eller Høost fra Naturmælk
Salt og peber
Friske krydderurter, fx løvstikke,
dild og persille
TiD: 50 min.
Skyl perlebyggen godt i koldt vand. Pil skalotteløgene,
og hak dem fint. Gnid panden med hvidløget,
smelt smørret, og tilsæt hakket skalotteløg.
Steg skalotteløgene let, tilsæt perlebyg, og
vend det i smør og løg. Tilsæt hvidvin, og lad det
koge ind. Tilsæt bouillonen lidt af gangen, og lad
det koge ind efterhånden. Det tager ca. 30
minutter. Tilsæt evt. mere bouillon om nødvendigt.
Knæk den nederste del af aspargesene,
hæld dem over med kogende vand, og skær dem
i mindre stykker. Skyl og rengør resten af grønsagerne,
og skær dem i mindre stykker. Riv osten
i perlebyggen, og smag til med salt og peber.
Vend grønsagerne i din bygotto, og varm igennem
i et par minutter. Pynt med krydderurter
og servér bygottoen direkte fra panden.

karToFFElrösTi mED byg og rygEosT
500 g kartofler
1 løg
1/2 fed hvidløg
1 æg
3 spsk. bygmel
1 tsk. stødt spidskommen
Salt og kværnet peber
Ca. 2 dl rapsolie
100 g rygeost
1 dl yoghurt naturel
1 bundt radiser
1 agurk
Karse
TiD: 30 min.
Skræl kartoflerne, og riv dem groft. Pres væden fra kartoflerne,
evt. ved at lægge dem i et rent viskestykke og
vride det. Pil løget, og riv det fint. Pil hvidløget, og pres
det. Bland løg med kartofler, og vend det med æg, bygmel,
spidskommen, salt og peber. Varm rigeligt med rapsolie
på panden, og kom et par skefulde kartoffelblanding
på panden. Form dem til små flade kartoffelkager, og steg
dem ved middel varme i 3-5 minutter på hver side. Lav
3-4 kartoffelrösti af gangen, og læg dem på en rist. Rør
rygeost med yoghurt, og smag til med salt og peber. Rens
og skyl radiser og agurk, og skær dem i tynde skiver med
en kartoffelskræller. Anret de lune kartoffelrösti med
rygeostcreme og skiver af radiser og agurk.
oPskriFter og styling: JuliE HEy, maD&mErE Foto: JEspEr glyrskoV
forår 2011 / økologisk 39

Opskrifter
FarVErig JomFrusalaT
2 1/2 dl Jomfrubyg
5 dl vand
1/2 blomkål
1/2 broccoli
1 bundt radiser
2 æbler
2 appelsiner
40
økologisk / forår 2011
Kværnet peber
1 bakke spirer,
evt. rødbedespirer
1/2 dl knækket byg
TiD: 60 min.
Skyl jomfrubyggen godt i koldt vand. Kom jomfrubyggen i en gryde med vand, kog
den i 20 minutter, og lad den trække i gryden med låg på i yderligere 20 minutter.
Skær små buketter af blomkål og broccoli, og hæld dem over med lidt kogende vand.
Skyl efter med iskoldt vand. Rens radiserne, og skær æbler og radiser i mindre skiver.
Skær fileter ud af appelsinerne med en skarp kniv over en skål, så saften opsamles.
Køl den kogte jomfrubyg ned, og vend den med grønsager, æbler, appelsinfileter og
-saft. Smag salaten til med kværnet peber, og pynt med rødbedespirer og knækkede
bygkerner. Du kan også vende salaten i økologisk hørfrøolie og drysse med hørfrø.
Tip!
Du får en lækker grød ved
at lade jomfrubyggen koge i
længere tid. I salater og som
tilbehør er den bedst, når
der er lidt bid i.
Her skaffer du byg
Du finder perlebyg, jomfrubyg
og bygmel i de fleste helsekostbutikker.
Aurion, Mejnerts
Mølle, Mørdrupgård, Skærtoft
Mølle og Urtekram har økologiske
bygprodukter i deres sortiment,
som du også finder hos
bl.a. Irma eller de fleste større
Coop-butikker, som fx Kvickly.

Hvorfor skal ALT være så
firkantet og ENS?
- Det skal det heller ikke, hvis du spørger os! Derfor
har vi lavet CHOK O BLOK. En helt anden måde
at fremstille og nyde økologisk kvalitetschokolade.
CHOK O BLOK er rent håndarbejde: håndstøbt,
håndblandet og hånddekoreret.
Det betyder, at vi ikke kan få to CHOK O BLOK
til at blive helt ens. Til gengæld er vi sikre på, at
vores kreativitet og begejstring kan smages i hvert
stykke, du brækker af. Læg mærke til, at stykkerne
helt automatisk får en rå, grov form, der
danner en elegant kontrast til smagen af den
udsøgte økologiske chokolade. Alle de øvrige
ingredienser er også de bedste af de bedste.
Og vi bliver ved med at eksperimentere med
nye, for CHOK O BLOK skal hele tiden udvikle
sig. Alt i alt har vi stor glæde af at arbejde med
CHOK O BLOK - og med alle de andre lækre økologiske
chokolader,
som vi bruger vores
hverdage på. Vi håber,
du nyder dem med
lige så stor fornøjelse.
CHOK O BLOK
med ægte lakrids
fra Calabrien vandt
Økologisk Guldmedalje i 2006. Det er vi
ret stolte af. Især fordi mange havde sagt, at
lakrids og chokolade slet, slet ikke passede
sammen.
Det beviser vel bare, at man ikke skal lytte så
meget til, hvad andre siger…
Økologisk kvalitet
Dansk håndlavet økologisk kvalitetschokolade
Forhandler anvises.
CHOK O BLOK Espresso. Chokolade og kaffe
passer perfekt sammen. Derfor har vi knust
nogle økologiske espressobønner, blandet
dem med hele bønner og rørt dem i hvid og
lys økologisk chokolade.
CHOK O BLOK Chili & Orange
er fremstillet af mørk økologisk
chokolade med 70 % kakaoindhold.
Chokoladen er rørt med stykker af økologisk
chili og orange, som på én gang giver en frisk
og eksotisk smagsoplevelse.
Tlf. 55 89 32 12 www.oekoladen.dk

Det handler om mere end penge
www.merkur.dk
42 økologisk / forår 2011
Økologi · Etik · Klima · Kultur · Sociale initiativer
Netbank · Opsparing · Lønkonto · Kassekredit · Betalingsservice · Pension · Rådgivning · Investering · Boliglån · Billån · Realkredit · Børneopsparing

tekst: louisE nyVang Økologisk undersøger
KAN DER VÆRE E-NUMRE
I ØKOLOGISKE VARER?
Ja, for de 49 tilladte e-numre i økologiske varer
er harmløse. Mange tror, at et stof er farligt,
hvis det har et e-nummer. Sådan er det nu langtfra.
Et e-nummer er et tilsætningsstof, der har
fået en fælles, europæisk kode – et nummer. I
stedet for et kompliceret kemisk navn som fx
termisk oxideret sojaolie omsat med mono- og
diglycerider af fedtsyrer hedder det blot E479b.
Tilsætningsstoffer påvirker blandt andet
fødevarers næringsværdi, holdbarhed, farve og
smag. Og e-numre finder du også i økologiske
produkter. Det oplyser ernæringsekspert og
forfatter til E-nummerbogen, Orla Zinck.
- De e-numre, du kan finde i økologiske varer,
er ganske uskadelige stoffer, siger Orla Zinck.
Fuldmægtig Robert Langberg Lind fra Fødevarestyrelsen
har den samme vurdering.
- Opfattelsen er generelt, at alle e-numre er
slemme, men sådan er det ikke nødvendigvis. De
e-numre, der er tilladte i økologiske fødevarer,
er harmløse og nødvendige. I økologien stræber
man efter at komme så tæt på de rene varer
som muligt. Men selv økologiske varer har behov
for visse e-numre. Det nytter jo for eksempel
ikke noget, hvis man skal smide en fødevare
ud efter tre dage, siger Robert Langberg Lind.
Ét af de 49 tilladte stoffer i økologiske varer
er E440, der udvindes af citron- og appelsinskaller.
Fortykningsmidlet bruges i økologisk
marmelade for at forbedre konsistensen, så
marmeladen ikke bliver vandet. Et andet eksempel
er E300 fra askorbinsyre, der findes i frugt
og grøntsager. E300 tilsættes
mel for at forbedre dets evne
til at hæve.
- Betænkelige antioxidanter
og phthalater er ikke tilladte
i økologiske produkter.
De 49 tilsætningsstoffer,
der er tilladte i økologiske
produkter, er alle blevet
vurderet meget grundigt af
myndighederne, lyder bedømmelsen
fra Orla Zinck.
I konventionelle fødevarer
er 370 e-numre tilladte,
og man bruger eksempelvis
tilsætningsstoffer for at få
den ”rigtige” farve frem.
I den økologiske forarbejdning
må man ikke bruge
farvestoffer, ligesom man heller
ikke må bruge kunstige aromaeller
sødestoffer.
Visse e-numre, der er tilladte i konventionelle
fødevarer, mistænkes for at være allergifremkaldende
og hormonforstyrrende. Risikoen
for kræft har også været diskuteret indgående
ifm. konserveringsmidlerne nitrit (E249, E250)
og nitrat (E251, E252), antioxidanterne BHA og
BHT samt sødestoffet saccharin. Fødevaredirektoratet
har dog vurderet, at de lave mængder,
som er tilladte i de konventionelle varer, er acceptable
for forbrugerne. I økologiske produkter
”Betænkelige antioxidanter
og phtha-
later er ikke tilladte
i økologiske produkter.
De 49 tilsætningsstoffer,
der er
tilladte i økologiske
produkter, er alle
blevet vurderet
meget grundigt”.
- orla Zinck,
EkspErT i E-numrE
er ingen af de omdiskuterede stoffer tilladte.
En undtagelse er dog nitrit, som er blevet
godkendt af EU-reglerne for økologi.
Selv om nitrit er tilladt efter EU’s økoregler,
så har de økologiske producenter i
Danmark indgået en brancheaftale om ikke at
bruge stoffet. Robert Langberg Lind oplyser
således, at Fødevarestyrelsen aldrig har givet
tilladelser til at bruge det omstridte stof i
danskproducerede, økologiske varer.
forår 2011 / økologisk 43

Sæsonguiden
44 økologisk / forår 2011
Få det allerbedste ud
af foråret
Asparges – de sunde spyd
Grøn asparges skal modsat den hvide ikke skrælles,
og den kraftigere smag kan vi bl.a. takke
indholdet af asparaginsyre og flere sukkerstoffer
for. En god asparges giver en let knagen fra sig
samt en behagelig duft, når du trykker på den.
Så lad endelig indskrumpede og syrligt duftende
asparges blive på supermarkedets eller din grønthandlers
hylder under den korte sæson fra midten
af maj til omkring Skt. Hans.
Dampede asparges er guld: Bind dem gerne
sammen i bundter á 8-10 stykker. Stil dem oprejst
i en gryde, så den nederste del koges og toppene
dampes. Du får et bedre resultat med en aspargesgryde.
Servér dem med hollandaise- eller
smørsauce, gerne sammen med forårets urter,
kogte grønne linser, røget fisk eller kød.
Prøv også en kraftig forårsurtesalat med god,
tørsaltet bacon: Skær bacon i tynde skiver eller
tern, steg dem gyldne på en varm pande, og læg
dem på fedtsugende papir. Vend aspargesene i
olivenolie med salt og peber, og steg dem på en
pande eller på en grill ved høj varme i 1-2 minutter.
Bland nu dine asparges med bacon, kogte grønne
linser, finthakket skalotteløg, blandede salater og
spæde urter, som fx skvalderkål, bittesmå, lyse
mælkebøtteblade eller fine bøgeblade. Riv evt.
parmesan ud over, og servér straks.
Hold på den friske smag ved at vikle et vådt
klæde om dine sommerbebudere, og opbevar dem
i køleskabet. Du kan også fryse dem ned. De friske
asparges skal blot skylles og så direkte i fryseren.
Smid dem i gryden, så snart du tager dem op igen.
Kokken Christina Damgaard har set
nærmere på sæsonens aktuelle råvarer.
Her er hendes tips til at tilberede dem.
spinat – god til indisk karry
Frisk spinat er i sæson fra april til oktober og skal
skylles godt i flere hold vand, så du fjerner jordbakterier,
især hvis du vil bruge bladene i en salat. Rens altid
rigeligt. Spinat falder meget sammen, når den varmes
op - en stor skålfuld bliver blot til en lille knold i gryden.
Du får en god dybde i smagen med en dejlig hot
indisk spinatkarry. Til retten skal du bruge: 100 g gule
eller røde linser, 1 l vand, 6 spsk. olie, 2 løg, 2 cm frisk
ingefær, 4 fed hvidløg, 500 g helbladet spinat, 1 håndfuld
kogte kikærter, 1 ds flåede, hakkede tomater, 100
g ærter, 1 tsk. stødt gurkemeje, 1 tsk. chili-pulver eller
cayennepeber, 2 tsk. stødt koriander og 1 tsk. salt.
Sådan gør du: Bring linserne i kog i vandet, og
lad dem simre under låg, indtil de er møre – ca.
40 min. for gule linser og 20 min. for røde.
Skyl spinaten grundigt, og hak den meget
groft. Pil løg og hvidløg, og hak dem
fint. Ingefæren skrælles og rives fint.
Varm olien i en gryde eller dyb pande
og svits løg, hvidløg og ingefær, til alt
er blødt. Tilsæt de øvrige krydderier
og grønsagerne, og lad
det svitse kort, inden de
kogte linser inkl. kogevand
hældes i sammen
med de kogte kikærter.
Lad retten simre for svag
varme ca. 30 min. Tilsæt
evt. mere vand undervejs.
Smag til og servér.
Opbevar din spinat køligt, helst
ved 2-3 grader. Læg gerne en fugtig
papirserviet ned i din spinatpose i køleskabet,
så holder den op til en uges tid.

mango – tropernes vitaminbooster
Mango byder ikke kun på et højt indhold af B- og
C-vitamin, men også på et af de højeste indhold af
A-vitamin, du finder i en frugt. Ikke så underligt,
at den er en vigtig del af kosten i mange tropiske
lande. En god mango skal være både syrlig og sød.
Når den er tilpas moden, giver skallen efter for et
let tryk, og du kan fornemme den karakteristiske
duft af mango, når du snuser til den.
Den friske frugt er bedst – og kan bruges til
meget. Prøv mango skåret i fine tern i boller- eller
kylling i karry. Det giver et eksotisk strejf.
Mangoens syrlige sødme er også god til en flødeis.
Til ca. 1/2 l is skal du bruge: 1 moden mango, 1
lille håndfuld citronmelisseblade, 2 bægre pasteuriserede
æggeblommer = 4 stk., 75 g sukker, 2 1/2
dl piskefløde, 100 g græsk yoghurt, 10 %.
Sådan gør du: Skræl mangoen, og fjern stenen.
Hak frugtkødet groft, og blend det sammen med
citronmelissen med en stavblender, indtil massen
er jævn. Pisk æggeblommer og sukker hvidt
og skummende – ca. 5 minutter med håndmikser.
Pisk derefter fløden til tyk skum. Tilsæt yoghurt,
og pisk indtil cremen er ensartet. Vend forsigtigt
flødecremen med æggemassen og den blendede
mango. Si cremen ned i en form eller skål. Dæk til,
og frys i mindst 4 timer. Tag isen ud af fryseren, og
lad den stå i ca. 20 minutter, inden du serverer.
tekst og Foto: cHrisTina DamgaarD-sylVEsT
radiser giver god bitterhed på tungen
Formen på radiser varierer fra kuglerund til aflang,
og i farven fra helt rød til rød og hvid. Den sidste er
mest udbredt i Danmark, og den skønne og skarpe
smag skyldes sennepsolier.
Radiser er gode som et skarpt indspark på rygeost
og i en kartoffelsalat. Eller hvad med en supersund
og knasende kimchee, altså mælkesyre-gærede
grønsager med radise? Googl ”kimchee” og
”radiser”, så finder du en opskrift på DR’s webside.
Radiser er også gode at dampe. Det giver dem
en skøn, lyserød farve og bevarer deres sprødhed.
De må dog ikke få mere end et par minutter under
låg. Vend et ordentligt bundt dild, et lille skvæt tyk
fløde og et nip sukker i gryden med radise. Kog
lynhurtigt op for høj varme og servér med en grøn
salat til sprøde falafler eller koldt kød.
Smagen er ofte mest koncentreret i eksemplarer
på 1-2 cm i diameter, og de skal være faste og
sprøde, når du køber dem. Derefter kan de holde
sig 5-6 dage i køleskabet.
forår 2011 / økologisk 45

Sæsonguiden
10.03.2011
Lad foråret spire
I mange helsekostbutikker finder du spirebakker, spireskåle
eller spireposer, alle med udførlige brugsanvisninger på hjemmeavl.
Du vil opdage, at vitaminbomben i vindueskarmen kan
bringe foråret ind i dit køkken. Over 40 sorter lige fra frø, korn
og kerner med skaller er spirebare. Da enzymer og en stor del
af vitaminerne i spirer og grønsager går tabt ved opvarmning
over 42 grader, er der fornuft i at spise spirer som raw food,
altså at anvende spirerne i deres rå tilstand. Omvendt kan
næringsindholdet i spirede frø, korn, linser og bønner bedre
optages, når du spiser dem kogte - så prøv gerne begge dele.
Spirerne kan bruges i mange retter. Kikærtespirer giver
fx en god mættende bund i krydderurte-salater, og fnuggede
lucernespirer giver tiltrængt lethed og en smule bitterhed til
en rødbedesalat. På www.friskespirer.dk finder du opskrifter
på sunde spire-bomber. En af dem er ”5-farvet bombe”. Du skal
bruge: 1 kop spiret quinoa, 1/2 kop spirede grønne linser, 1 stor
håndfuld blandet babysalat, 1/2 gul peberfrugt, 1 revet gulerod,
2 cocktailtomater, ca. 5 cm agurk. Til dressing: 2 tsk. økologisk
mandel- eller valnøddeolie smagt til med et presset fed
hvidløg, salt og peber. Sådan gør du: Skær alle ingredienser,
undtagen spirerne, i mindre dele. Bland det hele grundigt, hæld
dressingen over. Færdig! Nyd de smukke farver under måltidet.
2
3a
3b
1
SPIRE-
TIP!
København: pure shop, sundform og Basho • Esbjerg: Beauty by Uth • Århus: Greenhouse, Parfumeri PD og Naturskøn
Huden opstrammes, repareres og fugtes i dybden
med sukí skin cares økologiske 4-trins anti-age serie
1
2
3a
3b
4
Rens - renser i dybden og gør huden blød
Toner - fugter og tilfører antioxidanter
Bio-C serum - super aktiv anti-ageing e ekt
Serum - nærer, fugter i dybden og reparerer
Dagcreme - opstrammer og ensarter hudtonen
opstrammer binder fugten reparerer ensarter huden
Besøg Danmarks største økologiske parfumeri
i Grønnegade og få gode råd tilpasset din hudtype
færre rynker hos 92%
Butikker: Grønnegade 31 & 36 • Kbh. K • Tlf. 33 17 00 70 • • • Postordre: Fragtfrit ved køb over 500 kr. • pureshop.dk
4

vind
en madoplevelse
Vælg økologi når du spiser ude
- og vind en middag hos verdens bedste kok
Vind en helt unik oplevelse: En middag for to på Restaurant Geranium i København, som drives af verdens bedste kok:
Bocuse D’or-vinderen Rasmus Kofoed. For at være med skal du slå et slag for Øko, når du spiser ude. Du kan f.eks.:
• Foreslå økologisk kaffe eller frugt på jobbet
• Ønske økomælk i dine børns skolebod
• Fortælle din kantine, at der er tips til at omlægge til øko uden
merudgift på www.okocater.dk
• Spørge efter det økologiske spisemærke, når du spiser ude
• Hente ideer til økomad i daginstitutionen på www.okobarn.nu
• Finde øko-restauranter på www.oekologisk-spisemaerke.dk
Find flere ideer på www.iloveøko.dk. Der kan du også se, hvordan du er med i konkurrencen.
Konkurrencen løber indtil 31. december 2011. Vinderen får direkte besked.
www.okologi.dk
Finansieret med tilskud under
Innovationsloven fra Fødevareministeriet

Foreningens sider
48 økologisk / forår 2011
Nyd
foråret
30 år med økologi
i danmark
7. marts 1981 blev foreningen Økologisk Jordbrug
stiftet. Det blev startskuddet til en økologisk bevægelse
i dansk landbrug. Foreningen skiftede senere
navn og fusionerede med andre til det, vi i dag kender
som Økologisk Landsforening. Milepælene siden
1981 er mange. I 1987 fik Danmark verdens første
økologilov, og to år senere blev det røde Ø-mærke
lanceret. I 1993 fik økologien sit kommercielle gennembrud,
da Super Brugsen som den første kæde
lavede en kampagne for økologisk mælk. Siden har
øko-sektoren aldrig oplevet tilbagegang i salget.
- Som det var tilfældet hos de første pionerer for
30 år siden, så drives økologien fortsat frem af viljen
og lysten til i fællesskab at videreudvikle en miljø-,
natur- og dyrevenlig fødevareproduktion, siger Evald
Vestergaard, formand for Økologisk Landsforening.
evald vestergaard
genvalgt som formand
På generalforsamlingen i marts blev
Evald Vestergaard genvalgt for
femte gang som formand.
- Intet er givet, når man er på valg. Jeg er glad for valget
og tager det som en tillid til det, jeg vil arbejde for.
Og det arbejde har tre fokuspunkter: 1. En omlægning af
EU’s landbrugsstøtte, så ca. 35 % skal gå til miljø og natur.
2. Tættere samarbejde med andre grønne organisationer.
3. At involvere og gøre medlemmerne mere synlige.
Minister vil væk fra
bulk-varer i landbruget
Nye vinde blæste fra fødevareminister
Henrik Høegh under verdens
største økologiske fødevaremesse
Biofach i februar. Ved den danske
stand – som markedsafdelingen i
Økologisk Landsforening stod for –
meldte han ud, at dansk landbrug
ikke længere skal fokusere på pris
og stordrift. Det næste, der kan øge
indtjeningen, er fokus på smag og
sundhed, vurderede han. Netop
kvalitet, velsmag og sundhed er
kerneværdier i den økologiske produktion
og årsager til dens vækst.
Eksporten af danske øko-varer er
tredoblet fra 2005 til 2009, og
også inden for landets grænser går
det godt: Danmark er det land i hele
verden, hvor der sælges mest økologi
pr. indbygger.

sløve
kommuner
får
hjælp
Kun seks ud af 98 kommu- en målsætning om mininer
har styr på økologien. mum 30 procent økologi i
Det viser et økologisk den offentlige bespisning.
Danmarkskort, som ØLF - Erfaringer fra de
har lavet i samarbejde grøn ne kommuner viser,
med Danmarks Naturfred- at det sagtens kan lade sig
ningsforening. På www. gøre at omlægge til miniokologi.dk/det-oekologimum
30 procent økologi,
ske-danmarkskort.aspx uden at det bliver dyrere.
kan du ved at køre pilen Det handler om at komme
over kortet se detaljer fra i gang, og det vil vi gerne
din kommune. Kun i Al- hjælpe kommunerne med,
bertslund, Fredericia, Is- siger Paul Holmbeck, der
høj, Ballerup, Allerød og er direktør i Økologisk
København opfylder man Landsforening.
nye retningslinjer for tøj og pleje produkter
Tekstil- og kosmetikprodukter kan
ikke længere smide om sig med betegnelsen
”Økologisk”. En vejledning
fra Forbrugerombudsmanden
stiller øgede krav til virksomheders
brug af budskaber om miljø, klima,
bæredygtighed mm., når de markedsfører
deres produkter. Økologisk
Landsforening har deltaget i
arbejdet med vejledningen og har
krævet mere klare retningslinjer for
anprisningen ’Økologisk’ på tekstiler
og kosmetik, herunder sæbe og
hudplejeprodukter. Se vejledningen
på www.forbrugerombudsmanden.
dk – søg på ”etik i markedsføringen”.
se køernes
forårsdans
17. april – palmesøndag – slippes alle
økologiske køer ud på græs. Køerne
har glædet sig til at komme på græs
igen, siden de blev lukket ind sidste år
i november. De løber, springer og hopper
derfor ofte, når de lukkes ud præcis
kl. 12 over hele landet. De økologiske
gårde åbner for besøg fra kl. 10 – find
én nær dig på www.økodag.dk.
Foreningens sider
Annonce
Netbutik med økologisk bæredygtigt modetøj
Fair Trade smykker og accessories
LOVE
OF
GREEN
Se vores bæredygtige udvalg online
www.loveofgreen.dk
forår 2011 / økologisk 49

Produktguide
www.petersis.dk
...nyhed !
Smagfuld gourmetis med ekstra bid!
Irma · Irmatorvet.dk · Føtex Food · Liva Stormarked · Salling Super · Kvickly Ry og Grenå · Frost SuperBest
Viborg · Gemüsen Højbjerg · Slagter Munck Skagen · Slagter Vollstedt Haderslev · Slagteren i Strib ·
Gårdbutikken Møllegården Skanderborg · Carla & Frida Lynge · Slagter Adolfsen Fårevejle · Penny Lane Ålborg
DK-ØKO-200
Økologiske
Safter & Juice
fra Svane
Svane´s Økologiske sortiment
består af 10 forskellige varianter,
fremstillet af de bedste
økologiske råvarer.
www.svanetrading.dk
ØKOLOGISK

Karen Ellemann (V) har været miljøminister siden 23.
februar 2010. Ifølge ministeriets hjemmeside viderefører
hun ”regeringens overordnede mål … om at føre en aktiv og
ambitiøs miljøpolitik”. Uddannet lærer i 2004 og har også
arbejdet som journalist. Mor til Olivia (12) og Robert (11 år).
Født i 1969. Datter af Uffe - (V) og Hanne Ellemann-Jensen.
Hurtige
Til karEn EllEmann
tekst: pETEr norDHolm anDErsEn
1. hvor vigtig er økologien for dig?
Meget vigtig. Vi skal have mere økologi, fordi gift er unaturligt – og i forkerte
mængder også usundt. Det skal være lettere at være og blive økologisk landmand,
fordi danskerne er interesserede i økologiske varer. Og ikke kun danskerne:
Der er et stort eksportpotentiale i økologien. Derfor har vi i regeringen
fremsat en økologi-vision med 18 konkrete initiativer til at fremme
omlægningen til økologisk drift. Det er primært fødevareministerens udspil,
men jeg synes i høj grad, at vi gør meget for at vifte med det danske råvareflag.
Jeg har tidligere undervist i hjemkundskab og fx eksperimenteret med,
om der er forskel på en økologisk og en ikke-økologisk kylling. Da jeg stod
med dem, kunne jeg se, at de jo ser forskellige ud. Slutproduktet var også forskelligt.
Brystet fra den økologiske kylling var mere kødfuldt og saftigt, og kødet
mættede flere maver. Det kan godt betale sig at vælge den dyrere løsning.
3. hvordan kunne du gøre det bedre?
Det vil jeg ikke begynde at rulle op lige nu og her,
men i hvert fald konstatere, at Miljøministeriet
ikke bruger pesticider. Det er også en vej, vi har
lykkes rigtig godt med i forhold til kommunernes
drift af de offentlige arealer. Gennem oplysning,
og ved at vise vejen, har kommunerne kvitteret
med et markant fald i brugen af pesticider.
2. Miljøministeriet råder over ca. 40 procent af al
offentlig landbrugsjord, eller omtrent 27.100 ha.
kun ca. 20 procent af styrelsens jord dyrkes økologisk.
hvorfor ikke skrue andelen op til 100 procent?
På alle Miljøministeriets arealer bruges der stort
set ingen pesticider. Det gælder både på vores
landbrugsarealer og i vores skove. Her er naturpleje
vores vigtigste opgave, og så vidt muligt
bruger vi også økologiske dyr til afgræsning.
Men med certificeret økologi på ca. 20 procent af
vores landbrugsareal, så er der plads til forbedring.
4. Med en omlægning til økologi
havde i fuldstændig garanti for,
at der ikke bruges pesticider.
hvad siger du til det?
Det er et meget fornuftigt ønske.
5. der er gjort flere fund af pesticider i grundvandet end nogensinde
før. flere organisationer, bl.a. landbrug & fødevarer peger
på økologi som et aktivt redskab til at beskytte grundvandet.
hvad siger du til den vurdering?
Jeg anerkender redskabet. Omlægning til økologisk landbrug er
altid godt, men man skal ikke tvinge den enkelte landmand til at
lægge om. Det skal ske ud fra en overbevisning om, at den her
form for landbrugsdrift er den mest bæredygtige for mennesker
og miljø. Når vi taler om grundvandet, så vil jeg stramme op ved at
lave et seks gange så stort areal omkring vandboringerne, som er
dyrkningsfrit. Hvad angår glyphosat, aktivstoffet i bl.a. Roundup,
så laver vi nu en samlet undersøgelse. Den skal afklare, hvorfor
stoffet er fundet i ni boringer. Alle analyser i forhold til at godkende
brugen af det dokumenterede ellers, at der ikke skulle være
nogen som helst risiko for, at det kunne løbe ned til grundvandet.
forår 2011 / økologisk 51

Returadresse: Økologisk Landsforening, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj
ElskEr Du også Øko?
så meld dig ind i økologisk landsforening
Vær med
resten af året for
kun 250 kr.
1
2
3
Du støtter vores arbejde
for mere økologi
Du får det gode magasin
Økologisk tilsendt fire
gange om året med tips,
lækre opskrifter og
reportager.
Du får bogen ”Rigtige
oste starter med Ø – Kille
Ennas 25 overraskende
opskrifter”. Du får også et
bæredygtigt indkøbsnet
og din egen ”I love
Øko”-tatoo.
mElD Dig inD på
www.okologi.Dk/bliVmEDlEm