Vejledning til Maritim Sikring Havnesikring - Danske Havne
Vejledning til Maritim Sikring Havnesikring - Danske Havne
Vejledning til Maritim Sikring Havnesikring - Danske Havne
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
3. <strong>Maritim</strong> sikring af havne<br />
– kort fortalt<br />
De danske regler om maritim sikring er baseret på internationale<br />
aftaler og har sit udspring i FN’s internationale søfartsorganisation<br />
IMO. Blandt andet på baggrund af terrorangrebene<br />
i USA i september 2001 færdiggjorde IMO arbejdet med den<br />
såkaldte ISPS-kode, som handler om iværksættelse af en<br />
række <strong>til</strong>tag af hensyn <strong>til</strong> beskyttelse af den internationale<br />
skibstrafik.<br />
EU gjorde i 2004 store dele af ISPS-koden obligatorisk ved<br />
indførelse af en forordning om sikring af havnefaciliteter.<br />
I 2005 supplerede man med direktivet 2005/65/EF om sikring<br />
af havne. Hovedformålet med direktivet er at forbedre sikringen<br />
af havne mod truslen for sikringsrelaterede hændelser.<br />
Direktivet skal sikre, at de foranstaltninger som allerede var<br />
iværksæt på baggrund af ISPS-kodens regler understøttes af<br />
bedre havnesikring.<br />
<strong><strong>Havne</strong>sikring</strong> fokuserer derfor særligt på de områder, som ikke<br />
beskyttes gennem <strong>til</strong>tag fra ISPS-koden. I den forbindelse kan<br />
der særligt peges på risikovurdering af de områder, som deles<br />
af flere faciliteter, eller som afgørende betydning for havnen<br />
bredt forstået. Som et godt eksempel herpå skal vandområdet<br />
fremhæves. Vandområdet betjener både havnens ISPS-facilite-<br />
Del 2 - <strong><strong>Havne</strong>sikring</strong><br />
Afsnit 3 <strong>Maritim</strong> sikring af havne - kort fortalt<br />
6<br />
ter, men også lystbådeafsnittet og non-ISPS faciliteter i øvrigt.<br />
Vandområdet vil derfor altid skulle være en del af risikovurderingen<br />
i PSA. Det medfører ikke automatisk, at der vil være<br />
behov for at indføre egentlige sikrings<strong>til</strong>tag, da dette kommer<br />
an på konklusionen i PSA.<br />
For en stor andel af danske havne stopper havnesikring ved<br />
udarbejdelse af en PSA. Det skyldes, at de havne som kun har<br />
én ISPS-facilitet, og hvor havnens sikringsmæssige afgrænsning<br />
reelt svarer <strong>til</strong> denne, kan havnen jf. direktivet undtages<br />
for kravet om udarbejdelse af PSP. Det er dog en forudsætning,<br />
at denne afgrænsning kan godkendes af Kystdirektoratet.<br />
I realiteten har denne undtagelse relativ stor praktisk betydning<br />
i Danmark, da mange havne har fokuseret deres ISPSaktiviteter<br />
omkring en enkelt havnefacilitet.<br />
Da ikke to havne er ens, vil der være forskel på udformningen<br />
af PSA og PSP i hver enkelt havn. Dette afhænger i høj grad<br />
af havnens sårbarhedsvurdering, og der vil eksempelvis være<br />
forskel på, om havnen er placeret midt i en større by med<br />
stor daglig trafik, eller om havnen er placeret på et nærmere<br />
afgrænset område. Selv om havnesikring på sin vis har et bredere<br />
fokus end sikring af havnefaciliteter, er der omvendt relativ<br />
stor metodefrihed <strong>til</strong>, hvordan den konkrete havnesikring<br />
så skal udføres, når blot det sikres, at alle relevante områder<br />
på havnen undergår en <strong>til</strong>strækkelig sårbarhedsvurdering.
Change language