Grammatik i et Lappiske sprog. saaledes som det tales i Norsk ...
Grammatik i et Lappiske sprog. saaledes som det tales i Norsk ...
Grammatik i et Lappiske sprog. saaledes som det tales i Norsk ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
3. Kap. Pronominer. 61<br />
d. Stavelsen -ge modtage samtlige Pronominer, undtagen buok og<br />
juokke. Denne Stavelse vedhænges i Almindelighed ikke uden<br />
i nægtende Mening, og gaar da d<strong>et</strong> nægtende Pronomen im,<br />
ik, i, iforvejen, undtagen mige, moftege, mikkege og guttege<br />
<strong>som</strong> ere bekræftende;<br />
e. ved Tilfojelsen af Stavelserne -aka og -anaga til dat, dåt,<br />
duot og dot dannes otte sammensatte Pronominer;<br />
f. ved Tilfojelsen af Stavelserne -kkege til mi, og -ege til moft<br />
dannes mikkege og moftege;<br />
g. ved Tilfojelsen af Stavelserne -ikkenes ag -ikkenessi til gi,<br />
gutte, guabba og mi dannes otte sammensatte Pronominer;<br />
h. ved Tilfojelsen af Bogstav<strong>et</strong> -g, Stavelserne -ge og -ag til mi<br />
og gutte dannes miag, gutteg og guttege;<br />
i. ved at forene Pronomen jes med jeccam, jeccad, jeas, giag og<br />
gutteg dannes igjen fem dobbelt sammensatte Pronominer: je§-<br />
jeccam, jesjeccad, jesjecas, ješmiag, ješgutteg.<br />
k. Sporgsmaalsord<strong>et</strong> go, der, <strong>som</strong> saadant, kan vedbænges <strong>et</strong>hvert-<br />
<strong>som</strong>helst Ord, kan da ogsaa tilfojes samtlige Pronominer, hvor-<br />
ved disse paa en vis Maade gjores til pronomina interrogativa.<br />
Tilfojelsen af samtlige disse Ord, Stavelser, — dictiones<br />
incliticæ — har ingen Indflydelse paa Boiningen, og de kunne til-<br />
fojes i alle Forholdsformer og i alle Talformer.<br />
§. 138.<br />
Efterfolgende sytten Pronominer: mån, dån, san, ald, jes, aldsim,<br />
aldsid, aldsis, aldam, aldad, aldes, im, ik, i, amam, amad, arnas ere<br />
stedse Substantiver, og kaldes derfor ogsaa pronomina substantiva.<br />
Efterfolgende sex derimod: -am, -at, -es; jeccam, jeccad, jecas ere<br />
Adjektiver, og kaldes derfor pronomina adjectiva, fordi de, lige<strong>som</strong><br />
Adjektiverne, stedse tilhore <strong>et</strong> Substantiv, med hvilke de tre forst-<br />
nævnte, -am, -at -es endog forenes til <strong>et</strong> Ord, og kaldes disse tre<br />
Pronominer derfor ogsaa pronomina suffixa. Disse sytten substan-<br />
tiviske og sex adjektiviske Pronominer ere egentlige og bestandige<br />
Pronominer, da de altid staa isted<strong>et</strong> for <strong>et</strong> Substantiv, (nomen).<br />
Alle de ovrige derimod ere ikkuns da Pronominer, naar de ikke ere<br />
forenede med nog<strong>et</strong> Substantiv, (nomen), men staa alene; forbundne<br />
med Substantiver beskrive de en Egenskab, en eller anden Om-<br />
stændighed ved disse, ere folgeligen Adjektiver. Pronomina suffixa,<br />
-am, -at, -es kunne aldrig staa alene.