Grammatik i et Lappiske sprog. saaledes som det tales i Norsk ...

Forord.
Irlærkeligt og ærværdigt ved dets Ælde, mærkeligt ved dets
egen, af andre Sprog aldeles uafhængige, Selvstændighed, mærke-
ligt formedelst dets historiske Værd og Betydning vil det Lappiske
Sprog, eller som Folket selv kalder det : det Samiske Sprog i Norsk
Finmarken, eftersom det bliver mere og mere bekjendt, ogsaa ef-
terhaanden komme til at anvises en hoiere og hbiere Plads iblandt
Sp togenes Rækker.
Uforvandsket og uforandret jom de Fjelde fra hvilke det lyder,
og som den Natur, der omgiver disse Fjelde, har Sproget i en
hbist mærkværdig Grad. imodstaaet saavel Tiden og dens Omskift-
ninger og Odelæggelser, som Indvirkningen af de det omgivende
Sprog. Kastet tilbage paa sig selv, indslattet i sig selv, fremmed
for og udelagtig i Aarhundreders Udvikling og Fremskridt, har
Folket og Sproget i Aarhundreder været, og maattet være, sig selv
nok; som en nodvendig Folge heraf mangler vistnok Sproget Ud-
tryk for Aarhundreders Konster og Videnskaber, rigt er det imid-
lertid i det theologiske Gebet og i sig selv. Intet Sprog er mere
skikket til at modtage og tilegne sig den Hellige Skriftes Ord.
Sproget udmærker sig ved en stræng Conseqvents, ved et strængt
vedligeholdt og igjennemfort System, ved dets indre organiske Liv,
ved den organiske Sammenhæng og Forbindelse, der finder Sted,
saavel mellem Bogstaverne i dets Alphabet, som imellem hver enkelt
Del af Sproglæren; ikke mindre udmærker sig Sproget ved dets