Grammatik i et Lappiske sprog. saaledes som det tales i Norsk ...

188
Anmærkninger.
S. 22. §. 65. L. 2. Ordet: saa, falder bort;
— 4. da, læs: som.
— 25. — 74. — 2. Begadkefat, læs: Begadkefat.
— 29. — 82. — 4, 5, 0. De hebraiske Bogstaver med dagescli skulle
staa i Rubrikken: nudæ, og de uden dagescli i
Rubrikken : adspiratæ.
— 30. — 12. bortliggende Bogstaver, læs: bortliggende Be-
gadkefats Bogstaver.
— 38. — 93. — 4. hvad, læs: det.
— 41. — 97. — 8. efter oi, tilfoi: oå.
— 43. — 103. — 3. paa r nær, læs: pea h og r nær.
— 45. — 106. — 4,5. Læs: Saaledes som Tilfældet er med u og i
ibiandt Vokalerne, saaledes gives der ogsaa visse
og bestemte Kasus- og Tempus-Konsonanter,
se 2 Afdel. §. 13.
— 47. — 116. — 1. efter Ordet: Boininger, tilfoi: og Afledninger.
— 51. Anmærkn. 3. Linie 20. hverken, læs: enten.
Anden Afdeling. Formlæren.
1 Kapitel. Substantiver.
§•3.
Vokalerne i Ordenes sidste Stavelser tilhore Formen, de ere TJd-
trykket eller Betegnelsen for de Tider og de Forholde, med et Ord,
for de Betingelser, under hvilke Ordet hver Gang fremtræder. Da
nu disse Tider og Forholde — Betingelser — afvexle, saa maa og-
saa Udtrykket og Betegnelsen for samme kunne afvexle. Vokalerne
derimod i Ordets forste Stavelse, eller forste Stavelser, eftersom
Ordet bestaar af to eller flere Stavelser, udgjor den karakteristiske
og integrerende Bestanddel af Ordet selv, er Ordets egentlige og
uforanderlige Jeg, der, som saadant, nødvendigvis maa forblive det
samme til enhver Tid, i ethvert Forhold og under enhver Betingelse;
undergik den forste Del af Ordet en lignende Forandring som den
anden Del, saa fremstod et nyt, et andet Ord, forskjelligt fra det for-
ste. Af denne Aarsag kunne folgeligen Angivelser af Forholde og
Tider o. s. v. som allerede bernærket i 1 Afdel. §. 54, aldrig foraar-
sage nogen Vokal-Forandring eller Ombytning i Ordenes forste Sta-
velser, men vel i Ordenes sidste Stavelser. Ved disse Vokal-Foran-
dringer og Ombytninger fremkaldte af Forholde og Tider o. s. v.