Grammatik i et Lappiske sprog. saaledes som det tales i Norsk ...

24 Bogstarlære.
Skal ff forsvages forenkles det, raffhe, rafhe, gadffe, gadfe.
Om disse fire Bogstaver se videre § 82, 98 og 09 denne Afd.
§• 71.
m.
Skal in forstærkes tager det Bogstavet b til sig, som er det sædvan-
ligste, olmus, olbmu § 34, rumas, rubmas § 36, diermes, dierbma
§ 34, gam, gabmag § 12, dimes, dibma § 63, gærraas, gærbmaS
§' 12, mm bruges stundom i nogle Ord ogsaa istedet for bm,
som : njalbme og njalmme.
Skal bm forsvages bortkastes b, aibmo, aimo § 20, jierbme, jierme,
ralbme, calme § 21, biebmat, biemai, soaibraat, soaimai § 257,
vigetæbme, vigetæme.
Om Bogstavet m se iovrigt videre § 82, 08 og 00 denne Afd.
Tungebogstaverne, lingvales, d, d, t, t, 1, n, Ebræernes
l^nun (nsbtan).
§• 72.
d, d.
d.
Skal d forstærkes fordobles det, duodar, duoddar §36, vuoda, vuod-
dag, coavda, coavddag § 41.
Det benyttes til at forstærke n, foran bvilket Bogstav det da
kommer til at staa, § 76 denne Afd.
Skal dd forsvages forenkles det, sidda, sidast, luonddo, luondo § 20,
valddet, valdam, valddo, valdo, raiddo, raido.
d
er et beaandet d — db — stemmer overens med det arabiske o *)
ligeledes stemmer Lyden af dette d overens med de Danskes Udtale
af deres d i Enden af flere Ord, som: glad, Gud o. s. v.; det er
haardere end d, blodere end t, og ligger mellem begge. Det fore-
kommer aldrig i Begyndelsen eller Enden af et Ord, men vel i Be-
gyndelsen og i Enden af Stavelser inde i Ord, idded, radad, bådbardet.
Skal d forstærkes fordobles det, lades, laddasak, bides, hiddasabbo,
ådas, ådda § 75, 10(5; ada, addam, cuodam, cuoddam § 36; det
synes ikke at gaa over til tt omendskjbnt dette forstærkede tt
gaar over til d.
) lfiilge Rask.