Grammatik i et Lappiske sprog. saaledes som det tales i Norsk ...

H Formlæren. I. Kap.
under Form af Enhed, betegne flere ensartede Enheder, som:
ædnagvuotta, Mængde, coagganæbme, Forsamling, bæssadak, et Dusin.
Substantiva abstracta ere saadanne Substantiver, som blot ud-
trykke enkelte Egenskaber, forestillede som selvstændige, det er:
uden at tænkes hos nogen vis Person eller Ting. Abstraktet be-
tegner saaledes en Beskaffenhed, Tilstand eller Handling, som en
for sig selv bestaaende Gjenstand, som: jierbmaivuot, Klogskab,
buorrevuot, Godhed.
§2.
Da Sproget aldeles ikke adskiller Kjon, Genus, undtagen for
saavidt som de naturlige Kjon tilkjendegives ved særskilte Ord, og
Sproget heller ikke adskiller den bestemte og ubestemte Form, Ar-
tikkel, saa bliver der ved et Nomen substantivum kuns tre Ting at
lægge Mærke til: 1. Nummerus, Tallet;
2. Casus, Forholdsformerne;
3. Declinatio, Boiningen.
§3.
Numerus, Tallet, er ved nomen substantivum dobbelt: Singula-
ris, Entallet, naar Talen ikkuns er om en Gjenstand, som: matatæ-
gje, Lærer, girje, Bog; Pluralis, Flertal, naar Talen er om to og
flere, som: matatægjek, Lærere, girjek, Boger.
§.4.
Casus, Forholdsformerne, udtrykkes saavel ved Vokal- som
Konsonant-Forandringer i Ordenes tiende sidste Stavelser, f. Ex.
suolo, Oen, sullu, Oens, sulluidi, til, paa Oerne; gietta, Ilaanden,
gieda, Haandens, gitti, i Haauden ; acBe, Faderen, ace, Faderens, acin,
med Faderen, o. s. v.
Disse forskjellige Forholdsformer, casus, ere for et Nomen sub-
stantivum otte: 1. Nominativ; 2. Genitiv; 3. Infinitiv; 4. Allativ;
5. Factiv; 6. Locativ; 7. Comitativ; 8. Caritiv.
§.5.
Substantiverne ende sig i Nominativ, Roden, enten paa en Vo-
kal, og kaldes da aabne, eller de ende sig paa en Konsonant, og
kaldes da lukkede. Etter disse Rodens tvende forskjellige Endelser
rette sig Reglerne for Substantivernes Boining; Deklinationernes
Antal bliver folgeligen tvende; af disse indeholder den forste de
aabne, den anden de lukkede Substantiver.