Grammatik i et Lappiske sprog. saaledes som det tales i Norsk ...

182 Formlæren. 5. Kap.
§. 298.
Af Tal - Ordene dannes regelmæssige Adverbier, saavel af de
tollende som ordnende.
1. af de tællende Talord:
ofti, engang, gugti, to Gange,
golmi, tre Gange, njellji, fire Gange,
vitti, fem Gange, gutti, sex Gange,
rirri, syv Gange, gaftsi, otte Gange,
ontsi, ni Gange,
åftan, åftonessi, ene, åvtai åvtai en og en,
gugti gngti og guoftasi guoftasi, to og to,
gålmas, i tre Dele, gålmai gålmai, tre og tre, o. s. v.
2. af de ordnende Talord :
af disse dannes i Almindelighed tvende regelmæssige Adverbier, det
ene med allativisk, det andet med lokativisk kasual Endelse:
vuost, vuostai, forst, vuostacin og vuostacedin, for det forste;
nubbadašši, nubbadest, for det andet;
goalmasi og goalmadassi, goalmadest, for det tredie;
njæljadassi, njæljadest, for det fjerde;
vidadasši, vidadest, for det femte ;
gudadassi, gudadest, for det sjette;
recadassi, ceeadest, for det syvende;
gavtsadassi, gavtsadest, for det ottende;
avtsedašši, avtsadest, for det niende ;
lågadassi, lågadest, for det tiende.
Foruden disse dannes endnu af Tal-Ordene en Mængde andre
Adverbier.
§. 290.
Af Verberne dannes ligeledcs Adverbier med forskjellige Endelser:
ruo55ot, (i en) staaende (Stilling,) vælbot (i en) liggende (Stilling,)
Tåkkot, (i en) siddende (Stilling,)
ærranæssi, afsides, o. s. v.
§. 300.
Bxempler paa Adverbier dannede af Pronomincr ere: gåsa, gast,
dasa, dast, o. s. v.
§. 301.
Oprindelige Adverbier ere maaske: dal, nu, æsk, nyligcn, ådna,
avrat, tidligen, mutto, men, farg, snart, jå, allerede, go, end, ain,