Grammatik i et Lappiske sprog. saaledes som det tales i Norsk ...
Grammatik i et Lappiske sprog. saaledes som det tales i Norsk ...
Grammatik i et Lappiske sprog. saaledes som det tales i Norsk ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Bogstavlære. 21<br />
giv<strong>et</strong> ved en Tbddel sat oven over Bogstav<strong>et</strong>, s, 5, c; Den tredie<br />
Art af Beaanding er udtrykt ved Hjælp af Bogstav<strong>et</strong> h.<br />
f. 59.<br />
De enkelte Konsonanter kunne i Almindelighed raodtage en<br />
haardere og en blodere Udtale, i Enden af Stavelserne og især i<br />
Enden af <strong>et</strong> Ord er den enkelte Konsonant altid liaard. De dobbelte<br />
Konsonanter fordre stedse den haardere eller skarpere Udtale.<br />
§. GO.<br />
Konsonanterne af en og samme Ordning træde under Boiuingeu<br />
isted<strong>et</strong> for hverandre, aldrig Konsonanter af forskjellige Ordninger.<br />
Under Botningen gaa aldrig de ubeaandede Hvisle Bogstaver, men<br />
vel de ubeaandede Tunge og Gane Bogstaver over til de beaandede,<br />
ligesaa omvendt.<br />
S. 61.<br />
Saaledes <strong>som</strong> Vokalerne, have ogsaa Konsonanterne deres Over-<br />
gange og Afændringer, alt efter<strong>som</strong> de paa Grund af Boiningen<br />
skulle forstærkes elter blodgjores. Forstærkelsen udfores paa to<br />
Maader, enten ved Overgang fra en blodere til en stærkere eller<br />
haardere, eller ved Fordobling. Denne Fordobling af Konsonanter-<br />
ne sker enten ved en umiddelbar Fordobling af den Konsonant, der<br />
skal forstærkes, eller ved Tilfojelsen af en anden Konsonant af<br />
samme Ordning. Den forstærkende Korsonant sættes altid foran den<br />
Konsonant, der skal forstærkes, og slutter sig til den foraugaaende<br />
Stavelse, <strong>som</strong> den da lukker, og <strong>saaledes</strong> forandrer fra en aaben til<br />
en lukk<strong>et</strong> Stavelse, den forstærkede Konsonant forbliver derimod<br />
at tilhore den efterfolgende Stavelse, hvis Begyndelses Bogstav den<br />
stedse er, og ligger heri Aarsagen til at den sidste Stavelse under<br />
Ordenes Boininger kan forblive uforandr<strong>et</strong>. En Undtagelse herfra<br />
gjor d<strong>et</strong> med g forstærkede j, da g slutter sig tilligemed j til den<br />
efterfolgende Stavelse. Blodgjorelsen eller Forsvagelsen sker lige-<br />
ledes paa to Maader, enten ved Overgang til en blodere eller svagere<br />
Konsonant, eller ved Forenkling, da d<strong>et</strong> forreste Bogstav bortkastes<br />
§ 11, 12. Konsonanternes Overgange og Afændringer, Omlyd, Ora-<br />
Jydsystem — staa i aldeles Overensstemmelse med Vokalernes.<br />
§. 62.<br />
Ikkuns de ubeaandede, d<strong>et</strong> er de rene Bogstaver — litteræ<br />
nudæ — kunne benyttes til at forstærke med ; ligeledes er d<strong>et</strong> ikkuns<br />
Bogstaver af samme Ordning, der kunne forstærke hverandre. Saa-