22.07.2013 Views

Grammatik i et Lappiske sprog. saaledes som det tales i Norsk ...

Grammatik i et Lappiske sprog. saaledes som det tales i Norsk ...

Grammatik i et Lappiske sprog. saaledes som det tales i Norsk ...

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Bogstavlære. 21<br />

giv<strong>et</strong> ved en Tbddel sat oven over Bogstav<strong>et</strong>, s, 5, c; Den tredie<br />

Art af Beaanding er udtrykt ved Hjælp af Bogstav<strong>et</strong> h.<br />

f. 59.<br />

De enkelte Konsonanter kunne i Almindelighed raodtage en<br />

haardere og en blodere Udtale, i Enden af Stavelserne og især i<br />

Enden af <strong>et</strong> Ord er den enkelte Konsonant altid liaard. De dobbelte<br />

Konsonanter fordre stedse den haardere eller skarpere Udtale.<br />

§. GO.<br />

Konsonanterne af en og samme Ordning træde under Boiuingeu<br />

isted<strong>et</strong> for hverandre, aldrig Konsonanter af forskjellige Ordninger.<br />

Under Botningen gaa aldrig de ubeaandede Hvisle Bogstaver, men<br />

vel de ubeaandede Tunge og Gane Bogstaver over til de beaandede,<br />

ligesaa omvendt.<br />

S. 61.<br />

Saaledes <strong>som</strong> Vokalerne, have ogsaa Konsonanterne deres Over-<br />

gange og Afændringer, alt efter<strong>som</strong> de paa Grund af Boiningen<br />

skulle forstærkes elter blodgjores. Forstærkelsen udfores paa to<br />

Maader, enten ved Overgang fra en blodere til en stærkere eller<br />

haardere, eller ved Fordobling. Denne Fordobling af Konsonanter-<br />

ne sker enten ved en umiddelbar Fordobling af den Konsonant, der<br />

skal forstærkes, eller ved Tilfojelsen af en anden Konsonant af<br />

samme Ordning. Den forstærkende Korsonant sættes altid foran den<br />

Konsonant, der skal forstærkes, og slutter sig til den foraugaaende<br />

Stavelse, <strong>som</strong> den da lukker, og <strong>saaledes</strong> forandrer fra en aaben til<br />

en lukk<strong>et</strong> Stavelse, den forstærkede Konsonant forbliver derimod<br />

at tilhore den efterfolgende Stavelse, hvis Begyndelses Bogstav den<br />

stedse er, og ligger heri Aarsagen til at den sidste Stavelse under<br />

Ordenes Boininger kan forblive uforandr<strong>et</strong>. En Undtagelse herfra<br />

gjor d<strong>et</strong> med g forstærkede j, da g slutter sig tilligemed j til den<br />

efterfolgende Stavelse. Blodgjorelsen eller Forsvagelsen sker lige-<br />

ledes paa to Maader, enten ved Overgang til en blodere eller svagere<br />

Konsonant, eller ved Forenkling, da d<strong>et</strong> forreste Bogstav bortkastes<br />

§ 11, 12. Konsonanternes Overgange og Afændringer, Omlyd, Ora-<br />

Jydsystem — staa i aldeles Overensstemmelse med Vokalernes.<br />

§. 62.<br />

Ikkuns de ubeaandede, d<strong>et</strong> er de rene Bogstaver — litteræ<br />

nudæ — kunne benyttes til at forstærke med ; ligeledes er d<strong>et</strong> ikkuns<br />

Bogstaver af samme Ordning, der kunne forstærke hverandre. Saa-

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!