Grammatik i et Lappiske sprog. saaledes som det tales i Norsk ...

110 Formlæren. 5. Kap.
§• 217.
Gige, guttege, nogen, noget;
mige, mikkege, maggarge, noget.
Gige og guttege ere dannede af pron. relativa gi og gutte og
ved Tilsætning afStavetsen -ge; de bojes aldeles overensstemmende
med Stamordene gi og gutte, §. 186; i det at Endelsen -ge tilfojes samt-
lige Forholdsformer uden at disse derved lide nogen Forandring.
Paa samme Maade ere mige, mikkege og maggarge dannede af
pron. relativa mi og maggar og ved Tilsætning af Stavelserne -ge
og -kkege, ogsaa disse bojes som Stamordene mi og maggar.
Hvad der i §. 187 og 188 er anfort om det styrende Forhold,
som mi og miikkenes staa i til de vedfojede Substantiver i visse
Forholdsformer, gjælder ogsaa for mige og mikkege.
§. 218.
Moftege, nogen, noget,
er sammensat af Adverbiet moft og Stavelserne -ege; det er ubojeligt.
§. 219.
Åftage, nogen, noget,
er sammensat af det tællende Pronomen, numerale cardinale, åft
eller åfta, og Stavelsen -ge; det bojes som Stamordet åft, se dette,
§. 220.
Gallege, nok saa mange,
er sammensat afpron. indef. galle og Stavelsen -ge. Det er ubojeligt.
6. Tællende og ordnende Pronominer, numeralia cardinalia og
ordinalia.
§• 221.
Disse ere enten enkelte eller sammensatte. De enkelte ere:
tællende, ordnende,
num. card. num. ord.
/ (Åfta), åft, en, et; vuostas, forste;
|„
guoft, to; nubbe, anden, andet;
i galm, tre; goalraad, tredie;
a njællja, fire; njæljad, fjerde;
r (vitta), vit, fem; vidad, femte;
£ (gutta), gut, sex; gudad, sjette;
y ea, syv; ead, syvende;