A4 - Fremtidens - instrument center for Danish astrophysics

28
Opgraderinger
Flere forskere har givet udtryk for et behov for udbygning samt etablering af nye
computer- og beregningsfaciliteter i form af såvel grid- som supercomputing til brug
for en bred vifte af discipliner. Blandt andet er der ønsker om, at der etableres en højtydende
infrastruktur imellem de eksisterende store danske computercentre, hvilket
ville forøge regnekraften, datalagringsmuligheder og back-up-faciliteterne betragteligt.
Herudover foreslås en stor database-server etableret med betragtelig mere regnekraft,
end de enkelte forskningsinstitutioner har til rådighed. Behovet for større og
hurtigere computersystemer er desuden blevet bekræftet af den evaluering af DCSC,
der blev foretaget i 2004 15 . Desuden er der peget på behovet for en væsentlig ny investering
i Forskningsnettets grundlæggende infrastruktur på 37,5 mio. kr.
Nye etableringer
Der peges fra flere sider på, at indsatsen inden for grid computing skal styrkes, herunder
det uhensigtsmæssige i, at den årlige bevilling til DCGC fra Forskningsstyrelsen,
på 2,5 mio. kr. udløber efter august 2006. Flere efterlyser endvidere en forøgelse af
bevillingerne til supercomputing og grid-computing, hvor bl.a. IBM Danmark konkret
har peget på, at bevillingerne bør hæves fra 20 til 50 mio. kr. over de næste tre år.
Biocentrum på DTU foreslår, at man etablerer en national infrastruktur for bioinformatik
i tilknytning til Center for Biologisk Sekvensanalyse. Med hensyn til udenlandske
investeringer og de danske behov vurderes det, at et etableringsbudget på omkring
20 mio. kr. med en årlig driftsudgift på 10-15 mio. kr. (inkl. løbende investering i nyt
computerudstyr) vil være realistisk.
Den foreslåede udbygning af Forskningsnettet og udvikling af den nødvendige gridinfrastruktur
vil kunne understøtte udviklingen i dansk forskning og følgeindustrien
inden for eksempelvis bio- og nanoteknologi. Investeringer i forskning i grid og investering
i scientific computing udstyr bør ledsages af eksempelvis fag-specifikke
ph.d.-programmer inden for bioteknologi, fysik og kemi.
Registre og databaser
Anvendelsen af registre og databaser er central for alle forskningsområder. Den viden,
der indgår i databaser, af tidligere indsamlet data, kan indgå som et vigtigt element i
analysen af nye data. For både databaser og registre gælder det, at der er tale om samlinger
af data, der kan opnås virtuel adgang til. Registre anvendes af alle forskningsområder,
men har en særlig funktion for samfundsvidenskabelig og medicinsk forskning.
Det danske samfund har gennem årtier investeret enorme ressourcer i opbygningen
af en lang række administrative og statistiske registre, og de udgør en i international
sammenhæng unik forskningsinfrastruktur. Forskning baseret på disse data kan tilvejebringe
afgørende ny viden om den fortsatte samfundsudvikling, om sundhedsforhold
og sygdomsårsager til gavn for borgere, praktikere og den politiske beslutningsproces.
15 DCSC, 2004.
>