A4 - Fremtidens - instrument center for Danish astrophysics

Nye etableringer
Kortlægningen har desuden vist, at der er et potentiale ved koblingen af data fra
forskningsregistre, der bygger på administrative oplysninger, og surveybaserede data
indsamlet til forskningsformål. Dette stiller krav om en grundig og forskningsrettet
dokumentation af registerdata og de surveydata, der skal anvendes i den forbindelse.
Her skal det undgås, at der er "huller" mellem de forskellige datakilder så som
Sundhedsstyrelsens og Danmarks Statistiks egne registre, Lægemiddelstyrelsens
Lægemiddeldatabase, de hospitalsbaserede kliniske databaser samt data fra surveys og
andre enkeltstående projekter etc. En fortsat konsolidering af dette arbejde vil kunne
øge anvendeligheden af danske data for udenlandske forskere, og dermed bidrage til
internationaliseringen forskningen på de berørte områder. Disse aktiviteter har et
finansielt behov, da der ikke normalt gives permanente driftsbevillinger til sådanne
aktiviteter. Der er et stort potentiale i en fortsat udbygning og koordinering af de
nationale databaser og registre, hvor der lægges vægt på koblingen til internationale
forskningsinfrastrukturer og arbejdet i European Strategy Forum for Research
Infrastructure (ESFRI).
Instrumentcentre
Denne type infrastruktur er opbygget omkring enkeltstående eller en samling af meget
kostbart udstyr f. eks. NMR-spektrometre, massespektrometre og elektronmikroskoper.
Anvendelsen af stort kostbart udstyr har gennem mange år været af afgørende
betydning for natur- og teknisk videnskabelig forskning. Som det fremgår af listen
over instrumentcentre, har de også betydning for både medicinsk og humanistisk
forskning. Det er værd at nævne, at både virksomheder og GTS-institutter har opbygget
instrumentcentre.
Eksisterende forskningsinfrastrukturer
Synkrotronstrålingsfaciliteten ASTRID er blandt de største af de 19 forskningsinfrastrukturer,
der er listet i bilag 4. Ved de eksperimentelle opstillinger på ASTRID udfører
forskere fra Danmark og andre europæiske lande eksperimenter med synkrotronstråling
i bølgelængdeområdet fra vacuum-UV til blød røntgenstråling. ASTRID er
blandt de forskningsinfrastrukturer, der har opnået støtte fra EU’s 5. og 6. rammeprogram,
som betyder, at brugere fra andre lande efter ansøgning kan tildeles måletid på
ASTRID. Det illustrerer ASTRID’s forskningsmæssigt stærke position som dansk
instrumentcenter og forklarer det høje antal eksterne brugere (74 %).
Anvendelsen af NMR-spektroskopi til undersøgelser af store biologiske makromolekyler
som proteiner stiller store krav til instrumenteringen. Inden for de sidste 10 år
har der været en kraftig investering i højfelt (800 MHz) NMR spektrometre. Som et
led i denne investering er Dansk Instrumentcenter for NMR spektroskopi af biologiske
makromolekyler blevet etableret på Carlsbergs Forskningscenter med delcentre på
RUC, KU og SDU. På Structural Biology NMR Laboratory ved KU findes der tilsvarende
udstyr, som brugergruppen for Dansk Instrumentcenter for NMR spektroskopi
af biologiske makromolekyler gennem en gensidig aftale også er sikret adgang til.
Ved AU findes Dansk Instrumentcenter for Faststof NMR spektroskopi, som har et
betydeligt antal eksterne brugere også fra erhvervslivet, samt det nyligt etablerede
Laboratorium for Biomolekylær NMR spektroskopi. Dette laboratorium som blev
>
31