A4 - Fremtidens - instrument center for Danish astrophysics

cin og bioteknologi samt fuldt digitaliseret adgang til samlingerne. Dette forslag viser,
at udviklingen inden for det bioteknologiske område ikke kun fordrer et behov for
anskaffelse af kostbart videnskabeligt udstyr, men også et behov for anskaffelse og tilgængeliggørelse
af samlinger. Forslaget viser også, at digitalisering af videnskabeligt
materiale fører mange muligheder med sig, og at den fulde realisering af potentialet
kan være ganske bekostelig. Novo Nordisk Fonden har givet penge til at begynde at
udvikle dette forsknings- og dokumentationsarbejde.
Fra Statens Seruminstitut er der indmeldt et forslag om, at der bør etableres en national
biobank og tilhørende oprettes et nationalt biobankorgan, og Center for
Registerforskning har også formuleret lignende ønsker. Kortlægningen af det humane
genom har således betydet, at fremtidens behandling og forebyggelse må tilrettelægges
helt anderledes end i dag baseret på den store variation i, hvordan det enkelte
menneske reagerer på påvirkninger, herunder medicinsk behandling. Denne store
opgave gør det nødvendigt, at der skabes mulighed for at teste de resultater, der opnås
i laboratorierne på cellekulturer og dyr, på store befolkningsmaterialer. En national
biobank vil kunne udgøre ekspertisen i korrekt indsamling, opbevaring og udlevering
af biologiske prøver til forskningsbrug. En sådan facilitet skal opbygges sikkerhedsmæssigt
forsvarligt og kunne tilbyde langtidsopbevaring af store biologiske forskningsmaterialer.
Koblingen af eksisterende biologiske samlinger og de nationale registre
kan dog ikke ske, uden at der sker en ”tilgængeliggørelse” for forskerne. En
eventuel etablering af en national biobank bør derfor suppleres med en nedsættelse af
et biobankudvalg, der inden for en kort årrække skal skabe et samlet overblik og
dokumentere de biologiske samlinger af værdi for forskningen i Danmark. Det skønnes,
at denne del af forslaget vil kræve en bevilling på 2 mio. kr./år. Samlet ses vurderes
forslaget, at vil koste 7-17 mio. kr.
Sprogvidenskaben udgør i infrastruktur-sammenhæng en særlig niche, da man her
anvender omfattende sprogdatabaser og andre sprogteknologiske ressourcer. Flere af
de lingvistiske miljøer har i spørgeskemaerne peget på vigtigheden af, at der opbygges
sprogressourcer i form af eksempelvis tekst- og talekorpus samt leksikale ressourcer.
Opbygning af sådanne databaser er dog tidkrævende og omkostningsfyldt. I den
forbindelse forslår Handelshøjskolen i København, at der etableres et nationalt sprogteknologisk
konsortium, hvilket vurderes til at ville koste ca. 70 mio. kr. over 5 år
inkl. etableringsudgifter, anskaffelser af servere, løn, forskeruddannelse etc.
Specielle laboratoriefaciliteter
Specielle laboratoriefaciliteter anvendes på alle fagområder, lige fra de humanistiske
sproglaboratorier til teknisk-, naturvidenskabelig-, medicinsk- og jordbrugsvidenskabelig
forskning. Til forskel fra instrumentcentrene, der er opbygget omkring en
bestemt type af udstyr, er de specielle laboratoriefaciliteter karakteriseret ved at have
en lang række af forskellige typer af udstyr, som muliggør fremstilling eller undersøgelser
af en speciel type af prøver.
Eksisterende forskningsinfrastrukturer
Det er et bredt spektrum af forskningsprojekter, der benytter sig af specielle laboratoriefaciliteter
fra genomsekvenseringsprojekter til højt specialiserede fysiklaboratorier.
>
41