A4 - Fremtidens - instrument center for Danish astrophysics

40
ligere oplysninger, hvor det næste trin vil være at digitale fotos lægges ud. Det er dog
klart, at ikke alle samlinger vil skulle digitaliseres fuldt ud. Samlet set er der tale om
en, for de enkelte museer, herbarie-forvaltere etc., omkostningsmæssig stor opgave,
hvorfor en prioritering er nødvendig. Ikke mindst for museerne er digitalisering en
stor udfordring, der kommer oven i de traditionelle konserverings- og kurateringsopgaver.
For nogle samlingers vedkommende gælder det, at basale oplysninger om
nyindkomne materialer nu rutinemæssigt digitaliseres. Men digitaliseringen af de
ældre materialer er en uoverkommelig opgave for det eksisterende mandskab.
Museerne har derfor behov for en betydelig ressourcetilførsel for at kunne komme
”på omgangshøjde” med digitaliseringen.
Kulturministeriet giver i dag nogle muligheder for støtte til digitalisering. Statens
Naturhistoriske Museum, hører dog i modsætning til de øvrige naturhistoriske museer
ikke under Kulturministeriets ressort, hvorfor museets adgang til disse midler er særdeles
begrænset. Dette er et problem i forhold til, at Danmark som medlem af GBIF
har forpligtet sig til at stille information om biodiversitet til fri rådighed.
Inden for humaniora er der er en lang tradition for opbygning af samlinger, men en
kortere tradition for at beskæftige sig med disse samlinger som en egentlig forskningsinfrastruktur.
Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation har nedsat en
arbejdsgruppe om forskningsinfrastruktur inden for humaniora, hvor en væsentlig del
af arbejdet omhandler digitale forskningsinfrastrukturer.
Nye etableringer
Inden for naturvidenskaberne er der bl.a. indmeldt et forslag om at etablere en
National Mikrobiel Kultursamling. Målet er at skabe en facilitet i lighed med eksempelvis
herbarierne på KVL og KU, der samler og vedligeholder levende kulturer af
danske mikroorganismer, biodiversitet, industrielle kulturer bl.a. med hensyn til patentering,
identifikation osv. Forslaget fra BioCentrum på DTU er baseret på den eksisterende
samling af skimmelsvampe, der er meldt ind i forbindelse med kortlægningen.
Det vurderes, at omkostningerne vil ligge i størrelsesordenen 2-5 mio. kr. pr. år. Hertil
kommer engangsinvesteringen til etablering af samlingen, hvilket vurderes til at koste
3-8 mio. kr. over en opbygningstid på 2-3 år. Derudover skal sikres bevillinger til
dækning af opbevaring, kurator, administration (EDB), levering af organismer (brugerbetaling),
drift og vedligeholdelse osv. Sådanne samlinger af videnskabeligt materiale
i form af herbarier etc. er vigtige for såvel grundforskning som anvendt forskning
og inden for eksempelvis biotek-industrien.
Statens Naturhistoriske Museum har indmeldt et behov for, at der sker en forbedring
af de fysiske opbevaringsforhold for samlingerne, hvilket vurderes til at koste mellem
10 og 25 mio. kr, og også Naturhistorisk Museum i Århus har planer om en udbygning
af museet. Endvidere har Statens Naturhistoriske Museum indmeldt, at de ønsker
at etablere faciliteter til opbevaring af DNA- og vævsprøver til en anskaffelsespris i
størrelsesordenen 1-5 mio. kr.
På det sundhedsvidenskabelige område har Medicinsk Museion på det gamle
Medicinsk Historisk Museum ved KU meldt et omfattende forslag ind, hvor de ønsker
at udbygge Museion for 150 mio. kr., med fuld fysisk adgang både for forskning,
undervisning og formidling, med repræsentative samlinger af den moderne biomedi-
>