A4 - Fremtidens - instrument center for Danish astrophysics

38
Eksisterende forskningsinfrastrukturer
Museer og samlinger er specielle infrastrukturer ved at være opbygget over i nogle tilfælde
flere hundrede år og indeholder en række unikke og uerstattelige elementer.
Dette forhold medfører, at det ikke er muligt at prisfastsætte værdien af de pågældende
forskningsinfrastrukturer. Mange af samlingerne er unikke og en vigtig del af den
danske kulturarv, og det er af stor betydning, at samlingerne opbevares under optimale
forhold, hvorfor en betydelig del af driftsudgifterne går til at sikre samlingerne.
Flere af de store nationale museer har blevet meldt ind i forbindelse med kortlægningen,
jf. bilag 4, herunder Nationalmuseet, som er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum.
Nationalmuseets genstande, arkiver, biblioteker, databaser samt øvrige kildemateriale
er en vigtig forskningsinfrastruktur for især humanistiske forskere.
På billedkunstens område er Statens Museum for Kunst en betydningsfuld forskningsinfrastruktur.
Museet er et center for kunsthistorisk forskning i Danmark og landets
største forskningsinstitution inden for dansk og nordisk kunst. Museet har afgørende
betydning for den internationale forskning i dansk kunst. Foruden egne samlinger
baserer forskningen sig på et stort arkivalsk materiale og en omfattende bog- og katalogsamling
i museets forskningsbibliotek. Igen kan man her se museet som en samlet
forskningsinfrastruktur, eller man kan se på dele af museet som eksempelvis museets
kunstdatabase eller forskningsbiblioteket, der begge anvendes af mange eksterne forskere.
Der er foreslået oprettet et skandinavisk center for naturvidenskabelige studier
af materialer og ældningsfænomener i den museale kulturarv med en anslået investering
på 5-10 mio. kr.
Inden for naturvidenskaberne findes Statens Naturhistoriske Museum, som er en sammenlægning
af Botanisk Have, Botanisk Museum og Centralbibliotek, Geologisk
Museum og Zoologisk Museum, ved KU. I den forbindelse er det værd at nævne, at
Statens Naturhistoriske Museum har en forskningsmæssig status, der har gjort, at
museet har fået støtte gennem EU's rammeprogrammer, så eksterne forskere har kunnet
tilbydes adgang til museets samlinger. Museets stærke forskningsmæssige position
var også baggrund for, at Global Biodiversity Information Facility (GBIF) blev placeret
ved KU, og museet er en meget vigtig medspiller til GBIF. GBIF kan ses som et
udtryk for, hvordan digitalisering kan gøre det lettere for forskerne at få adgang til
store mængder af informationer fra forskellige samlinger verden over. Dette er en
måde at tilpasse sig til de internationale forskningsmuligheder og betingelser.
Andre forskningsinfrastrukturer af denne type udgøres eksempelvis af en række herbarier
ved AU, AAU og KVL. Disse herbarier indgår ligesom Statens Naturhistoriske
Museum i et internationalt netværk af forskningsinstutioner og har regelmæssig bytteog
låneforbindelser på verdensplan. Derudover er de også leverandører af data til
GBIF.
Inden for jordbrugs- og veterinærvidenskaberne er der en lang række specielle samlinger,
særlige dyreflokke, feltforsøg og skovforsøg, der udgør en meget vigtig forskningsinfrastruktur
inden for dette forskningsområde, jf. bilag 4. Museer af betydning
for sundhedsvidenskaberne omfatter Steno Museet og Medicinsk Museion.
>