A4 - Fremtidens - instrument center for Danish astrophysics

sitet samt forskere fra Dansk Rumforskningsinstitut 28 . ESO’s faciliteter udgør de danske
astronomers væsentligste adgang til jordbaserede observationer, men ud over
anvendelse af laboratorierne i Chile, gør de danske forskere også stor brug af databaserne
i hovedkvarteret i Garching. Forskningsrådet for Natur og Univers har bevilget
15 mio. kr. til Instrumentcenter for Dansk Astrofysik (IDA) til astronomisk følgeforskning
i perioden 2004-2007.
Kortlægningens har tydeliggjort den store interesse fra danske astronomer fra Niels
Bohr Instituttet og Institut for Fysik og Astronomi i at benytte ESO’s faciliteter.
Internt koordineres den danske astronomiske forskning af Astronomisk Udvalg nedsat
af de naturvidenskabelige fakulteter på KU og AU samt Dansk Rumcenter. Der er forslag
om at styrke udnyttelsen af ALMA gennem et nordisk samarbejde. Desuden er
der er støtte til planerne om at bygge et europæisk Extremely Large Telescope med en
diameter på 50-100 m. Dette projekt har nu nået en sådan opbakning og modenhed i
landskabet af europæiske infrastrukturer, så det indgår som en af ESFRI’s ”List of
Opportunities” listet i Bilag 2.
European Synchrotron Radiation Facility (ESRF)
ESRF-konventionen og beslutningen om at bygge ESRF blev tiltrådt i 1988 af 12
europæiske lande. Danmark har deltaget fra starten som en del af Nordsync, der er et
konsortium bestående af Danmark, Norge, Sverige og Finland 29 . Yderligere 6 lande
har tilsluttet sig ESRF som ”associate members”. Konstruktionen af ESRF blev påbegyndt
i 1988, og synkrotronen har siden 1994 modtaget brugere. ESRF er organiseret
som en virksomhed under fransk lov og er lokaliseret i Grenoble, Frankrig.
Faciliteten i Grenoble var den første 3. generations synkrotronstrålingsfacilitet.
Synkrotronfaciliteten i Grenoble er blandt de tre største og mest kraftfulde i verden og
er den største i Europa. Teknologien består grundlæggende i, at elektroner udsendes
via en lineær accelerator ud i en cirkulær accelerator, i hvilken elektronerne opnår en
høj energi. Herefter sendes elektronerne ud i en såkaldt ”storage ring” med en
omkreds af 842 meter. Under afbøjningen af magneter i lagerringen udsendes ”lys”
med bølgelængder fra det infrarøde til det hårde røntgenstrålingsområde, der benyttes
til forskellige typer af eksperimenter på de 40 beamlines, der er opbygget omkring
ringen.
De eksperimenter, der udføres ved ESRF, er af betydning for forskningen inden for en
lang række forskellige områder, såsom kemi, biologi, geologi, medicin, miljø, fysik
og materialeforskning. Det betyder, at både kemikere, fysikere, biologer, metrologer,
arkæologer og geofysikere er blandt brugerne af ESRF. Industriel brug af ESRF’s
faciliteter vinder ligeledes frem. Dette sker særligt inden for de farmaceutiske, kosmetiske,
petrokemiske og mikroelektroniske områder. Ud over at levere måletid til
forskere fra medlemslandene har ESRF også en forpligtigelse til at bidrage med tek-
28 Det eksakte antal af danske brugere kendes ikke. Vanskeligheder ved at fastlægge
brugerantallet er bl.a. knyttet til, at danske forskere kan indgå som deltagere i forskningsprojekter,
uden at det registreres.
29 Beskrivelsen af ESRF er baseret på materiale fra ESRF’s hjemmeside www.esrf.fr
og dataudtræk fra ESRF vedrørende danske brugere 1999-2003
>
55