A4 - Fremtidens - instrument center for Danish astrophysics

64
Opsamling
Det er selvsagt vanskeligt at komme med specifikke konklusioner og anbefalinger for
danske forskeres anvendelse af det brede spektrum af forskningsinfrastrukturer, hvor
adgangen er bestemt via samarbejdsaftaler på forskellige niveauer. Kortlægningen har
vist, at de fleste af disse aktiviteter har en tidshorisont, der er længere end de faglige
forskningsråds normale bevillinger, og det frembyder en række problemer. Takket
være de involverede danske forskergruppers erfaring og ekspertise deltager de ofte i
samarbejdsprojekter på særdeles fordelagtige finansielle vilkår, sammenlignet med de
meget store samlede udgifter til projekterne. For de regulære samarbejdsprojekter er
den danske adgang til infrastrukturen normalt betinget af en aftale om, hvilke dele af
projektet gruppen skal bidrage til over hele projektets løbetid. Dette kan føre til ønske
fra den relevante organisation om en form for garanti for, at den fornødne danske støtte
vil være til rådighed over hele projektperioden. I den situation er det et problem, at
forskningsrådene kun har mulighed for at give kortvarige bevillinger. Der er derfor
behov for at se nøjere på danske forskeres anvendelse af internationale forskningsinfrastrukturer
uden for EU-systemet og regeringsaftaler, og finde frem til en procedure
som sikrer, at danske forskere fortsat har finansielle muligheder for at indgå i samarbejde
om brug af internationale forskningsinfrastrukturer.
Internationale forskningsinfrastrukturer – nye projekter
Der er fokus på forskningsinfrastruktur inden for EU-forskningssamarbejdet, og i
dette spiller European Strategy Forum for Research Infrastructures (ESFRI) en vigtig
rolle som det organ, der identificerer nye bæredygtige europæiske forskningsinfrastrukturer.
ESFRI’s List of Opportunities (Bilag 2) indeholder, som tidligere nævnt 23
konkrete forslag om nye, større forskningsinfrastrukturer, som europæiske forskere og
industrien har brug for i de kommende 10 til 20 år. Kommissionen vil i løbet af 2006
komme med forslag til, hvilke af disse projekter, der skal arbejdes videre med.
Kortlægningen har vist, at der blandt de stærke danske forskningsmiljøer er stor interesse
for dansk deltagelse i cirka halvdelen. Der foreligger allerede en række projekter,
hvor der skal tages beslutning om dansk deltagelse inden for de kommende år, og der
er en række andre i støbeskeen. For de fleste projekter er det endnu usikkert, hvad
omkostningerne for en eventuel dansk deltagelse vil være, hvilket bl.a. er afhængigt
af hvilken type medlemskab der bliver tale om. F.eks. om det skal ske i konsortier
med eksempelvis de nordiske lande, eller om det bliver en regeringsaftale etc. Endelig
er det vigtigt, at den danske deltagelse i internationale forskningsinfrastrukturer ledsages
af bevillinger til den tilhørende følgeforskning.
Naturvidenskab og teknisk videnskab
Især naturvidenskaben er allerede i høj grad internationaliseret, og danske forskere er
i høj grad involveret i forskellige eksisterende forskningsinfrastrukturer samt i planlægningen
af nye. Kortlægningen har vist, at der er stor interesse i de danske forskningsmiljøer
for en række af de forslag, der indgår i ESFRI’s ”List of Opportunities”.
Inden for astronomi er der eksempelvis peget på dansk deltagelse i ELT (Extremely
Large Telescope), og der er også givet udtryk for en interesse for dansk deltagelse i
FAIR. Inden for polarforskningen er der en dansk interesse for at kunne drage nytte af
forskningsisbryderen Aurora Borealis, når dette projekt måtte blive realiseret.
>