A4 - Fremtidens - instrument center for Danish astrophysics

driftsansvar for halvdelen af instrumenternes kapacitet og har adgang til de øvrige
instrumenter på lige fod med lokale brugere. Efter udløbet af aftalen overtager PSI
det fulde ansvar for instrumenterne. Den danske ekspertise på instrumentudvikling
inden for dette område videreføres i DANSCAT-netværket med støtte fra FNU.
En tilsvarende samarbejdsaftale er indgået mellem det Naturvidenskabelige Fakultet,
Københavns Universitet, og MAXLab Lunds Universitets synkrotronsstrålingsfacilitet.
Her har Danmark opstillet Cassiopeia beamlinen til makromolekylær krystallografi,
med betydelig økonomisk støtte fra bevillingen til DABIC (Danmarks Bioteknologiske
InstrumentCenter), som er beskrevet i afsnittet om instrumentcentre i
kapitel 3.
Sundheds- og jordbrugsvidenskab
På alle de forskningskernefelter, hvor dansk sundhedsvidenskab er stærk, er der et
udbredt samarbejde mellem danske universitetshospitalsafdelinger, institutter og sektorforskningsinstitutter,
og udenlandske forskningsmiljøer på tilsvarende institutioner
samt med udenlandske medicinalfirmaer og medicoindustri. Sådanne forskningsprojekter
er ofte finansieret af bevillinger sat sammen fra mange kilder, både offentlige
og private fra alle involverede lande. Inden for de seneste 10 år er forskningssamarbejdet
steget markant i regi af EU’s rammeprogrammer, via netværk og større samarbejdsorganisationer
etc. Ofte fortsætter dette samarbejde også efter EU-bevillingerne
er udløbet. Danske forskere samarbejder især med partnere fra andre EU-lande, USA,
Japan og enkelte andre asiatiske lande. I forhold til naturvidenskab er det internationale
samarbejde spredt på mange flere projekter - men de mange internationale samarbejdsprojekter
er knap så synlige og kendte, fordi de foregår integreret mellem universiteter,
universitetshospitaler og institutter.
For jordbrugsvidenskabelig forskning gælder tilsvarende forhold, også med tæt relation
til forskning inden for områdets virksomheder nationalt og internationalt.
Humaniora og samfundsvidenskab
Samfundsvidenskab anvender i vid udstrækning internationale, komparative databaser
som fx Luxembourg Income Study (LIS) og European Social Survey (ESS). I de to
nævnte tilfælde er der tale om adgang til komparative, veldokumenterede højkvalitetsdata
af afgørende betydning for analyser af effektiviteten af opgaveløsningen i det
danske velfærdssystem. Desuden foregår der en betydelig forskeruddannelsesaktivitet
i tilknytning til disse databaser. Dansk adgang og sikring af danske data i LIS
finansieres i dag af Socialforskningsinstituttet, mens finansieringen af ESS foretages
af Forskningsrådet for Samfund og Erhverv (FSE) – der dog efter at have finansieret
deltagelse i tre runder af dataindsamling ikke længere ser sig i stand til at finansiere
denne aktivitet.
På det humanistiske område er brugen af og adgangen til internationale databaser og
samlinger vigtig. Inden for lingvistik er der opbygget elektroniske databaser af et
omfang og af en forskningsmæssig betydning, som kan sammenlignes med samfundsvidenskabernes
databaser. Adgangen til ophold ved og indsamling af viden via (danske)
kulturinstitutioner i udlandet har også betydning. Det gælder bl.a. de danske kulturinstitutioner
i Rom, Athen og Damaskus.
>
63