A4 - Fremtidens - instrument center for Danish astrophysics

del af ESA’s aktiviteter, der udstedes i kontrakter. ESA-kontrakterne dækker hovedsageligt
instrumentudvikling, datahåndtering og andre udviklingskontrakter.
Ved udgangen af 2004 var 27 danskere ansat rundt om på ESA’s faciliteter i Europa.
Dertil kommer en række personer, der er ansat af danske firmaer, som har ESA-kontrakter.
En analyse af ESA’s statistiske materiale for perioden 2000 fra udgangen af september
2003 viser, at de danske rumfartsaktiviteter var domineret af nogle få virksomheder
og institutioner. De danske ESA-kontrakter er fordelt med 94 % til virksomheder og 6
% til institutioner. 5 % af de danske ESA-kontrakter er fordelt mellem de tre institutioner:
Danmarks Tekniske Universitet (3 %), Dansk Rumforskningsinstitut (1 %) og
Danmarks Meteorologiske Institut (1 %). Det er ikke umiddelbart muligt at sætte
beløbsstørrelse på de danske kontrakter, da Danmark giver medlemsbidrag til ESA,
som efterfølgende giver danske firmaer og institutioner kontrakter efter de omtalte
retur-regler.
Hvad angår de danske midler til forskning ved ESA, bevilliges disse nationalt, uden
om ESA-bevillingen. Dette sker primært gennem Forskningsrådet for Natur og
Univers (FNU) samt Forskningsrådet for Teknologi og Produktion (FTP). Der er ikke
tale om en speciel bevilling til følgeforskning ved ESA. De danske rumforskere konkurrerer
således på lige vilkår med andre forskere om forskningsrådenes penge. Da
rumforskning i forhold til mange andre naturvidenskabelige og tekniske grene er
kostbar, kan det stille dansk rumforskning i en økonomisk vanskelig situation.
Kortlægningen har vist, at det specielt er danske astronomer og geofysikere, der
benytter sig af ESA’s faciliteter, og at der findes flere samarbejder mellem virksomheder
og de teknisk videnskabelige miljøer specielt på DTU. Medlemskabet af ESA har
ligeledes været af betydning for udviklingen af Ørsted-satellitten og Mars-projekterne,
som har givet adgang til et bredere internationalt samarbejde.
European Southern Observatory (ESO)
ESO er en mellemstatslig, europæisk organisation for astronomisk forskning, der blev
grundlagt i 1962 med det mål at fremme og organisere samarbejde inden for astronomien.
ESO består af 11 medlemslande, og Danmark tiltrådte ESO-konventionen i
1967 26 . Organisationen har hovedkontor i Garching nær München. En af ESO’s fremtrædende
opgaver er at udvikle optiske og infrarøde instrumenter til brug i ESO’s
laboratorier. Således er ESO’s mission ”to provide its astronomical community with
worldwide competitive ground-based observing capabilities” 27 .
ESO har tre observatorier, alle placeret i ørkenregionen Atacama i Chile. La Silla
Observatoriet er placeret ca. 600 km uden for Santiago. Paranal Observatoriet, som
huser The Very Large Telescope (VLT), er placeret i Andesbjergene i en højde af 2600
26 Beskrivelsen af ESO er baseret på materiale fra ESO’s hjemmeside www.eso.org og
oplysninger fra Jens Viggo Klausen, Niels Bohr Instituttet for Astronomi, Fysik og
Geofysik.
27 http://www.eso.org/instruments/
>
53