Skolemadstilbud på Aalborgs skoler - Aalborg Kommunale ...

daks.dk

Skolemadstilbud på Aalborgs skoler - Aalborg Kommunale ...

Skole- og Kulturforvaltningen

Godthåbsgade 8

9400 Nørresundby

Tlf. 99 31 41 00

Fax 99 31 41 09

www.daks.dk

skole-kultur@aalborg.dk 2008

Skolemadstilbud Aalborgs skoler

I N S P I R A T I O N S H Æ F T E


Indholdsfortegnelse

Forord side 3

Nr. Uttrup Skole – God læring i at have ansvaret side 4

Godfrokost.dk – Send en SMS og få en sund sandwich side 6

Ferslev Skole – Uundværlige Lissi styrer det hele side 8

Klarup Skole – Det er sundt, og det smager godt side 10

Vodskov Skole – Ingen penge i skoleboden side 12

AK Skolemad – Bestilling og betaling over internettet side 14

Herningvej Skole – Nyt liv til skoleboden side 16

Hals Skole – Lever op til ernæringsrådene side 18

Sofiendalskolen – Salatbarerne er sagen side 20

Tylstrup Skole – Rugbrødsmadder i DUS’en side 22

Fødevarestyrelsen – Rejseholdet rykker ud side 23

Skolemadstilbud Aalborgs skoler · Udgiver: Aalborg Kommunale Skolevæsen, januar

2008 · Redaktion: Pædagogisk chef Bent Bengtson, udviklingskonsulent Helle Truesen

Porsdal og journalist Tinka Brøndum · Layout: Lise Særker · Foto: Marianne Andersen ·

Tryk: Prinfo Aalborg

Yderligere eksemplarer af inspirationshæftet kan rekvireres i Pædagogik og Udvikling hos

Mette Christina Jessen, mcj-kultur@aalborg.dk, tlf. 99 31 40 21 · En elektronisk udgave

kan findes skolevæsenets hjemmeside, www.daks.dk, under Publikationer.

Forord

Et gammelt ordsprog siger, at ”uden mad og drikke duer helten

ikke”. Utallige undersøgelser har vist, at der ikke kan sættes

spørgsmålstegn ved sandheden i dette udsagn. Det er for

længst bevist, at sund mad fremmer trivslen og evnen til indlæring.

Kendsgerningen er desværre, at stadig flere børn bliver

overvægtige grund af inaktivitet og hyppig indtagelse af

fastfood, slik og sukkerholdige drikkevarer som sodavand og

juice. Kendsgerningen er desværre også, at mange elever er

uoplagte og trætte, fordi de er mødt i skole uden at have fået

morgenmad – eller uden at have en ordentlig madpakke med.

I Aalborg Kommunes Sundhedspolitik, der blev vedtaget i

juni 2007, fastlægges retningslinjerne for det sundhedsfremmende

og sygdomsforebyggende arbejde i kommunen. I Sundhedspolitikken

fastslås, at institutioner, der danner ramme om

børn og unges dagligdag, har et særligt ansvar for at skabe

betingelser for en sund hverdag. Det præciseres bl.a., at den

enkelte skole skal udarbejde en lokal sundhedspolitik.

I ”Fælles Skolebeskrivelse” fastslås tilsvarende vis, at

skolerne har pligt til at informere om gode spisevaner og tilbyde

sund skolemad til eleverne.

Gode skolemadsordninger hører til de væsentlige sundhedsfremmende

initiativer, der er igangsat skolerne. Forældre,

elever, lærere og ledelse er flere steder rykket tæt sammen i

bestræbelserne at opnå fælles fodslag omkring etablering af

måltidspolitikker og skoleboder, der lever op til de officielle

ernæringsråd.

Skolerne har uensartede forudsætninger for at etablere gode

skolemadsordninger. De fysiske rammer er meget forskellige.

Det samme er skolernes størrelse og den lokale kultur. På nogle

skoler funkler tilbudene derfor mere end andre. Vigtigst er det

dog, at alle skoler er bevidste om betydningen af at sikre ele-

verne adgang til sunde mad- og drikkevarer. At der konstant

arbejdes at gøre tilbudene lidt bedre og lidt sundere ud fra

det muliges kunst.

Det har været positivt at følge de 11 lokale skoler, der deltog

i det landsdækkende ”Frugtkvarter”-projekt i efteråret

2007. ”Frugtkvarteret” har vist, at det langt fra er umuligt at

virke elevernes lyst til at spise sundt. I forlængelse af de to

måneder med gratis frugt er det lykkedes for de fleste af skolerne

at etablere betalte frugtordninger i samarbejde med

forældrene, så eleverne stadig får det daglige stykke frugt.

I ”Frugtkvarteret” hygger eleverne sig med at spise sammen.

Samværet omkring spisningen har stor værdi – som det

også fremgår af en ny undersøgelse om mad i skoler. I undersøgelsen

konkluderer adjunkt Christian Stenbak Larsen fra

Suhrs Seminarium, at det ikke er nok at tænke i sundhed og

ernæring. Man skal også tænke selve måltidet. Børns spisevaner

afhænger meget af, hvem de spiser med, og hvordan de

spiser sammen med andre.

I dette inspirationshæfte samles der op de erfaringer, en

række af kommunens skoler har høstet med etablering af skolemadsordninger

og miljøer omkring spisningen. Hæftet skal

betragtes som en status over tilbudene udvalgte skoler

ikke som en udgivelse med perfekte løsninger det vanskelige

arbejde med at forene de sundhedsfremmende visioner og

virkeligheden i skolernes hverdag.

Håbet er, at beskrivelsen af de forskellige små og større tiltag

kan inspirere, så der bliver sat endnu mere skub i nytænkningen

og udviklingen af gode skolemadstilbud skolerne i

Aalborg Kommune.

3

Henrik Thomsen

Rådmand


4 5

Indkøbsteamet henter indkøbsseddel og købekort til Fakta kontoret. Skolen har anskaffet en fin trækvogn til indkøbene, der foregår i 10-frikvarteret.

God læring i at have ansvaret

Et sundt og fristende sortiment kombineret med

elevstyret salg skal få eleverne Nr. Uttrup Skole

til at foretrække skoleboden frem for McDonald’s og

alle dagligvarebutikkerne omkring Nr. Uttrup Torv.

Sidste år fik Nr. Uttrup Skole en skolemadsordning, som skolebestyrelse,

ledelse og elever er meget glade for. Skolen har

entreret med godfrokost.dk., der leverer sund skolemad

basis af elevernes SMS-bestillinger. Den bestilte mad hentes i

skoleboden, som også frister med løssalg af skolerugbrød, lune

boller, sandwichflutes, yoghurt, ostehapser, rosiner, juice m.v.

Det var skolebestyrelsens madudvalg, der nåede frem til, at

godfrokost.dk. måtte være den oplagte samarbejdspartner, når

målet var at få etableret en sund supplerende madordning.

Tidligere forsøg med madleverancer udefra var strandet ,

at der skulle bestilles for en periode ad gangen. Det gav utilfredshed,

når en elev blev syg og alligevel skulle betale. Hertil

kom, at maden ikke appellerede specielt til unge mennesker.

Det gør menuerne fra godfrokost.dk., og der er meget at vælge

imellem. Samtidig er det enkelt for elever og forældre, at der

kan bestilles dag for dag.

Stadigt stigende salg

Det er elever fra 6. årgang, der står for salget i skoleboden.

Salget øges støt – en gennemsnitsdag har 50-60 af de 430

elever bestilt mad hos godfrokost.dk, mens der sælges 70-80

skolerugbrød og boller i løssalg. Det har samtidig vist sig, at

eleverne sagtens kan og vil have ansvaret for skoleboden.

– Vi kan godt lide den tanke, at elever er med til at sælge

sund mad til andre elever. Vores håb er, at 6. klasserne bliver

så bevidste om sund mad og så glade for boden, at de også vil

handle i den, når de kommer i 8. og 9. klasse og må forlade

skolen i frikvarteret.

– Vi har hårde odds imod os med McDonald’s og alle dagligvarebutikkerne

rundt om skolen, men prismæssigt matcher

skoleboden McDonald’s. Nu kan vi også sige nej til yngre elever,

som spørger om lov til at forlade skolen og købe mad, fordi de

ikke har noget med. Det var svært tidligere, fordi vi vidste, at de

så ikke fik noget at spise, siger skoleleder Orla Juul-Pedersen.

Eleverne køber ind og sælger

Interesserede elever fra 6. klasserne melder sig ved skoleårets

start til at indgå i skolebodens vagtskema, som også omfatter

indkøb af varer hos Fakta med det dertil anskaffede købekort.

Der arbejdes i en 14-dages turnus, hvor to elever handler ind i

10-frikvarteret, og to andre står i boden. I 12-frikvarteret er der

et nyt par bag disken.

Vagterne er tilrettelagt, så en ”ny” altid står sammen med en

elev, der har haft vagter i en uge. Der er også afløsere tilknyttet

vagtskemaet. Eleverne får ingen løn for at passe boden. Til

gengæld får de en udflugt til Fårup Sommerland om foråret.

Fleksjobbere tilknyttet

– Der er god læring i at have ansvaret for boden. Eleverne er

meget ansvarlige, men selvfølgelig er de ikke eneansvarlige.

Vi har en fleksjobber kontoret, som er i boden sammen med

eleverne i 12-frikvarteret. Det er også hende, der skriver indkøbsseddel.

– I 10-frikvarteret er det en pedelmedhjælper i fleksjob, der

passer boden sammen med eleverne. Det er også pedelgruppen,

der pakker skolemælk og henter brød hos bageren, siger

Orla Juul-Pedersen.

Ordningen løber rundt

Skolelederen ser det ikke som et problem, at der skal betales

kontant i boden. Tidligere har skolen haft ordninger med mærker,

men mærker repræsenterer jo også en værdi. Med to kasseapparater,

ansvarlige elever og få faste leverandører er det

rimeligt enkelt for kontoret at administrere regnskabet for

boden, som lige akkurat løber rundt.

Lærerne må ikke benytte skoleboden, da den er momsfri,

men forhåbningen er, at stadig flere elever vil bruge den:

– Det er vigtigt at holde sig for øje, at skoleboden skal være

et supplement til madpakkerne. Derfor er et øget salg ikke et

mål i sig selv. Men vi vil meget gerne have især de ældste elever

til at købe mere sund mad i boden. Vi har drøftet, om vi

skal forbyde eleverne at forlade skolen. Det afføder bare et nyt

problem. Der er nogle elever, som absolut skal ryge. Det må

de ikke skolens grund, konstaterer Orla Juul-Pedersen.

Nr. Uttrup Skole var i efteråret 2007 med i ”Frugtkvarter”,

hvor alle elever fik gratis frugt hver dag. Efterfølgende etablerede

skolen en frugtordning, hvor eleverne betaler cirka 40 kr.

om måneden. Omkring 1/3 af eleverne har tilmeldt sig – et

antal, som Orla Juul-Pedersen finder meget tilfredsstillende.

Køkulturen holdes i hævd. Spisefrikvarteret begynder kl. 11.20, men

de yngste må smutte kl. 11.15 for at lette presset i boden.

Kasseapparaterne snurrer lystigt i skoleboden. Sidste fredag hver måned er der ekstra travlt, fordi der denne dag sælges pølsehorn, muffins,

koldskål eller andre fristende, knap så sunde sager.


6

Send en SMS og få en sund sandwich

Da madordningen børnenes skole stoppede, etablerede

Britta Thrane og Carsten Thomsen firmaet

godfrokost.dk. som nu leverer mad til 27 skoler.

Klassekammeraterne har altid kigget misundeligt de

madpakker, som Britta Thranes børn har haft med i skole. Hun

elsker at lave mad, så der var ikke langt fra tanke til handling,

da børnene kom hjem og fortalte, at skolemadsordningen

Mou Skole ophørte.

Sammen med samleveren, Carsten Thomsen, kontaktede

hun Mou Skole og spurgte, om skolen ville være interesseret i

et samarbejde, hvis de begyndte at lave sandwich. Det var

skolen med , og firmaet godfrokost.dk.var født.

– Vi sprang bare ud i det. Vi lejede køkkenet Klarup Kro

og åbnede i september 2006 med Mou og Gudumholm skoler

som eneste kunder. Vi kendte ikke branchen, og alle sagde,

det ikke kunne lade sig gøre. Men vi troede det.

– I begyndelsen beholdt vi vores arbejde ved siden af. Det

blev hurtigt for meget, da vi fik en ny skole med næsten hver

uge. Nu har vi tre faguddannede køkkenassistenter og to

chauffører ansat, og vi leverer til 27 skoler og en række virksomheder.

I efteråret 2007 fik vi også større og meget bedre

køkkenforhold, da vi fik mulighed for at leje køkkenet

Storvorde Plejehjem, siger Britta Thrane.

Hvad vil børnene have?

Filosofien bag godfrokost.dk er, at det skal være et let og

meget fleksibelt tilbud, og at børnene skal kunne få maden

præcis, som de helst vil have den.

Når en skole har tilmeldt sig ordningen, bestiller børnene

eller forældrene selv pr. SMS eller internettet ud fra et fyldigt

menukort, hvor hver menu har et nummer. En bestilling

kan f.eks. lyde: ”Nr. 10, Stine Jensen, 3 b., Klarup Skole”. Nr.

10 er en sandwich med kyllingebryst, salat m.v. Hvis Stine

gerne vil undvære dressingen, skriver hun bare ”uden dressing”

bestillingen.

Inden kl. 8 om morgenen

Der kan bestilles frem til kl. 8 om morgenen, og der kan også

bestilles for flere dage ad gangen. Børnene betaler kontant i

skoleboden, idet skolen afregner med godfrokost.dk hver

måned.

Menukortet rummer sandwichboller med f.eks. tun, æg og

tomat, kyllingesalat og kebab, større sandwich med samme

typer fyld, kyllingespyd, frikadeller med grovboller og gulerodseller

agurkestave, mexicanske pandekager og pizza med forskelligt

fyld, råkostsalater og salater med f.eks. kylling, tun

eller pasta og valg mellem tre slags dressing. Priserne svinger

fra 13 kr. for en sandwichbolle til 22 kr. for de blandede salater

med grovboller.

Fedtfattige produkter

– Vi går meget op i, at det skal være sundt. Alle sandwich er

f.eks. mørke, fiberrige landstykker. Vi smører dem ikke, men

bruger kun lidt mager dressing. Vi bruger kun fedtfattige produkter,

f.eks. 6 procent fars til frikadellerne og mager ost til

pizzaen. Først året indførte vi salaterne. De er blevet en

utrolig stor succes. Vi sælger også rigtig meget råkostsalat

med grovboller, fortæller Britta Thrane.

Godfrokost.dk har udviklet et system til registrering af

SMS’erne. Carsten Thomsen bruger dagligt 5-6 timer at

taste bestillingerne ind, så køkkenet har styr antallet, og der

kan printes labels ud med navn, klasse og menu til pakkerne.

Arbejdsdagen starter kl. 3-4 om natten, og det skal gå rigtigt

Britta Thrane og Carsten Thomsen ”sprang bare ud i det”. Nu har godfrokost.dk tre køkkenassistenter og to chauffører ansat. Skolerne får altid et

par ekstra pakker med i tilfælde af, at en bestilling er svipset, eller et sultent barn melder sig ved boden. Carsten Thomsen taster bestillinger ind fem-seks timer dagligt.

En populær spise. Råkostsalat med kyllingespyd.

tjept, når chaufførerne skal nå så langt ud som Aabybro, Øland

og Brovst inden kl. 11.15.

– Det er rart for os, hvis eleverne bestiller dagen før eller for

flere dage ad gangen. Samtidig synes vi, det er vigtigt, at der

kan bestilles om morgenen, hvis man er sent den og ikke

kan nå at smøre madpakker. Vi ved selv, hvor stressende det

nogle gange kan være om morgenen. Derfor klarer vi det også,

hvis der er nogle, der ringer f.eks. kl. 8.30, fordi de har sovet

over sig, siger Carsten Thomsen.

Køkkenassistent Birgit Thomsen kører også varer ud, når der er travlt.

7


8

Uundværlige Lissi styrer det hele

Lissi Hyldgaard har en god grøntsagssuppe i gryden. Den serveres med grovflutes.

Ferslev Skole har en skolemadsordning, som andre

skoler misunder dem. Et lokalt diner transportablefirma

styrer skoleboden, der har varme retter hver

dag – til bare 10 kr.

Der er en god portion held gemt bag den kendsgerning, at

Ferslev Skoles skolebod er så populær, at den dagligt benyttes

af halvdelen af de ca. 400 elever. Det er heldigt, at diner

transportable-firmaet L.H. Menu ligger i Ferslev. Og det er

endnu mere heldigt, at indehaveren, Lissi Hyldgaard, nu 7.

år har energi og lyst til at være ansat timebasis som skolebodsbestyrer.

Lissi Hyldgaards mangeårige erfaring med indkøb og fremstilling

af mad har medført, at skoleboden hver dag kan tilbyde

to varme retter til bare 10 kr. pr. stk. Herudover sælges toast,

boller med læg eller ost, yoghurt, frugt, kakaomælk, juice m.v.

Retterne skal ikke forudbestilles, og elever og forældre kan

se menuplanen for de næste par måneder skolens hjemmeside.

De kan også se ingredienserne i den enkelte ret.

Skolen lægger vægt , at maden er sund, så forældrene med

god samvittighed kan give børnene en 10’er med i stedet for

madpakken.

Skolebodspersonalet bærer dagens frembringelser ind i boderne.

Maden i skoleboden tiltrækker hver dag godt halvdelen af de 400 elever.

Samme retter ugen igennem

– Hemmeligheden bag den billige mad er bl.a., at det er de

samme to retter, vi har en hel uge. Det bevirker, at Lissi kan

købe stort ind. Det betyder meget, at hun er god til at beregne

mængder og f.eks. tage hensyn til dage, hvor der er færre elever

skolen. Det mindsker spildet. Endelig betyder det også

meget, at der sælges så mange portioner grund af den

store forældreopbakning, siger skoleleder Birgit Nielsen.

Lissi Hyldgaard deltager i “ansættelsen” af elever til boden og

sørger for, at de får et hygiejnekursus. I 12-frikvarteret står hun

i boden sammen med ”personalet”. Bagefter styrer hun oprydning

og rengøring. Skulle hun en sjælden gang være syg eller

forhindret, tager datteren eller et andet familiemedlem over.

8. årgang søger ansættelse

Skolen har valgt, at det er elever fra 8. årgang, der skal hjælpe

til i boden. Eleverne søger om jobbet og kommer til ansættelsessamtaler

hos Lissi Hyldgaard og kontaktlærer Karsten

Bach. Eleverne passer boden i en fast turnus og spiser gratis

de dage, de hjælper til. Deres indsats belønnes også med en

årlig udflugt til f.eks. Djurs Sommerland eller Fårup

Sommerland.

– I 10-frikvarteret styrer de unge selv salget af grovboller,

juice m.v. Når Lissi kommer med den tilberedte mad ved 11tiden,

hjælper de med at få maden båret ind i den store og den

lille skolebod. Vi etablerede en ekstra bod i indskolingen for et

par år siden for at gøre det lettere for de yngste at komme til.

Den styres af en DUS-pædagog sammen med eleverne, fortæller

Birgit Nielsen.

Koldtvandsautomater og frugtkurve

De tre koldtvandsautomater har nedsat trangen til kakao og juice. De yngste har deres egen bod.

Bøf og sandwichbolle købes ved disken. Fyldet klarer eleverne selv.

I samarbejde med kontaktlæreren og Lissi Hyldgaard evaluerer

skolen med mellemrum bodens udbud og drift. Det var bl.a.

kontaktlæreren, der foreslog, at der blev oprettet en bod til de

yngste. Skoleboden hviler sig i selv og giver indimellem et mindre

overskud.

Overskuddet er bl.a. anvendt til køb af koldtvandsautomater

til alle tre afdelinger. Der er også købt kurve til frugt. Skolen var

med i ”Frugtkvarter” og etablerede efterfølgende en frugtordning,

som godt 120 elever nu er tilmeldt. Eleverne får et stykke

frugt hver dag til 2,50 kr. pr. stk. Frugten leveres af ISS

Frugt i kasser, men kurvene gør det muligt at stille frugten

pænt frem i klasserne til en lille hyggestund.

9


10

Det er sundt – og det smager godt!

Forældrene har deltaget aktivt i udformningen af

Klarup Skoles nye skolebodstilbud, der både er

sunde og yderst populære.

Det er sjældent, at nedadgående salg vækker tilfredshed. Men

købmanden i Klarup er faktisk godt tilpas med, at der er klart

færre skoleelever i butikken i 12-frikvarteret end førhen. Årsagen

er nemlig, at flere af de ældste elever bliver skolen. De

handler i den nye skolebod og får dermed en frokost, der er

mange gange sundere end chips, kager, slik, og hvad de ellers

fristes af hos købmanden.

Skolebestyrelsesmedlem Louise Vistisen er glad for meldingen

fra købmanden. Et af målene med relancering af skoleboden

var netop at få eleverne fra 7.-9. klasse til at vælge boden

i stedet for købmanden eller bageren. Et andet mål var at tilbyde

forældrene et sundt alternativ til børnenes madpakker de

dage, hvor det kniber med tiden.

I 2006 deltog Louise Vistisen i et skolebodsudvalg sammen

med bl.a. en elevrådsrepræsentant og viceskoleleder Bjarne

Jensen. En debatrunde med klasseforældrerådene viste, at

der var bred opbakning til at erstatte skolebodens sortiment af

pølser m.v. med noget sundere.

Efter et besøg Mou Skole besluttede udvalget at indgå

Elever fra 6. klasse hjælper til.

Skolebestyrelsesmedlem Louise Vistisen er glad for skolebodens tilbud.

aftale med det dengang nyetablerede firma godfrokost.dk, der

leverede mad til Mou Skole.

Den rette balance

– Vi mener, godfrokost.dk har fundet den rette balance mellem

pris, sundhed og et sortiment, som børnene har lyst til at spise.

Vi synes også, det er smart, at elever og forældre kan nå at

SMS’e bestillinger om morgenen, hvis de f.eks. har sovet over

sig. Samtidig er det let for skolen at håndtere bestillingerne, da

der står navn og klasse alle pakker, siger Louise Vistisen.

Lotte Jørgensen holder styr bestillingerne.

Satellitboden transporteres ned i indskolingen.

Aftalen med godfrokost.dk. blev søsat 1. januar 2007. De

første otte uger som forsøg. I løbet af de otte uger øgedes salget

konstant, og skolen fik mange positive reaktioner. Eleverne

er vilde med maden, og salget øges fortsat. Der har bl.a. vist

sig en udbredt tendens til, at godfrokost.dk er blevet et ”fredagsgode”

for de elever, der normalt altid har madpakker med.

Som supplement til den bestilte mad har skoleboden nu løssalg

af rugbrød, trekornsbrød, ostehapser, frugt, kakaomælk

m.v. Skolen har udarbejdet en fin folder med bodens sortiment.

Forældrene kan også orientere sig om sortimentet og aktuelle

tilbud fra godfrokost.dk skolens hjemmeside. I øjeblikket er

skolebestyrelsen og godfrokost.dk f.eks. ved at udvikle et tilbud,

hvor der for en beskeden merpris kan bestilles små poser

med blandet frugt sammen med den valgte menu.

6. klasse hjælper til

Skoleboden styres af en rengøringsassistent, der får hjælp af

elever fra 6. klasse. Boden er åben i både 10- og 12-frikvarteret.

I 12-frikvarteret triller to elever rullevognen med satellitboden

ned i indskolingen, så de yngste elever kan handle i trygge

omgivelser.

Regnskab og varebestilling styres af den tekniske serviceleder.

Da eleverne betaler kontant, afregner skolen med godfrokost.dk.

Skolens ”fortjeneste” er momsen, der refunderes,

men fortjenesten dækker ikke udgifterne. Bjarne Jensen vur-

Jo, det er godt nok mit navn, der står pakken.

derer, at underskuddet i 2007 beløber sig til ca. 8.000 kr.

– Vi vidste godt, at det ville blive svært at få boden til at løbe

rundt. Derfor har vi også været indstillet , at skolen skulle

bidrage økonomisk til det sunde skolemadstilbud, siger Bjarne

Jensen.

Søde mælkepiger sørger for drikkevarerne.

11


12

Ingen penge i skoleboden

Internetbetaling og salg af købetaloner har forenklet

administrationen af skoleboden Vodskov Skole,

der er største kunde hos AK Skolemad.

To spørgeskemaundersøgelser blandt forældrene og en ny

måltidspolitik ligger bag den skolemadsordning, der har fungeret

Vodskov Skole siden sommeren 2007. Den ene undersøgelse

afdækkede, at 98-99 procent af forældrene har internetadgang.

Den anden viste, at langt de fleste forældre mener,

at skolemad må koste 15-20 kr.

Hermed var vejen banet for den ønskede forandring af skolemadstilbudet.

Kostudvalg banen

– For et par år siden etablerede skolebestyrelsen et kostudvalg

for at få udvidet tilbudet om skolemad. Vi havde en skolebod

med flutes, yoghurt og kakaomælk, men vi ville gerne tilbyde

mere sund mad. Derfor indgik vi en aftale med den loka-

le brugs om leverancer af mad to gange om ugen, fortæller

afdelingsleder Gitte Scheuer Andersen.

– Der var god tilfredshed med maden, men eleverne skulle

bestille hver 14. dag og betale kontant til skolen forhånd.

Det var ret besværligt. Desuden omfattede tilbudet kun elever

fra 4. klasse og op. Det ville være for omfattende at administrere

det for alle 750 elever.

Kostudvalget ville gerne udvide skolemadstilbudet til alle

årgange og gøre det til et dagligt tilbud. Derfor kom det tale

med bestilling og betaling over internettet. Det kunne Brugsen

ikke tilbyde, men i mellemtiden havde Aalborg Kommune lanceret

AK Skolemad med bestilling og betaling via administrationssystemet

godskolemad.dk.

Kostudvalget fandt denne løsning interessant, fordi AK

Skolemad tilbyder sunde menuer med varedeklaration.

Samtidig er priserne det niveau, som forældrene finder

acceptabelt.

Der er dejlig ro til at nyde frokosten, når der bliver læst en god historie i DUS’en.

Styres af fleksjobber

Samarbejdet med AK Skolemad blev indledt lige efter sommerferien

2007, og tilbudet blev hurtigt populært. I det daglige

er der 80-100 bestillinger, om fredagen er der det dobbelte.

Dermed er Vodskov Skole den skole, der bestiller mest hos AK

Skolemad.

Eleverne kan stadig købe grovflutes, yoghurt og kakaomælk

i skoleboden – med taloner, der sælges i boden en gang om

ugen. Grovflutes koster en rød seddel – to kroner. Drikkevarer

betales med en blå seddel – 4 kroner. En fleksjobber, Ninna

Jensen, styrer boden med hjælp fra et par elever fra 6. klasse.

Det er også Ninna Jensen, der modtager og sorterer maden

fra AK Skolemad ud fra de bestillingslister, AK Skolemad vedlægger.

Bestillingerne placeres i klassekasser. Klassekasserne

og mælketaskerne hentes af klassernes dukse. I de yngste

klasser sørger en lærer eller pædagog for afhentningen.

Kostudvalget har netop besluttet, at skoleboden også skal

være åben i 10-pausen. Samtidig er det tanken at etablere et

udsalgssted mere, så de ældste elever får deres egen skolebod

i skolens nye tilbygning.

Ro omkring spisningen

at de ældste elever ikke længere må forlade skolen i frikvartererne.

Politikken har haft en meget positiv effekt. Dels er der

mange flere, der har madpakke med eller har bestilt mad, dels

er der mere ro omkring spisningen end tidligere.

– Vi tror værdien af, at eleverne kan sidde roligt og nyde

maden. Vi tror, det er med til at præge deres holdning til skolemaden,

siger Gitte Scheuer Andersen.

I DUS’en gøres der ekstra meget ud af frokosten. Børnene

har mulighed for at lune deres mad i mikrobølgeovne, der er

mælk i køleskabet, og spisningen ledsages af hyggelig højtlæsning.

Ninna Jensen sorterer leverancerne fra AK Skolemad op i klassekasser.

Et vigtigt element i skolens nye måltidspolitik er, at alle lærere

spiser sammen med eleverne. I 4.-9. klasse foregår det i klasserne,

i indskolingen spises der i DUS’en. Et andet element er, Det er spændende at kunne lune maden.

13


14

Bestilling og betaling over internettet

Sunde, fristende menuer kombineret med bestilling

via godskolemad.dk har skabt voldsom vækst hos

Aalborg Kommunes skolemadsenhed, AK Skolemad.

Aalborg Kommunes Madservice har i en årrække leveret skolemad

til enkelte skoler. Det store udviklingsarbejde blev der dog

ikke lagt i det, og efterspørgslen holdt sig et beskedent niveau.

For et par år siden indikerede krystalkuglen imidlertid, at

sunde skolemadsordninger var vejen frem. AK Skolemad blev

etableret som en selvstændig enhed under storkøkkenet

Fyensgade/Anneberg. Kort tid efter fik storkøkkenet en henvendelse

fra det nystartede firma godskolemad.dk., der var

ved at udvikle et internetbaseret bestillings- og betalingssystem

til skolemad.

AK Skolemad var med til at prøvekøre systemet, der nu er

rygraden i den store efterspørgsel, som AK Skolemad oplever.

Ved indgangen til 2008 var 27 skoler tilmeldt AK Skolemad, heriblandt

enkelte, der tidligere fik leveret mad fra plejehjemskøkkenerne

i Hals, Nibe og Sejlflod kommuner.

Klar til afhentning. Skolemaden bringes

ud af et privat firma.

Alt er næringsberegnet

Årsagen til den voldsomme vækst er, at AK Skolemad har

introduceret et koncept med et stort sortiment af varme retter

og kolde frokostmenuer, der er næringsberegnede og efterlever

Sundheds- og Fødevarestyrelsens anbefalinger om

maks. 30 procent fedt. Der er varedeklaration alle retter. Et

andet kendetegn er, at der hører frugt eller grønt til alle menuer.

Udvalget skifter uge for uge, men der er altid tre varme retter,

fem kolde menuer og flere mindre tilbud som f.eks. grovboller

eller pastasalat at vælge imellem i prislejet 5-18 kr.

Ønsker man mad til f.eks. onsdag, skal den bestilles mandag

inden midnat, da menuerne altid laves dagen før, de leveres.

På godskolemad.dk kan elever og forældre se menuplanen et

kvartal frem, og der kan bestilles og betales for én eller flere dage

ad gangen. Har et hjem ikke mulighed for at betale over internettet,

kan der indgås aftale om etablering af en konto skolen.

Pakkelister til skolerne

Hver morgen printer Marianne Larsen dagens produktions-

Varme tilbud: Lasagne og moussaka med snackgulerødder, karrysuppe med pære og flutes samt kyllingelår

med ærter, kartoffelbåde og tomater.

Marianne Larsen med en populær spise – en klassisk madpakke tilsat snacktomater og et stykke agurk.

lister ud fra godskolemad.dk. Af listerne fremgår de mængder, den enkelte skole

skal have af hver menu. Systemet genererer samtidig en pakkeliste, hvor menuerne

er delt op de enkelte klasser. Pakkelisterne gør det let for den skolebodsansvarlige

at fordele menuerne til levering i klasserne eller udlevering fra skoleboden.

– Vi er meget stolte over vores tilbud. Alt er pakket enkeltvis, så det ser indbydende

ud og er let at gå til. Hvis der skal bruges gaffel, er der en gaffel med, ligesom

der f.eks. er små portionsglas med dressing til salaterne. Der mangler ingenting,

siger Marianne Larsen, der er daglig leder af AK Skolemads køkken

Annebergcentret.

Madpakken lever stadig

Tunsalat, gulerodsråkost og menuer med kylling er blandt de meget populære tilbud.

Specielt blandt de yngste elever er der dog mange, der gerne vil have en

gammeldags madpakke med tre halve skiver rugbrød med f.eks. frikadelle, torskerogn,

kalkunspegepølse, agurk og tomater. Ud af de daglige 600-1300 bestillinger

kan der snildt være 50 bestillinger madpakker.

Når antallet af bestillinger varierer meget, skyldes det dels, at mange elever

tydeligvis får lov til at bestille skolemad til fredag, dels at AK Skolemad også leverer

varer til løssalg i mange af skoleboderne. En skole kan godt bestille måske 400

frikadeller, grovboller og pizzasnegle én gang, så der er noget at tage af fra

fryseren. Derfor er det altid spændende for de syv medarbejdere, hvad arbejdsdagen

vil byde .

Der hører frugt eller grønt med til alle menuer.

15


16

Nyt liv til skoleboden

Spændende mad i ungdommelige rammer har skabt

livlig trafik ved skoleboden Herningvej Skole.

Hvis eleverne skal fristes til at bruge skoleboden, er det ikke

nok at fortælle, at sortimentet efterlever de otte sunde kostråd.

Maden skal falde i smag, og den skal præsenteres en

måde, som appellerer til eleverne. Det skal også være let at

bestille og betale maden.

Alle disse betingelser har været opfyldt Herningvej Skole

siden september 2007, hvor skolen introducerede et nyt skolebodskoncept.

Af præcis samme årsager er boden blevet utrolig

populær.

I boden sælger elever fra 7. klasse frisksmurte sandwich,

lune frikadeller og fiskefrikadeller med rugbrød, lune pizzastykker,

grovboller med skinke og ost, frugt, skolerugbrød, rosiner,

gulerødder, grovkiks, knækbrød, yoghurt, cultura, kildevand,

juice, kakaomælk m.v.

Alle lune retter inkluderer dagens grønt i form af tomater,

agurkestave eller gulerødder. Der er også godt med grønt i de

frisksmurte sandwich, der kan have f.eks. æg eller skinke som

”Ugens fyld”. Hver fredag er der desuden en varm ”Ugens ret”.

Som en fastfood-restaurant

Det er let for eleverne at orientere sig om tilbudene. Væggen

bag den lange disk er fyldt med farvestrålende plakater –

præcis som en fastfood-restaurant. Skolen har også trykt

En pizzabestilling lempes ind i papiret. Den udleveres i en brun pose

sammen med dagens grønne tilbehør – små søde tomater.

Rengøringsassistenterne producerer dagens bestillinger kl. 11, så

maden er helt frisk, når den udleveres.

en fin folder, som eleverne har fået med hjem. Folderen kan

ligeledes ses skolens hjemmeside.

Sandwich og lune retter bestilles og betales i 10-frikvarteret.

De lune retter sælges dog også i løssalg, så længe lager

haves. Bestillingerne afkrydses klasselister, så det er let at

overskue, hvad den enkelte har bestilt, og hvad der skal forberedes.

Maden udleveres i brune poser – i fin pagt med fastfood-konceptet.

”Betalingskort” eller kontant

Eleverne betaler med ”betalingskort” eller kontant. Betalingskortene

kan købes kontoret om mandagen. Kortene koster

50 eller 100 kr. og afkrydses for hver krone, der bruges. ”Ugens

ret” til fredag skal bestilles og betales i boden senest onsdag,

da den kommer fra AK Skolemad. Skolen sørger for samlet bestilling

og betaling af ”Ugens ret” via godskolemad.dk.

Det nye skolemadstilbud har afsæt i de erfaringer, der er

indhøstet de seneste år. Et forsøg med bestilling over internettet

døde ud, fordi der ikke var bestillinger nok. Samtidig fandt

skolen og skolebestyrelsen det tidligere løssalg af bl.a. boller,

yoghurt og pølsehorn utilstrækkeligt i forhold til kostrådene og

børnenes ønsker.

Hensyn til forældregruppen

– Der er mange forældre i vores skoleområde, der ikke kan

bestille over internettet. Det må vi tage hensyn til. Elevsammensætningen

gør det heller ikke muligt at forlange forudbestillinger

eller stille krav om brug af vores betalingskort. Eleverne

skal kunne betale kontant, hvis det er den løsning, familien

bedst kan få til at fungere. Derfor har vi gjort tilbudet så fleksibelt

som muligt, siger skoleleder René Arnold Knudsen.

Skolen har indgået aftale med engrosfirmaet AB Catering,

som leverer alle varer – bortset fra fredagens varme ret.

Rengøringsassistenterne hjælpes ad med at smøre sandwich

og rugbrød og klargøre de lune retter i skolekøkkenet.

Før lagde skolen 1,5 assistenttime i skoleboden om dagen.

Nu er det tre timer. Hertil kommer de timer, skolebodskoordinatoren,

lærer Marianne Dausel, bruger at bestille varer,

styre bemanding og uddanne 7. klasserne i hygiejne, kundebetjening

og brug af kasseapparat, mikrobølgeovn m.v.

Resultatet er et mindre underskud.

Overvejer kantinedrift

– Det er svært at få økonomien til at hænge sammen, når vi

kun har 390 elever. Vi har talt om, at det kunne være interessant

at etablere en form for kantinedrift næste skoleår. Hvis de

90 medarbejdere også benyttede boden, kunne vi måske få

skabt et nyt personalegode og et endnu bedre tilbud til eleverne,

siger René Arnold Knudsen.

Æggesandwich er en meget populær spise.

De yngste kan orientere sig om priser og varer disken.

Fantasi og glade farver kan gøre meget. Disken er skabt af gamle borde, så der er ikke investeret de store summer i boden.

17


18

Lever op til ernæringsrådene

Birthe Larsen har altid kunder i butikken.

Nyetableret sundhedsudvalg tog initiativ til at opgradere

skolemadsordningen Hals Skole.

Hals Skole har i flere år fået leveret mad fra Fjordkøkkenet i Hals.

Da Fjordkøkkenet stoppede leveringerne fra sommeren 2007,

skulle der findes et nyt tilbud. Skolen nedsatte et lille udvalg med

hjemkundskabslærer Linda Hansen, en idrætslærer og sundhedsplejersken.

Skolebestyrelsen blev også koblet .

På vegne af udvalget undersøgte Linda Hansen mulighederne

for at etablere en bedre og mere lødig skolemadsordning.

– Vi ønskede en ordning med sunde tilbud til både de yngste

og de ældste klasser. Det endte med, at vi besluttede at

indgå aftale med AK Skolemad. Deres mad lever op til

ernæringsrådene. Der er maks. 30 procent fedt i maden, og

der er grønt til det hele.

– Vi kan også godt lide, at maden skal bestilles over nettet.

På den måde er forældrene med til at bestemme, hvad der bliver

købt, siger Linda Hansen.

Gratis postevand til maden

Det nye tilbud blev præsenteret for elever og forældre ved ind-

En del klasser spiser fast i den store kantine. Skolen håber, at de ældste årgange også vil gøre brug af den i højere grad end nu.

store hit. Disse varer leveres også fra AK Skolemad. Selvom

der mangler grønt til de ”løse” køb, fastslår Linda Hansen, at

de alligevel er meget sundere end de franske hotdogs, eleverne

køber ved tankstationen.

Løssalget kan heller ikke undværes, da det tilgodeser familier,

der har glemt – eller ikke har mulighed for – at bestille over

internettet. Det tilgodeser også elever, der er kommet hjemmefra

uden madpakke. Løssalget er ligeledes med til at holde

de ældste elever, der køber for ”egne penge” i frikvarteret.

Eleverne fra 7.-10. klasse må forlade skolen i spisefrikvarteret,

og i Hals er der en stærkt indarbejdet tradition for, at eleverne

går ned i byen og køber noget mindre lødigt til frokost.

Det nye skolemadstilbud har bremset lidt af trafikken, men

skoleleder Per Bødker Andersen erkender, at det vil tage tid at

ændre adfærden markant.

Spiser i kantinen

pædagoger, mens eleverne fra 4. til 6. klasse kan sidde i kantinen

og spise.

Per Bødker Andersen håber, at der med tiden kan blive

oparbejdet en kultur, så alle elever de mellemste og ældste

årgange tilbringer frokostpausen i kantinen med klassekammeraterne.

gangen til skoleåret 2007/2008. Tilbagemeldingerne har ude-

Skoleboden passes af rengøringsassistent Birthe Larsen, der

lukkende været positive, og der er dagligt 40-60 af de 470 ele-

er tildelt to timer om dagen til hvervet. Inden rykindet af ”kunver,

der har bestilt en menu. Hertil kommer, at andre 40-50

der” sætter ind, sorterer hun bestillingerne fra AK Skolemad og

benytter sig af muligheden for at købe lune frikadeller, grov-

pakker kurve med skolemælk og menuer til indskolingen.

boller, gulerodssalat eller æbler i løssalg.

Til Birthe Larsens opgaver hører også at varme retter i

Skoleboden har også mælk og flaskevand i løssalg, og som

mikrobølgeovnen og pakke dem i varmekasser. I modsætning

et særligt servicetilbud udleveres der gratis postevand til alle,

til en del andre skoler har Hals Skole nemlig valgt, at eleverne

der beder om det.

også kan bestille de varme retter hos AK Skolemad.

Skoleboden er placeret i skolens kun tre år gamle og meget

Frikadeller i løssalg

flotte kantine. Systemet er nu, at eleverne i børnehaveklasse til og

Der er koldt vand til alle, der beder om det. Blandt løssalgstilbudene er frikadeller og/eller grovboller de

med 2. klasse spiser i klasseværelserne med deres lærere eller Snakken går, mens madpakkerne og maden fra skoleboden fortæres.

19


20

Salatbarerne er sagen

Nybyggeri har skabt optimale rammer om Sofiendalskolens

bod, der frister med hjemmebag og flotte

salatbarer.

Det nyetablerede køkken er indrettet, så det fungerer optimalt

for de to medarbejdere, der tilbereder mad til skoleboden. Der

er salgsluger ud mod henholdsvis de yngste årganges torv og

ud mod det store torv, hvor 4.-10. årgang holder til. På begge

torve står der store salatbarer med salat, reven gulerod, pasta,

oliven, feta, tomat, agurk, majs, rødkål, ærter og andre lækkerier,

som eleverne fylder i bægre af forskellige størrelser

Der er ikke mange skoler, der kan fremvise så flotte skolebodsfaciliteter

som Sofiendalskolen. Faciliteterne var da også

langt mere ydmyge, da skolebestyrelsen for seks år siden

besluttede, at skolen skulle være sundhedsfremmende. Der

var enighed om, at der skulle etableres en skolebod med sund

skolemad, og at der samtidig skulle indføres forbud mod at forlade

skolen i frikvartererne.

For at få plads til skoleboden måtte sundhedsplejersken

give afkald sit kontor og et tilstødende omklædningsrum.

Lokalerne blev brugt til etablering af et køkken, og salgslugen

blev skabt ved at slå hul i væggen ud til gangen.

– Vores holdning var, at vi bare måtte kaste os i det. Vi

brændte for at etablere boden, selvom vi vidste, det ikke kunne

blive optimalt. Ovnen fik vi gratis fra en efterskole, men der var

udgifter til indkøb af køleskabe, fryser, salatbar og andet inventar.

Nogle af mine kolleger var målløse over, at vi brugte så

mange penge, men det koster altid at etablere noget nyt, siger

skoleleder Merete Haugaard Jensen.

Integreret i skolens liv

Da skolen i 2006 skulle bygges ud og om, var skoleboden blevet

så integreret en del af skolens liv, at det var naturligt at indarbejde

erfaringer og ønsker i tegningerne. Resultatet er blevet

en løsning, hvor personalet har fået langt bedre arbejdsbetingelser.

Eleverne har også fået meget bedre faciliteter,

Der er salgsluger i begge sider af det nye skolebodskøkken, der ”bestyres” af en deltidsansat og en medarbejder i fleksjob.

Salatbarerne er et hit blandt eleverne. Til salaten kan der vælges rugbrød, grovboller, frikadeller, tun, kebab m.v.

fordi boden er delt i to. Endelig er der tænkt fremsynet, idet torvene

kan indrettes med caféborde til egentlige kantiner.

Salatbarerne er de centrale elementer i skoleboden, der

dagligt benyttes af 150-200 elever. Til salaten kan eleverne

vælge rugbrød, grovboller, frikadeller, tun, fedtfattige dressinger

osv. Det største bæger med tilbehør koster 16 kr. – det

mindste koster 12 kr. Der sælges også pizzasnegle, kebab,

mejeriprodukter m.v. Alt sælges i løssalg, så der ikke skal afgives

bestillinger forhånd.

I 10-frikvarteret sælges grovboller i erkendelse af, at mange

børn ikke har spist morgenmad derhjemme. Alt brød er hjemmebagt,

og alt usundt er valgt fra, selvom det formentlig kunne

forbedre økonomien i boden, som knap nok hviler i sig selv.

Ingen elever i boden

Skolen ønsker ikke, at eleverne involveres i skoleboden. Det er

svært at håndhæve hygiejnen med skiftende kokke bag disken.

Maden tilberedes af en medarbejder i fleksjob og en deltidsansat.

De to kvinder er i uniformer, som understreger, at der er tale

om et pænt og rent ”spisested”, hvor alle opfører sig ordentligt.

Kravene til god hygiejne er også en af årsagerne til, at der

ikke tages imod kontanter i skoleboden. En anden årsag er, at

ekspeditionerne går hurtigere, når damerne bag disken blot

skal stemple de kort, som eleverne har købt kontoret. Der

kan købes kort til 20 og 50 kr., og det system fungerer rigtig

godt skolen, hvor det p.t. overvejes at udvide skolebodens

sortiment yderligere.

Det er spændende at komponere sin egen salat. Betalingen klares med et stempel i købekortet.

21


22 23

Rugbrødsmadder i DUS’en

Børnene får smurt præcis de madder, de har lyst til. Og de har lært at vente pænt i køen.

For bare fem kr. kan DUS-børnene Tylstrup Skole

spise frokost i DUS’en. For andre fem kr. kan de købe

hjemmebagte flutes og frugt om eftermiddagen.

Der er ro og hygge, mens der spises. Alle bliver mætte, og

maden er frisksmurt, lækker og billig. Der er mange årsager til,

at DUS’en Tylstrup Skole har stor succes med at bespise

DUS-børnene fra børnehaveklasse til og med 3. klasse i frokostpausen.

For bare fem kr. kan de 70 børn spise alle de rugbrødsmadder,

de har lyst til. Der kan vælges tun, æg, spegepølse,

Mælk skal der også til.

kødpølse, æg, leverpostej, ost, torskerogn og meget andet

samt tilbehør som agurk, tomater, rødbeder, ristede løg og

lette udgaver af remoulade og mayonnaise. Betalingen inkluderer

også et krus skummetmælk eller minimælk.

Smøres efter bestilling

Pædagogerne smører madderne, som det enkelte barn vil

have dem. Der bestilles, peges og ventes pænt række,

mens maden fabrikeres. Nogle madder bliver sundere end

andre, men personalet lægger vægt, , at frokosten skal have

karakter af en hjemmelavet madpakke. Heldigvis er æg, tun og

makrelsalat populære spiser, og rugbrødet er det gode grove

med mange fibre.

Forældrene sætter penge til maden ind en konto, og børnene

afkrydses, når de dukker op. Efter spisning og oprydning

er det reglen, at alle skal ud at røre sig, inden der ringes ind igen.

En gang om ugen er frokosten erstattet af en varm ret, og

om eftermiddagen kan der for andre fem kr. købes nybagte

flutes og frugt.

Tylstrup Skole har 145 elever, hvoraf halvdelen altså spiser

i DUS’en. Skolen samarbejder med AK Skolemad via godskolemad.dk,

så større elever kan bestille frokost efter behov.

Desuden driver 6. klasse en lille bod, hvor der sælges yoghurt,

juice, ostehapser, fedtfattige kiks m.v. i 10-frikvarteret.

Rejseholdet rykker gerne ud

Fødevarestyrelsens ”Alt om kost”-rejsehold hjælper

skolerne med at udarbejde måltidspolitikker og

etablere skoleboder med sund mad.

Flere skoler i Aalborg Kommune har gjort brug af muligheden

for at få rådgivning af Fødevarestyrelsens ”Alt om kost”-rejsehold,

og rejseholdets lokale ernæringsekspert Katherine Olsen

opfordrer endnu flere til at gøre brug af tilbudet.

Rejseholdet giver gode råd over telefonen, men tager også

gerne ud skolerne og hjælper skolebestyrelser, kostudvalg

m.v. med at udarbejde måltidspolitikker og stable skoleboder

med sund mad benene.

Katherine Olsen deler gerne ud af Fødevarestyrelsens mange kostråd.

– Hvis en måltidspolitik skal virke, er det vigtigt, at alle føler

ejerskab. Forældre, lærere og elever skal involveres bredt, så

det bliver hele skolens projekt at få en sund skolemadsordning

og f.eks. droppe kagen, når der er fødselsdag i klasserne,

siger Katherine Olsen.

Hele måltider

Et væsentligt element i et sundt frokosttilbud er at tænke i komplette

måltider. Børn er tilbøjelige til kun at købe en enkelt ting,

f.eks. en toast, et flutes eller en frikadelle. Det er der ikke

megen energi i. Hvis frikadellen aldrig sælges alene, men kun

sammen med en grovbolle og f.eks. en gulerod, snacktomater

eller frugt, er måltidet langt mere mættende og sundt.

Katherine Olsen hører nogle gange forældre og lærere

anføre, at eleverne går til bageren, hvis sortimentet i boden er

alt for ”grønt”. Hertil er der to ting at sige. For det første kan det

fastslås i måltidspolitikken, at ingen elever må forlade skolen.

For det andet kan sunde måltider sagtens kreeres, så de

appellerer til eleverne.

– Undersøgelser har vist, at de yngste årgange gerne vil

have madpakker med. Derfor er det vigtigt at tale om sunde

madpakker forældremøderne og have tilbud med rugbrød i

skoleboden. Elever i 4.-6. klasse foretrækker mad, der ser indbydende

ud. De vil også gerne selv kunne vælge. Derfor er de

meget glade for f.eks. salatbarer.

– De ældste går meget op i, at måltidet skal være nemt og

hurtigt, og at det kan transporteres til et sted, hvor de kan

hygge sig sammen om spisningen. De vil også gerne kunne

dele, som de f.eks. gør det med pommes frites. Derfor kan de

bl.a. fristes af poser med forskellig spændende frugt og grønt,

der er skåret i små stykker, siger Katherine Olsen.

Rejseholdets hotline, tlf. 80 60 10 60,

er åben mandag-fredag kl. 9-12.

Det er gratis at få gode råd og besøg.

Se også www.altomkost.dk, der rummer

information og ideer til arbejdet

med sunde skolemadsordninger.

More magazines by this user
Similar magazines