Hent som pdf-dokument - Skatteministeriet

Skattetryk
en direkte betaling til det offentlige - selv om disse omkostninger
skyldes lovkrav og reguleringer. 1
Periodisering - hvilket år skal skatter henføres til?
Skattetrykket opgøres på årsbasis. I nationalregnskabet tilstræbes
størst mulig realisme og konsistens ved at periodisere bl.a. skattebetalinger
i de år, de vedrører - også selv om den faktiske indbetaling
falder i et andet år. F.eks. periodiseres momsen fra transaktioner
foretaget i 2001 i nationalregnskabet for dette år, selv om virksomhederne
har kredit og derfor først indbetaler en del af provenuet
i 2002. Skattereglerne betyder imidlertid, at det i en række tilfælde
ikke er muligt at foretage en periodisering, som er helt fri for at
være arbitrær. Det gælder bl.a., når der er tale om virksomheder
med fremførte underskud, beskatning af genvundne afskrivninger
og skattemæssig succession. Problemerne med at tidsfæste betalingerne
er generelt størst, når det gælder selskabsbeskatningen (Skatteministeriet
(2000b)).
Offentlig opsparing og gældsætning.
Et særligt periodiseringsproblem drejer sig om situationen, når det
offentlige enten sparer op eller gældsætter sig. For det første kan
der argumenteres for, at offentlige underskud på sigt må skattefinansieres
og derfor burde indgå i skattetrykket - mens offentlige
overskud omvendt burde trækkes fra. Hertil kommer, at offentlige
renteudgifter vedrører tidligere års gældsætning og derfor heller
1 F.eks. er aktieselskaber ifølge lovgivningen forpligtet til at få foretaget ekstern
regnskabsrevision og har omkostninger forbundet hermed. Disse omkostninger
kan i en vis forstand sidestilles med en skat. Det er dog kun i den udstrækning, at
den lovpligtige revision er mere vidtgående, end det et selskab i egen interesse
ville afholde under alle omstændigheder, at det ville være rimeligt at medregne
omkostningen. Det ville i praksis være meget vanskeligt at afgøre, hvad den
sande marginalomkostning androg.
- 63 -