Hent som pdf-dokument - Skatteministeriet

Skattetryk
ikke burde indgå i skattetryksberegningen, mens renteindtægter
omvendt burde konteres som skatter. En tilsvarende logik indebærer,
at offentlige investeringsudgifter - der kan sidestilles med finansiel
opsparing - fraregnes i skattetrykket i investeringsåret, og at
de i stedet regnes med i takt med, at investeringsgoderne afskrives
(afskrivninger er dog generelt meget vanskelige at opgøre - jf.
nedenfor). Det indebærer følgende "løbende" skattetryk:
skatteprovenu
+ off. underskud – off. nettorenteudgifter
skattetryk = 100 ·
BNP
off. investeringer
– off. afskrivninger
– 100 ·
.
BNP
I afsnit 7. er skattetrykket beregnet efter denne metode.
Der har i de senere år været fokus på konsekvenserne for de offentlige
finanser af, at offentlige pensionsordninger mv. ikke er fondsbaserede,
men finansieres af løbende skatteprovenu. Når befolkningssammensætningen
ændrer sig over tid, kræves der tilsvarende
ændringer i skatteindtægterne for at finansiere systemerne. Den
voksende andel ældre i de kommende årtier skønnes således at
medføre en yderligere belastning af de offentlige finanser på 4 pct.
af BNP fra 2000-2035, selv om folkepensionens niveau i forhold til
lønniveauet for erhvervsaktive ikke ændres (jf. Regeringen (2000)).
Der kunne argumenteres for, at skattetrykket burde korrigeres, så
skatteeffekten af pensionssystemet svarede til, hvad indskuddene i
et fondsbaseret system ville udgøre. Selv for fondsbaserede systemer
som arbejdsmarkedspension og individuelle pensionsordninger
kunne der endog argumenteres for at korrigere for den skatteudskydelse,
der ligger i, at pensioner er fradragsberettigede i ind-
- 64 -